Nissernes Mysterier: Fra Gård til Jul

Den lille mand med det hvide skæg og den spidse røde hue er for mange indbegrebet af dansk hygge, især når julen nærmer sig. Han sidder på loftet, driller, hjælper til og venter spændt på sin julegrød. Men hvor stammer denne ikoniske figur egentlig fra? Nissens historie er lang og kompleks, og den strækker sig langt tilbage i tiden, før han blev den elskede julefigur, vi kender i dag.

Troen på nisser eller nisselignende væsner har dybe rødder i Norden. Historikere mener, at forestillinger om små, menneskelignende skabninger med trekantede huer har eksisteret på tværs af forskellige kulturer og folkeslag i årtusinder. I det gamle Romerrige kendtes en form for husgud, og i Norden kan nissens oprindelse spores tilbage til førkristne tider, hvor man troede på husvætter – beskyttende ånder for hjemmet og gården.

Gårdnissen: Hjemmets Vogter og Hjælper

Den oprindelige nisse, kendt som gårdnissen, levede på gårde, typisk i huse, stalde eller lader. Han var en beskyttende ånd for grunden og bragte lykke til beboerne. Gårdnissens primære rolle var at passe på gården og dens husdyr, især hestene. Han tog sig af praktisk arbejde og sørgede for, at alt gik godt.

Nissen var dog ikke altid godmodig. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt, kunne han blive meget vred og tage en frygtelig hævn, i værste fald med døden til følge. Han kunne også finde på at forlade gården i vrede, og når det skete, forsvandt lykken med ham. Oftest nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det mest kendte middel til at holde sig gode venner med nissen var at sætte en skål grød med en stor smørklat ud til ham, især ved højtider. Til gengæld for grøden gjorde nissen sig umage for at hjælpe gården, selv hvis det indebar at stjæle fra nabogårdene, hvilket kunne føre til stridigheder og endda slagsmål mellem gårdnisserne.

Gårdnissen var på størrelse med et tiårs barn. Han lignede en gammel mand med hvidt skæg og var klædt i gråt tøj og en rød hue – den samme påklædning som bonden i gamle dage. Ud over sine pligter og drillerier yndede nissen at spille kort og ryge pibe. Han havde evnen til at gøre sig usynlig eller forvandle sig til dyr som ged, gås eller hest. Hans eneste besvær var ofte gårdhunden, som han yndede at drille, så den gøede af ingenting.

Fra Hedensk Ånd til Kristen Dæmon og Folkesagn

Selvom nissen sandsynligvis har rødder i førkristen tid, blev han nævnt allerede i 1300-tallet af den hellige Birgitta som en tomte-skikkelse. Den ældste kendte afbildning af en nisse findes i Den nordiske folks historie fra 1555 af Olaus Magnus. Med kristendommens indtog i Norden fik kirken et andet syn på de gamle husvætter og nisser. De blev dæmoniseret og beskrevet som djævelens repræsentanter. På trods af dette holdt troen på nisser sig i folketroen.

Med oplysningstiden i 1700-tallet svandt en del af overtroen, men nissen blev reddet af eventyrsamlere i 1800-tallet. Deres arbejde med at indsamle og nedskrive folkesagn sikrede, at historierne om nisser blev bevaret. I Danmark var Just Mathias Thiele en pioner på dette område. I hans værk Danske Folkesagn (1819-1823) indsamlede og udgav han de første folkesagn om den danske-nordiske nisse, baseret på ældre folks landbofortællinger.

Nissen Bliver en Julefigur

Det var i 1800-tallet, at nissen gennemgik en markant forvandling og blev knyttet til julen i Danmark. Efter statsbankerotten i 1813 og tabet af flåden under Napoleonskrigene søgte Danmark at styrke sin nationale identitet. Samtidig adopterede borgerskabet i byerne nye juletraditioner fra udlandet, såsom juletræet og julegaverne, som passede godt til borgerskabets fokus på familien.

Man ledte efter noget historisk dansk at knytte til disse nye traditioner, og her kom Thieles indsamlede sagn om nissen ind i billedet. Nissens rolle som beskytter af danske huse gjorde ham til en ideel kandidat. Inspireret af Thieles værker begyndte danske kunstnere at flette nissen ind i julekonteksten. Maleren Constantin Hansen pyntede i 1836 op med de første billeder af julenissen til en julefest i Rom. Hans idé vandt hurtigt indpas hos borgerskabet. Johan Thomas Lundbye malede senere en akvarel, der for første gang viste nissen, der spiste julegrød.

De danske kunstnere skabte en hel julemytologi omkring juletræet og gaverne med julenisserne som små borgerlige husguder, der fik deres grød på loftet og kom med gaver til børnene. Det er vigtigt at bemærke, at denne tætte kobling mellem nissen og julen er unik for Danmark. Sverige har tomten, og Norge har også nisselignende væsner, men det er kun i Danmark, at de er blevet så uløseligt forbundet med juletraditionen, primært takket være danske kunstnere i 1800-tallet. Omkring 1850 begyndte nissen også at få en nissekone, og senere, omkring 1900, blev julenisser og julemænd ofte omtalt under ét som nisser.

