Amning i Danmark: Statistikker og Fravænning

Amning er et emne, der optager mange nybagte forældre i Danmark. Ønsket om at amme er stort, men virkeligheden kan for mange være en anden. Statistikker viser, at selvom næsten alle danske kvinder påbegynder amningen, er det kun en lille andel, der fuldammer deres barn i den periode, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Denne artikel belyser de danske ammestatistikker, årsagerne til at mange stopper amning tidligere end ønsket, og giver en dybdegående guide til fravænning – uanset om det sker langsomt, hurtigt, eller initieres af barnet selv.

Hvor lang tid ammer danske kvinder i gennemsnit?

Databasen Børns Sundhed og Den Nationale Børnedatabase giver os et indblik i, hvor længe danske kvinder ammer. Det er tydeligt, at ønsket om at amme er meget udbredt, da mellem 97 % og 99,5 % af kvinderne går i gang med amningen efter fødslen. Desværre er opstart ikke altid lig med succesfuld amning over længere tid.

For at amningen lykkes, kræver det, at mælkeproduktionen etableres og dækker barnets behov, at barnet har en god og effektiv sutteteknik, og at de ofte forekommende startvanskeligheder som smertefuld amning, sår på brystvorterne, for lille mælkeproduktion og brystbetændelse overkommes.

Tal fra Den Nationale Børnedatabase (B) fra 2015 og Børns Sundhed (BS) fra 2014 viser følgende procentsatser for fuldamning (B) og generel amning (BS) på forskellige tidspunkter:

Tallene fra Børns Sundhed (2014) viser desuden, hvor mange procent af børnene der stadig blev ammet (fuldt eller delvist) på forskellige tidspunkter:

• 2 måneder: 78,8%
• 4 måneder: 60,6%
• 6 måneder: 16,9%

Disse statistikker understreger, at kun en lille del af danske kvinder fuldammer i de 6 måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Gennemsnitligt fuldammes der på landsplan i 107 dage (ca. 3,5 måneder) ifølge Børnedatabasen fra 2016. Der er også markante regionale forskelle; i Region Midtjylland er gennemsnittet 95 dage (3 måneder), i Region Hovedstaden 119 dage (ca. 4 måneder), og i Horsens helt nede på 61 dage (ca. 2 måneder).

Hvorfor stopper danske kvinder amningen tidligt?

Der er ikke én enkelt årsag til de relativt lave ammetal i Danmark. Selvom nogle kvinder vælger at stoppe, er den primære årsag for mange, at amningen ikke lykkes på en måde, der gør den holdbar. Dette er en trist konstatering, især set i lyset af det stærke ønske om at amme.

En landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed blandt fødende peger på, at en tredjedel af alle mødre føler sig usikre på amning efter udskrivelsen. Denne usikkerhed kan være en medvirkende faktor til tidligt ammeophør. Usikkerhed handler om manglende viden og praktiske færdigheder i ammerelevante situationer og i løsningen af opståede problemer.

Ydermere konkluderer Databasen Børns Sundhed, at kvinder med en kortvarig uddannelse har en større risiko for tidligt ammeophør. En række problemer ved fødslen kan også udgøre en risiko.

Mange oplever store smerter eller for lille mælkeproduktion, ofte som følge af en dårlig start på amningen. At sidde med smertefulde, blødende sår på brystvorterne er utroligt drænende, og det er fuldt forståeligt, at man i sådan en situation kan vælge at opgive amningen. Det er ærgerligt, at der ikke altid afsættes tilstrækkelig tid og hjælp til at støtte flere kvinder i at lykkes med amningen, når nu så mange ønsker det, og amning tilbyder så mange fordele for både mor og barn på kort og lang sigt.

Hvad sker der, når man stopper amningen (Fravænning)?

