Kina: Fra Revolution til Global Stormagt

Kina, officielt kendt som Folkerepublikken Kina, er et land med en lang og kompleks historie, der har gennemgået dramatiske forandringer i de seneste årtier. Fra et land præget af revolution og planøkonomi har Kina udviklet sig til en af verdens førende økonomiske og militære magter. Denne udvikling har haft vidtrækkende konsekvenser både internt i landet og på den globale scene.

Etableringen af Folkerepublikken Kina i 1949, efter kommunisternes sejr over det nationalistiske Kuomintang-parti (der trak sig tilbage til Taiwan), markerede begyndelsen på en ny æra under ledelse af Mao Zedong. De tidlige år var præget af forsøg på at omforme samfundet efter socialistiske principper, ofte med store, massemobiliserende kampagner.

Politisk og Historisk Baggrund

Efter kommunisternes magtovertagelse i 1949 blev Kina en étpartistat under Kinas Kommunistiske Parti. Mao Zedong, også kendt som Formand Mao, var den centrale figur frem til sin død i 1976. Han initierede flere store kampagner for at mobilisere befolkningen og fjerne modstand mod kommunismens udvikling.

En af de mest skæbnesvangre kampagner var Det Store Spring Fremad, lanceret i 1958. Målet var at øge Kinas produktionskapacitet drastisk gennem kollektivisering af landbruget og industrialisering på landet. Bønderne blev organiseret i folkekommuner, og privat landbrug blev afskaffet til fordel for fælles drift og store folkekøkkener. Tanken var at udnytte arbejdskraften maksimalt i mangel på kapital til maskinel industrialisering.

Desværre blev Det Store Spring Fremad en katastrofe. Fødevareproduktionen styrtdykkede, da bønderne mistede incitamentet til at dyrke jorden effektivt, og den industrielle produktion på landet kom aldrig rigtig i gang. Dette, kombineret med naturkatastrofer og bruddet med Sovjetunionen (som trak økonomisk støtte), førte til en enorm hungersnød. Anslået 20 millioner kinesere sultede ihjel i perioden fra 1959 til 1961. Denne fejlslagne kampagne svækkede Maos position midlertidigt og gav plads til mere pragmatiske ledere.

Kulturrevolutionen (1966-1976)

Efter fiaskoen med Det Store Spring Fremad trådte Mao i baggrunden, og mere moderate ledere som Liu Shaoqi og Deng Xiaoping indførte økonomiske reformer, der genindførte elementer af privat initiativ, såsom retten til at dyrke egen jord. Selvom disse reformer forbedrede befolkningens levevilkår, bekymrede Mao sig over, at partiet var blevet for bureaukratisk og havde mistet sin revolutionære glød. Han frygtede, at Kina ville følge Sovjetunionens vej, som han anså for at være afveget fra den sande kommunisme.

For at genoprette sin autoritet, rense partiet for 'borgerlige' elementer, give den kinesiske ungdom revolutionær erfaring og omforme samfundet, især inden for uddannelse og kultur, lancerede Mao i 1966 Kulturrevolutionen. Startskuddet var den såkaldte '16. maj erklæring', og den blev officielt annonceret i august 1966.

Kulturrevolutionen opfordrede ungdommen til at danne grupper af Rødgardister, der fik frie hænder til at angribe 'de fire gamle': gamle skikke, gamle vaner, gammel kultur og gamle tanker. Rødgardisterne var en broget samling af paramilitære grupper, ofte meget unge, der angreb alle, der blev anset for at være 'reaktionære' eller udviste 'mistænkelig' adfærd. De tævede, torturerede og angav autoriteter som lærere, skoleledere og selv partimedlemmer. Offentlige ydmygelses- og 'selvkritik'-seancer var almindelige. Mange templer, kunstværker og bygninger blev ødelagt.

Kulturrevolutionen førte til en omfattende udrensning inden for Kommunistpartiet. Moderate ledere som Liu Shaoqi, der var Kinas præsident, blev anklaget for at være 'kapitalistiske lejesvende', offentligt ydmyget, tævet og fængslet, hvor Liu døde i 1969. Deng Xiaoping blev også udsat for vold og ydmygelse og sendt i eksil, dog senere genindsat midlertidigt.

Maos kone, Jiang Qing, og tre andre prominente kommunister, kendt som Firebanden, fik stor indflydelse, især på kultur- og uddannelsespolitikken. De støttede Maos revolutionære linje og stod bag mange af udrensningerne. Maos nære allierede, Lin Biao, leder af hæren, spillede også en central rolle i de første år, blandt andet ved at udgive Maos lille røde, som forstærkede personkulten omkring Mao. Lin Biao døde senere under mystiske omstændigheder.

