Angrebene i 2015: Hvorfor skød Omar?

I februar 2015 blev København ramt af terrorangreb ved Krudttønden og synagogen, udført af Omar El-Hussein. Spørgsmålet om, hvad der motiverede disse handlinger, har siden været centralt. Baseret på analyser af materiale fundet på Omar El-Husseins elektroniske enheder, tegner der sig et billede af en person under kraftig påvirkning af jihadistisk propaganda. Dette materiale, som ifølge eksperter burde have udløst et højt alarmberedskab hos myndighederne, giver indsigt i det tankesæt, der potentielt lå bag de voldelige angreb.

Angrebene kostede to personer livet, filmmanden Finn Nørgaard ved Krudttønden og Dan Uzan ved synagogen, og sårede seks betjente. Omar El-Hussein blev selv dræbt i en skudveksling med politiet kort efter.

Jihadistisk Materiale som Drivkraft

Analysen af materialet fundet på en Nokia-telefon og et memorystick, som Omar El-Hussein havde adgang til under sit fængselsophold for et tidligere voldsomt knivstikkeri, afslører et tydeligt mønster. Ifølge Nico Prucha, forsker ved University of Vienna med speciale i analyse af jihadistisk materiale, er indholdet udtryk for et "solidt jihadistisk tankesæt". Dette materiale blev først undersøgt af politiet efter terrorangrebet, selvom Nokia-telefonen var blevet konfiskeret i fængslet allerede i juli 2014.

Materialet inkluderede islamiske sange, kendt som nasheeds, der ofte anvendes i propaganda af grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat. En af de nasheeds, der blev fundet på hans telefon, har tidligere været brugt i al-Qaedas propagandavideoer, herunder en video fra 2008 om angrebet på den danske ambassade i Islamabad. Denne specifikke sang, der har rødder i en bog fra det 13. århundrede af den islamiske lærde Ibn Taymiyyah, handler ifølge Prucha om, at det er tid til at "handle, trække sværdet og kæmpe mod fjenderne". Lignende referencer er blevet brugt til at retfærdiggøre voldelige handlinger, som for eksempel drabet på Theo van Gogh i 2ast-Qaedas magasin Inspire samt den berygtede Anarchist Cookbook. Inspire er kendt for at henvende sig til et bredt publikum med lettilgængeligt engelsksproget propaganda, der forklarer al-Qaedas motiver for at angribe Vesten og giver råd til muslimer, der føler sig undertrykte. Bladet har tidligere bragt billeder af islamkritikere som Lars Vilks og Kurt Westergaard på en "dødsliste".

De specifikke numre af Inspire på Omar El-Husseins telefon indeholdt blandt andet en detaljeret guide til at lave bilbomber og it-sikkerhedsråd under afsnittet "Open Source Jihad". En artikel opfordrede til enten at slutte sig til kampen i "lands of jihad" eller at slå til i de vantro lande – en opfordring til at handle alene, uden at fortælle nogen, og at bruge internettet (helst på en internetcafé for at undgå sporing) til at finde ideer. Dette sidste råd fulgte Omar El-Hussein rent faktisk, da han efter sin løsladelse brugte en netcafé til at søge efter mulige mål.

En brevkasse i Inspire indeholdt et svar fra al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki til en læser, der ønskede at blive martyr, men ikke kunne slutte sig til kampen på slagmarken. Awlakis svar indeholdt en direkte henvisning til Danmark: "Bliv, hvor du er og svæk fjenden indefra så meget, som du kan. Hvis vi har brødre, der bringer slagmarken til USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Danmark, Australien vil det have meget større effekt i forhold til at svække fjenden, end hvis brødre fra disse lande slutter sig til os."

Ekspertvurdering af Tankesættet

Nico Prucha vurderer, at materialet på telefon og memorycard viser, at Omar El-Hussein var dybt indviet i en meget specifik teologi. Denne teologi muliggør og kræver vold og voldelige handlinger. Prucha har svært ved at forstå, hvorfor myndighederne ikke skulle være meget interesserede i at undersøge en fange nærmere, der var i besiddelse af sådanne materialer, især i kombination med detaljerede guides til at bygge bomber. Han ville forvente, at politiet ville være i meget højt alarmberedskab i en sådan situation.

Baggrund og Vejen til Angrebene

Omar El-Hussein havde en baggrund præget af volds- og bandekriminalitet. Han var kendt for et voldsomt knivstikkeri i 2013, som førte til en fængselsdom. Han afsonede denne dom, indtil han blev løsladt kort før angrebene i februar 2015. Han havde tidligere klaret sig fint i skolen og haft talent for thaiboksning, men hans liv tog en drejning. En juridisk rådgiver har beskrevet ham som en enspænder, hvis liv begyndte at gå i stykker efter et knivoverfald i 2012 og en efterfølgende hash-psykose. Hun vurderede, at han ikke var oprigtig religiøs, men søgte tilhørsforhold i kriminaliserede miljøer og radikale-religiøse smågrupperinger.

