Drægtighed og hvalpe: En komplet guide

Hver gang et kuld hvalpe ser dagens lys, er det en begivenhed fyldt med undren og glæde. At følge de små væseners rejse fra at være blinde og døve nyfødte til at blive små personligheder, klar til at udforske verden efter blot 8-10 uger, er en uforglemmelig oplevelse. Men vejen dertil kræver omhyggelig planlægning og viden om tævens drægtighed, parring, fødsel og den efterfølgende pleje af både mor og hvalpe. Før du beslutter dig for at lade din tæve få et kuld, er der mange vigtige overvejelser at gøre.

Først og fremmest skal du vurdere, om din tæve er egnet til at få hvalpe – både fysisk og mentalt. Dernæst skal du finde en passende hanhund, som passer godt til din tæve og racen. Praktiske forhold som plads i hjemmet og den tid, du kan afsætte til pasning af mor og hvalpe i otte til ti uger, er helt afgørende. Sidst, men ikke mindst, skal du have en plan for, hvordan du finder gode og kærlige hjem til hvalpene, når de er gamle nok til at flytte hjemmefra. At have det nødvendige udstyr på plads i god tid er også en vigtig del af forberedelsen. Når du kan svare bekræftende på disse spørgsmål, er du godt rustet til at påbegynde rejsen mod et dejligt kuld hvalpe.

Parring – Hvornår og hvordan?

Den idéelle alder for en tæve at få sit første kuld hvalpe er typisk, når hun er mellem 2 og 3 år gammel. Hvor gammel en tæve maksimalt bør være ved sit første kuld, afhænger meget af racen, tævens generelle kondition og temperament. Det er altid en god idé at rådføre sig med din dyrlæge for at få en professionel vurdering af tævens egnethed til parring og drægtighed.

At ramme det optimale tidspunkt for parring er afgørende for succes. Det bedste parringstidspunkt indtræffer normalt cirka 48 timer efter ægløsningen. For at fastsætte dette præcise tidspunkt, som kan svinge fra tæve til tæve, kan man anvende metoder som progesterontest af tævens blod, celleskrab fra skeden eller en undersøgelse af skeden via vaginoskopi. At kende tævens løbetids start er første skridt, og det kan være en god vane at duppe tæven med toiletpapir dagligt i ugerne op til forventet løbetid for at notere den præcise startdato.

Selve hundeparringen er for de fleste hunde en naturlig og ukompliceret proces. Tæven besøger ofte hanhunden, og parringen foregår typisk på hans territorium. Det er en god idé at lade hundene lege sammen under opsyn, indtil parringen starter. Under parringen vil hanhundens penis svulme op på midten, hvilket får hanhunden og tæven til at "hænge sammen". Denne "ophængning" kan vare fra 10 til 30 minutter. Det er yderst vigtigt at støtte hundene i denne fase og sørge for, at de ikke går i panik og forsøger at trække i hver sin retning. Dette kan forårsage alvorlig skade på hanhunden. Det er anbefalet at gentage parringen over et par dage for at øge chancen for at have ramt det optimale tidspunkt for tævens ægløsning.

Efter en vellykket parring er det vigtigt, at tæven får ro de næste 3-4 uger. Stress bør undgås i denne periode for at give de befrugtede æg de bedste betingelser for at sætte sig fast og udvikle sig. Nu begynder den spændende ventetid.

Drægtighedens varighed og tegn

En hunds drægtighed varer i gennemsnit 61-63 dage, hvis man regner fra første parring. Hvis man regner fra ægløsningstidspunktet, er varigheden typisk 57-63 dage. Det svarer til en periode på cirka 9 uger.

Da drægtighedsperioden er relativt kort, kan det tage nogle uger, før man tydeligt kan se, at tæven er drægtig. Med sikkerhed kan man typisk se tegn på drægtighed efter cirka 5 uger. Dog er det muligt at få tæven ultralydsscannet hos dyrlægen allerede, når hun er 22-25 dage henne i drægtigheden for at bekræfte drægtigheden og få en idé om antallet af fostre.

