N.F.S. Grundtvig: Liv og Værk

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) står som en af de mest indflydende skikkelser i Danmarks historie. Hans lange liv spændte over dramatiske perioder og var præget af dybe personlige og åndelige udviklinger. Fra en kejtet og ambitiøs ung mand udviklede han sig til en produktiv forfatter, teolog, historiker og samfundstænker, hvis tanker stadig præger dansk kirke- og kulturliv. Hans forfatterskab er enormt og mangfoldigt, og hans livsrejse vidner om en konstant søgen og omformning af sine tanker i mødet med både personlige kriser og samfundsmæssige omvæltninger. Denne artikel baserer sig på de oplysninger, der er tilgængelige, og forsøger at tegne et billede af Grundtvigs komplekse person og hans betydning.

Tidlig Barndom, Ungdom og Romantik

N.F.S. Grundtvig blev født i 1783 i Udby på Sydsjælland som yngste søn af sognepræst Johan Grundtvig. Hans barndom var præget af et præstehjem, og han blev tidligt sendt væk for at blive forberedt til latinskolen. Efter en anonym studietid i Aarhus begyndte han at studere teologi i København. I denne periode var han præget af rationalismens tanker, men var samtidig selvbetragtende, kejtet og drømte om en forfatterkarriere, der dog ikke umiddelbart tog form.

Et afgørende vendepunkt indtraf i 1805, da han blev huslærer på herregården Egeløkke på Langeland. Her forelskede han sig voldsomt i husets frue, Constance Leth. Denne forelskelse vækkede lidenskabelige følelser og åbnede ham for romantikkens tanker. Han begyndte at læse store tyske romantikere som Goethe og Schiller og kastede sig over studiet af nordisk mytologi. Romantikkens idealisme, tanken om en højere, oversanselig verden, som mennesket kan ane, blev central for ham. Constance Leth blev en katalysator for hans åndelige opvågnen, en tændsats for hans højere stræben. Han følte en trang til liv, stærkere end trangen til kærlighed. Han så religionen og poesien som sendebud til den højere verden, hvor poesien gradvist fik en mere fremtrædende rolle, ligestillet med religionen som en åbenbarende kraft.

Studiet af Nordisk Mytologi

Hans interesse for nordisk mytologi førte til hans første offentliggjorte arbejde i 1806 og det første større selvstændige værk, Nordens Mytologi eller Udblik over Eddalæren for dannede Mænd, der ei selv ere Mytologer, i 1808. Med udgangspunkt i en idealistisk fortolkning, inspireret af Schelling, præsenterede Grundtvig mytologien med Völuspá som nøgle. Han introducerede tanken om en højere gud, Alfader, over aserne, og tolkede Ragnarok som en renselse, der banede vej for Alfaders nye, rene verden. Hans kristne baggrund prægede tydeligt denne fortolkning. Værket vakte opmærksomhed og blev oversat til tysk og svensk.

Grundtvig så den nordiske mytologi som tæt knyttet til Norge og håbede på en åndelig vækkelse derfra. Han planlagde en stor digtning om det nordiske helteliv, hvoraf Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord (1809) og Optrin af Norners og Asers Kamp (1810) blev de første dele. Disse værker afspejlede hans splittelse mellem hedenskab og kristendom, hvor han historisk set sympatiserede med kristendommen, men empatisk set med hedningene.

Krisen og den Kristelige Opvækkelse

Året 1810 blev skelsættende. Faderens svækkelse nødvendiggjorde en kapellan i Udby, og Grundtvig var det oplagte valg, selvom det stred mod hans forfatterambitioner i København. Hans dimisprædiken, trykt som Hvi er Herrens Ord forsvundet af Hans Hus (1810), angreb præstestanden og indbragte ham en irettesættelse. Presset fra konflikten med familien og en sygelig selvopfattelse udløste hans første sindssygeanfald i december 1810. Han blev transporteret hjem til Udby, hvor han oplevede et voldsomt anfald, hvor han følte sig omslynget af Djævelen. Krisen opfattedes af Grundtvig som en guddommelig irettesættelse og en opvækkelse til kristendom. Han udsendte digtsamlingerne Idunna og Nytaarsnat, der markerede hans afsked med mytologien og hans nye kristne standpunkt. Han opgav ambitionerne som skønlitterær forfatter og accepterede stillingen som kapellan. Han lagde store dele af sin romantiske tankeverden bag sig og vendte sig mod en bibeltro kristendom med stærk inspiration fra Martin Luther.