Fravænning er en naturlig del af amningens cyklus. Det påbegyndes gradvist, når barnet introduceres for fast føde, og afsluttes, når al amning er ophørt. Hvornår fravænningen sker, varierer enormt mellem kulturer og individuelle familier. Sundhedsstyrelsen anbefaler amning til mindst 1 år, mens WHO anbefaler 2 år eller mere. Dog er det vigtigt at huske, at hver families situation er unik, og der kan være mange individuelle grunde til at stoppe amning før anbefalingerne.

Din krop producerer mælk baseret på udbud og efterspørgsel. Når efterspørgslen (ved amning eller udmalkning) falder eller ophører, falder mælkeproduktionen tilsvarende. Når du helt stopper, gennemgår mælkekirtlerne en proces kaldet involution, hvor de gradvist vender tilbage til deres tilstand før graviditeten.

Hvis du fortryder dit ammestop, er det muligt at stimulere brystet til at genoptage mælkeproduktionen, en proces der kaldes genetablering eller inducering.

Følelser ved ammestop

Ammestop kan være en meget følelsesladet proces for både mor og barn. Det er sjældent muligt helt at undgå, at barnet bliver ked af det, især hvis det er ældre end et spædbarn, men endnu ikke gammelt nok til at forstå en forklaring (ca. 6 måneder til 2 år). For de helt små er de mindre bevidste, og for børn over 2 år kan man ofte snakke om det.

Det er vigtigt, at du er afklaret med din beslutning om ammestop. Hvis du ved, at det er nødvendigt – måske på grund af vedvarende ammeproblemer, psykisk ubehag ved amning, svær søvnmangel, behov for aflastning, endt barsel, sygdom eller medicinsk behandling – så kan det være lettere at rumme barnets negative følelser.

Det er ikke unormalt at opleve sorg efter ammestop, selvom du selv har valgt det. Hormonelle ændringer efter fravænning kan i sjældne tilfælde bidrage til depression. Hvis du havde set frem til amningen og oplever, at din krop 'svigtede' dig, kan det også føles tungt. Fokuser på at opretholde nærhed med dit barn på andre måder, for eksempel ved at bære det tæt eller sove sammen. Et ammestop denne gang betyder ikke, at amning ikke kan lykkes med et fremtidigt barn.

Ammestop før 1 år

Hvis du stopper amning, før dit barn fylder 1 år, er det afgørende at overveje alternativ ernæring. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 1 år enten ammes eller får modermælkserstatning. Almindelig komælk anbefales ikke, da den har for meget protein og for lidt jern. Juniorprodukter frarådes også.

Modermælkserstatning er for de fleste det nødvendige alternativ. Der findes mange typer, og din sundhedsplejerske eller læge kan rådgive, hvis du er i tvivl. Donormælk kan også være en mulighed via uformelle netværk.

Overgangen til flaske kan føles svær, især hvis du er ked af at stoppe amningen. Vær tydelig over for din omgangskreds, hvis du ønsker, at det kun er dig og barnets eventuelle anden forælder, der giver flaske.

Børn under ca. 6 måneder kan have et stort suttebehov, som flasken alene ikke altid dækker. En narresut kan derfor være en god hjælp og har desuden vist en beskyttende effekt mod vuggedød ved sovetid.

Ammestop efter 1 år

Efter barnets 1-års fødselsdag er amningen ofte mere et supplement til den faste føde. Børn mellem 1 og 2 år, der ikke ammes, anbefales at få komælk eller modermælkserstatning. De fleste børn i denne alder kan drikke af en almindelig kop eller tudkop, men flaske kan stadig bruges, hvis barnet er glad for den.

Et barn over 1 år kan ofte i højere grad involveres i processen, da man kan tale med det om, at amningen stopper. Jo ældre barnet er, jo lettere er det typisk at forklare.

Alternativer til ammestunden

Amning dækker både ernæringsmæssige behov og et stort behov for nærhed, hudkontakt og tryghed. Når amningen stopper, er det vigtigt at finde andre måder at opfylde disse behov på for både dig og dit barn.

