Lær at Forstå og Smage på Vinens Verden

At lære om vin er en rejse fyldt med opdagelser for dine sanser. Det handler ikke kun om at drikke vinen, men om at forstå dens historie, dens oprindelse og de utallige nuancer, den gemmer på. Fra duften i glasset til smagen på tungen, fortæller hver vin en unik historie. Denne rejse kræver tid og øvelse, men den er utrolig givende, da den åbner op for en dybere værdsættelse af det komplekse håndværk bag hver flaske.

At dufte og smage på vin handler i sidste ende om at kunne sætte ord på det, vinen fortæller dine sanser. Det er en evne, som tager tid og øvelse at lære. Når du skal beskrive den vin, du dufter til, kan du bruge andre dufte, som du kender, som referencepunkter. Selvfølgelig dufter vin af, ja… vin. Men hvis man tager sig tid til at få nuancerne med, er der en forskel, som kan beskrives. Ret ofte kan det dog være svært at genkende disse subtile nuancer uden et referencepunkt. Der er for mange aromaer i glasset til, at du typisk kan hive en enkelt duft ud af helheden. En metode til at overvinde dette er at gennemgå nuancerne og sammenligne dem med kendte grupper af frugter og andre kraftige og særlige dufte, som blomster, peber, træsorter, nødder.

Kunsten at Smage på Vin: Trin for Trin

Vinsmagning er en systematisk proces, der involverer alle dine sanser. Ved at følge en struktureret tilgang kan du lære at afkode vinens kompleksitet og identificere dens karakteristika.

Trin 1: Se på Vinen (Synet)

Det første skridt er at observere vinen i glasset. Hold glasset op mod en lys baggrund. Hvad ser du? Vinens farve kan afsløre meget. Rødvine bliver typisk lysere og mere gennemsigtige med alderen, hvorimod hvidvine bliver mørkere. De forskellige druesorter kan også have nogle genkendelige farvenuancer, som du lærer at skelne med tiden. Unge rødvine har ofte en dyb, lilla eller rubinrød farve, mens ældre vine kan have teglrøde eller brunlige nuancer. Hvidvine starter ofte med blege, grønlige eller strågule toner og udvikler sig til dybere gyldne farver med alderen.

Derefter er det en god idé at slynge vinen rundt i glasset. Dette frigiver både aromaerne til, når du skal dufte til vinen, men du kan også se på, hvordan vinen ‘opfører’ sig i glasset. Når vinen ‘hænger’ i glasset og danner striber eller buer langs indersiden, kaldes det for ‘gardiner’ eller ‘ben’. Dette fænomen fortæller om vinen har et højt indhold af alkohol eller sukker. Tykke, langsomt løbende gardiner indikerer ofte en højere alkoholprocent og/eller mere restsukker, mens tynde, hurtigt forsvindende gardiner tyder på en lavere alkoholprocent og/eller tør vin. Klarheden er også vigtig – er vinen klar og brillant, eller er den uklar eller tåget?

Trin 2: Duft til Vinen (Lugtesansen)

Nu kommer duften. Slyng vinen igen for at frigive endnu flere aromaer, og stik næsen ned i glasset. Tag en dyb indånding. Hvad dufter du? Som nævnt kan det være svært at isolere individuelle dufte. Start med at tænke i brede kategorier:

• Frugt: Er det friske frugter, tørrede frugter, modne frugter? Hvilken type frugt? Røde bær (jordbær, hindbær, kirsebær), sorte bær (brombær, solbær), citrus (grapefrugt, citron), grønne frugter (æble, pære), stenfrugter (fersken, abrikos), tropiske frugter (ananas, mango)?
• Blomster: Hvide blomster (jasmin, akacie), røde blomster (rose, viol)?
• Krydderier: Peber, nelliker, kanel, vanilje, lakrids?
• Jord/Mineraler: Våd sten, skovbund, champignon?
• Træ/Fad: Vanilje, kokos, cedertræ, røg, ristede noter? Disse noter kommer ofte fra lagring på egetræsfade.
• Andre noter: Læder, tobak, chokolade, kaffe, grøn peber, asparges (typisk for Sauvignon Blanc)?

Prøv at identificere intensiteten af duften – er den svag, medium eller intens? Og kompleksiteten – er der kun få, klare dufte, eller er der mange lag af aromaer?

Sidder du fx med et glas hvidvin, ville det være en god idé at starte med blomster. Derefter gå videre til grønne frugter, citrusfrugter, stenfrugter, tropiske frugter. Med rødvin kigger vi mere efter mørke frugter, som røde frugter og bær, sorte frugter, og derefter tørrede frugter og overmodne frugter. Undervejs kan du måske også fornemme nogle fadnoter, som kan fortælle om måden vinen har været opbevaret på under fremstillingen. Fadnoter kan fx være nelliker, vanilje, kanel, kokos.