Apologi, Polemik og Historieskrivning

I denne fase var Grundtvigs tilslutning til Luther så beslutsom, at han omtalte sig selv som "Luther hin Lille". Resultatet af hans nye tro var en radikal omredigering af Optrin af Norners og Asers Kamp, hvor kristne forkyndere blev indsat i den hedenske fortælling. Polemikken mod hedenskabet fortsatte i Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng (1812), en fejdeagtig gennemgang af verdenshistorien, hvor han dømte fortidige og nutidige skikkelser ud fra sin lutherske bibeltolkning. Bogen blev en skandalesucces, isolerede ham fra venner og udløste fejder, blandt andet med H.C. Ørsted.

Historieskrivningen var central for Grundtvig. Udover verdenskrønikerne skrev han Roskilde-Riim (1814), et langt digt om Danmarks historie set fra kongegravene i Roskilde Domkirke. Hans arbejde med historien var omfattende og en forudsætning for mange af hans andre aktiviteter.

Bevægelse væk fra Polemikken og de Store Oversættelser

Året 1815 markerede endnu en nyorientering. De foregående års polemik havde ført til isolation og kritik. Adskillelsen af Danmark og Norge i 1815 skuffede ham dybt, da han havde set Norge som udgangspunkt for en åndelig vækkelse. Han vendte sit håb mod Danmark. I denne periode påtog han sig store oversættelsesopgaver: Snorre Sturlasons Heimskringla (1818-1823), Saxo Grammaticus' Gesta Danorum (også i 1818-1823) og det oldengelske kvad *Beowulf* (1820). Hans oversættelse af *Beowulf* var den første fuldstændige til et moderne sprog og sikrede ham en blivende plads i forskningen. Arbejdet med den angelsaksiske litteratur blev en livslang interesse.

Samtidig udgav han tidsskriftet Danne-Virke (1816-1819), hvor han publicerede litterære, historiske og filosofiske afhandlinger samt digte, herunder "Paaske-Lilien". Han blev også indblandet i "tylvtefejden" mellem Oehlenschläger og Baggesen, hvor hans bidrag anses for at være et af de mest balancerede.

Grundtvigs Ægteskaber

Grundtvigs personlige liv omfattede tre ægteskaber, som hver især spillede en rolle i hans tilværelse.

Første Ægteskab: Lise Blicher

I 1818, efter syv års forlovelse, giftede Grundtvig sig med Lise Blicher. Lise Blicher var datter af provst D.R. Blicher i Gundelev på Falster. Grundtvig mødte hende gennem sin storebror Otto, der var præst hos provsten. Ægteskabet varede mange år, og parret fik sønnerne Johan (født 1822) og Svend (født 1824) samt datteren Meta (født 1827). Trods perioder med økonomisk usikkerhed og Grundtvigs mange omslag, lader ægteskabet til at have været lykkeligt i mange år, som et kærligt rimbrev fra 1835 vidner om. Dog synes der at være opstået afstand mellem ægtefællerne hen mod slutningen af Lises liv. Lise Blicher døde i januar 1851.

Andet Ægteskab: Marie Toft

Grundtvig mødte Marie Toft i slutningen af 1845. Hun var godsejerenke og en stærk personlighed. Hun opsøgte ham i København for en samtale. Der opstod stærke følelser mellem dem, selv mens Lise Grundtvig endnu levede, hvilket vakte røre i Grundtvigs omgangskreds. Blot 10 måneder efter Lises død, i oktober 1851, giftede Grundtvig sig med Marie Toft. Brylluppet vakte stort røre i København og blev ikke umiddelbart billiget af familien. Parret boede om sommeren på Rønnebæksholm, Maries gods ved Næstved, hvor hun fortsat forestod driften. Marie lod opføre pavillonen Venligheden i parken, hvor Grundtvig kunne arbejde. Om vinteren boede de i København under herskabelige forhold. Marie fødte en søn, Frederik Lange Grundtvig, i maj 1854, men døde selv af komplikationer i juli samme år. Hun blev bisat fra Vartov Kirke.

