Nikolaj Kirk: Fra Verden til Bordet

Nikolaj Kirk er et kendt ansigt for mange danskere, ikke mindst fra det populære tv-program 'Nak & Æd'. Men bag billedet af naturmanden og kokken, der tilbereder vildt over åben ild, gemmer sig en dyb passion for madkultur i dens bredeste forstand. Kirk er ikke kun en kok; han er en eventyrer, en observatør og en tænker, der bruger sine utallige rejser verden over til at forstå, hvordan mad, kultur og overlevelse hænger uløseligt sammen.

Nikolaj Kirk - Kokken og Eventyreren

Betegnelsen "kogemand", som Nikolaj Kirk selv bruger, indfanger essensen af hans tilgang. Han er en person, der lever og ånder for madlavning og de historier, den fortæller. Uanset om han steger vagtler på en jernpande med smør, hvilket han beskriver som en oplevelse, han simpelthen elsker - duften, lyden, det hele, og som får ham til at tænke: "Måske er jeg verdens heltigste kogemand?" - eller om han udforsker gadekøkkener i fjerne lande, er hans engagement tydeligt. Hans medvirken i programmer som 'Nak & Æd' og endda et klima-køkken til Pirat-TV for DR, hvor han guidede unge mennesker i at lave klima-venlige retter med råvarer som grønkål, jordskokker og æbler, viser hans alsidighed og vilje til at udforske madens mange facetter og dens relevans i moderne sammenhænge.

For Kirk er mad mere end bare næring; det er en kilde til glæde, fællesskab og en dybere forståelse af verden. Han finder en særlig glæde i at lave mad til andre, som han for eksempel gjorde ved et hyggeligt adventsarrangement sammen med børn og deres familier i et smukt værksted. Her havde de taget smil, varme og masser af god mad med. Menuen bød på alt fra havregrynskugler med cognac til stegt lyssej og selleri, and, granatæbler og grønkål med rosiner og meget stærk chili. Der kom så mange fine gæster forbi, og arrangementet bød både på flødebollekast for de små og samba og musik til de voksne. "Kogemænd elsker at lave mad til sådanne tiltag," bemærker han, hvilket understreger den sociale dimension af hans passion.

En Verden af Smag: Hvorfor Rejser Nikolaj?

Hvis man spørger, hvorfor Nikolaj Kirk rejser så meget, er svaret klart og ambitiøst: "Jeg vil lære det hele!" Hans mission er at udforske og tilegne sig viden om madlavning på globalt plan. Han er dybt fascineret af, hvordan mennesker overalt på kloden indretter sig efter deres omgivelser, udnytter jorden og naturen og skaber mad, der præcist opfylder deres behov for at overleve. Denne tilpasningsevne og kreativitet er en konstant kilde til inspiration for ham. Dét at mennesket indretter sig efter hvor det bor, udnytter jorden, naturen og tilegner sig mad som passer præcist ind til lige det behov de har for at overleve – dét fascinerer ham dybt. Jo mere han rejser, oplever, undersøger og smager sig frem, desto mere sindssygt fremstår den måde, vi i Vesten indretter vores verden på.

Hans rejser har ført ham til vidt forskellige hjørner af verden, fra det koldeste sted i nord til det varmeste land i syd. Han har oplevet mongolske nomader drikke frisk hoppemælk og smagt på langhalet makak-aber i Borneos regnskove sammen med stammefolket Pananarne. I Amazonas har han set de mangefarvede, farvestrålende frugter, der bugner i den frodige natur, og i Kina har han opnået en imponerende færdighed i at svinge nudler med hænderne, som var de lavet fra en maskine. Disse oplevelser er ikke kun kulinariske; de er også kulturelle og historiske, og de giver ham et unikt perspektiv på madens rolle i menneskelivet og den utrolige diversitet, der findes. Han rejser rundt og læser sig igennem kulturhistorien om fantastiske folk fra hele Polynesien, som rejste over det kolossale hav for at finde nye øer, hvilket viser hans interesse for den historiske kontekst af mad og migration.