Trin 3: Smag på Vinen (Smagssansen og Følesansen i Munden)

Tag en lille slurk vin og lad den rulle rundt i munden. Træk eventuelt lidt luft ind gennem munden, mens vinen er der – dette ilter vinen og frigiver flere aromaer, som du kan opfange retro-nasalt (via næsehulen bagtil). Vær opmærksom på følgende komponenter:

• Sødme: Er vinen tør, halvtør, restsød eller sød?
• Syre: Hvor fremtrædende er syren? Er den frisk og livlig, eller mere afdæmpet? Syre får munden til at løbe i vand.
• Tanniner: (Primært i rødvin) Tanniner er de stoffer, der giver en tør, ru eller astringerende fornemmelse i munden, især på gummerne og tungen. Er tanninerne bløde og runde, eller kraftige og markante?
• Alkohol: Mærker du en varmende fornemmelse i halsen? Høj alkohol kan give en brændende fornemmelse.
• Krop: Føles vinen let, medium eller fyldig i munden? Tænk på forskellen mellem skummetmælk (let krop) og sødmælk (fyldig krop).
• Smagsaromaer: Hvilke dufte, du opfangede i trin 2, kan du nu smage i munden? Er der nye smagsnuancer?
• Finish: Hvor længe varer smagen i munden, efter du har slugt eller spyttet vinen ud? En lang finish indikerer ofte en vin af højere kvalitet.

Når du lærer at smage på vin, kan du begynde at præcisere vinen.

Forbindelsen mellem Smag og Oprindelse (Terroir)

De karakteristika, du kan udlede om en vin ved at dufte og smage på den, kan give dig visse oplysninger om vinens ophavssted og fremstilling. Selv jordbunden og klimaet, hvor druen er groet, kan påvirke vinens smag og aroma. Dette kaldes terroir, og det omfatter alle de miljømæssige faktorer – klima, jordbund, terræn – samt de traditioner og teknikker, der bruges i vinmarken og kælderen.

For eksempel kan en vin med kraftige tanniner og en frugtagtig smag sandsynligvis stamme fra et område med varme klimaer, såsom Bordeaux, hvor Cabernet Sauvignon trives og udvikler modne tanniner. En vin med blomstrende aromaer og en let krop kan muligvis stamme fra et område med køligere klimaer, såsom Alsace, kendt for elegante Riesling og Gewürztraminer vine.

Derudover har druerne, som er brugt til vinen, også forskellige smagsprofiler. For eksempel vil en Sauvignon Blanc typisk have en frisk og grøn smag, med noter af grapefrugt og stikkelsbær, mens en Cabernet Sauvignon vil have en mere fyldig og kraftig smag med noter af brombær og cedertræ. Når du dufter til aromaerne, kan du også fornemme disse forskelle. En vin på Chardonnay-druer vil have en duft af hvide blomster og fersken (især hvis den ikke har set fad), mens en drue af typen Pinot Noir vil du kunne ane hindbær og træaromaer.

Vigtigheden af Smagsnoter

Når du skal forsøge at sammenfatte alle disse indtryk, er det en rigtig god idé at skrive dine opdagelser ned undervejs. Dette kaldes at tage smagsnoter. På den måde har du til sidst fået opbygget en duft- og smagsprofil af vinen, som du kan bruge til at sammenligne med andre profiler, du har lavet tidligere. Det er her tiden og øvelsen spiller ind – jo flere noter du tager, jo bedre bliver du til at identificere og huske forskellige vine og deres karakteristika.

Her er et udpluk af nogle af de karakteristika, som du kan notere undervejs:

• Vinens navn, årgang, producent og region.
• Farve: Intensitet og nuance.
• Klarhed: Klar, let uklar, tåget.
• Gardiner: Tynde, tykke, hurtige, langsomme.
• Duftintensitet: Svag, medium, intens.
• Duftaromaer: Specifikke noter (frugt, blomster, krydderier, etc.).
• Smagsintensitet: Svag, medium, intens.
• Smagskomponenter: Sødme, syre, tannin, alkohol (niveau).
• Smagsaromaer: Hvad smager du?
• Krop: Let, medium, fyldig.
• Finish: Kort, medium, lang.
• Overordnet indtryk: Kan du lide vinen? Hvorfor/hvorfor ikke?

At føre en vin-dagbog eller bruge en app til smagsnoter kan være et fantastisk værktøj i din læringsproces.

Hvor kommer de bedste vine fra? De Store Italienske Klassikere

Spørgsmålet om, hvor de 'bedste' vine kommer fra, er subjektivt og afhænger meget af personlig præference. Men visse regioner er universelt anerkendt for deres exceptionelle vine. Italien er uden tvivl et af disse lande, kendt for sin utrolige mangfoldighed af druer og stilarter.

Du kender nok flere af de store italienske rødvine og har sikkert også stiftet bekendtskab med de kendte vine med B – Barolo, Brunello og Barbaresco – men hvad er egentlig forskellen på de store italienske klassikere?

De berømte italienske rødvine, der ofte regnes blandt landets fineste, finder du primært i den nordlige del af Italien, selvom Toscana i midten af landet også er hjemsted for verdenskendte vine.

