Memets Verden: Fra Gen til Internetfænomen

Memer er overalt i dag. De dukker op på sociale medier, i nyhedsartikler og i daglig tale. For mange er et meme synonymt med et sjovt billede med tekst, der deles online. Men begrebet 'meme' har en dybere og mere kompleks oprindelse, der strækker sig langt ud over internettets grænser. For at forstå, hvad et meme virkelig er, må vi se på, hvor ordet kommer fra, hvordan memer spredes, og hvordan de har udviklet sig over tid.

Memet, som vi kender det i dag, har sin konceptuelle rod i videnskabens verden. Ordet blev første gang introduceret af den britiske videnskabsmand Richard Dawkins i hans bog fra 1976, The Selfish Gene. Dawkins søgte et begreb til at beskrive en 'enhed af kulturel transmission' – noget, der kunne sprede sig og replikere sig i en kultur på samme måde, som gener spreder sig i en biologisk population. Han overvejede først ordet 'mimeme', der stammer fra en passende græsk rod, 'mim-', som betyder 'mime' eller 'efterligne'. Men han ønskede et monosyllabisk ord, der lød lidt ligesom 'gene'. Resultatet blev 'meme'. Det engelske suffiks '-eme' bruges i lingvistik til at betegne en distinkt enhed af sprogstruktur, ligesom i ord som grapheme (enhed af skrift), lexeme (enhed af ordforråd) og phoneme (enhed af lyd). Dawkins skabte altså et ord, der både refererede til kulturel efterligning og lød videnskabeligt beslægtet med den biologiske enhed, han sammenlignede det med.

Ligesom et godt meme spredes, fangede ordet 'meme' også an og udviklede sig. Den moderne betydning, der er velkendt for enhver, der bruger tid online, henviser oftest til de velkendte, sjove billeder med tekst – de såkaldte 'image macros' – som internettet tilsyneladende ikke kan få nok af. Denne transformation fra et akademisk begreb til et populærkulturelt fænomen er et meme i sig selv: en idé, der har replikeret sig og ændret form for at passe ind i et nyt miljø.

Memetransmission og Evolution

Internettets memer har en fascinerende udbredelsesmekanisme, der ofte sammenlignes med spredningen af smitsomme sygdomme. Man kan modellere denne spredning ved hjælp af en SIR-model (Susceptible-Infectious-Recovered), som bruges til at beskrive transmission af sygdomme. Mønsteret viser typisk en indledende kraftig stigning i popularitet, efterfulgt af en gradvis aftagen mod glemsel. Men ikke alle memer følger præcis dette mønster. Nogle memer forbliver relativt konsistente over tid, mens andre udvikler sig markant.

Udviklingen af et meme kan antage forskellige former. Det kan indebære ændringer i betydning, mens memets grundlæggende struktur bevares, eller omvendt, hvor strukturen ændres, men den underliggende idé forbliver genkendelig. Disse transformationer kan ske ved et tilfælde eller gennem bevidste handlinger, for eksempel parodi. Et interessant studie af Miltner undersøgte 'lolcats'-memet, der viser billeder af katte med sjove, ofte grammatisk ukorrekte billedtekster. Studiet sporede dets udvikling fra en intern joke inden for computer- og gamingfællesskaber på hjemmesiden 4chan til en bredere kilde til humor og følelsesmæssig støtte. Da memet bevægede sig ind i mainstreamkulturen, mistede det dog gunst hos sine oprindelige skabere. Miltner forklarede, at når indhold bevæger sig gennem forskellige fællesskaber, genfortolkes det for at imødekomme de specifikke behov og ønsker i disse fællesskaber, hvilket ofte afviger fra skaberens oprindelige hensigt. Modifikationer af memer kan føre til, at de overskrider sociale og kulturelle grænser og opnår en bredere appel.

Memer spredes viralt, og ligesom i SIR-modellen for sygdomme, bliver deres fortsatte spredning uundgåelig, når de først har nået et kritisk antal individer. Forskning af Coscia har undersøgt de faktorer, der bidrager til et memes udbredelse og levetid. Studien konkluderede, at selvom memer konkurrerer om opmærksomhed – hvilket ofte resulterer i kortere levetid – kan de også samarbejde, hvilket øger deres chancer for overlevelse. Et meme, der oplever en usædvanligt høj popularitetstop, er usandsynligt at overleve, medmindre det er helt unikt og særskilt. Omvendt har et meme uden en sådan top, men som eksisterer side om side med andre, en tendens til at have større levetid.

I 2013 argumenterede Dominic Basulto i The Washington Post for, at den udbredte brug af memer, især af marketing- og reklameindustrien, har ført til et fald i deres oprindelige kulturelle værdi. Hvor memer engang blev betragtet som værdifulde kulturelle artefakter, der skulle bestå, formidler de nu ofte trivielle snarere end meningsfulde ideer. Dette rejser spørgsmål om memets rolle i den moderne kultur og dets potentiale som et redskab for både kreativitet og kommercialisering.

Ophavsret og Memes

Et centralt og ofte omdiskuteret aspekt af internetmemer er spørgsmålet om ophavsret. Mange memer er afledt af eksisterende værker – billeder, filmklip, kunstværker – hvilket rejser spørgsmålet, om memer krænker de oprindelige ophavsmænds rettigheder. Dette dilemma har ført til konflikter mellem memeproducenter og ophavsretsejere. Et bemærkelsesværdigt eksempel er Getty Images' krav om betaling fra bloggen Get Digital for at publicere 'Socially Awkward Penguin'-memet uden tilladelse.