Kulturrevolutionen skabte socialt kaos. Forskellige rødgardistgrupper og andre revolutionære fraktioner kæmpede indbyrdes, selvom de alle proklamerede loyalitet over for Mao. Frygten for at blive anklaget førte til, at folk angreb venner og endda familiemedlemmer for at bevise deres revolutionære sindelag. Mange kinesere fik deres liv ødelagt; tusindvis blev dræbt (anslået op til to millioner), mange blev fængslet, og millioner af unge blev deporteret til landet for 'genopdragelse'. Kulturrevolutionen forårsagede et drastisk fald i den industrielle produktion og efterlod dybe ar i det kinesiske samfund.

Kinas Økonomiske Transformation

Siden 1978 har Kina gennemgået en bemærkelsesværdig økonomisk reformproces. Under ledelse af Deng Xiaoping, der genvandt magten efter Maos død, skiftede landet fra en Sovjet-inspireret planøkonomi til en mere markedsorienteret model, dog stadig under stram politisk kontrol af Kommunistpartiet. Reformerne omfattede overførsel af landbrugsansvar fra kollektiver til individuelle husholdninger, øget autonomi for industriens ledere, tilladelse til private virksomheder og en gradvis åbning for international handel og investeringer. Priskontrol blev lempet, hvilket resulterede i en blandet økonomi med både kommunistiske og kapitalistiske træk.

Kinas økonomiske vækst har været fænomenal, delvist drevet af lave produktionsomkostninger. Timelønnen for ufaglærte arbejdere i landområder har været meget lav (under $1 i timen i 2008), selvom leveomkostningerne også er lavere. En stor, ofte uorganiseret arbejdsstyrke bidrager til dette. Derudover er udgifterne til faciliteter og råvarer lave på grund af et konkurrencepræget marked med overudbud.

Den hurtige vækst har dog også skabt udfordringer. Der har været betydelige konflikter, især med USA, på grund af en ubalance i handelsforholdet. Kina har kunnet producere varer billigere, mens USA har haft svært ved at konkurrere på det kinesiske marked. En fastlåst vekselkurs mellem den kinesiske yuan og den amerikanske dollar bidrog også til ubalancen, selvom Kina fra 2005 tillod en mere flydende kurs.

Økonomisk ulighed er et stort problem, især mellem den velhavende østkyst og det indre Kina. For at imødegå dette har regeringen iværksat initiativer som "Udviklingen af Vestkina" (fra 2000), "Revitaliseringen af Nordøstkina" (fra 2003) og "Opløft af Centralkina" (fra 2004) for at fremme vækst i de mindre udviklede regioner.

I 2003 nåede Kinas BNP målt i købekraftsparitet 6.4 billioner US$, hvilket gjorde det til verdens næststørste økonomi. Målt i sædvanlige størrelser var BNP i 2005 den sjette største. Men på grund af den store befolkning var BNP per indbygger i 2005 kun estimeret til $5.600, hvilket placerede Kina som nummer 90 globalt. Kinas officielle vækst var 9.1% i 2003. De økonomiske nøgletal viser en dynamisk, men også udfordrende økonomi:

*Bemærk: Tallene i tabellen stammer fra forskellige år, primært omkring 2005-2008, som angivet i kilden.

Kina som Militær Stormagt

Kina er anerkendt som en militær stormagt. Landet råder over verdens største hær og er i besiddelse af kernevåben. Kina er medlem af Shanghai Cooperation Organisation (SCO), en østlig forsvarsalliance, der ses som en modspiller til NATO. Gennem SCO er Kina militært allieret med lande som Rusland, Kasakhstan, Indien og Pakistan. Iran har ansøgt om medlemskab, og Nordkorea menes at være uofficielt medlem.

Folkets Befrielseshær er verdens største hær med officielt 2,2 millioner aktive soldater og en reserve på 800.000. Derudover er over 6 millioner mænd og 3,5 millioner kvinder registreret som egnet til militærtjeneste i krigstid, suppleret af 7 millioner paramilitære styrker. Kinas militærbudget var i 2008 omkring 450 milliarder kroner, svarende til 1,7% af BNP.

Folkets Befrielseshærs Luftvåben er verdens tredjestørste med 400.000 mand. Det råder over 2024 kampdygtige fly, herunder bombefly, jagerbombere, jagerfly og transportfly. Flyene er primært kinesisk-byggede, men SCO-medlemskabet giver også adgang til mange russisk-fremstillede fly og helikoptere. Der er også importeret fly fra Frankrig, Canada, Israel og en helikopter fra USA.

