Grønlands Historie og Stemmer i Bøgerne

Litteratur har en enestående evne til at åbne døre til andre verdener, kulturer og historiske begivenheder, som ellers kunne forblive ukendte for os. Gennem bøgernes sider kan vi rejse til fjerne steder, møde mennesker med vidt forskellige livserfaringer og opnå en dybere forståelse for komplekse samfundsmæssige spørgsmål. Grønland er et land med en rig og kompleks historie, præget af både storslået natur og udfordrende sociale forhold, og dets fortællinger er i høj grad blevet formidlet gennem litteraturen, både af grønlandske og danske forfattere. Ved at udforske bøger om Grønland kan vi få indsigt i alt fra ældgamle myter og legender til moderne samfundsdebatter og personlige skæbner, herunder også nogle af de mest smertefulde kapitler i landets nyere historie.

Et sådant kapitel er det socialhistoriske eksperiment fra 1951, hvor 22 grønlandske børn blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark. Dette var et forsøg, der i sin kerne handlede om at forme disse børn til at blive kulturelle brobyggere, der skulle vende tilbage til Grønland og fungere som forbilleder for et 'nyt Grønland', præget af danske værdier og sprog. Intentionen var angiveligt 'i den bedste mening', men virkeligheden for børnene var langt mere barsk. De blev revet op med rode, mistede deres sprog, deres kulturelle identitet og den uvurderlige tilknytning til deres familier. Selvom hovedparten af børnene vendte tilbage efter knap halvandet år, blev de ikke genforenet med deres oprindelige familier, men anbragt på et nyopført børnehjem i Godthåb (nu Nuuk), hvor 'omskolingen' fortsatte. Seks af børnene blev endda i Danmark og blev adopteret af danske familier, hvilket cementerede det permanente brud med deres oprindelse.

Dette traumatiske eksperiment har heldigvis ikke fået lov at forsvinde i glemslen. Dets historie er blevet belyst og dokumenteret gennem forskellige medier, herunder litteratur og film. En central udgivelse er Tine Bryld og Per Folkvers interviewbog fra 1998, med den sigende titel I den bedste mening. Bogen bygger på interviews med de overlevende børn og kaster et kritisk lys over eksperimentets motiver og konsekvenser. Baseret på denne bog blev der i 2010 lavet filmen Eksperimentet, der yderligere bidrog til at udbrede kendskabet til denne mørke del af den fælles dansk-grønlandske historie. Litteraturen og filmen har således spillet en afgørende rolle i at fastholde historien, give stemme til ofrene og skabe offentlig opmærksomhed omkring et statsligt overgreb, der havde dybtgående og langvarige negative konsekvenser for de involverede børn og deres familier.

Selvom 'Eksperimentet' ligger mange årtier tilbage, er spørgsmål om kulturel forståelse, børns rettigheder og statens indgriben i familielivet stadig højaktuelle i relation til Grønland. I november 2024 så man for eksempel demonstrationer i Grønland, udløst af tvangsfjernelsen af et nyfødt barn i en dansk kommune (Thisted). Kritikken rettede sig især mod brugen af Forældrekompetenceundersøgelser (FKU), som demonstranterne mente benyttede parametre, der ikke tog tilstrækkeligt hensyn til kulturforskelle mellem den grønlandske og danske kultur. Denne begivenhed og den efterfølgende debat, hvor daværende socialminister Sophie Hæstorp Andersen opfordrede kommunerne til at droppe brugen af netop denne undersøgelse i sager med grønlandske forældre, understreger, at udfordringerne med at navigere i mødet mellem forskellige kulturelle normer og værdier i socialt arbejde stadig eksisterer. Litteraturen, der behandler disse temaer, kan bidrage til en større sensitivitet og forståelse for de komplekse dynamikker, der er på spil.

Anerkendelsen af den uret, der blev begået mod de 22 børn i 1951, har taget mange år. Først i december 2020 gav den danske statsminister en officiel undskyldning til de overlevende for de svigt, de blev udsat for. Dette var et vigtigt skridt mod forsoning. Historien sluttede dog ikke der. I december 2021 valgte seks af de overlevende at stævne den danske stat med den begrundelse, at flytningen var en krænkelse af deres ret til privat- og familieliv. Dette søgsmål førte til et forlig, hvor staten indgik en aftale om at udbetale en kompensation på 250.000 kroner til hver af de seks personer. Som daværende social- og ældreminister Astrid Krag udtalte, er 'Flytningen af børnene et mørkt kapitel i Grønlands og Danmarks fælles historie, og det må vi ikke lukke øjnene for.' Hun anerkendte, at det, der skete, 'har haft store negative konsekvenser for børnene, som mistede deres sprog, deres kulturelle identitet og tilknytningen til deres familier.' Denne anerkendelse, både i form af undskyldning og kompensation, viser vigtigheden af at konfrontere historien, hvilket bøger og dokumentation hjælper os med.

Mens historiske beretninger og dokumentarer belyser specifikke begivenheder, giver skønlitteraturen os mulighed for at dykke ned i Grønlands sjæl og hverdagsliv gennem forskellige forfatteres øjne. En prisvindende forfatter, der i høj grad har bidraget til vores forståelse af livet i Grønland, er Jørn Riel (f. 1931). Riel har en dyb personlig forbindelse til Grønland, idet han boede og arbejdede der i årene 1951-63 – en periode, der altså overlapper med tiden for 'Eksperimentet', selvom hans forfatterskab typisk fokuserer på andre aspekter af Grønland end netop dette. Efter sine år i Grønland arbejdede han for FN og rejste vidt omkring, før han slog sig ned i Malaysia, hvor han bor i dag.

