Struensee: Lægen, Magten, Faldet

Historien om Johann Friedrich Struensee er en beretning om ambition, oplysningstidens idealer, kærlighed og et dramatisk fald fra magten. Han var en mand, der kom udefra, steg hurtigt i graderne og påvirkede Danmark dybt, før han mødte en brutal skæbne på Østerfælled.

Født i Halle i Tyskland i 1737, voksede Johann Friedrich Struensee op i et hjem præget af dyb religiøsitet, idet hans far var præst og professor. Alligevel blev han under sine studier en del af den spirende oplysningstidsbevægelse, der lagde vægt på fornuft, videnskab og samfundsforbedring frem for tradition og religion. Han lod sig især inspirere af de utilitaristiske materialister, der mente, at samfundets mål var størst mulig lykke for flest mulige mennesker, defineret som fysisk nydelse. Efter sin medicinske uddannelse fik han en stilling som stadslæge i Altona, en by under dansk administration. Her opbyggede han et ry som en dygtig, næsten mirakuløs læge, hvilket banede vejen for hans skæbnesvangre møde med den danske konge.

Vejen til Hoffet og Kongens Tillid

I 1768 mødte Struensee den danske kong Christian VII i Altona. Kongen, hvis mentale tilstand allerede var præget af perioder med voldsom aktivitet afløst af tungsindighed, var på en stor europæisk rejse. Struensee blev antaget som hans rejselæge, en stilling der gav ham unik adgang til monarken. På rejsen, der førte dem gennem Tyskland, Nederlandene, England og Frankrig, hvor Struensee mødte førende oplysningsfilosoffer, lykkedes det ham at vinde kongens tillid. Han talte med kongen om moderne tænkere som Voltaire, og da de vendte tilbage til Danmark i 1769, var Struensee blevet udnævnt til livlæge med en betragtelig årsløn.

Struensees position ved hoffet blev hurtigt styrket. Han gennemskuede de vanskelige forhold, især for dronning Caroline Mathilde, som led under kongens opførsel og udskejelser. Ved at overtale kongen til at behandle dronningen med mere respekt, vandt Struensee hendes gunst, hvilket yderligere cementerede hans stilling. Dette udviklede sig til et fortroligt forhold, og ifølge kilderne indledte Struensee en kærlighedsaffære med dronningen, hvilket førte til fødslen af prinsesse Louise Augusta i 1771. Selvom kongen officielt anerkendte faderskabet, var det almen kendt – og ifølge historikere og Struensee selv – at han var pigens biologiske far. Dette forhold, sammen med kongens tiltagende sindssyge, lagde grundlaget for Struensees bemærkelsesværdige opstigning til politisk magt.

Magtens Tinde: Kabinetsstyret og Reformiveren

Med kongens svækkede mentale tilstand og Struensees position som hans fortrolige, kunne livlægen gradvist overtage den reelle magt. Han udmanøvrerede først kongens favorit, grev Holck, ved at genintroducere Enevold Brandt, en tidligere hofmand der var faldet i unåde. Brandt blev en slags 'fornøjelsesminister', der underholdt kongen og afledte hans opmærksomhed. Dernæst fjernede Struensee den magtfulde udenrigsminister J.H.E. Bernstorff ved at udnytte en fejlslagen militæraktion. I december 1770 overtalte Struensee kongen til at opløse Gehejmekonseillet, det rådgivende statsråd, og indføre et kabinetsstyre. Dette betød, at Struensee som geheimekabinetsminister kunne udstede kabinetsordrer, der havde lovkraft, blot ved at få kongens formelle underskrift. Hans magt var nu næsten ubegrænset.

I løbet af cirka halvandet år udsendte Struensee næsten 2.000 kabinetsordrer. Han var drevet af oplysningstidens tanker og ønskede at modernisere det danske samfund i et hidtil uset tempo. Hans reformer var vidtrækkende og greb ind i næsten alle samfundslag:

• Offentlige ansættelser skulle ske baseret på kvalifikationer, ikke stand eller privilegier.
• Statsadministrationen blev forenklet, og overflødige embedsmænd afskediget, hvilket skabte mange fjender.
• Godsejernes indflydelse blev mindsket.
• Skole- og fattigvæsenet skulle forbedres.
• Dødsdommen for tyveri blev afskaffet, og tortur i forbindelse med afhøringer forbudt.
• Bøder for 'lejermål' (samleje uden for ægteskabet) blev fjernet for at lette forsørgelsen af børn født uden for ægteskab og fjerne den juridiske skelnen mellem ægte- og uægtefødte, så alle børn kunne bidrage til staten.
• Økonomiske reformer baseret på liberalistiske principper blev indført, herunder afskaffelse af monopoler og importforbud.
• Han stoppede byggeriet af den dyre Frederikskirke og oprettede et tallotteri for at forbedre statens finanser.
• Retssystemet i København blev centraliseret i Hof- og Stadsretten for at skabe en mere ensartet retspraksis.
• En af de mest markante reformer var indførelsen af fuld trykkefrihed i september 1770. Danmark-Norge blev det første land i verden med ubegrænset trykkefrihed. Dette skridt, der skulle have skabt velvilje, vendte sig dog mod Struensee, da en strøm af smædeskrifter, især om hans forhold til dronningen, oversvømmede offentligheden. Allerede i oktober 1771 måtte han indskrænke friheden ved at kræve forfatterens eller bogtrykkerens navn angivet.
• Han overvejede også at afskaffe stavnsbåndet, men nåede aldrig en endelig beslutning efter modstand fra en kommission. En hoveriforordning, der fastsatte bøndernes pligtarbejde for godsejerne, blev dog gennemført.

Reformernes hastighed og radikalitet, sammenholdt med Struensees tyske baggrund og hans åbenlyse forhold til dronningen, skabte dyb utilfredshed i store dele af samfundet, især blandt adelen, militæret, gejstligheden og det københavnske borgerskab.

Frø til Oprør og Faldet

Utilfredsheden ulmede, og flere begivenheder viste den stigende spænding. Matrostoget i september 1771, hvor matroser i protest over lønproblemer mødte op ved hoffet, skræmte Struensee og dronningen voldsomt. Endnu mere alvorligt var opløsningen af Fodgarden i julen 1771. Garden bestod hovedsageligt af nordmænd og var et nationalt symbol. Opløsningen, som var en del af Struensees militærreformer, blev opfattet som en tysk mands angreb på noget dansk og skabte en betydelig gruppe fjender inden for hæren.

Bag kulisserne planlagde en gruppe modstandere et kup. I spidsen stod enkedronning Juliane Marie og hendes søn, arveprins Frederik, bistået af Ove Høegh-Guldberg. De udnyttede den udbredte utilfredshed og frygt for Struensee, især rygtet om, at han planlagde et egentligt kup for at få kongen til at abdicere og indsætte sig selv. Natten mellem den 16. og 17. januar 1772, efter et maskebal på Christiansborg Slot, slog kupmagerne til. Med arresteringsordrer, angiveligt underskrevet af en skrækslagen Christian VII, blev Struensee, Enevold Brandt og flere andre af Struensees støtter arresteret og fængslet i Kastellet. Dronning Caroline Mathilde blev sat i husarrest på Kronborg.

Retssag, Dødsdom og Henrettelse

Anholdelsen af Struensee blev i København fejret som 'Den store Udfejelsesfest'. For de nye magthavere var det afgørende at legitimere kuppet og især at skaffe en juridisk begrundelse for at fængsle og potentielt skille sig af med dronningen, der var søster til den mægtige engelske konge, George III. Dette krævede, at affæren mellem Struensee og dronningen blev bevist.

Struensee blev underkastet omfattende forhør. Hans håndskrift på tilståelsen fra den 25. februar var ifølge kilder rystende, hvilket har givet anledning til mistanke om, at tortur kan have været anvendt, selvom han selv havde afskaffet det. Tilståelsen om det intime forhold til dronningen, fremlagt for hende, fik også hende til kortvarigt at tilstå, før hun trak det tilbage.

Retssagen mod Struensee og Brandt blev ført af en Inkvisitionskommission. Den juridiske situation var kompleks, da dansk lov ikke havde klare regler for håndtering af en sindssyg monark og en magthaver, der misbrugte kongens underskrift. Ikke desto mindre blev Struensee og Brandt fundet skyldige i majestætsfornærmelse. Struensees dom baseredes officielt på, at han havde tilegnet sig andel i kongens enevoldsmagt, mens forholdet til dronningen blev udeladt af den officielle dom af diplomatiske årsager. Brandt blev dømt for vold mod kongen.

Dommen var brutal og baseret på Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel, 1. artikel. Straffen lød på tab af ære, liv og gods. Om morgenen den 28. april 1772 blev dommen eksekveret på Østerfælled foran tusindvis af tilskuere. Først blev Enevold Brandt henrettet. Derefter var det Struensees tur. Efter at have fået sin højre hånd hugget af, vred han sig så voldsomt, at skarpretteren måtte bruge yderligere to hug for at adskille hovedet fra kroppen. De parterede kroppe blev efterfølgende lagt på hjul og stejle på Vesterfælled som en makaber advarsel. Hoved og hånd blev sat på stage. Resterne hang i flere år, før de blev begravet på ukendte steder. Senere fund af skeletter med tegn på øksehug har ført til spekulationer om, at Struensees jordiske rester muligvis befinder sig i krypten under Sankt Petri Kirke i København, hvor flere af hans samtidige ligger begravet. Dog er dette ikke endeligt bevist med moderne metoder som DNA-analyse.