• Barolo: Skabt i Piemonte på druen Nebbiolo. Kendt som 'Kongen af Vine'. Kræver lang lagring for at blødgøre sine kraftige tanniner og udvikle komplekse aromaer af tjære, roser, kirsebær og lakrids. Fyldig krop, høj syre og høj tannin.
• Barbaresco: Også fra Piemonte og lavet på Nebbiolo. Ofte kaldet 'Dronningen af Vine'. Tendens til at være en smule mere tilgængelig og elegant i sin ungdom end Barolo, med lidt blødere tanniner, men deler mange af de samme aromaer.
• Brunello di Montalcino: Kommer fra Toscana og skabes på en lokal klon af den store italienske drue Sangiovese (kaldet Sangiovese Grosso eller Brunello). Kendt for sin fyldige krop, høje syre og markante tanniner, med aromaer af sorte kirsebær, blommer, læder og tobak. Kræver ligesom Barolo betydelig lagring.

Druerne fra Veneto er der nok ikke så mange, der har helt styr på, selvom områdets berømte rødvin – Amaronen – har slået vejen forbi de fleste danske juleborde. Amarone della Valpolicella laves typisk på tørrede Corvina-, Rondinella- og Molinara-druer. Denne tørringsproces (appassimento) koncentrerer sukker og smag, hvilket resulterer i en fyldig, alkoholrig vin med aromaer af tørret frugt, rosiner og krydderier. Selvom den kan have en vis restsødme fra de tørrede druer, er den typisk tør i smagen.

Det italienske rødvinsspektrum spænder bredt – fra det sødmefulde og frugtrige til det mere komplekse og næsten krasbørstige. Vinens stil og smag afgøres af flere parametre, bl.a. af druesorten, områdets terroir (dvs. de klimatiske forhold, jordbundens sammensætning, højden over havet osv.) og de lokale vintraditioner, der ligger bag den enkelte vin. Vi har her primært berørt nogle af de arketypiske italienske rødvine fra den nordlige del af Italien, der er kendt for sine elegante rødvine.

Sammenligning af Italienske Klassikere

Her er en hurtig sammenligning af de tre 'B'er':

Ofte Stillede Spørgsmål om Vinsmagning og Vin

At lære om vin afføder naturligt spørgsmål. Her er svar på nogle af de mest almindelige:

Hvad er forskellen på Barolo, Brunello og Barbaresco?
De er alle premium italienske rødvine, men kommer fra forskellige regioner og druer. Barolo og Barbaresco er fra Piemonte og laves på Nebbiolo, mens Brunello di Montalcino er fra Toscana og laves på Sangiovese (Brunello). De har forskellige smagsprofiler og lagringskrav, selvom de alle er kendt for deres struktur og potentiale for lagring.

Hvorfor ændrer vin farve med alderen?
Farveændringen skyldes kemiske reaktioner, der sker i vinen over tid. I rødvine polymeriserer farvestofferne (anthocyaniner) og falder ud som bundfald, hvilket gør vinen lysere og mere brunlig. I hvidvine oxiderer farveløse stoffer (flavonoider) og udvikler gyldne til brunlige farver.

Hvad betyder 'gardiner' i et vinglas?
'Gardiner' (eller 'ben') er de striber af vin, der dannes på indersiden af glasset, efter at vinen er blevet slynget. De skyldes Marangoni-effekten, hvor alkohol fordamper hurtigere end vand, hvilket skaber overfladespændingsforskelle. Jo langsommere gardinerne løber ned, jo højere er vinens alkohol- og/eller sukkerindhold.

Hvorfor er det vigtigt at tage noter, når man smager vin?
Smagsnoter hjælper dig med at huske, hvad du har smagt, og udvikle din evne til at identificere aromaer og smagsnuancer. Ved at sammenligne noter fra forskellige vine kan du bedre forstå forskelle mellem druer, regioner og årgange, og dermed lære mere effektivt.

Hvordan starter man med at identificere aromaer?
Start med at tænke i brede kategorier som frugt, blomster, krydderier. Brug referencepunkter fra din hverdag – duften af et æble, en rose, sort peber. Slyng vinen for at frigive aromaerne. Øvelse er nøglen – jo mere du smager og bevidst dufter, jo bedre bliver du til at genkende specifikke noter.

Kan klimaet påvirke vinens smag?
Ja, klimaet er en af de mest betydningsfulde faktorer i terroir. Varme klimaer giver ofte mere modne druer med højere sukker (og dermed potentielt alkohol) og lavere syre, hvilket resulterer i fyldigere, mere frugtige vine med blødere tanniner. Køligere klimaer fører typisk til druer med lavere sukker, højere syre og mere delikate aromaer, hvilket giver lettere, friskere vine.

Fortsæt Din Vinrejse

At lære om vin er en livslang passion. Hver flaske er en ny mulighed for at udforske smage, regioner og historier. Ved at bruge dine sanser bevidst, tage noter og turde udforske forskellige vine, vil du hurtigt opdage, hvor givende denne verden er. Så tag et glas, slynge vinen, duft dybt, smag opmærksomt, og nyd rejsen ind i vinens rige og nuancerede univers.

Kunne du lide 'Lær at Forstå og Smage på Vinens Verden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.