Folkets Befrielseshærs Flåde tæller 250.000 søfolk. Den deltager i internationale operationer, herunder bekæmpelse af pirateri ud for Somalia. Flåden har investeret i avanceret teknologi som ubåden Jiaolong, bygget i 2010. Selvom den officielt er til civile formål, har den potentiale til at dykke til 7.000 meter, hvilket giver adgang til 99,8% af havbunden globalt. Dette er strategisk vigtigt for at overvåge undersøiske kabler, olie/mineraler og potentielt genfinde tabte militære genstande.

Kina udbygger også sin flådekapacitet med hangarskibe. I 2015 blev det bekræftet, at Kina bygger et nyt hangarskib baseret på designet af Liaoning, et skib købt fra Ukraine i 1998. Samtidig opbygger Kina fremskudte flådebaser på undersøiske klippeskær i Det Sydkinesiske Hav, et område Kina anser for sit eget. Denne militære opbygning og territorialkrav har ført til spændinger med USA, og Kina har advaret om, at fortsat amerikansk tilstedeværelse i området kan føre til konflikt.

Videnskab og Teknologi

Kina har gjort betydelige fremskridt inden for videnskab og teknologi. Et centralt område er rumfartsprogrammet.

I 1992 godkendte regeringen Shenzhou-programmet med det formål at sende kinesere ud i rummet. Efter flere ubemandede testflyvninger blev Shenzhou 5 opsendt den 15. oktober 2003 med astronaut Yang Liwei. Dette gjorde Kina til det tredje land i verden, der uafhængigt kunne sende en mand i rummet. Siden da har Kina gennemført yderligere bemandede missioner, herunder Shenzhou 6 (to personer) i 2005 og Shenzhou 7 (rumvandring) i 2008. Landet har ambitiøse planer om at bygge en rumstation og foretage en månelanding inden for det næste årti.

Inden for kommunikationsteknologi er Kina også førende. Mere end 700 millioner mennesker i Kina havde en mobiltelefon i midten af 2000'erne, hvilket var det højeste antal for noget land i verden på det tidspunkt.

Infrastruktur

Kina har investeret massivt i infrastruktur, herunder et af verdens mest udviklede højhastighedsjernbanenet. Udbygningen fortsætter, selvom en større ulykke har lagt en dæmper på noget af nybyggeriet.

Spørgsmål og Svar om Kina

Hvad kalder kinesere Kina?

Baseret på den officielle betegnelse nævnt i teksten kaldes landet Folkerepublikken Kina. Den generelle betegnelse, der også bruges, er Kina.

Hvad hed Kina før Folkerepublikken Kina blev etableret?

Før Folkerepublikken Kina blev udråbt i 1949, var landet ledet af det nationalistiske Kuomintang-parti. Efter kommunisternes sejr trak Kuomintang sig tilbage til øen Taiwan og etablerede Republikken Kina der.

Hvad var formålet med Kulturrevolutionen?

Formålet var ifølge Mao Zedong at rense Kinas Kommunistiske Parti for 'borgerlige' og 'reaktionære' elementer, forhindre nye klasseskel, give den kinesiske ungdom revolutionær erfaring og omforme samfundet i en mere egalitær retning, især inden for uddannelse, sundhed og kultur.

Hvem var Rødgardisterne?

Rødgardisterne var paramilitære grupper af unge mennesker, der opstod under Kulturrevolutionen. De fik frie hænder til at angribe og ødelægge 'de fire gamle' (skikke, vaner, kultur, tanker) og forfølge dem, der blev anset for at være fjender af revolutionen.

Hvad var konsekvensen af Det Store Spring Fremad?

Konsekvensen var en katastrofal hungersnød mellem 1959 og 1961, hvor anslået 20 millioner mennesker sultede ihjel. Kampagnen førte til et drastisk fald i fødevareproduktionen og mislykkedes med at øge industriel produktion på landet.

Hvordan har Kinas økonomi ændret sig siden 1978?

Siden 1978 er Kinas økonomi skiftet fra en stram planøkonomi til en mere markedsorienteret model under statslig kontrol. Dette involverede reformer i landbrug og industri, åbning for international handel og investeringer, og lempelse af priskontrol, hvilket har ført til hurtig vækst, men også øget ulighed.

Hvorfor er Kinas militær betydningsfuldt globalt?

Kinas militær er betydningsfuldt på grund af dets enorme størrelse (verdens største hær), besiddelse af kernevåben, avancerede flåde- og luftvåbenkapaciteter (herunder hangarskibe og dybvands-ubåde), medlemskab af alliancer som SCO (en modspiller til NATO) og dets voksende tilstedeværelse og territorialkrav i strategisk vigtige områder som Det Sydkinesiske Hav.

Kunne du lide 'Kina: Fra Revolution til Global Stormagt'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.