Célines Krig: Rædsel Møder Retfærd?

Louis-Ferdinand Célines roman "Krig" er en litterær begivenhed, der først så dagens lys i 2022 i Frankrig efter at have ligget upubliceret hen i årtier. Nu foreligger dette bemærkelsesværdige værk på dansk, og det tilbyder læseren et dybt og rystende indblik i krigens ubarmhjertige virkelighed, set gennem øjnene på en såret soldat under Første Verdenskrig.

Romanen, der er udgivet i Gyldendal Lunar-serien – kendt for at rumme litteraturhistoriens mørke, skæve og grænsebrydende klassikere – tager sit udgangspunkt i Flandern under Første Verdenskrig. Hovedpersonen, Ferdinand, såres i kamp og vågner op i slagmarkens kolde, våde søle. Han kæmper sig trods øredøvende larm og intense smerter frem til den nærmeste by, hvor han indlægges på et felthospital. Hospitalet bliver rammen for mødet med sygeplejersken L’Espinasse, en karakter der både plejer og forgriber sig på ham, samt Bébert, en anden såret soldat. Livet på hospitalet og den gradvise tilbagevenden til en form for "normalitet" uden for murene skildres med en rå og usentimental pen, der viser, at livet uden for krigens direkte kamphandlinger ikke nødvendigvis er mindre opmuntrende.

Célines "Krig" er ikke en heroiserende fortælling om tapperhed og ære. Tværtimod er det en roman, der dykker ned i de nedrige drifter og forfærdelige sider af menneskeheden, som krigen bringer frem. Det er en beretning om at undslippe den fysiske død, men samtidig miste alle illusioner og troen på det gode i mennesket undervejs. Romanen spejler forfatterens egne oplevelser, da Louis-Ferdinand Céline selv deltog i de hårde kampe mod tyskerne i Flandern under Første Verdenskrig. Denne personlige baggrund giver romanen en autenticitet og intensitet, der har gjort den til en uomgængelig tekst. Ved udgivelsen i Frankrig i 2022 blev den da også en af årets største litterære begivenheder, og anmeldelserne har været overvældende positive. Information har kaldt den "En uomgængelig tekst af sjældent høj litterær karat," mens Politiken har udråbt den til en "verdensnyhed" der er "ganske suveræn." Romanen er oversat til dansk af Troels Hughes Hansen, hvilket sikrer, at Célines intense sprog og skildring af krigens rædsler formidles effektivt til et dansk publikum. Gyldendal Lunar-serien, som "Krig" er en del af, er dedikeret til værker, der sprænger normer og former, og som kan beskrives som skæve, dystre, vilde, dunkle og grænsebrydende. Det er undergrundsværker, der på trods af eller netop på grund af deres mørke tematik lyser op i litteraturhistorien.

Mens Célines roman maler et billede af krigens kaos og dens ødelæggende effekt på individets psyke og menneskelighed, eksisterer der på et andet plan et komplekst system af internationale love og regler, der netop forsøger at tøjle denne vildskab. Spørgsmålet om, hvorvidt krig overhovedet er lovligt, og hvilke regler der gælder under krigsførelse, er centrale for international ret.

Historisk set har retten til at indlede krig, kendt som jus ad bellum, gennemgået en markant udvikling. I 1928 forsøgte Briand-Kellogg-pagten at forbyde krig som et middel til national politik, men denne pagt forbød ikke specifikt magtanvendelse mellem stater. Dette smuthul blev hurtigt udnyttet, idet stater simpelthen undlod at sende formelle krigserklæringer, selv når de indledte militære operationer mod andre lande. Eksempler herpå inkluderer konflikterne mellem Japan og Kina i 1931 og 1937. Et afgørende skift skete med vedtagelsen af FN-pagten i 1945. FN-pagten indeholder et bredere og mere omfattende forbud mod både magtanvendelse og trusler om magtanvendelse i internationale relationer. Som hovedregel er internationale væbnede konflikter, altså krige mellem stater, i dag forbudt ifølge international lov.

