Kroatiens Skriftlige Arv og Litteratur

Kroatien, ofte beskrevet med dets turistslogan som 'fuld af liv', er et land rigt på skønhed, forskelligartet geografi og en dyb kulturel arv. Mens landets betagende kystlinje, historiske byer og nationalparker er velkendte, gemmer Kroatien også på en fascinerende historie om dets skriftsprog, litteratur og de bøger, der har bevaret nationens identitet gennem århundreder.

Denne rige kulturarv afspejles i en skriftlig tradition, der strækker sig langt tilbage i tiden, præget af forskellige påvirkninger og en unik udvikling. At forstå historien om kroatiske bøger og skrift er at dykke ned i hjertet af den kroatiske nation selv.

De Tidligste Skriftlige Rødder

Begyndelsen på den skriftlige kroatiske kultur kan spores tilbage til det 9. århundrede. I denne periode blev Oldkirkeslavisk adopteret som sproget for den guddommelige liturgi. Dette sprog blev gradvist tilpasset til ikke-liturgiske formål og blev kendt som den kroatiske version af Oldslavisk.

Det unikke ved den tidlige kroatiske skriftkultur er brugen af hele tre skrifttyper: Latin, Glagolitisk og Kyrillisk. Samtidig blev der skrevet på tre forskellige sprog: Kroatisk, Latin og Oldslavisk. Den kroatiske variant af Oldkirkeslavisk udviklede sig især mellem det 12. og 16. århundrede og spillede en vigtig rolle i både liturgiske og senere, mere verdslige tekster.

Kroaterne var aldrig tvunget til udelukkende at bruge latin i kirken; de afholdt messer på deres eget sprog og benyttede det Glagolitiske alfabet. Dette var en bemærkelsesværdig undtagelse i det katolske Europa og understreger den tidlige og stærke forbindelse mellem sprog, skrift og national identitet.

Milepæle i den Kroatiske Skriftkultur

Et af de vigtigste og ældste bevarede monumenter for kroatisk skriftkundskab er Baška-tavlen (Baščanska ploča). Denne store stenplade blev fundet i den lille kirke Skt. Lucia i Jurandvor på øen Krk og dateres til slutningen af det 11. århundrede (ca. 1100). Teksten på tavlen er skrevet primært på den Chakaviske dialekt, en af de kroatiske dialekter, og benytter den kantede Glagolitiske skrift. Baška-tavlen er bemærkelsesværdig, fordi den nævner Zvonimir, Kroatiens konge på det tidspunkt, og giver et tidligt indblik i både sprog, skrift og politisk historie.

Ud over Baška-tavlen findes der flere andre vigtige tidlige Glagolitiske tekster, især inden for den kroatiske variant af Oldkirkeslavisk. Blandt de mest bemærkelsesværdige er:

• "Missal af Hertug Novak" fra Lika-regionen (1368)
• "Evangel fra Reims" (1395)
• Hrvoje's Missal fra Bosnien og Split (1404)

Disse tekster repræsenterer en rig og udsmykket tradition for manuskripter, der eksisterede side om side med den gryende litteratur på kroatiske dialekter.

Første Trykte Bog og Folkets Sprog

Overgangen til trykte bøger var et afgørende skridt. Den første trykte bog på kroatisk var den Glagolitiske Missale Romanum Glagolitice, trykt i 1483. Dette var et bemærkelsesværdigt tidligt eksempel på trykning på et nationalt sprog og med et ikke-latinsk alfabet i Europa.

Parallelt med de liturgiske og formelle tekster begyndte kroatiske folkemålstekster at dukke op i det 13. århundrede. De vigtigste tidlige eksempler inkluderer:

• "Istriens Landmåling" (Istarski razvod) fra 1275
• "Vinodol Kodeks" (Vinodolski zakonik) fra 1288

Begge disse vigtige dokumenter er skrevet på den Chakaviske dialekt. Senere, næsten et århundrede efter de første Chakaviske tekster, opstod Shtokaviske dialekttekster, ofte baseret på religiøse originaler. Den vigtigste rent Shtokaviske folkemålstekst er Vatikanets Kroatiske Bønnebog (ca. 1400).