Hans rejser understreger hans pointe om, at madhistorie er menneskets historie. Han finder det sjovt og utroligt fedt at vide, at vi mennesker igennem hele verdenshistorien har lavet spor efter os hver gang vi har flytte os, rejst, gået i krig eller af andre årsager har taget råvarer med os. For eksempel finder han det fascinerende, hvordan en simpel råvare som løg, der oprindeligt stammer fra Mongoliet, er blevet spredt over hele kloden, båret med af de "vilde soldater". Han har selv fundet en masse forskellige vilde løg i dalene mellem bjergene i Mongoliet, hvilket konkret forbinder ham med denne gamle historie om råvarers spredning. Han ser spor af menneskets bevægelser i de råvarer, vi bruger i dag, selv i det, vi kalder "Ny nordisk mad". Han reflekterer over, hvad "rigtigt nordisk" egentlig er, når grisen vist ikke er dansk, kartoflen kom fra Sydamerika med Christoffer Colombus, hønen stammer fra "junglehønen" i Nordindien, og løget er fra Mongoliet. Han kunne blive ved med eksempler, der viser, at vores mad er et resultat af global historie og udveksling.

'Nak & Æd': Konceptet bag Succesen

Et af de mest kendte resultater af Nikolaj Kirks eventyrlyst og virke er tv-programmet Nak & Æd, hvor han sammen med naturmanden Jørgen Skouboe udforsker den danske natur (og nogle gange udlandet) med et helt særligt formål. Programmet er bygget på et simpelt, men fængslende koncept: Jørgen Skouboe, udstyret med våben, skal nedlægge et dyr i naturen, hvorefter Nikolaj Kirk, udstyret med køkkenknive og kogegrej, skal tilberede kødet over åben ild. Deres mission er klar: Målet er til sidst at sætte tænderne i og "æde" maden.

'Nak & Æd' er programmet om mænd og drenge, der elsker naturen og spændingen ved drabet på dyret. Det er et program om samvær og røverhistorier, øl og duften fra bål og pibe. Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe slippes løs i naturen i al slags vejr og på alle årstider. Programmet viser vejen fra natur til bord på en direkte og uhøjtidelig måde og inspirerer seerne til at tænke over, hvor deres mad kommer fra.

En central og ofte humoristisk del af konceptet er en regel, de to værter har indført: Hvis ikke Jørgen får ramt det dyr, de har udset sig (dvs. ikke lykkes med at nedlægge hovedbyttet), skal Nikolaj i stedet tilberede et andet og mindre appetitvækkende dyr, som Jørgen har med som "plan B". Dette kan for eksempel være en krage, en måge eller en ræv, hvilket fører til både kulinariske udfordringer for kokken og underholdning samt fascination for seerne, da det viser, at "alt kan bruges til noget sjovt i hverdagen" og til mad, selvom det kræver opfindsomhed.

Jørgen Skouboe Træder Tilbage

Efter 15 år som makkerpar i 'Nak & Æd' og hele 47 år i DR, har tv-værten og naturmennesket Jørgen Skouboe, der er 72 år gammel, valgt at stoppe til sommer og gå på pension. Beslutningen har været svær, men han ser frem til at bruge mere tid med sin familie, sine børn og børnebørn. Jørgen Skouboe blev ansat som produktionsleder i DR i 1977 og har en lang og imponerende karriere i DR bag sig, hvor han har produceret et utal af programmer med naturen og dyrelivet i centrum. Blandt udsendelserne er for eksempel ’DR Derude’, ’Dus med dyrene’, ’Frilandshaven’, ’To fag frem’ og siden 2009 altså ’Nak & Æd’, som lige har afrundet sæson 15.

'Nak & Æd' har været et "hjertebarn" for Jørgen Skouboe, siden det første program blev optaget i oktober 2009, og det første gang blev vist i TV i 2010. Han beskriver det som et eventyr at dele oplevelserne med Nikolaj Kirk og en stor glæde at opleve, hvordan seerne tog programmet til sig. Han fremhæver, at 'Nak & Æd' ikke kun underholder, men også inspirerer til at komme tættere på naturen og forstå, hvor vores mad kommer fra. Hans pension markerer afslutningen på en lang æra i dansk tv, men arven fra 'Nak & Æd' og hans mange andre programmer vil leve videre.

Nikolaj Kirks Filosofi om Mad og Liv

Nikolaj Kirks syn på mad og spisning er dybt formet af hans globale erfaringer og står ofte i kontrast til vestlige normer. Han giver ikke det store for den måde, vi i Vesten ofte spiser på, hvor én person laver én ret, som så er "deres" ret og kun "deres". Han finder noget storslået ved den måde, man spiser op i mange andre lande – man deler! I stedet for individuelle tallerkener bestiller man mange retter sammen og tager så lidt af hver. Det er skønt, og denne fælles, generøse tilgang til måltidet er for ham et symbol på fællesskab og en mere givende måde at opleve mad på.