Der er dog begrænsede undtagelser til dette forbud. Ifølge FN-pagtens kapitel 7 er det kun FN's Sikkerhedsråd, der under visse nærmere definerede forudsætninger lovligt kan give tilladelse til at indlede en krig. Dette sker typisk i situationer, hvor der er tale om en trussel mod international fred og sikkerhed, og hvor andre fredelige midler er udtømt. Udover Sikkerhedsrådets autorisation har et land en uundværlig ret til selvforsvar mod et væbnet angreb fra en anden stat. Denne ret til individuelt selvforsvar er fundamental for staters suverænitet. Desuden tillader folkeretten, at en stat må yde militær hjælp til en anden stat, der er under angreb. Denne kollektive selvforsvarsret betyder, at alliancer og militær støtte til en angrebet nation kan være legitim. Et nyligt og omdiskuteret eksempel på en henvisning til disse principper sås i 2022, da den russiske præsident Putin folkeretligt forsvarede invasionen af Ukraine med henvisning til en hjælpeanmodning fra de separatist-kontrollerede provinser Donetsk og Luhansk. Dette eksempel illustrerer kompleksiteten og de forskellige fortolkninger, der kan opstå i anvendelsen af disse principper i praksis.

Udover reglerne for, hvornår man lovligt må indlede en krig (jus ad bellum), findes der også et omfattende sæt regler for, hvordan man skal opføre sig under krigsførelse. Dette regelsæt er kendt som jus in bello eller den humanitære folkeret. Formålet med disse regler er at begrænse lidelserne under væbnede konflikter ved at beskytte personer, der ikke deltager eller ikke længere deltager i fjendtlighederne, og ved at begrænse midler og metoder til krigsførelse.

Den humanitære folkeret regulerer de krigsførendes optræden overfor hinandens soldater, men også overfor krigsfanger, civilbefolkningen, de syge og sårede samt medicinsk og religiøst personale. Hovedparten af disse regler er nedfældet i de fire Genevekonventioner og deres tillægsprotokoller. De første tre Genevekonventioner blev vedtaget i henholdsvis 1864, 1906 og 1929, men da de blev opdateret og suppleret med den fjerde konvention i 1949, taler man ofte samlet om de fire Genevekonventioner af 1949. Disse konventioner dækker forskellige aspekter af krigsførelse:

• Den første Genève-konvention (oprindeligt 1864, opdateret 1949) omhandler behandlingen af syge og sårede soldater på land.
• Den anden Genève-konvention (oprindeligt 1906, opdateret 1949) omhandler behandlingen af skibbrudne, syge og sårede til søs.
• Den tredje Genève-konvention (oprindeligt 1929, opdateret 1949) omhandler behandlingen af krigsfanger.
• Den fjerde Genève-konvention (1949) drejer sig om beskyttelsen af civile personer under krigstid.

Siden 1949 er der vedtaget yderligere tre tillægsprotokoller til Genevekonventionerne for at styrke beskyttelsen i forskellige typer af konflikter og imødekomme nye udfordringer:

• Protokol I (1977) om beskyttelsen af ofre for internationale væbnede konflikter.
• Protokol II (1977) om beskyttelsen af ofre for ikke-internationale væbnede konflikter (borgerkrige).
• Protokol III (2005) om vedtagelsen af et tredje beskyttelsesemblem (Den Røde Krystal) ved siden af Røde Kors og Røde Halvmåne.

De overordnede principper i den humanitære folkeret, som findes i Genevekonventionerne og tillægsprotokollerne, er klare og fundamentale. Man må ikke angribe civile, civile boliger, skoler eller hospitaler, medmindre de bruges til militære formål. Syge og sårede skal tilbydes lægehjælp uden diskrimination. Krigsfanger skal behandles menneskeligt og med respekt for deres person og ære.