Münters Omvendelse og Reformernes Skæbne

Efter dødsdommen blev præsten Balthasar Münter udpeget som Struensees skriftefader. Struensee var kendt for sine oplysningstidsideer og sin kritik af kirken. Alligevel udgav Münter senere en bog, der påstod, at Struensee i fængslet angrende havde omvendt sig til kristendommen. Denne 'omvendelseshistorie' blev meget populær i Europa og brugt af modstandere af oplysningen som et bevis på dens falskhed. Moderne historikere sår dog tvivl om bogens ægthed og mener, at den sandsynligvis er en forfalskning eller en stærkt overdrevet fremstilling, der tjente Münters eget formål.

De nye magthavere stod over for opgaven at håndtere Struensees mange reformer. En kommission blev nedsat for at gennemgå alle kabinetsordrer. Resultatet var blandet. Nogle reformer, især dem der generede adelen og militæret (som opløsningen af garderne), blev hurtigt afskaffet. Andre, især administrative forbedringer og humanitære tiltag som bedre forhold for syge og fattige, blev bevaret, hvilket viste, at oplysningstidens humanitetsånd ikke kun var Struensees alene. Genindførelsen af straf for 'lejermål' og muligheden for at sætte familiemedlemmer i tugthuset viste en reaktionær tendens. Trykkefriheden blev reelt indskrænket igen, ikke ved genindførelse af censur, men ved skærpet straffelovgivning efter trykning. De store landboreformer, som Struensee havde overvejet (som stavnsbåndets afskaffelse), blev først gennemført langt senere, efter Høegh-Guldbergs fald.

Eftertidens Syn på Struensee

Historien har længe haft to dominerende syn på Struensee. Det ene betragter ham som en overfladisk lykkejæger, der manglede forståelse for både administration og de ideer, han forsøgte at indføre. Det andet ser ham som en tragisk helteskikkelse, en modig reformator, der blev overvundet af en konservativ elite. Moderne historieforskning, som beskrevet i kilderne, tenderer mod at se ham som en kompleks figur, en blanding af begge dele – en mand med visioner, men også fejl, der opererede i en umulig situation.

Struensees dramatiske liv og fald har inspireret talrige kunstneriske værker gennem tiden, herunder skuespil, balletter og flere film. Senest har filmen ”En kongelig affære” fra 2012 bidraget til at fastholde interessen for denne fascinerende periode i dansk historie.

Sammenligning: Før, Under og Efter Struensee

Ofte Stillede Spørgsmål om Struensee

Hvorfor fik Struensee hugget hovedet af?

Johann Friedrich Struensee fik hugget hovedet af primært på grund af magtmisbrug og majestætsfornærmelse. Han havde som livlæge og geheimekabinetsminister reelt overtaget kongens enevældige magt og udstedt tusindvis af kabinetsordrer i Christian VII's navn. Dette, sammen med hans forhold til dronning Caroline Mathilde, blev opfattet som en trussel mod nedarvede privilegier og den bestående orden. Selvom affæren med dronningen var en central årsag til modstanden mod ham, var den officielle anklage i dommen magtmisbrug og krænkelse af kongens suverænitet, da enevoldskongen formelt set var den eneste lovgiver. Enevold Brandt blev dømt sammen med ham for at have udøvet vold mod kongen.

Hvordan døde Johann Struensee?

Johann Struensee blev henrettet ved halshugning på Østerfælled i København den 28. april 1772. Før selve halshugningen blev hans højre hånd, som han havde brugt til at underskrive kabinetsordrer med, hugget af, mens han var i live. Selve halshugningen var brutal; skarpretteren måtte ifølge vidner bruge flere hug for at adskille Struensees hoved fra kroppen.

Hvilken kirke har Struensee siddet fanget i?

Ifølge den leverede tekst sad Struensee ikke fanget i en kirke. Han blev arresteret på Christiansborg Slot og derefter fængslet i Kastellet i København. Dronning Caroline Mathilde blev sat i husarrest på Kronborg Slot i Helsingør. Sankt Petri Kirke i København er dog relevant for Struensees historie, da den var centrum for den tyske menighed i København, og præsten Balthasar Münter fra denne kirke blev udpeget som Struensees skriftefader i fængslet. Desuden menes Struensees jordiske rester muligvis at være begravet i nærheden af kirken eller i dens krypt.

Kunne du lide 'Struensee: Lægen, Magten, Faldet'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.