Allerede omkring 10 dage efter parring kan nogle tæver udvise tidlige tegn på drægtighed, såsom kvalme, opkast og nedsat appetit. Et andet tidligt tegn kan være, at tævens brystvorter bliver større og mere lyserøde end normalt. Efter den 5. drægtighedsuge vil tæven begynde at tage på i vægt, og hendes bugomfang vil gradvist øges. Det er en god idé at kende tævens vægt før parring for at kunne følge vægtudviklingen. Du vil også kunne mærke, at hun bliver tungere i bagpartiet, når du løfter hende, og det er vigtigt at støtte hende ekstra under rumpen, når du løfter hende i den sidste del af drægtigheden.

Fodring af den drægtige tæve

Fodringen af den drægtige tæve skal tilpasses de forskellige stadier af drægtigheden. I den første måned af drægtigheden kan tæven fortsætte med at blive fodret som normalt. Hendes energibehov er i denne fase ikke markant forhøjet, da fostrene stadig er meget små.

I den sidste måned af drægtigheden – cirka fra uge 5 og frem – begynder fostrene at vokse markant, og tævens energibehov stiger tilsvarende. Det er nu, tæven bør overgå til en mere protein- og energirig kost. Typisk anbefales det at begynde at blande hvalpefoder i tævens almindelige foder. Mængden af hvalpefoder øges gradvist uge for uge, så tæven i den sidste uge eller to af drægtigheden næsten udelukkende får hvalpefoder. Hvalpefoder er specielt sammensat til at give den nødvendige energi og de næringsstoffer, som både den drægtige tæve og de voksende fostre har brug for.

I takt med at fostrene vokser og fylder mere i tævens bughule, kan der blive mindre plads til store måltider. Det er derfor en god idé at fordele tævens daglige fodermængde over flere mindre portioner i løbet af dagen – for eksempel 3-4 måltider i stedet for 1-2. Dette kan hjælpe tæven med at optage den nødvendige mængde foder uden at overbelaste hendes mave.

Fostrenes udvikling uge for uge

At følge med i fostrenes udvikling under drægtigheden er fascinerende. Her er en oversigt over, hvad der sker uge for uge i den cirka 9 uger lange drægtighed:

Uge 1-3: Efter parring transporteres de befrugtede æg ned i æggelederen, hvor celledelingen starter. Efter cirka 8-12 dage består fostret af cirka 16 celler og bevæger sig ind i livmoderen. Her fortsætter celledelingen, og fostrene flyder frit rundt. Efter cirka 3 uger fordeler fostrene sig ligeligt i livmoderens to horn og sætter sig fast til livmodervæggen. Moderkagen begynder at dannes; den er essentiel for at tilføre fostrene de nødvendige næringsstoffer via navlestrengen.

Uge 4: I denne uge begynder fostrene at tage mere form. For- og bagben anlægges, og ører og øjne dannes. Fostrene er nu cirka 2,5 cm lange og kan typisk påvises ved en ultralydsscanning hos dyrlægen.

Uge 5: Udviklingen fortsætter hastigt. Øjenlåg formes, og der begynder at vokse hår på overlæben. Øreflippen vokser og udvikler sig til et synligt øre. Kønsorganerne påbegynder deres udvikling. Poterne begynder at forme trædepuder og tæer. Selvom fostrene udvikler sig, er tævens ydre facon typisk stadig den samme, og hun er sjældent synligt drægtig på dette stadie.

Uge 6: Kønsorganerne differentierer sig yderligere og begynder at ligne henholdsvis han- og hunkønsorganer. Kløerne dannes, og tarmsystemet finder sin plads i bughulen. I løbet af denne uge kan man hos nogle tæver begynde at bemærke en ændring i bugomfanget.

Uge 7: Nu begynder pelsen at vokse ud, og hvalpenes farver og aftegninger bliver synlige. Poterne og trædepuderne er færdigdannede. Fostret ligner nu en færdig lille hvalp, men er endnu ikke levedygtigt uden for livmoderen. Fra nu af sker der en markant størrelsesforøgelse af fostrene. Fra dag 49 kan man ofte se fostrene på røntgenbilleder, hvilket også kan give et mere præcist antal hvalpe.

Uge 8: Fostrene er nu fuldt udviklede og kan ofte mærkes gennem tævens bugvæg. Tæven er i denne fase tydeligt besværet af sin øgede vægt og det voksende kuld. Mælkekirtlerne begynder at blive spændte som forberedelse på den kommende mælkeproduktion.

