Pigerne fra Sprogø: En Mørk Historie

Sprogø – en ø, der for de fleste i dag er kendt som et punkt på turen over Storebæltsbroen. Men bag det moderne billede gemmer sig en mørk og kompleks historie om et af Danmarks mest kontroversielle sociale eksperimenter. Fra 1923 og frem til 1961 var denne isolerede ø nemlig hjemsted for den såkaldte Ø-Anstalten, et kvindehjem, hvor unge kvinder blev anbragt mod deres vilje. Omkring 500 kvinder gennemlevede livet i isolation her. Hvem var disse kvinder, hvorfor blev de sendt dertil, og hvad betød opholdet for dem? Disse spørgsmål er centrale, når Danmarks Forsorgsmuseum nu med en mini-udstilling, inspireret af udgivelsen af en ny og vigtig bog, "Pigerne fra Sprogø", kaster lys over denne næsten glemte del af danmarkshistorien.

Historien om Sprogø som anbringelsessted for kvinder er en fortælling om samfundets syn på 'afvigende' kvindeliv i første halvdel af det 20. århundrede. Det var en tid, hvor social kontrol og moral var tæt forbundne, og hvor især kvinder fra samfundets laveste lag kunne risikere at blive institutionaliseret på baggrund af deres levevis eller sociale situation. Øen Sprogøs isolerede beliggenhed i Storebælt blev anset for ideel til formålet – at skabe fysisk afstand mellem kvinderne og det øvrige samfund, en form for permanent isolation.

Hvad var Ø-Anstalten på Sprogø?

Ø-Anstalten på Sprogø blev etableret i 1923 som et særligt kvindehjem under "De Kellerske Anstalter". Formålet var at internere og 'behandle' kvinder, der af datidens myndigheder blev betragtet som 'moralsk åndssvage' eller socialt uønskede, ofte med henvisning til deres seksualitet, fattigdom eller manglende evne til at tilpasse sig samfundets normer. Øen fungerede som et lukket samfund, hvor kvinderne levede under streng kontrol og overvågning, afskåret fra kontakt med omverdenen.

Anstaltens drift var baseret på en paternalistisk tilgang, hvor man mente at kunne 'opdrage' og 'normalisere' kvinderne gennem arbejde, disciplin og isolation. Opholdet var i princippet frivilligt, men i praksis havde de færreste kvinder reelle alternativer eller midler til at forlade øen. Mange blev sendt dertil direkte fra fattiggårde, fængsler eller psykiatriske institutioner, og deres anbringelse var ofte bestemt af værger eller sociale myndigheder, ikke af kvinderne selv.

Hvem var Kvinderne på Sprogø?

I perioden fra 1923 til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø. De kom fra forskellige baggrunde, men fælles for mange var, at de befandt sig i samfundets periferi. Teksten nævner specifikt, at udstillingen følger to kvinders liv fra Fattiggården i Svendborg til Sprogø. Dette understreger, at en betydelig del af kvinderne kom fra fattige og socialt udsatte kår. De kunne være enlige mødre, kvinder med psykiske lidelser, udviklingshæmning, eller blot kvinder, hvis livsførelse afveg fra normen på en måde, der blev anset for at være en trussel mod samfundsordenen eller deres egen 'moral'.

Alder spillede også en rolle; der var tale om unge kvinder, hvilket yderligere komplicerede deres situation, da de ofte var i en sårbar fase af deres liv. Anbringelsen fratog dem muligheden for at stifte familie, uddanne sig eller leve et almindeligt liv i samfundet. Deres historier er vidnesbyrd om et system, der valgte at fjerne 'problemindivider' fra syne frem for at tilbyde reel hjælp og støtte inden for samfundet.

Hvorfor blev Kvinderne Anbragt?

Spørgsmålet om årsagen til anbringelserne er komplekst og rodfæstet i datidens sociale og videnskabelige opfattelser. Som nævnt havde ø-anstalten til formål at "isolere bestemte kvinder". Dette dækker over en bred vifte af årsager, som ud fra nutidens perspektiv kan virke både uretfærdige og diskriminerende. Kvinderne blev ofte stemplet med diagnoser som 'moralsk åndssvaghed', hvilket var en vag betegnelse, der kunne omfatte alt fra promiskuitet (efter datidens standarder) til uønskede graviditeter uden for ægteskab, eller simpelthen en generel 'vanskelig' adfærd.

Der var også kvinder med egentlige psykiske eller intellektuelle udfordringer, men institutionaliseringen på Sprogø var sjældent baseret på et reelt behandlingstilbud. I stedet var formålet primært at forhindre, at kvinderne "forplantede sig" eller på anden vis 'forstyrrede' samfundsordenen. Isolationen skulle sikre, at de ikke kunne påvirke andre eller leve et liv, som samfundet misbilligede. Det var en form for social ingeniørkunst, der havde vidtrækkende og ofte tragiske konsekvenser for de kvinder, det gik ud over.

Hvornår Sluttede Opholdene på Sprogø?

Ø-Anstalten på Sprogø opererede fra 1923 og frem til 1961. Dette år markerede afslutningen på anbringelserne på øen i denne form. Lukningen var et resultat af flere faktorer, herunder ændringer i socialpolitikken, en mere moderne forståelse af psykiske lidelser og socialt arbejde, samt kritik af de metoder, der blev anvendt på institutionen. Selvom Sprogø-anstalten lukkede i 1961, stoppede tvangsforanstaltninger og institutionalisering af socialt 'afvigende' personer ikke fuldstændigt i Danmark, men metoderne og filosofien bag ændrede sig over tid.

