Per Stig Møllers Lange Karriere i Dansk Politik

Per Stig Møller, født den 27. august 1942 på Frederiksberg, er en fremtrædende skikkelse i nyere dansk politisk historie. Udover sin omfattende politiske karriere, der strakte sig over flere årtier og ministerposter, er han også kendt som litterat og dr.phil. Hans baggrund er præget af både akademiske og medieorienterede beskæftigelser, før han for alvor trådte ind på den politiske scene, hvor han kom til at spille en central rolle i Det Konservative Folkeparti og i skiftende regeringer.

Baggrund og Tidlige År

Per Stig Møller voksede op i et hjem, der allerede havde dybe rødder i dansk politik. Han blev født ind i en familie, hvor begge forældre havde været medlemmer af Folketinget. Hans far var den tidligere finansminister Poul Møller, og hans mor var journalisten Lis Møller. Denne familiære baggrund gav ham tidligt indsigt i og forbindelse til den politiske verden. Han er ikke enebarn, men har to søskende, en ældre søster ved navn Hanne, født i 1939, og en yngre bror ved navn Niels Erik, født i 1948.

Før sin indtræden i fuldtidspolitik opbyggede Per Stig Møller en karriere inden for akademiske og mediemæssige kredse. Han er uddannet litterat og har en dr.phil. grad, hvilket vidner om hans dybe intellektuelle engagement. Han var i mange år en kendt stemme og personlighed som medarbejder ved Danmarks Radio. Derudover har han også været ansat ved universiteter i både København og Paris, hvilket yderligere understreger hans akademiske forankring og internationale udsyn.

Politisk Opvågning og Tilhørsforhold

Per Stig Møllers politiske engagement startede allerede i hans ungdomsår. Som gymnasieelev var han aktiv i de konservative ungdomsorganisationer og beklædte formandsposter, først for Konservative Gymnasiaster og senere for Konservative Studenter. Dette tidlige engagement lagde grunden til hans senere karriere inden for Det Konservative Folkeparti.

Interessant nok havde Per Stig Møller en kortvarig periode væk fra det konservative spor i midten af 1970'erne. Fra 1973 til 1974 var han medlem af Centrum-Demokraterne. Han begrundede senere dette skifte med, at han på daværende tidspunkt mente, at de konservative var blevet for højreorienterede. Under sin tid i Centrum-Demokraterne bidrog han aktivt til udformningen af partiets første udkast til en kulturpolitik. Dog var han ikke enig i Centrum-Demokraternes mediepolitik, hvilket førte til, at han meldte sig ud igen. Efter denne korte afstikker var han partiløs i en årrække, indtil 1983. I dette år blev han kontaktet af Det Konservative Folkepartis daværende generalsekretær, Torben Rechendorff, som tilbød ham en opstillingskreds til Folketinget. Per Stig Møller accepterede tilbuddet og meldte sig igen ind i partiet, hvilket markerede begyndelsen på hans lange og succesfulde karriere som folkevalgt.

En Lang Periode i Folketinget

Per Stig Møller blev opstillet som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i 1983 i Gentoftekredsen. Året efter, ved Folketingsvalget den 10. januar 1984, blev han valgt ind for Københavns Amtskreds. Dette valg indledte en periode på over 30 år som medlem af Folketinget, en periode der først sluttede i 2015. Gennem sin lange folketingskarriere repræsenterede han forskellige kredse; i 1987 skiftede han opstillingskreds til Slotskredsen, og ved valget i 1988 blev han valgt ind for Vestre Storkreds.

Udover sit arbejde i det danske parlament var Per Stig Møller også aktiv på den internationale politiske scene. Han blev første gang medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling i 1987. Han fastholdt sit engagement i denne organisation over flere omgange, herunder perioderne 1987-1990, 1994-1996, 1998-2001 og igen fra 2011. Dette vidner om hans brede interesse for europæisk samarbejde og internationale relationer.

Ministerposter og Vigtige Sager

Per Stig Møller beklædte flere tunge ministerposter i løbet af sin politiske karriere, hvilket gav ham mulighed for at præge dansk politik på en række forskellige områder.

Miljøminister (1990-1993)

I Regeringen Poul Schlüter IV blev Per Stig Møller udnævnt til miljøminister. Han bestred denne post fra den 18. december 1990 til den 25. januar 1993. Hans tid som miljøminister var præget af store infrastrukturprojekter og miljømæssige overvejelser. Han var blandt andet involveret i beslutningsprocesserne omkring Øresundsforbindelsen og udviklingen af Ørestaden. I disse diskussioner placerede han sig i den såkaldte miljøopinionsfløj, sammen med blandt andre socialdemokraten Ole Løvig Simonsen. Denne fløj stod over for mere entusiastiske fløje, repræsenteret ved personer som Svend Auken og Henning Dyremose, samt en fløj der foretrak en bilistfinansieret forbindelse frem for en skatteyderbetalt, især anført af medlemmer fra Venstre og nogle konservative. En bemærkelsesværdig sag under hans tid som miljøminister var beslutningen om Ørestaden, hvor Folketinget ved lov tilsidesatte Fredningsnævnets naturfredning af Vestamager. Per Stig Møller måtte som minister i Folketinget redegøre for denne enestående situation, hvor en fredning, der blot havde varet 18 timer, blev ophævet ved lov. Hans ministerperiode sluttede brat, da Regeringen Poul Schlüter IV trådte tilbage som en konsekvens af Tamilsagen.