Tredje Ægteskab: Asta Tugendreich Adelheid

Grundtvig giftede sig for tredje gang i april 1858 med Asta Tugendreich Adelheid, født komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs. Hun var enke efter gehejmekonferensråd Holger Christian Reedtz. Asta bosatte sig i København med sine fire børn efter mandens død og indledte samtaler med Grundtvig. De forlovede sig ved adventstid 1857. I februar 1860 fødte Asta en datter, Asta Marie Elisabeth Frijs Grundtvig, opkaldt efter Grundtvigs tre hustruer. Fru Asta prægede det grundtvigske hjem med stor gæstfrihed, især ved vennemøder på Grundtvigs fødselsdag. De boede først i villaen Gladhjem og senere på Store Tuborg.

Kirkelig Anskuelse og Vartov

I midten af 1820’erne formulerede Grundtvig den "Kirkelige Anskuelse", en ny plan for kirkens organisering. Han mente, at den kristne kirke var et trossamfund grundlagt af Jesus selv, overleveret via mundtlige traditioner (det levende ord), i modsætning til akademiske teologer, der baserede troen på Bibelen som en bog. Dette synspunkt fremlagde han i det polemiske skrift Kirkens Gienmæle (1825), et angreb på professor H.N. Clausen. Skriftet vakte stor opstandelse og førte til en injuriesag, som Grundtvig tabte. Han blev pålagt livsvarig censur, som dog blev ophævet i 1837. Som reaktion på dommen nedlagde han sit embede ved Vor Frelsers Kirke.

Efter flere års økonomisk usikkerhed opnåede Grundtvig i 1839 en fast stilling som præst ved Vartov Kirke i København. Vartov fungerede primært som alderdomshjem, og stillingen medførte begrænsede embedsforpligtelser, hvilket gav Grundtvig frihed til forfatterskab og udadvendt virksomhed. Han virkede her til sin død og samlede en voksende menighed. Vartov blev et fast orienteringspunkt og en magtbase for Grundtvig og hans tilhængere.

Ansættelsen gav ham en sikker indkomst og markerede et omslag til det bedre. Grundtvigs nære forbindelse til dronning Caroline Amalie, som han mødte i 1838, gav ham hidtil ukendt samfundsmæssig indflydelse. Caroline Amalie blev en trofast støtte og havde sin faste plads i Vartov Kirke.

Englandsrejser og Højskoletanker

Med støtte fra Frederik 6. foretog Grundtvig tre rejser til England (1829, 1830, 1831) for at studere angelsaksisk litteratur. Han blev imponeret over industrialismen og liberalismen. Mødet med England påvirkede hans tanker. I 1832 udgav han en revideret udgave af sin mytologi, Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog, der indeholdt et frihedsprogram. Den ofte citerede talemåde "Frihed for Loke såvel som for Thor" stammer herfra, selvom Loke i Grundtvigs tolkning var en tvivlsom figur på grænsen mellem aser og jætter. De egentlige modstandere skulle holdes fængslet.

I 1830'erne opstod de rådgivende provinsialstænderforsamlinger, som Grundtvig oprindeligt var skeptisk over for, men som han efter at have set dem fungere, blev begejstret for. De kom til at spille en central rolle i hans tanker om den danske stats indretning og hans folkehøjskole-tanker. Han forestillede sig en enhed af folkelig ytringsfrihed og kongemagt. Hans væsentlige skoleskrifter udformedes i denne periode, herunder Det Danske Fiir-Kløver og Skolen for Livet.