Jørn Riel debuterede som forfatter i 1971 og har siden opbygget et omfattende forfatterskab, der omfatter romaner, rejseskildringer, børnebøger og især hans berømte skrøner. 'Skrønen' er en særlig form for fortælling – en god historie, ofte med et humoristisk eller absurd twist, der balancerer mellem sandhed og løgn. Riels skrøner fra Grønland, ofte centreret omkring fangere og deres liv i den barske natur, er blevet utroligt populære og er oversat til adskillige sprog. Hans kærlighed til skrønen som fortælleform gennemsyrer meget af hans arbejde og giver et unikt indblik i en bestemt mentalitet og humor, der kan findes i Arktis. Gennem Riels bøger møder vi farverige karakterer og oplever Grønlands natur og kultur på en måde, der adskiller sig fra de mere faktuelle eller historiske beretninger. Hans forfatterskab er bredt anerkendt og har indbragt ham priser som Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1995 og Det Danske Akademis Store Pris i 2010.

Litteraturens rolle i at formidle Grønlands mange facetter kan ikke undervurderes. Bøger om 'Eksperimentet' giver os et kritisk og nødvendigt historisk perspektiv på en fortidig uretfærdighed og dens langvarige konsekvenser, hvilket også hjælper os med at forstå nutidige udfordringer relateret til kulturmøder og socialt arbejde. Jørn Riels skrøner og andre værker om Grønland tilbyder derimod et indblik i hverdagslivet, naturen, humoren og de menneskelige relationer, der udgør en anden, lige så vigtig del af Grønlands identitet. Tilsammen skaber disse forskellige former for litteratur et mere nuanceret billede af Grønland, end nogen enkelt kilde kunne. De inviterer læseren til at reflektere over historie, kultur, identitet og de universelle menneskelige erfaringer, der binder os sammen, uanset baggrund.

At søge viden om Grønland gennem bøger er en måde at bygge broer på – broer af forståelse mellem kulturer, mellem fortid og nutid, og mellem mennesker. Biblioteker og boghandlere rundt om i Danmark er vigtige steder, hvor disse fortællinger er tilgængelige. De tilbyder en rigdom af litteratur om Grønland, lige fra historiske dokumenter og analyser af sociale forhold til rørende romaner og underholdende skrøner. Ved at læse disse bøger kan vi ikke blot lære om Grønland; vi kan også lære om os selv og vores fælles historie.

Her er en tidslinje over nogle af de centrale begivenheder og udgivelser relateret til 'Eksperimentet':

Ofte Stillede Spørgsmål:

Hvad var 'Eksperimentet' i 1951?

Det var et socialt eksperiment, hvor 22 grønlandske børn blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark for at lære dansk sprog og kultur og blive rollemodeller ved deres tilbagekomst til Grønland. Selvom intentionen angiveligt var god, havde det katastrofale konsekvenser for børnene.

Findes der bøger om 'Eksperimentet'?

Ja, den mest kendte bog er I den bedste mening fra 1998 af Tine Bryld og Per Folkver, som er baseret på interviews med de overlevende børn. Historien er også behandlet i andre bøger og dokumentation.

Hvem er Jørn Riel?

Jørn Riel er en anerkendt dansk forfatter (f. 1931), der er kendt for sit omfattende forfatterskab, herunder især sine skrøner fra Grønland, hvor han boede i en årrække. Han har modtaget flere priser for sine værker.

Hvilke typer bøger skriver Jørn Riel?

Jørn Riel har skrevet romaner, rejseskildringer, børnebøger og er især berømt for sine 'skrøner' – humoristiske og ofte overdrevne fortællinger, der ofte foregår i Grønland.

Hvorfor er der fokus på kulturforskelle i dagens diskussioner om fjernelser?

Debatten i 2024 viser, at der stadig er bekymring for, om danske værktøjer og metoder (som f.eks. visse forældrekompetenceundersøgelser) tager tilstrækkeligt hensyn til grønlandske kulturelle normer og værdier, når der træffes beslutninger om børns anbringelse. Dette afspejler en fortsat udfordring i mødet mellem kulturerne.

Afslutningsvis kan man sige, at litteraturen om Grønland, hvad enten det er historiske beretninger som dem om 'Eksperimentet' eller de levende skildringer af grønlandsk liv i Jørn Riels værker, tilbyder uvurderlige muligheder for at lære og forstå. Disse bøger inviterer os til at engagere os i Grønlands fortid og nutid, anerkende de udfordringer, landet og dets folk har mødt, og værdsætte rigdommen i dets kultur og fortællinger. De minder os om, at bag hver historisk begivenhed og hver kultur findes menneskelige skæbner, der fortjener at blive fortalt og lyttet til. Næste gang du besøger et bibliotek eller en boghandel, overvej at tage en bog om Grønland med hjem – det kunne åbne en helt ny verden for dig.

Kunne du lide 'Grønlands Historie og Stemmer i Bøgerne'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.