Partiformand (1997-1998)

Efter at den daværende konservative partiformand Hans Engell i 1997 kørte spirituspåvirket ind i en betonklods, trådte Engell tilbage fra posten. Per Stig Møller overtog formandskabet for Det Konservative Folkeparti samme år. Hans formandskab blev dog kortvarigt og udfordret fra starten. Medierne afslørede hurtigt en gammel dom for spirituskørsel fra 1967, hvilket satte Per Stig Møller under pres. Ved det efterfølgende Folketingsvalg den 11. marts 1998 oplevede Det Konservative Folkeparti en markant tilbagegang. Som følge af valgresultatet valgte Per Stig Møller at trække sig fra formandsposten.

Udenrigsminister (2001-2010)

Efter Folketingsvalget i 2001, som førte til en ny regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen, blev Per Stig Møller udnævnt til udenrigsminister. Dette var en post, han kom til at bestride i næsten et årti, hvilket gjorde ham til en af Danmarks længst siddende udenrigsministre i nyere tid. Han fortsatte på posten efter Folketingsvalgene i 2005 og 2007. Ved valget i 2007 opnåede han et betydeligt personligt stemmetal på 13.377 stemmer. Da Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten i 2009, fortsatte Per Stig Møller som udenrigsminister indtil en regeringsrokade i 2010.

Hans tid som udenrigsminister var i høj grad præget af internationale begivenheder og Danmarks engagement i globale konflikter. Blot få uger før han tiltrådte posten, skete Terrorangrebet den 11. september 2001. Dette angreb kom til at definere en stor del af den udenrigspolitiske dagsorden gennem den efterfølgende Krig mod terrorisme, hvor Danmark spillede en aktiv rolle, herunder deltagelsen i Krigen i Afghanistan. Danmarks deltagelse i Irakkrigen skete også under hans tid som udenrigsminister. Denne beslutning var genstand for betydelig debat, og i bogen 'Et land i krig' fra 2012 hævdede Gitte Seeberg, at Per Stig Møller oprindeligt var imod dansk deltagelse i Irakkrigen uden et fornyet FN-mandat, men angiveligt blev presset til at ændre holdning af statsminister Anders Fogh Rasmussen og partiformand Bendt Bendtsen. Per Stig Møller afviste dog denne fremstilling. Ifølge hans egen forklaring havde han håbet på en ny FN-resolution, men da denne udeblev, og Udenrigsministeriets folkeretskontor, herunder juristen Peter Taksøe-Jensen, gav en positiv vurdering af grundlaget for intervention, havde han stillet sig positivt over for dansk deltagelse.

Udover de militære engagementer var Per Stig Møller også central i Danmarks internationale repræsentation. I første del af hans periode som udenrigsminister havde Danmark formandskabet for EU, hvilket skete fra den 1. juli 2002 efter Spanien. Senere, i juni 2006, havde Danmark også formandskabet i FN's Sikkerhedsråd, og Per Stig Møller ledede derfor rådets møder i denne periode.

Kultur- og Kirkeminister (2010-2011)

Ved Lars Løkke Rasmussens regeringsrokade i 2010 skiftede Per Stig Møller ressortområde og blev udnævnt til kulturminister og kirkeminister. Også på disse områder satte han sit præg. Som kulturminister tog han initiativ til etableringen af en ny taleradio, der populært blev omtalt som "Radio Møller" og som senere fik navnet Radio24syv. Denne kanal var en del af et medieforlig, som Per Stig Møller gennemførte uden om oppositionen. Med medieforliget fulgte også en øremærket støtte på 100 millioner kroner til DR, som skulle anvendes til produktionen af en historisk dramaserie. Dette mundede ud i den planlagte tv-serie '1864'. Under udviklingen af '1864' kom han under anklage for at bryde armslængdeprincippet i forhold til DR's redaktionelle frihed. Per Stig Møller forklarede, at hans kontakt til DR's ledelse alene skyldtes hans pligt til at sikre, at reglerne for den ekstraordinære bevilling blev overholdt. DR afviste senere også anklagen om brud på armslængdeprincippet.