Nissens Mange Skikkelser: Varianter Gennem Tiden

Nissen optræder i mange forskellige varianter i folketroen og kulturen:

• Gårdnissen: Den oprindelige husånd, der passer på gården og dyrene. Altid alene.
• Julenissen: Den mest kendte i dag. Knyttet til julen, hjælper julemanden, og i modsætning til gårdnissen kan julenissen have familie (kone og børn).
• Kirkenissen: Holder til i præstegårde eller kirker. Sørgede for kirken, men brød sig ikke om at høre Guds navn og forsvandt om søndagen.
• Skovnissen: En nyere variant, der lever i naturen, er mindre (ca. 80 cm), klædt i grønt/brunt og efterlader mystiske spor. Ses sjældent alene.
• Skibsnissen (Klabautermanden): Holder til på skibe. Hvis han behandles godt, kan han forudse storme og give gode råd til sømændene.
• Sætternissen: En nisse i bogtrykkerverdenen. Hans fornøjelse er at indsmugle trykfejl i bøger og blade, så de er svære at opdage.
• Kravlenissen: En moderne variant, der kom frem i 1940'erne, typisk som papfigurer til at pynte med.
• Hemmelig nisse: En juleleg, hvor man i december driller eller forkæler en bestemt person, som til sidst skal gætte nissens identitet.
• Havenisse: En dekorativ figur til haven, oftest lavet af keramik eller plast.
• Drillenisse: En nisse, hvis primære formål er at lave narrestreger og drillerier.
• Nis Puk: Betegnelsen for nissen i Sønderjylland.

Disse varianter viser, hvordan nissefiguren har udviklet sig og tilpasset sig forskellige miljøer og tider.

Nissen i Kunst og Moderne Kultur

Nissen har ikke kun levet i folkesagn, men har også fundet vej til kunst og moderne medier.

Kunstnere som Henry Heerup var fascineret af nisser. Heerup erklærede sig endda som formand for Nissernes Fagforening og brugte ofte nissen som motiv i sine malerier – et symbol på fantasi, barnlighed og undren. Han fortalte, at han både hørte og så nisser i sin have i Rødovre. Storm P. tegnede også gerne nisser, ofte efter levende model.

I moderne tid er julenisserne blevet utroligt populære i tv-julekalendere, især blandt børn. Serier som DR's Nissebanden og TV2's Pyrus er kendte eksempler, der har cementeret julenissens plads i den danske juletradition.

Nissen kan dog stadig vække debat. I 2008 vakte en frikirkelig præst, Jon Knudsen, opsigt ved at erklære krig mod nisser, som han anså for dæmoner og symboler på en uheldig blanding af kristen og hedensk jul. Dette illustrerer, at nissens oprindelse som potentielt farligt eller overtroisk væsen ikke er helt glemt.

Endelig findes der utallige historier og anekdoter om nisser, der understreger deres drilagtige og til tider uforudsigelige natur. Den kendte fortælling om manden, der måtte flytte på grund af en ondskabsfuld nisse, blot for at se nissen sidde øverst på flyttelæsset, viser nissens vedholdenhed og evne til at følge med.

Sammenligning: Gårdnissen vs. Julenissen

Ofte Stillede Spørgsmål om Nisser

Hvor stammer nissen fra?
Troen på nisser stammer formentlig fra en førkristen tro på husguder eller husvætter i Norden. Historisk set kan nissen spores tilbage til sagn og folketro i Skandinavien, hvor de optrådte som beskyttere af hjemmet og gården. De tidligste nedskrevne sagn i Danmark stammer fra J.M. Thieles samling i 1819-1823.

Er nisser en dansk tradition?
Nisser i forskellige former findes i folketroen i hele Norden (f.eks. tomten i Sverige). Dog er julenissen, som den figur der er uløseligt forbundet med juletræ, julegaver og julehygge, primært en dansk tradition, der blev skabt og populariseret af danske kunstnere og forfattere i 1800-tallet.

Hvordan blev nissen til en julefigur?
Nissen blev en julefigur i Danmark i 1800-tallet. Efter at folkesagn om den gamle gårdnisse blev indsamlet, begyndte danske kunstnere, inspireret af de nye borgerlige juletraditioner (juletræ, gaver), at afbilde nissen i en julekontekst. De gjorde ham til den figur, der boede på loftet, fik grød til jul, og som bragte gaver. Dette skabte den danske julenisse, som adskiller sig fra de traditionelle nordiske nisser.

Hvor bor nisser?
Den traditionelle gårdnisse bor typisk i huse, stalde, lader eller på loftet på en gård. Kirkenisser bor i præstegårde eller kirker. Skovnisser bor i naturen (skoven). Skibsnisser bor på skibe. Julenisser bor ofte 'på loftet' eller i fantasien hos Julemanden på Nordpolen.

Hvad skal man give nissen?
For at holde sig gode venner med nissen og sikre dens hjælp og beskyttelse, skal man traditionelt give nissen en skål grød med en stor smørklat. Dette gælder især til højtider, men i gamle dage også på andre tidspunkter for at holde nissen tilfreds.

Nissens rejse fra urgammel husånd til moderne juleikon er en fascinerende del af dansk kulturhistorie. Han er et levende eksempel på, hvordan folketro og traditioner udvikler sig og tilpasser sig nye tider, men stadig bevarer en kerne af mystik og magi.

Kunne du lide 'Nissernes Mysterier: Fra Gård til Jul'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.