Salmedigtningens Hovedrolle

En mangeårig ambition om en større salmesamling tog form i anden halvdel af 1830'erne, da venner stillede midler til rådighed. Resultatet blev Sang-Værk til den Danske Kirke (1836-1837). Fra dette tidspunkt spillede salmedigtning hovedrollen i hans lyriske forfatterskab. Han er i dag kendt for et stort antal salmer, der stadig synges i kirker og til folkelige arrangementer. Nogle af hans mest kendte salmer inkluderer:

• Den signede dag med fryd vi ser
• I al sin glans nu stråler solen
• Hil dig, Frelser og Forsoner
• Nu falmer skoven trindt om land
• Blomstre som en rosengård
• Påskeblomst! Hvad vil du her
• Velkommen igen, Guds engle små
• Det kimer nu til julefest
• Dejlig er den himmel blå
• Vær velkommen, Herrens år

Disse salmer fletter ofte naturens gang og årstiderne sammen med de kirkelige højtider og bibelske fortællinger. For eksempel er "Påskeblomst! Hvad vil du her" en betragtning over påskeliljens symbolik som et billede på opstandelsen, mens "Den signede dag med fryd vi ser" kobler solens opgang med kristendommens ankomst til Danmark og det evige lys.

Grundtvigs Betydning

Grundtvigs betydning for Danmark er enorm og mangesidig. Hans tanker om frihed i kirken, herunder præstefrihed og sognebåndsfrihed, gik forud for hans syn på politisk frihed. Han var oprindeligt skeptisk over for den franske revolutions ideer om borgerrettigheder, idet han foretrak en nordisk model baseret på samdrægtighed mellem konge og folkets åndelige frihed – det levende ord. Han formulerede et samlende mål om en genvækkelse af den kristne og gamle nordisk-heroiske ånd. Hans tanker om folkehøjskolen har haft en varig indflydelse på dansk uddannelse og folkelighed. Han står som en skelsættende tænker, hvis ideer om kirke, skole og nation fortsat diskuteres og inspirerer.

Personlige Træk og Spekulationer

Grundtvig levede et usædvanligt liv. Det er blevet spekuleret i, at han led af en form for sindssygdom, ofte benævnt 'bipolar' eller 'maniodepressiv'. Dette er dog ikke en diagnose, der er sikkert fastslået, og han havde lange perioder, hvor han tilsyneladende fungerede normalt som forsker og forfatter. Han var kendt for at være enormt produktiv og sov tilsyneladende ikke om natten ifølge samtidige kilder. Han beskrives også som socialt vanskelig og havde svært ved at indlede samtaler med folk, han ikke kendte. Han lå i verbal krig med Søren Kirkegaard, primært gennem skrifter.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem var Grundtvigs første kone?
Grundtvigs første kone var Lise Blicher.

Hvem var Lise Blicher datter af?
Lise Blicher var datter af provst D.R. Blicher i Gundelev på Falster.

Hvem var Grundtvigs anden kone?
Grundtvigs anden kone var Marie Toft, en godsejerenke.

Hvem var Grundtvigs tredje kone?
Grundtvigs tredje kone var Asta Tugendreich Adelheid, født komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs.

Hvad er en af Grundtvigs mest kendte salmer?
Grundtvig skrev mange kendte salmer. Blandt de mest populære er "Den signede dag med fryd vi ser", "I al sin glans nu stråler solen" og "Dejlig er den himmel blå".

Hvad betød Grundtvig for Danmark?
Grundtvig fik stor betydning for dansk kirke-, skole- og samfundsliv med sine tanker om frihed i kirken, folkehøjskolen, national identitet og det levende ord.

Havde Grundtvig en diagnose?
Der er spekuleret i, om Grundtvig led af bipolar lidelse, men dette er ikke sikkert fastslået, og der er ingen enighed i forskningen.

Sov Grundtvig om natten?
Ifølge samtidige kilder sov Grundtvig tilsyneladende ikke om natten, hvilket bidrog til hans enorme produktivitet.

Kunne du lide 'N.F.S. Grundtvig: Liv og Værk'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.