Som ny kirkeminister blev Per Stig Møller positivt modtaget af Landsforeningen af Menighedsråd. Ved foreningens årsmøde i maj 2011 annoncerede han sin intention om at fremsætte et lovforslag i Folketinget, der skulle muliggøre homoseksuelle vielser i Folkekirken. Selvom han tog initiativet, blev det dog ikke Per Stig Møller, der kom til at fremsætte det endelige lovforslag. Efter regeringsskiftet i 2011 var det den daværende social- og integrationsminister Karen Hækkerup, der i marts 2012 fremsatte lovforslaget. Ved den efterfølgende afstemning i Folketinget den 7. juni 2012 stemte Per Stig Møller for forslaget.

Afgang fra Ministerposter og Folketinget

Ved Folketingsvalget i 2011 opnåede Per Stig Møller 7.093 personlige stemmer. Selvom dette var det største antal personlige stemmer for en konservativ kandidat i Københavns Storkreds, var det næsten en halvering af hans stemmetal fra valget i 2007, hvor han fik 13.377 stemmer. Selvom han fortsat var medlem af Folketinget, markerede dette valg et skift.

I efteråret 2012 valgte han at overdrage to centrale poster i Folketinget til sin partifælle Lene Espersen. Fra årsskiftet 2012/2013 trådte han således tilbage fra posterne som udenrigsordfører og som medlem af Udenrigspolitisk Nævn. Efter sommergruppemødet i 2013 udnævnte den konservative folketingsgruppe ham til EU-ordfører, en post der understregede hans fortsatte interesse for europæiske anliggender.

Op til Folketingsvalget i 2015 traf Per Stig Møller beslutningen om ikke at genopstille. Dette betød, at han ved valget den 18. juni 2015 forlod Folketinget efter mere end tre årtier som folkevalgt repræsentant.

Familieliv

Ud over sin politiske karriere har Per Stig Møllers liv også været præget af hans familieliv. Han har været gift flere gange. I midten af 1960'erne var han gift med Gitte Jæger i et par år. Sammen med Gitte Jæger fik han sønnen Asger Stig Møller, som levede fra 1965 til 2010. I 1969 indgik Per Stig ægteskab med Sally Møller, født Jørgensen, som desværre døde af kræft i 2001. I dag er han gift med den kinesisk-fødte erhvervskvinde Xukun Ji, som kom til Danmark i år 2000. Deres forhold indledtes i 2001.

Oversigt over Ministerposter

Per Stig Møllers ministerkarriere spændte over tre forskellige ressortområder i tre forskellige regeringer. Nedenstående tabel giver et overblik baseret på den tilgængelige information:

Ofte Stillede Spørgsmål om Per Stig Møller

Baseret på den foreliggende information kan følgende spørgsmål besvares:

Hvem er Per Stig Møllers far?
Per Stig Møllers far var Poul Møller, som var tidligere medlem af Folketinget og finansminister.

Hvornår var Per Stig Møller udenrigsminister?
Han var udenrigsminister fra 2001 til 2010.

Hvilke ministerposter har Per Stig Møller bestridt?
Han har været miljøminister (1990-1993), udenrigsminister (2001-2010) samt kultur- og kirkeminister (2010-2011).

Hvor længe var Per Stig Møller medlem af Folketinget?
Han var medlem af Folketinget fra 1984 til 2015.

Var Per Stig Møller formand for Det Konservative Folkeparti?
Ja, han var formand fra 1997 til 1998.

Hvilke større sager var han involveret i som miljøminister?
Som miljøminister var han involveret i sager om Øresundsforbindelsen og Ørestaden, herunder spørgsmålet om fredningen af Vestamager.

Hvilken rolle spillede han under debatten om Irakkrigen?
Han var udenrigsminister under Danmarks beslutning om at deltage i Irakkrigen. Selvom der har været debat om hans oprindelige holdning, har han selv udtalt, at han efter en positiv vurdering fra Udenrigsministeriets jurister var positivt indstillet over for dansk deltagelse, da en ny FN-resolution udeblev.

Hvilke initiativer tog han som kulturminister?
Som kulturminister tog han initiativ til etableringen af taleradioen Radio24syv og støttede produktionen af tv-serien '1864'.

Hvad var hans holdning til homoseksuelle vielser i Folkekirken?
Som kirkeminister annoncerede han et lovforslag, der skulle muliggøre homoseksuelle vielser i Folkekirken, og han stemte for lovforslaget, da det senere blev fremsat i Folketinget.

Hvornår forlod Per Stig Møller Folketinget?
Han forlod Folketinget den 18. juni 2015, da han ikke genopstillede ved valget det år.

Per Stig Møllers karriere er et vidnesbyrd om et langt og aktivt liv i dansk politik, præget af en bred vifte af ministerielle ansvarsområder, partipolitiske udfordringer og engagement i både nationale og internationale spørgsmål. Fra hans intellektuelle baggrund som litterat og dr.phil. til hans centrale roller i regeringen og Folketinget har han efterladt et markant aftryk på Danmarks udvikling gennem flere årtier.

Kunne du lide 'Per Stig Møllers Lange Karriere i Dansk Politik'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.