For børn i alle aldre kan nærhed skabes gennem:

• Samsovning
• Bæring i slynge, vikle eller bæresele
• Babymassage eller bad sammen
• Tæt kontakt ved putning (sidde, ligge, gå, synge, vugge)
• Brug af overgangsobjekter (bamse, klud)

Med større børn (over 1 år) kan nærheden også opnås gennem fælles aktiviteter, der skaber kvalitetstid, hvor I fokuserer på hinanden. Det kan være at læse bøger sammen, synge, lege eller finde på jeres egne små ritualer.

Metoder til fravænning: Langsom vs. Hurtig

Der findes primært to tilgange til fravænning:

Langsom fravænning

Ved langsom fravænning reducerer du gradvist antallet af amninger over en længere periode, typisk flere uger eller måneder. Du kan for eksempel fjerne én amning hver 3.-4. dag. Da mælkeproduktionen følger efterspørgslen, vil den gradvist falde i takt med, at amningerne fjernes. Denne metode mindsker risikoen for tilstoppede mælkegange og brystbetændelse, og giver både dig og dit barn tid til at vænne jer til forandringen.

For børn over 6 måneder, der spiser fast føde, kan du også vælge at tilbyde modermælkserstatning i kop til måltiderne og undlade at amme lige før maden. Dette kan gradvist mindske barnets interesse for brystet, efterhånden som fast føde og erstatning fylder mere. Det er dog ikke alle børn, der mister interessen på denne måde, og det kan være nødvendigt at kombinere metoderne.

Du kan starte med at fjerne den amning, der er mindst vigtig for barnet, eller den, du selv er mest træt af. Ofte er den sidste amning den sværeste at fjerne, da den markerer det endelige stop.

Hurtig fravænning (Kold tyrker)

Hvis du af forskellige årsager er nødt til at stoppe amningen hurtigt, kaldes det ofte 'kold tyrker'. Her stopper du amningen med kort varsel. Risikoen for tilstoppede mælkegange og brystbetændelse er højere ved denne metode, da mælken pludselig ikke fjernes. Det er derfor vigtigt, at du selv malker ud – kun lige nok til at lindre ubehag og spænding, ikke til at tømme brystet helt, da dette vil stimulere produktionen yderligere.

Hurtig fravænning kan være følelsesmæssigt meget svær for både dig og dit barn. Det er vigtigt at huske på, hvorfor det er nødvendigt, og at dit barns vigtigste behov er en forælder, der har det godt. Sorgen over den tabte amning kan håndteres, og I kan finde andre måder at have nærhed på.

Nogle vælger at kombinere hurtigt ammestop med en kort rejse væk fra barnet. Vær opmærksom på, at ikke alle børn 'glemmer' amningen på få dage, og du skal stadig være forberedt på at malke ud for at undgå problemer.

Delvis fravænning

Delvis fravænning er et alternativ til fuldt ammestop, hvor du bevarer enkelte amninger, men fjerner andre. Dette kan for eksempel indebære at fjerne amninger om natten, før du er klar til at stoppe helt. Du fjerner gradvist amninger og erstatter dem med modermælkserstatning eller donormælk (hvis barnet er under 1 år) eller komælk (hvis barnet er over 1 år). Vær opmærksom på, at hvis du fjerner mange amninger om dagen, kan det føre til øget efterspørgsel på natamning.

Natammestop

Natamning kan være særligt udmattende for mange. Hvis dit barn er under 6 måneder, har det typisk behov for mad om natten, og hvis du stopper amningen, skal det have udmalket mælk eller modermælkserstatning. For børn over 6 måneder kan behovet variere, men er ofte større i perioder med udviklingsspring eller forandringer.

Strategier til natammestop kan inkludere at tale med barnet om, at 'brysterne sover' om natten, at have nattøj på ved samsovning, give mad/drikke lige før sengetid, tilbyde vand eller mad, hvis barnet vågner, eller lade partneren tage sig af barnet om natten. Du kan også forsøge at mindske behovet ved at amme mere om dagen, bruge en slyngevugge, ændre soveposition ved samsovning eller sætte tidsbegrænsning på natamningerne.