Hans kritik af den moderne, vestlige madkultur strækker sig også til selve fødevareproduktionen. Han finder det underligt, ja ligefrem sindssygt, hvordan vi i Vesten, trods vores velstand, i stigende grad baserer vores kost på "industri føde, pulver, e-numre og frostretter med micro-opvarmet mad over alt". Dette står i skarp kontrast til de traditionelle metoder, han har set i mange andre kulturer, hvor maden er tæt forbundet med jorden og naturen, og hvor folk udnytter de lokale ressourcer for at overleve. Det er underligt, at vi har så mange penge i forhold til for eksempel de drenge, han så på en strand, der samlede æg fra store varme dyr, og alligevel spiser så forarbejdet mad.

Denne kritik af vestlige praksisser blev særligt tydelig, da han deltog i en debat om skånsomt fiskeri ved "Slow Food" på Fiskebaren i Kødbyen. Han var taget dertil efter at have læst "virkelig uhyggelig læsning" i rapporter fra Greenpeace omkring fiskeri og kvoter i verdenshavene, og hvordan vi fisker med belastende redskaber som garn og bundtrawl. Der var noget lunken ved den måde, vi køber fisk på, mener han. Han fremhæver især en historie fortalt af Knud fra "Levende hav" om jomfruhummerfiskeri i Danmark. Her anvendes en metode, der for fangsten af blot et kilo jomfruhummer kræver brug af omkring 6 liter diesel, som pumpes direkte ud i havet. Dette eksempel illustrerer for ham, hvordan vores måde at skaffe mad på kan være yderst belastende for miljøet, og han tror, at historien fik mange til at tænke over konsekvenserne. Efter debatten var der heldigvis dejlig mad lavet af de seje kokke på Fiskebaren.

Udover madkultur-filosofi deler Kirk også en livsfilosofi, der handler om ydmyghed og at bevare kontakten til sit indre barn. Han mener, at hvis man begynder at føle sig som noget vigtigt, noget bedre eller noget meget fint, skal man begynde at tænke lidt indad og finde frem til "den lille dreng" som findes i os alle sammen og finde ham frem igen. Han advarer om, at "den anden type" – den arrogante – "ikke er særlig rar at omgås!" Denne ydmyghed og evne til at bevare et legende sind ses også i hans forhold til madlavning og hverdagen, hvor selv en kedelig situation under et møde, hvor man keder sig og ikke rigtigt gider høre, hvad folk siger, kan føre til noget sjovt, som for eksempel at lave kunst ud af en banan. Alt kan bruges til noget sjovt i hverdagen.

Fra Hawaii til Mongoliet: Kulinariske Indtryk

Nikolaj Kirks rejser har givet ham et væld af specifikke kulinariske indtryk og uforglemmelige smagsoplevelser, der spænder vidt geografisk:

• Hawaii: På Hawaii i Polynesien er der fyldt med lækker mad. Han nævner specifikke retter som Hula hula kylling og små grise stegt eller bagt i jordovn. Hertil kommer lokale råvarer som Taro rødder og masser af makadamianødder. Han beskriver folkene som "seje", "nunodrikkende folk" (en term fra kilden), med masser af surf og sol, som byder en velkommen hver eneste morgen. Udover maden var han fascineret af historien om de fantastiske "wayfinders" fra hele Polynesien, der rejste over det kolossale hav for at finde nye øer. De brugte meget smarte metoder til at navigere, herunder bøjler, stjerner, vinde, fisk, fugle og solen – navigationsmetoder der eksisterede lang tid før opdagelsesrejsende som Cook og Columbus.
• Mongoliet: Her har han smagt frisk hoppemælk, også kendt som Kumis, en traditionel drik blandt nomader. Det er også her, han lærte, at løget oprindeligt stammer fra Mongoliet, hvorfra det blev spredt til resten af Europa og derefter hele kloden af de "vilde soldater". Han har selv fundet en masse forskellige vilde løg i dalene mellem bjergene, hvilket gjorde det sjovt og fedt at forbinde sig med denne historie om råvarers oprindelse og spredning.
• Indien: En mindeværdig oplevelse var at smage Kulfi for første gang – en lidt sej, tætsmagende is, der spises i varmen. Han beskriver det som "skønttt!". Han nævner også Lassi, en yoghurtbaseret drik. Særligt en version med safran, mango, yoghurt og isterninger blendet sammen beskriver han som "for vildt" – en eksplosion af smag i varmen.
• Amazonas: I regnskoven har han oplevet de mangefarvede, farvestrålende frugter, der vokser vildt.
• Kina: Her har han lært at mestre kunsten at svunge nudler med hænderne, en teknik der kræver stor dygtighed og hurtighed, som var de lavet fra en maskine.
• Zambia: Ved den helt skønne og fantastiske Tanganika-sø sad han og læste rapporter fra Greenpeace omkring fiskeri og kvoter, hvilket gav anledning til dyb refleksion over havmiljøets tilstand.
• Rio (Favella): Oppe bag den store badeby ligger slumområderne, som om aftenen ligner diamanter, når mørket falder på, og de titusindevis af små lamper tændes og giver slummen sit særlige præg. Her fandtes et gadekøkken, næsten ukendt for udefrakommende. Små fine grill blev sat op, og æg blev pisket og rørt sammen med koriander, tomater, limesaft og strimlet stegt kød til det, Kirk beskriver som "verdensklasse omeletter".