Afslutningen på Sprogø-anstalten i 1961 betød, at de resterende kvinder enten blev udskrevet, overført til andre institutioner på fastlandet eller på anden vis integreret i samfundet, så vidt det var muligt efter mange års isolation. Lukningen af anstalten er et vigtigt vendepunkt i historien om socialforsorgen i Danmark og et symbol på et opgør med fortidens syn på social kontrol og menneskesyn.

Pigerne fra Sprogø: En Ny Bog Kaster Lys Over Historien

Historien om kvinderne på Sprogø har længe været et mørkt og underbelyst kapitel i danmarkshistorien. Men med udgivelsen af bogen "Pigerne fra Sprogø" i februar 2024 får denne historie endelig den opmærksomhed, den fortjener. Bogen er skrevet af Sarah Smed, leder af Danmarks Forsorgsmuseum, og Stine Grønbæk Jensen, antropolog ved Københavns Universitet. Deres samarbejde repræsenterer en kombination af historisk forskning, museumsfaglig formidling og antropologisk indsigt i menneskelige liv og erfaringer.

Bogen dykker ned i arkiverne, men forsøger også at give stemme til kvinderne selv, så vidt det er muligt. Den udforsker baggrunden for oprettelsen af anstalten, hvem kvinderne var, hvordan deres dagligdag formede sig på øen, og hvilke konsekvenser opholdet fik for resten af deres liv. "Pigerne fra Sprogø" er mere end bare en historisk gennemgang; det er et forsøg på at forstå de menneskelige tragedier, der udspillede sig bag anstaltens mure, og at give disse kvinder deres værdighed tilbage ved at fortælle deres historie.

Udgivelsen af bogen er en markering af, at samfundet i dag er mere villigt til at konfrontere sin fortids skyggesider og lære af dem. Bogen er et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvordan social kontrol og stigmatisering har påvirket marginaliserede grupper i Danmark. Den er tilgængelig for køb i Museumsbutikken ved Danmarks Forsorgsmuseum, hvilket gør den tilgængelig for alle, der ønsker at dykke dybere ned i emnet.

Udstillingen på Danmarks Forsorgsmuseum

I forlængelse af bogudgivelsen præsenterer Danmarks Forsorgsmuseum en mini-udstilling om Ø-Anstalten på Sprogø. Udstillingen tjener som en introduktion til emnet og bruger konkrete eksempler til at levendegøre historien. Ved at følge to kvinders liv, fra deres ophold på Fattiggården i Svendborg til deres anbringelse på Sprogø, får besøgende et indblik i de individuelle skæbner, der lå bag statistikkerne.

En udstilling som denne er afgørende for at formidle svær historie på en tilgængelig måde. Den bruger personlige fortællinger til at skabe empati og forståelse for de vilkår, kvinderne levede under. Museet spiller en central rolle i at bevare mindet om disse kvinder og sikre, at historien om Sprogø-anstalten ikke bliver glemt. Udstillingen giver et ansigt til de cirka 500 kvinder og viser, at bag facaden af socialpolitik gemmer sig individuelle liv med drømme, håb og lidelser.

Mødet med Fortiden: Regine og Karoline

En særligt rørende del af udstillingen og den historie, der nu formidles, er mødet med Regine og Karoline. Begge kvinder var anbragt på Sprogø i 1950'erne og besøgte 70 år senere Danmarks Forsorgsmuseum. Deres villighed til at dele deres oplevelser og vende tilbage til historien om deres ungdoms år på øen er utrolig værdifuld. Deres vidnesbyrd giver et unikt og personligt perspektiv på, hvordan det reelt var at leve under de forhold, der herskede på anstalten.

Regine og Karolines besøg vidner om historiens langtrækkende konsekvenser og viser, at selv efter mange årtier lever minderne og arrene videre. Deres fortællinger er med til at nuancere billedet af anstalten og giver et vigtigt korrektiv til de ofte sterile arkivoplysninger. At møde tidligere anbragte er en påmindelse om, at bag hvert dokument og hver statistik gemmer sig et levet liv, en person med følelser, oplevelser og en stemme, der fortjener at blive hørt. Deres bidrag til udstillingen og bogen er uvurderligt for at forstå den fulde menneskelige omkostning ved institutionen på Sprogø.

Spørgsmål og Svar om Sprogø-Anstalten

Her besvares nogle af de mest centrale spørgsmål vedrørende Ø-Anstalten på Sprogø baseret på den tilgængelige information:

• Hvad var formålet med anstalten på Sprogø?
  Formålet var at isolere unge kvinder, som samfundet på daværende tidspunkt anså for at være 'bestemte' typer – ofte fra udsatte miljøer – der blev anset for at have behov for kontrol eller anbringelse væk fra det øvrige samfund.
• Hvor mange kvinder blev sendt til Sprogø?
  I perioden fra 1923 til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på ø-anstalten.
• Hvilken type kvinder blev anbragt der?
  Det var unge kvinder, ofte fra fattiggårde eller lignende svære sociale kår, som af myndighederne blev anset for at have brug for særlig anbringelse og isolation.
• Hvornår lukkede anstalten på Sprogø?
  Anstalten på Sprogø opererede frem til 1961, hvilket markerede afslutningen på anbringelserne på øen.
• Kan man lære mere om historien?
  Ja, man kan lære mere om historien gennem mini-udstillingen på Danmarks Forsorgsmuseum og ved at læse den nye bog "Pigerne fra Sprogø", der er udgivet i februar 2024.

Historien om Sprogø-anstalten er en stærk påmindelse om konsekvenserne af social kontrol og stigmatisering. Bogen og udstillingen sikrer, at dette vigtige, men smertefulde, kapitel i danmarkshistorien ikke forsvinder i glemslen, men fortsat kan lære os noget om fortiden og om, hvordan vi behandler de mest sårbare i vores samfund.

Kunne du lide 'Pigerne fra Sprogø: En Mørk Historie'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.