To vigtige principper, der styrer adfærden under krigsførelse, er diskriminationskriteriet og proportionalitetskriteriet. Diskriminationskriteriet kræver, at de krigsførende til enhver tid skal skelne mellem civile og militære mål. Angreb må kun rettes mod militære mål. Proportionalitetskriteriet anerkender, at civile skader desværre ikke altid kan undgås under en væbnet konflikt, men fastslår, at der skal være et rimeligt forhold mellem de forventede utilsigtede civile skadevirkninger og den forventede tilsigtede militære fordel. Det er med andre ord forbudt at gennemføre et angreb, hvis de forventede civile tab eller skader er uforholdsmæssigt store i forhold til den konkrete og direkte militære fordel, der forventes opnået.

Overtrædelser af den humanitære folkeret (jus in bello) defineres som krigsforbrydelser. Dette er alvorlige brud på de regler, der skal beskytte personer og objekter under en væbnet konflikt. Det er vigtigt at bemærke, at selve det at indlede en krig, som er i strid med reglerne for jus ad bellum, ikke i sig selv opfattes som en krigsforbrydelse. Krigsforbrydelser handler om *hvordan* krigen føres, ikke *om* den føres lovligt.

Sammenligningen mellem Célines litterære skildring af krigens uhyrligheder og det juridiske rammeværk, der forsøger at regulere den, er slående. Romanen viser krigen fra et jordnært, kaotisk og dybt personligt perspektiv, hvor menneskelige drifter og lidelser er i centrum. Folkeretten repræsenterer derimod et forsøg på at etablere orden, ansvarlighed og en vis grad af humanitet i en situation, der per definition er voldelig og destruktiv. De to perspektiver belyser forskellige facetter af krig: den personlige og den juridiske.

Her er en kort sammenligning af de to juridiske begreber:

Ofte stillede spørgsmål:

Hvem skrev romanen Krig?
Romanen "Krig" er skrevet af den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline.

Hvornår udkom romanen Krig første gang?
Romanen udkom første gang i 2022 i Frankrig, men den blev skrevet efter Første Verdenskrig.

Hvad handler romanen Krig af Céline om?
Romanen handler om den sårede soldat Ferdinand under Første Verdenskrig og hans oplevelser på slagmarken, på et felthospital og hans kamp for at genfinde fodfæste. Den skildrer krigens rædsler og dens effekt på menneskets moral og illusioner.

Hvad er Gyldendal Lunar-serien?
Gyldendal Lunar er en bogserie, der udgiver litteraturhistoriens mørke, skæve, dystre og grænsebrydende klassikere.

Er krig lovligt ifølge international lov?
Som hovedregel er internationale væbnede konflikter (krig) forbudt ifølge FN-pagten. Der er dog undtagelser som selvforsvar og autorisation fra FN's Sikkerhedsråd.

Hvad er forskellen på jus ad bellum og jus in bello?
Jus ad bellum handler om retten til at indlede krig (hvornår krig er lovlig), mens jus in bello handler om reglerne for adfærd under krigsførelse (hvordan krigen skal føres).

Hvad er Genevekonventionerne?
Genevekonventionerne er en række internationale traktater, der udgør kernen i den humanitære folkeret (jus in bello) og fastsætter regler for beskyttelse af krigens ofre, herunder sårede soldater, krigsfanger og civile.

Hvad er krigsforbrydelser?
Krigsforbrydelser er alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret (jus in bello), altså reglerne for, hvordan krigen skal føres.

Célines roman "Krig" står som et vidnesbyrd om den brutale virkelighed, der udfolder sig, når folkerettens regler brydes, eller når selve situationen overstiger evnen til at håndhæve dem. Litteraturen giver os et følelsesmæssigt og eksistentielt indblik i krigens gru, mens folkeretten repræsenterer et vedvarende, om end ofte udfordret, forsøg på at indføre retfærdighed og begrænse lidelser i en verden, hvor konflikter desværre stadig er en realitet.

Kunne du lide 'Célines Krig: Rædsel Møder Retfærd?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.