Disse mange, forskellige indtryk bekræfter hans overbevisning om, at hvert sted på jorden har sit folk, "deres køkken", en unik smag, en særegen duft og en specifik måde at leve eller overleve på, alt sammen formet af omgivelserne. Han finder det fascinerende, hvordan mennesket indretter sig efter hvor det bor, udnytter jorden, naturen og tilegner sig mad som passer præcist ind til lige det behov de har for at overleve.

Udover de store rejser finder Nikolaj Kirk også glæde i simple, men veltilberedte retter. Han beskriver for eksempel et let kærnemælksbrød, lavet med gammel kærnemælk, vand, salt, sukker, gær, og økologisk groft og fint hvedemel, koldhævet natten over og bagt i en knaldvarm ovn. At tage det ud af ovnen får ham til at smile. Han finder også noget super skønt ved en dejlig chokolade og minder om, at kvaliteten ikke kun handler om kakao-procenten, men også hvilken kakaobønne der er brugt, og hvordan den er forarbejdet. Og så er der glæden ved at stege fugle, som vagtler på jernpande med smør, hvor duften, lyden og hele oplevelsen er noget, han simpelthen elsker.

Selv en passionsfrugt kage kan begejstre ham. Han beskriver, hvordan den knaser, rykker og syren fra passionsfrugterne bider lidt, men det er så dejligt!

Spørgsmål og Svar om Nikolaj Kirk og 'Nak & Æd'

Her er svar på nogle hyppige spørgsmål baseret på den tilgængelige information:

Er Nikolaj Kirk en uddannet kok?
Baseret på den tilgængelige information omtales Nikolaj Kirk konsekvent som "kokken" eller "kogemand" i forbindelse med sine aktiviteter, rejser og programmer som 'Nak & Æd'. Dette indikerer, at han arbejder professionelt med madlavning på højt niveau og har stor erfaring, selvom den specifikke term "udlært" eller detaljer om en formel uddannelse ikke nævnes i kilden.

Hvorfor rejser Nikolaj Kirk så meget?
Nikolaj Kirks omfattende rejser drives af en dyb nysgerrighed og en mission om at lære om madlavning og madkultur fra hele verden. Han vil lære det hele og er dybt fascineret af, hvordan forskellige kulturer tilpasser sig deres miljø, udnytter naturen og bruger lokale ressourcer til at skaffe og tilberede mad. Hans rejser er en essentiel del af hans vedvarende uddannelse i global madkultur og historie, og mange af hans rejser er også en del af optagelserne til tv-programmer.

Hvad handler 'Nak & Æd' om?
'Nak & Æd' er et populært tv-program, hvor naturmanden Jørgen Skouboe jager og nedlægger vildt eller finder andre spiselige dyr og råvarer i naturen, som kokken Nikolaj Kirk derefter tilbereder over åben ild under ofte primitive forhold. Programmet handler om jagt, madlavning i naturen, samvær, røverhistorier, og at følge vejen direkte fra naturen til tallerkenen. En særlig regel, der skaber spænding, er, at hvis det udsete bytte undslipper, skal et mindre appetitligt "reserve"-dyr, som Jørgen har med, tilberedes og spises i stedet.

Hvor gammel er Jørgen Skouboe?
Ifølge den seneste information er Jørgen Skouboe, Nikolaj Kirks makker i 'Nak & Æd' og en kendt tv-personlighed fra DR, 72 år gammel. Han har for nylig annonceret, at han går på pension efter en lang karriere i DR.

Nikolaj Kirks verden er en verden rig på smag, eventyr og eftertanke. Gennem sine rejser og sit virke inspirerer han os til at se på mad med nye øjne – ikke kun som noget, der skal spises, men som en nøgle til at forstå kulturer, historie og os selv. Hans passion for global madkultur og hans uhøjtidelige tilgang til madlavning gør ham til en unik figur i det danske mediebillede.

Kunne du lide 'Nikolaj Kirk: Fra Verden til Bordet'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.