Uge 9: I den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig intensivt på den forestående fødsel. Hun vil typisk hvile mere, være mere stille og måske mindre social end normalt. Det er helt normalt, at en tæve stopper med at spise cirka et døgn før fødselen går i gang. Det er essentielt, at tæven senest en uge inden forventet fødsel introduceres til sit fødested – typisk en fødekasse – så hun føler sig tryg og rolig der. Her vil hun ofte begynde at bygge rede, hvilket viser sig ved, at hun skraber og graver i tæpper eller andet underlag.

Forberedelse til fødslen

En god uges tid før den forventede fødselsdato skal du have den fødekasse klar, som tæven skal føde i. Fødekassen skal være stor nok til, at tæven kan ligge helt udstrakt og føle sig komfortabel. Placer fødekassen i det rum, du har valgt som fødestue, så tæven kan vænne sig til den og føle sig tryg ved stedet. Det er vigtigt, at fødekassen er nem at rengøre af hensyn til hygiejnen.

I bunden af fødekassen bør du lægge et vaskbart tisseunderlag, som kan opsuge væske, og ovenpå dette et blødt vetbedtæppe. Vetbedtæpper er gode, da de leder fugt væk fra overfladen og holder hvalpene tørre og varme. Husk at vaske vetbedtæppet inden brug, da nye tæpper kan fnugge og krympe lidt i vask. Når selve fødselen går i gang, kan du lægge et par sugende håndklæder eller tisseunderlag ovenpå vetbedtæppet for at opsuge fostervand og blod, der kommer under fødselen.

En meget vigtig forberedelse er temperaturmåling. 3-4 dage før forventet fødsel bør du begynde at måle tævens temperatur med et termometer morgen og aften. Normaltemperaturen for en tæve ligger typisk mellem 37,5°C og 39°C. Ved at notere målingerne ned kan du hurtigt opdage et temperaturfald. Et fald i tævens temperatur til under 37°C er et sikkert tegn på, at fødselen er forestående og sandsynligvis vil starte inden for 12-24 timer. Fra det øjeblik temperaturen er faldet, bør tæven ikke være alene. Du skal være hos hende og give hende støtte og tryghed, indtil fødselen er vel overstået.

Selve fødslen – faser og forløb

Fødselen hos en tæve inddeles i flere faser. Den første fase kaldes opblokningsfasen. I denne fase åbnes livmoderhalsen, og fostrene presses gradvist ned i bækkenet. Tæven vil typisk blive rastløs, puste og halse af og til, og hun kan have svært ved at finde ro. Denne fase kan vare fra få timer op til et helt døgn. Ofte vil tæven tømme sin tarm og måske kaste op i denne fase. Det er vigtigt at holde godt øje med hende og tilbyde hende mulighed for at komme ud at besørge.

Når opblokningsfasen er overstået, starter pressefasen. Nu vil du se de første presseveer. Når du observerer de første tydelige presseveer, skal du få tæven ind i sin fødekasse, hvis hun ikke allerede er der. Hun vil sandsynligvis grave og bide i underlaget. Der er et par vigtige tommelfingerregler for pressefasen: Tæven må ikke have kraftige presseveer i mere end 2 timer, før den første hvalp er født. Ligeledes, når fostervandet er gået, må der ikke gå mere end højest 2 timer, inden den første hvalp fødes. Hvis disse tidsgrænser overskrides, skal du straks kontakte dyrlægen, da det kan indikere komplikationer.

Når tæven presser, vil du pludselig kunne se en hvalp i fødselsvejen. Efter nogle gode presseveer fødes hvalpen. Nogle tæver føder i stilhed, mens andre giver høje lyde fra sig. Hvis hvalpen har svært ved at komme ud, kan du forsigtigt hjælpe ved at trække blidt, når tæven presser, eventuelt med lidt glidecreme omkring fødselsåbningen. Det er normalt, at nogle hvalpe fødes med bagenden først (sædefødsel), og dette er som regel ikke et problem.