På sin Facebook-profil svor Omar El-Hussein kort før angrebet troskab til lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr, ved at skrive på arabisk: "Jeg sværger troskab til Abu Bakr og vil adlyde ham i modgang og medgang". Dette indikerer en direkte forbindelse til jihadistisk ideologi og en vilje til at følge ordrer, medmindre der var tale om "åbenlys vantro". Minutter før det første angreb citerede han også en passage fra Koranen, der beskriver Allahs straf over de vantro.

Målene for angrebene var ikke tilfældige. Angrebet på Krudttønden var rettet mod et arrangement med den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks, som tidligere var blevet truet af al-Qaeda. Angrebet på synagogen ramte det jødiske samfund. Disse mål stemmer overens med den anti-vestlige, islamkritiske og antisemitiske retorik, der findes i det jihadistiske materiale, han havde adgang til.

Myndighedernes Håndtering og Ubesvarede Spørgsmål

Det faktum, at myndighederne først undersøgte Omar El-Husseins elektroniske enheder efter angrebene, har ført til debat. Oplysningerne om det fundne materiale blev angiveligt tilbageholdt i årevis. Ifølge anonyme politikilder i bogen "Terroristen fra Nørrebro", er der delte meninger om, hvilken forskel det ville have gjort, hvis materialet var blevet undersøgt tidligere. Nogle mener, at han blot ville have været én blandt mange med lignende materiale, mens andre vurderer, at det ville have givet en vigtig forståelse af hans radikale tanker længe før angrebet. Nico Prucha mener dog, at materialets konsistens og indhold af bombemanualer burde have udløst et meget højt alarmberedskab.

Omar El-Hussein i Propagandaens Tjeneste

Meget illustrativt for radikaliseringens "økosystem" blev Omar El-Hussein selv en del af propagandaen kort efter sin død. En måned efter angrebet blev han hyldet i Islamisk Stats magasin Dabiq under krigernavnet "Abu Ramadan al-Muhajir". Magasinet beskrev, hvordan han "indsamlede, hvad han kunne, af våben, oplysninger om mål, stolede på sin Herre og udførte sit modige og uselviske angreb, terroriserede kristne, jøder og ateister i Danmark – en hedensk nation, der fornærmede budbringeren." Dette viser, hvordan hans handlinger blev appropriated og brugt til at inspirere andre.

Forskellige Hypoteser om Motivation

Ud over den tydelige påvirkning fra jihadistisk propaganda, er der også andre forklaringer på Omar El-Husseins handlinger. Sociologen Aydin Soei har beskrevet ham som en "tabermand fra bunden af samfundet", der følte sig krænket og tog en religiøs krænkelse på sig sammen med andre oplevede krænkelser. Den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen har peget på radikalisering i fængsler som en faktor. Khaterah Parwani har fremhævet hans fortid som enspænder, påvirket af en voldsepisode og hash-psykose, der fik ham til at søge tilhørsforhold i ekstremistiske miljøer.

Disse forskellige hypoteser er ikke nødvendigvis modsatrettede, men kan ses som supplerende forklaringer på en kompleks proces, hvor personlige sårbarheder og oplevelser møder en radikal ideologi, der tilbyder et forklarende rammeværk og en retfærdiggørelse for voldelige handlinger.

Propaganda Materiale Fundet på Omar El-Hussein

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor skød Omar El-Hussein?
Baseret på det fundne materiale og ekspertvurderinger, menes hans handlinger at være stærkt påvirket af jihadistisk propaganda. Dette materiale forsynede ham med et ideologisk rammeværk, opfordringer til vold mod Vesten og specifikke instrukser til at udføre angreb. Personlige faktorer som baggrund i kriminalitet, følelse af krænkelser og søgen efter tilhørsforhold kan også have spillet en rolle.

Hvilket materiale fandt man på ham?
Man fandt jihadistiske nasheeds, numre af al-Qaeda-magasinet Inspire (herunder guides til bilbomber og opfordringer til angreb i Vesten) samt Anarchist Cookbook på hans telefon og memorystick.

Var myndighederne klar over materialet før angrebene?
Nokia-telefonen blev konfiskeret i fængslet måneder før angrebet, men både telefonen og memorysticket blev først undersøgt af politiet efter terrorangrebet i februar 2015. Oplysningerne om materialet blev angiveligt tilbageholdt i årevis.

Hvor boede Omar El-Hussein?
Han blev dræbt af politiet i Nordvestkvarteret i København, ud for Svanevej 1.

Hvor er Omar El-Hussein begravet?
Han blev begravet på Den muslimske gravplads i Brøndby.

Samlet set peger analysen af Omar El-Husseins elektroniske spor på en dyb indførelse i jihadistisk ideologi, der forsynede ham med både motivation og praktiske anvisninger til at udføre terrorangrebene. Selvom andre faktorer i hans personlige baggrund og livshistorie også kan have bidraget, fremstår det ideologiske materiale som en central forklaring på hans handlinger, især set i lyset af hans troskabserklæring til Islamisk Stat og valget af mål.

Kunne du lide 'Angrebene i 2015: Hvorfor skød Omar?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.