Grønlands historie før Danmark

Grønland, verdens største ø, er et land formet af is og et klima så barskt, at det kun levner plads til de mest hårdføre. Gennem årtusinder har denne mægtige landmasse været vidne til menneskelig migration, bosættelse og forsvinden. Flere forskellige folkeslag har forsøgt at slå rødder i den arktiske vildmark, men kun de færreste har haft varig succes. Spørgsmålet om, hvem der 'ejede' Grønland før Danmarks formelle overtagelse, er komplekst, for konceptet om statsligt ejerskab, som vi kender det i dag, er et relativt nyt fænomen i Grønlands lange historie. Før europæernes ankomst var øen beboet af forskellige kulturer, der kom og gik i takt med klimaændringer og ressourceadgang.

Den tidligste kendte menneskelige tilstedeværelse på Grønland går tusinder af år tilbage. Arkæologiske fund vidner om flere forhistoriske kulturer, der vandrede ind fra det nordamerikanske kontinent over isen eller via mindre øer i Arktis. Disse tidlige kulturer, som Saqqaq- og Dorset-kulturerne, var dygtige jægere og samlere, der formåede at overleve i det barske miljø ved at udnytte havets ressourcer og landets vildt. De eksisterede i lange perioder, men forsvandt til sidst, sandsynligvis på grund af klimaforandringer eller mødet med senere indvandringsbølger.

Vikingernes Ankomst og Forsvinden

Omkring år 985 e.Kr. ankom en ny gruppe indvandrere til Grønlands sydvestkyst: nordboerne, ledet af den berømte Erik den Røde. De var vikinger fra Island, der søgte nyt land at bosætte sig på efter at være blevet forvist. De grundlagde to hovedområder for bosættelse: Østerbygden (ved nutidens Qaqortoq) og Vesterbygden (nær nutidens Nuuk). På sit højeste talte nordboersamfundet flere tusinde indbyggere, der levede af landbrug i de mere frodige kystområder, husdyrhold (kvæg, får, geder) og især jagt på sæler, hvalrosser (for elfenbenet) og rensdyr. De opførte kirker, gårde og etablerede handelsforbindelser med Norge og Island.

Nogenlunde samtidig med nordboernes ankomst, begyndte en anden gruppe mennesker at migrere ind i Grønland fra vest: forfædrene til nutidens inuitter, Thule-folket. De var langt bedre tilpasset det arktiske klima end nordboerne. De havde udviklet avancerede jagtmetoder til havisen, herunder brug af kajakker, konebåde (umiakker) og hundeslæder. De var dygtige til at jage store havpattedyr som hvaler og sæler, hvilket gav dem adgang til rigelige mængder af fedt og kød, nødvendigt for overlevelse i kulden. Thule-folket spredte sig gradvist langs kysterne og mødte til sidst nordboerne.

Herefter følger en af historiens store gåder: nordboerne i Grønland forsvandt sporløst engang i det 15. århundrede. Årsagerne er sandsynligvis flerfacetterede og inkluderer:

• Klimaforandringer: Den Lille Istid, en periode med koldere klima, gjorde landbruget sværere og havisen mere udbredt, hvilket påvirkede både sejlads og jagt.
• Handelsruter: Faldende efterspørgsel på hvalros-elfenben i Europa påvirkede nordboernes økonomi.
• Forholdet til Thule-folket: Der er arkæologiske beviser for både kontakt og potentielt konflikt mellem nordboerne og Thule-folket. Thule-folket var bedre rustet til at overleve i det forværrede klima og havde mere effektive jagtteknikker.
• Mangel på forsyninger: Skibsfart fra Europa blev vanskeligere og mere sjælden, hvilket afskar nordboerne fra vigtige forsyninger.

Thule-folket, derimod, blomstrede og spredte sig over hele Grønland. De var øens eneste beboere i perioden efter nordboernes forsvinden og før europæernes genkomst.

Europæisk Genopdagelse og Kampen om Grønland

Efter nordboernes forsvinden mistede Europa kontakten med Grønland i flere århundreder. Myter og sagn om den 'grønne' ø levede dog videre. I slutningen af 16. århundrede begyndte europæiske skibe igen at nærme sig Grønlands kyster, ofte på jagt efter Nordvestpassagen eller nye fiske- og hvalfangstområder. Opdagelsesrejsende som Martin Frobisher (1578) og John Davis (1585, 1586, 1587) nåede Grønlands vestkyst, men etablerede ingen permanente bosættelser.