Hvalpen fødes enten stadig inde i sin gennemsigtige fosterhinde, eller hinden kan briste under fødselen. Hvis tæven ikke selv bryder hinden og slikker hvalpen fri, skal du hurtigt hjælpe til. Fjern hinden fra hvalpens hoved, så den kan trække vejret. Tør forsigtigt eventuelt slim væk fra snude og mund med en lille klud. Gnub hvalpen energisk med et blødt håndklæde for at stimulere dens vejrtrækning og blodcirkulation. Lad tæven slikke sin hvalp ren – dette er vigtigt for bindingen og stimuleringen af hvalpen.

Tæven vil normalt selv bide navlestrengen over. Hvis hun ikke gør det, skal du hjælpe. Du kan enten klippe navlestrengen over med en steril saks cirka 2-3 cm fra hvalpens mave, eller du kan rive den over med dine fingre. At rive den over minder mest om tævens naturlige adfærd og anses ofte for at være den bedste metode. Umiddelbart efter fødselen af hver hvalp kommer efterbyrden (moderkagen) ud. Det er vigtigt, at tæven får lov til at spise moderkagen, da den indeholder hormoner, der fremmer veerne og hjælper med at få de næste hvalpe født, samt næringsstoffer. Sørg for, at der kommer en moderkage ud for hver hvalp.

Læg den nyfødte hvalp til at sutte hos tæven med det samme. Sutningen stimulerer tævens livmoder til at trække sig sammen og hjælper dermed med at fremme fødselen af de næste hvalpe. Hvis navlestrengen bløder efter overklipning eller overrivning, kan man sætte en lille klemme (f.eks. en Ollipet Pean tang) på i 1-2 minutter for at stoppe blødningen.

Det er forskelligt, om hvalpe fødes med fuld pigmentering eller om næsen og poter først farves til i dagene efter fødselen.

Efter fødslen: Pleje af mor og hvalpe

Når fødselen er vel overstået, og alle hvalpene er født, er det vigtigt at tilbyde tæven mad og vand. Hun har brug for energi efter det hårde arbejde. En blanding af tørkost og lidt vådfoder kan gøre måltidet mere appetitligt for hende. I de første døgn efter fødselen kan tæven have gavn af et tilskud af flydende kalk. Dette kan hjælpe hende med at falde til ro og mindske eventuel halsen, der skyldes de hormonelle forandringer, der sker i kroppen, nu hvor mælken løber til. Kalktilskuddet er også vigtigt for at forebygge kalkchok.

Vi anbefaler et check af både tæven og hvalpene hos dyrlægen kort tid efter fødselen. Hvalpene kan undersøges for medfødte fejl, og dyrlægen kan sikre sig, at alle moderkager er kommet ud hos tæven. En indsprøjtning med kalk og oxytocin til tæven kan gives for at stimulere modermælksproduktionen yderligere og hjælpe livmoderen med at trække sig sammen.

I det første døgn efter fødselen kan hvalpene virke lidt urolige, da modermælksproduktionen først gradvist kommer i gang. Dette betyder også, at hvalpenes vægt typisk ikke øges markant det første døgn, men herefter skal de tage på dagligt.

Det er afgørende at sikre, at alle hvalpene får rigeligt med modermælk i de første 1-2 døgn. Hjælp de små til patterne mange gange, og sørg for, at tæven lægger sig helt ned på siden, så alle hvalpe nemt kan komme til. Det er meget vigtigt at veje hvalpene ved fødselen og derefter en gang i døgnet i de første 10 dage. Ved at veje dem kan du overvåge, om alle tager nok på. Hvis en hvalp tager mindre på end sine søskende, skal den hjælpes ekstra til patten.

I de første 2 døgn bør man undgå at give mælkeerstatning, medmindre det er absolut nødvendigt. Lunken sukkervand er en bedre løsning, hvis en hvalp virker svag eller dehydreret. Når hvalpene er mere end 3 dage gamle, kan du begynde at supplere med mælkeerstatning, hvis der er hvalpe, der ikke tager tilstrækkeligt på i vægt. Mælken kan gives med sutteflaske eller en lille sprøjte.

Hvis alt forløber normalt, og hvalpene får rigeligt med modermælk eller supplerende ernæring, bør de have fordoblet deres fødselsvægt, når de er en uge gamle. Dette er et vigtigt pejlemærke for deres trivsel.