Naturlig fravænning

Naturlig fravænning sker, når barnet selv mister interessen for amning. Dette sker sjældent før 1-årsalderen; tidligere 'ammestrejker' er typisk ikke naturlig fravænning. Amerikanske undersøgelser tyder på, at naturlig fravænning typisk sker mellem 2 og 4 år.

Ved naturlig fravænning er du stadig en del af processen. En populær tilgang er 'don't offer, don't refuse', hvor du ikke aktivt tilbyder brystet, men ammer, når barnet selv beder om det. Ved at tilbyde nærhed og samvær på andre måder kan du også bidrage til, at barnet gradvist efterspørger amning mindre.

Det er vigtigt, at du selv er komfortabel med denne langsomme proces. Hvis du bliver irriteret over amningen, kan det være bedre for jer begge at ændre strategi og selv tage mere aktivt initiativ til fravænning.

Særlige situationer ved ammestop

Stop af mælkeproduktion lige efter fødslen

Selvom du ikke ammer, vil mælkeproduktionen starte de første dage efter fødslen, da den i starten styres hormonelt. For at stoppe produktionen skal du kun fjerne så meget mælk, som er nødvendigt for at lindre ubehag og undgå brystbetændelse. Undgå at tømme brystet helt. Brug isposer mellem udmalkninger for at lindre spænding. Indbinding af brysterne anbefales ikke længere, da det kan føre til problemer. En støttende, ikke-strammende bh kan være behjælpelig.

Ammestop ved spædbarnsdød

Hvis du mister dit barn ved fødslen, kan du tale med din læge om medicin (ammestop-piller) for at stoppe mælkeproduktionen hurtigt. Nogle kvinder finder trøst i at donere deres mælk i denne svære situation, da det giver mulighed for at hjælpe andre børn med særlige behov.

Ammestop ved svær overproduktion

Ved meget høj mælkeproduktion kan det være en udfordring at stoppe, da udmalkning for komfort kan stimulere produktionen yderligere. Visse urter (salvie, jasminblomst, persille, pebermynte i medicinske doser) og medicin (hormonel prævention, ammestop-piller) kan nedsætte produktionen. Tal altid med din læge om medicinske løsninger og deres risici.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er en god amning?
En god amning indebærer, at mælkeproduktionen etableres og dækker barnets behov (barnet tager passende på), at barnet har en effektiv sutteteknik ved brystet, og at man formår at håndtere eller løse de almindelige ammeproblemer, der kan opstå i starten, såsom smerte, sår, for lidt mælk eller brystbetændelse.

Hvor lang tid ammer danske kvinder i gennemsnit?
Ifølge Den Nationale Børnedatabase (2016) er det gennemsnitlige antal dage, hvor mødre fuldammer deres baby på landsplan, 107 dage (ca. 3,5 måneder). Procentdelen af børn, der fuldammes, falder markant efter de første måneder, med kun omkring 11-16% fuldammet ved 6 måneder ifølge forskellige databaser.

Hvornår stopper de fleste med at amme?
Statistikkerne viser, at et betydeligt fald i amning (både fuld og delvis) sker inden for de første 4-6 måneder. Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler amning til 1 år eller længere, stopper en stor del af danske kvinder amningen væsentligt tidligere end dette.

Afslutning

Amning er en rejse, der er unik for hver mor og barn. Selvom statistikkerne i Danmark viser, at mange stopper amningen tidligere end anbefalet, er det vigtigt at huske, at der kan være mange gyldige årsager til dette. Det centrale er at træffe det valg, der er bedst for din families situation, og at du føler dig støttet i processen. Uanset hvor længe du ammer, eller hvordan din fravænning forløber, er det vigtigste, at du og dit barn trives og bevarer en tæt tilknytning. Forberedelse, viden og støtte er nøglen til at navigere i amningens og fravænningens forskellige faser.

Kunne du lide 'Amning i Danmark: Statistikker og Fravænning'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.