I 17. århundrede voksede den europæiske interesse for Grønland igen, primært drevet af den lukrative hvalfangst ud for øens kyster. Hollandske, engelske og danske hvalfangere opererede i området. Samtidig begyndte Danmark-Norge at gøre krav på Grønland baseret på de gamle nordboers bosættelse og Grønlands tidligere tilknytning til det norske rige i middelalderen (som på det tidspunkt var i union med Danmark). Disse krav var i starten primært på papiret og blev ikke håndhævet effektivt.

Danmarks Koloniale Etablering

Vendepunktet kom i 1721, da den norsk-danske missionær Hans Egede fik kongens tilladelse til at sejle til Grønland for at genfinde de nordboere, man troede stadig boede der, og kristne dem. Han fandt ingen nordboere, men mødte inuitterne. Egede etablerede en missionsstation ved det, der i dag er Nuuk, og dette markerede begyndelsen på den vedvarende danske (og norsk-danske) tilstedeværelse og kolonisering af Grønland.

Missionen udviklede sig hurtigt til en handelsstation, og den danske stat overtog gradvist kontrollen. I løbet af 18. og 19. århundrede oprettede Danmark flere handels- og missionsstationer langs vestkysten. Royal Greenland Trading Department (Den Kongelige Grønlandske Handel) blev etableret i 1774 og fik monopol på al handel med Grønland. Dette monopol varede helt frem til 1950. Grønland blev formelt en dansk koloni, og denne status blev internationalt anerkendt, især efter en strid med Norge om Østgrønland blev afgjort til Danmarks fordel af Den Internationale Domstol i Haag i 1933.

Så for at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål: Hvem ejede Grønland før Danmark? I den moderne betydning af statsligt ejerskab var der ingen enkelt 'ejer' i årtusinderne før Danmarks formelle overtagelse i 1721. Øen var beboet af forskellige oprindelige folkeslag, der levede der og udnyttede dens ressourcer, men som ikke etablerede en stat eller et centraliseret styre, der gjorde krav på hele øen på samme måde som europæiske nationer. De nordboere, der bosatte sig, var et samfund, men ikke en suveræn stat, der herskede over hele Grønland. Danmarks krav byggede på historiske forbindelser og blev cementeret gennem mission, handel og gradvis administrativ kontrol, der kulminerede i den formelle kolonistatus.

Forskellige Perioder Under Dansk Tilknytning

Grønlands forhold til Danmark har udviklet sig markant over tid. Man kan opdele det i flere hovedperioder:

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ):

Var Grønland ubeboet, før danskerne kom?
Nej, Grønland har været beboet i tusinder af år af forskellige oprindelige folk, senest og mest vedvarende af inuitterne, da Hans Egede ankom i 1721.

Hvorfor forsvandt vikingerne fra Grønland?
Årsagerne er ikke fuldt klarlagt, men sandsynligvis en kombination af koldere klima (Den Lille Istid), faldende handel, potentielle konflikter med inuitterne og mangel på forsyninger fra Europa.

Boede inuitter og nordboere sammen?
Ja, de levede samtidig i Grønland i flere århundreder, men primært i forskellige områder. Der var kontakt mellem grupperne, men omfanget af samhandel, sameksistens eller konflikt er genstand for forskning.

Hvad er forskellen på Hjemmestyre og Selvstyre?
Selvstyreordningen fra 2009 bygger videre på Hjemmestyret fra 1979. Selvstyret giver Grønland øget råderet over egne anliggender, herunder ret til undergrundens ressourcer og en anerkendelse af inuitisk som officielt sprog. Det er et skridt tættere på fuld suverænitet, hvis Grønland ønsker det i fremtiden.

Havde andre europæiske lande interesse i Grønland?
Ja, især i 1600-tallet var der konkurrence fra lande som Holland og England, primært på grund af hvalfangst. Danmark formåede dog at etablere og fastholde den formelle kontrol.

Grønlands historie er en historie om overlevelse og tilpasning i et ekstremt miljø. Før Danmarks formelle indtræden i 1721 var øen et dynamisk mødested for forskellige arktiske kulturer, der levede deres liv uafhængigt af europæiske statsdannelser. Den danske kolonisering markerede et nyt kapitel, der permanent forbandt Grønland med Danmark, et forhold der fortsat udvikler sig den dag i dag under Selvstyreordningen.

Kunne du lide 'Grønlands historie før Danmark'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.