Fodring af hvalpene – Fra mælk til fast føde

Hvalpene lever udelukkende af modermælk i de første cirka 3 uger af deres liv. Undtagelsen er, hvis tæven har et meget stort kuld, eller hvis hendes modermælksproduktion ikke er tilstrækkelig; i disse tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med mælkeerstatning fra tidligere.

Når hvalpene er omkring 3 uger gamle, begynder man gradvist at introducere dem for fast føde. Start med at give dem lidt hvalpefoder, der er opblødt i varmt vand, et par gange dagligt. I begyndelsen vil hvalpene sandsynligvis mest rode rundt i foderet og lege med det, men efterhånden vil de begynde at smage på det og spise mere. I takt med at hvalpene spiser mere hvalpefoder, øger du langsomt mængden og fordeler måltiderne på cirka 4 gange om dagen.

Hvis tæven kun har 1 eller 2 hvalpe, kan det nogle gange være en udfordring at få hvalpene til at spise fast føde tidligt, fordi tæven producerer rigeligt med modermælk. I disse tilfælde kan man gøre det opblødte hvalpefoder mere attraktivt ved at blande det med lidt dåsemad specielt til hvalpe eller lidt mælkeerstatning. Det er vigtigt at huske, at modermælken alene ikke indeholder tilstrækkelig næring, når hvalpene bliver større og mere aktive, selvom tæven stadig producerer mælk.

Mange tæver vil fortsat lade deres hvalpe få en mælketår et par gange om dagen, selv efter de er begyndt at spise fast føde. Nogle tæver fortsætter med dette, lige indtil hvalpene flytter hjemmefra, typisk når de er 8 uger gamle. Men den primære ernæring fra 3-4 ugers alderen skal gradvist komme fra hvalpefoder.

En drægtighed og fødsel er en fantastisk, men også krævende proces. Ved at være godt forberedt, kende tegnene på drægtighed og fødsel, samt vide hvordan du bedst plejer mor og hvalpe i den første vigtige tid, giver du det lille kuld den allerbedste start på livet.

Ofte Stillede Spørgsmål om Drægtighed og Hvalpe

Her besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med en tæves drægtighed og hvalpe.

Hvor længe er en tæve drægtig?
En tæve er typisk drægtig i 61-63 dage, hvilket svarer til cirka 9 uger.

Hvornår kan jeg se, at min tæve er drægtig?
Du kan få tæven scannet hos dyrlægen allerede efter 22-25 dage. Synlige tegn som øget bugomfang og vægtøgning ses typisk først efter 5. drægtighedsuge. Tidlige tegn som kvalme og ændrede brystvorter kan ses allerede efter cirka 10 dage.

Hvornår skal en drægtig tæve have hvalpefoder?
Det anbefales at introducere hvalpefoder i tævens kost gradvist i de sidste 3 uger af drægtigheden, da hendes behov for protein og energi stiger markant i denne periode.

Hvornår skal en drægtig tæve have ormekur?
Baseret på den givne information anbefales det at give tæven ormekur efter fødselen.

Hvad skal jeg bruge til en hvalpefødsel?
Du bør have en fødekasse klar, vaskbare tisseunderlag, et vetbedtæppe, sugende håndklæder, et termometer til temperaturmåling, eventuelt glidecreme, en steril saks eller en pean tang til navlestrengen, samt rene klude til at tørre hvalpene. Sørg også for letfordøjeligt foder og vand til tæven.

Hvor hurtigt skal hvalpe tage på i vægt?
Hvalpenes vægt øges normalt ikke det første døgn, men herefter skal de tage på dagligt. Hvis alt fungerer optimalt, bør en hvalp have fordoblet sin fødselsvægt, når den er en uge gammel.

Hvornår begynder hvalpe at spise fast føde?
Hvalpene begynder gradvist at spise opblødt hvalpefoder, når de er omkring 3 uger gamle. De lever udelukkende af modermælk i de første cirka 3 uger.

Vi håber, denne guide giver dig et godt overblik og ønsker dig held og lykke med dit kommende hvalpekuld!

Kunne du lide 'Drægtighed og hvalpe: En komplet guide'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.