I USA, hvor meget af internetkulturen stammer fra, subsisterer ophavsretlig beskyttelse i 'originale værker af forfatterskab, der er fastgjort i et håndgribeligt udtryksmedium'. Hvorvidt brugen af memer udgør en ophavsretskrænkelse, er omstridt. En central del af diskussionen i amerikansk lov er begrebet 'fair use' (rimelig brug), en undtagelse der beskytter værker skabt ved brug af andre ophavsretligt beskyttede værker. Sektion 107 i den amerikanske Copyright Act fra 1976 skitserer fire faktorer til analyse af 'fair use':

1. Formålet og karakteren af brugen.
2. Naturen af det ophavsretligt beskyttede værk.
3. Mængden og væsentligheden af den anvendte del.
4. Effekten af brugen på det potentielle marked for eller værdien af det ophavsretligt beskyttede værk.

Den første faktor indebærer, at den sekundære brug af et ophavsretligt beskyttet værk skal være 'transformativ' – altså give ny mening eller udtryk til det oprindelige værk. Mange memer opfylder dette kriterium ved at placere mediestykker i en ny kontekst for at tjene et andet formål end det oprindelige ophavsmands. Den anden faktor favoriserer kopierede værker, der trækker på faktuelle kilder, hvilket kan være problematisk for memer afledt af fiktive værker som film. Mange af disse memer bruger dog kun små dele af sådanne værker, f.eks. stillbilleder, hvilket understøtter et argument for 'fair use' i henhold til den tredje faktor. Med hensyn til den fjerde faktor er de fleste memer ikke-kommercielle af natur og ville derfor ikke have negative effekter på det potentielle marked for det ophavsretligt beskyttede værk. Givet disse faktorer, og memers generelle afhængighed af tilegnelse fra andre kilder, er det blevet argumenteret, at de fortjener beskyttelse mod søgsmål om ophavsretskrænkelse. Dog er dette et juridisk komplekst område, og udfaldet kan variere afhængigt af det specifikke meme og jurisdiktion.

Memes som Digital Kunst? NFTs

I de senere år er et nyt aspekt af memeverdenen dukket op: salget af memer som 'non-fungible tokens' (NFTs). Nogle personer, der er blevet berømte som subjekter for memer (og dermed potentielt ophavsretshavere til deres eget billede i den specifikke kontekst), har tjent penge ved at sælge NFTs på auktioner. Ben Lashes, manager for talrige memer, udtalte, at salget af dem som NFTs indbragte over 2 millioner USD og etablerede memer som seriøse kunstformer. Et fremtrædende eksempel er 'Disaster Girl'-memet, baseret på et foto af Zoe Roth som 4-årig taget i Mebane, North Carolina, i januar 2005. Efter at dette foto blev berømt og brugt hundredvis af gange uden tilladelse, besluttede Roth at sælge den originale kopi som en NFT for 539.973 USD (svarende til ca. 626.576 USD i 2024), med en aftale om yderligere 10 procent af eventuelle fremtidige salg. Dette viser, hvordan memer, eller rettere sagt de originale billeder bag dem, kan opnå betydelig økonomisk værdi i den digitale tidsalder, hvilket yderligere komplicerer opfattelsen af memer som blot flygtige online-fænomener.

Ofte Stillede Spørgsmål om Memer

Hvem opfandt ordet 'meme'?

Ordet 'meme' blev opfundet af den britiske videnskabsmand Richard Dawkins i hans bog The Selfish Gene fra 1976. Han definerede det som en 'enhed af kulturel transmission'.

Hvordan spredes internetmemer?

Internetmemer spredes viralt gennem deling på online platforme, ofte i et mønster, der ligner spredningen af smitsomme sygdomme (SIR-modellen), med en indledende popularitetstop efterfulgt af en aftagen.

Kan memer ændre sig over tid?

Ja, memer kan både forblive konsistente eller udvikle sig over tid. Denne evolution kan indebære ændringer i betydning, struktur eller begge dele, enten tilfældigt eller bevidst (f.eks. gennem parodi).

Er memer beskyttet af ophavsret?

Spørgsmålet om ophavsret for memer er komplekst. Mange memer bruger ophavsretligt beskyttet materiale, men det diskuteres, om de falder ind under 'fair use' (rimelig brug), især i USA, på grund af deres transformative natur, brugen af små portioner og ofte ikke-kommercielle formål.

Hvad er et eksempel på et meme, der er blevet solgt som NFT?

Et kendt eksempel er 'Disaster Girl'-memet, hvor det originale foto bag memet blev solgt som en NFT for en betydelig sum penge.

Memets rejse fra et videnskabeligt begreb til et centralt element i internetkulturen er et vidnesbyrd om dets evne til at replicere, mutere og tilpasse sig nye omgivelser. Det er et fænomen, der både underholder, kommunikerer komplekse ideer på simple måder og rejser vigtige spørgsmål om kreativitet, ejerskab og kulturel evolution i den digitale tidsalder.

Kunne du lide 'Memets Verden: Fra Gen til Internetfænomen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.