Standardisering og Litterær Opblomstring

Standardiseringen af det kroatiske sprog begyndte i perioden, der undertiden kaldes "Barok Slavisme" i første halvdel af det 17. århundrede, selvom nogle daterer det tilbage til slutningen af det 15. århundrede. Den moderne Neo-Shtokaviske standard, der opstod i midten af det 18. århundrede, blev den første forenede standard for kroatisk.

Det 19. århundrede var vidne til den kroatiske nationale genfødsel, kendt som den Illyriske bevægelse. Denne bevægelse, der startede i 1830'erne, havde til formål at modvirke germanisering og magyariseringsbestræbelser og fremme kroatisk sprog og kultur. Bevægelsen tiltrak indflydelsesrige skikkelser og førte til vigtige fremskridt inden for sprog og kultur.

Mesteren for den Illyriske bevægelse var Ljudevit Gaj, som reformerede og standardiserede kroatisk sprog. Hans arbejde var afgørende. Indtil 1847 havde latin været det officielle sprog i Kroatien, men i dette år blev kroatisk det officielle sprog – en direkte konsekvens af genfødselsbevægelsen. I dag skrives kroatisk med Gaj's Latinske alfabet.

Den kroatiske litteratur har en lang historie med mange fremtrædende forfattere. Renæssancen markerede begyndelsen på en mere kraftfuld udvikling af litteraturen, især med figuren Marko Marulić. Udover Marulić tæller de mest betydningsfulde skikkelser inden for kroatisk litteratur:

• Renæssancedramatiker Marin Držić
• Barokdigter Ivan Gundulić
• Kroatisk national genfødselsdigter Ivan Mažuranić
• Romanforfatter, dramatiker og digter August Šenoa
• Digter og forfatter Antun Gustav Matoš
• Digter Antun Branko Šimić
• Ekspressionist og realistisk forfatter Miroslav Krleža
• Digter Tin Ujević
• Romanforfatter og novelleforfatter Ivo Andrić (kendt for sit Nobelpræmie-vindende værk)

Disse forfattere har med deres værker bidraget massivt til at forme det kroatiske sprog og udtrykke den kroatiske sjæl og historie.

Arven og Bøgernes Betydning

Den rige historie af kroatisk skriftkultur og litteratur understreger bøgernes centrale rolle i bevarelsen og formidlingen af nationens arv. Fra de tidligste stenindskrifter og manuskripter til de første trykte værker og den moderne litteratur har bøger fungeret som vogtere af sproget, historien, traditionerne og de kulturelle værdier.

I dag spiller biblioteker og kulturinstitutioner en afgørende rolle i at bevare denne skriftlige arv og gøre den tilgængelig for offentligheden. De er levende steder, hvor historien møder nutiden, og hvor nye generationer kan forbinde sig med deres rødder gennem litteraturens verden. Kroatiens 'fuld af liv'-slogan gælder i høj grad også for dets pulserende litterære og skriftlige landskab, der fortsat udvikler sig.

Tidlige Kroatiske Skriftlige Elementer

Ofte Stillede Spørgsmål om Kroatisk Skriftkultur

Hvad er det ældste bevarede monument for kroatisk skriftkundskab?

Det anses for at være Baška-tavlen (Baščanska ploča), der dateres til slutningen af det 11. århundrede.

Hvilke skrifttyper blev brugt i de tidligste kroatiske tekster?

I middelalderen blev der brugt tre skrifttyper: Latin, Glagolitisk og Kyrillisk.

Hvornår blev kroatisk det officielle sprog i Kroatien?

Kroatisk blev det officielle sprog i 1847, efter at latin havde været det officielle sprog indtil da.

Hvem spillede en central rolle i standardiseringen af det kroatiske sprog i det 19. århundrede?

Ljudevit Gaj, som var en lederfigur i den Illyriske bevægelse, reformerede og standardiserede sproget.

Hvad var den første trykte bog på kroatisk?

Den første trykte bog var den Glagolitiske Missale Romanum Glagolitice, trykt i 1483.

Hvilke sprog blev brugt i kroatiske tekster i middelalderen?

Man brugte kroatisk, latin og en kroatisk variant af Oldkirkeslavisk.

Kunne du lide 'Kroatiens Skriftlige Arv og Litteratur'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.