Dyreprutter: Hvem Gør Hvad Og Hvorfor?

Er du typen, der trækker på smilebåndet ved tanken om en god, gammeldags prut? Eller gør emnet dig en smule utilpas? Uanset din holdning er der noget ubestrideligt fascinerende ved tarmgas, især når vi taler om dyrene omkring os. Dette umodne, men utroligt interessante emne, er netop kernen i den populære bog 'Kan den prutte?', skrevet af zoolog Dani Rabaiotti og økolog Nick Caruso. Bogen dykker ned i dyreverdenens mest gassede hemmeligheder og giver svar på spørgsmål, du sandsynligvis aldrig vidste, du havde – for prutter slanger egentlig? Og hvilket dyr har den mest ildelugtende af slagsen?

Idéen til 'Kan den prutte?' (originaltitel: 'Does it Fart?') opstod på den mest usædvanlige måde. I starten af 2017 modtog Dani Rabaiotti et helt konkret spørgsmål fra sin teenagedreng: Kan en slange prutte? Usikker på svaret, rakte hun ud til sit netværk af dyreeksperter på Twitter. Dette simple spørgsmål udløste en lavine af svar og observationer fra hele verden under hashtagget #doesitfart. Dyreeksperter delte ivrigt deres viden om alverdens dyrs evne til at slippe en vind. Succesen på Twitter var så stor, at Rabaiotti og Caruso besluttede at samle de mest fascinerende fakta og ekspertvurderinger i en bog. 'Kan den prutte?' blev hurtigt en bestseller og beviser, at nysgerrigheden på dyreflatulens er bredt funderet.

Hvorfor prutter dyr (og mennesker) overhovedet?

Før vi dykker ned i de specifikke dyrs pruttevaner, er det værd at forstå, hvorfor prutter overhovedet eksisterer. At prutte er en helt naturlig biologisk proces, som de fleste dyr med et fordøjelsessystem oplever. Ifølge forskere som ph.d.-studerende Sofie Ingdam Halkjær og overlæge Andreas Munk Petersen fra Hvidovre Hospital, der forsker i fordøjelse og tarmbakterier, dannes gas i tarmsystemet, når maden fordøjes. Især komplekse kulhydrater og fibre er svære for fordøjelsesenzymerne at nedbryde i de øvre dele af tarmen. Når disse ufordøjede rester når tyktarmen, overtager milliarder af tarmbakterier arbejdet. Disse bakterier fermenterer (nedbryder) fibrene og kulhydraterne og omdanner dem til næringsstoffer, som dyret kan optage. En bivirkning af denne fermenteringsproces er dannelsen af forskellige gasser, primært brint, metan og kultveilte. Disse gasser skal ud af kroppen for at undgå ubehag og smerter forårsaget af luftophobning. Ud over fermentering kan indtagelse af luft under spisning eller drikning også bidrage til gas i tarmsystemet, som enten kommer ud som bøvser eller prutter.

Mængden af gas og prutternes lugt varierer meget afhængigt af kost og sammensætningen af tarmbakterier. Fødevarer rige på svovlholdige forbindelser, som kål, broccoli eller visse proteiner fra kød, kan resultere i mere ildelugtende prutter, da svovlbrinte produceres under nedbrydningen. For dyr gælder de samme principper – en kost rig på svært fordøjelige plantefibre vil ofte føre til betydelig gasproduktion.

Dyr der slår opsigtsvækkende prutter

Bogen 'Kan den prutte?' afslører en lang række dyr med bemærkelsesværdige pruttevaner. Her er nogle af de mest mindeværdige eksempler:

Geder: Gas der tvang et fly til nødlanding

Det lyder næsten utroligt, men geder har faktisk forårsaget en flyulykke... eller rettere, en nødlanding. I 2015 måtte et fragtfly med over 2.000 geder ombord på vej til Kuala Lumpur foretage en nødlanding. Årsagen? Den massive mængde gas – en kombination af bøvser og prutter – fra gederne udløste flyets brandalarm. Geder er kendt for deres effektive, men gasproducerende, fordøjelsessystem, der nedbryder plantefibre. Tamgeder har levet side om side med mennesker i over 10.000 år og er tilpasset en fiberholdig kost, der uundgåeligt fører til gasudledning. Deres bidrag til atmosfærens metanindhold er reelt, omend i mindre skala end større husdyr. Sjovt nok findes der en af de ældste overleverede sange på engelsk, 'Sumer is icumen in', der tilsyneladende refererer til pruttende gedebukke som et tegn på sommerens komme. Dette understreger, at gedernes prutter har været en del af menneskets bevidsthed i årtusinder.

Næsehorn: En lugt så slem, den fik et navn

Hvis du nogensinde har været tæt på et græssende næsehorn i den afrikanske bush, har du måske bemærket mere end bare deres imponerende størrelse. Næsehorn lukker ofte høje, lange prutter ud, mens de spiser. Og de lugter. Virkelig dårligt. Så dårligt, at lugten faktisk har lagt navn til et udtryk i ølbrygning. Under fermenteringen af øl produceres svovlbrinte af gæren, hvilket afgiver en karakteristisk, ubehagelig svovllugt. Denne lugt kaldes i bryggerkredse for en 'næsehornsprut'. Det er et vidnesbyrd om, hvor potent en næsehornsprut kan være, at den har sneget sig ind i fagterminologien i en helt anden verden!

Termitter: Små insekter med stor klimapåvirkning

Man skulle ikke tro det, men disse små insekter er betydelige bidragsydere til den globale udledning af metan. Estimater antyder, at termitter står for mellem 5 og 19 procent af den globale metanudledning fra naturlige kilder – hvilket svarer til omkring 0,27 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. Dette er et imponerende bidrag fra så små væsener, især når man tænker på, at termitter har eksisteret i over 100 millioner år og dermed har pumpet metan ud i atmosfæren i geologiske tidsskalaer. Det er dog vigtigt at sætte dette i perspektiv; menneskeskabte kilder, primært landbrug (især husdyr), afbrænding af fossile brændstoffer og affaldshåndtering, står for omkring 63 procent af den årlige metanudledning. Så selvom termitterne bidrager, er det os mennesker, der bærer hovedansvaret for den nuværende globale opvarmning.

Fritter: Overraskede over egne emissioner

Fritter (ildere) har et videnskabeligt navn, Mustela putorius furo, der betyder 'sur og lugtende væsel'. Selvom de rent faktisk kan prutte, er det ikke herfra navnet stammer. Deres navn skyldes snarere de stærkt lugtende sekretioner fra deres analkirtler, som ofte fjernes hos kæledyr for at reducere lugten. Men ud over kirtellugten udsender fritter også jævnligt prutter. Og ifølge deres ejere bliver fritter ofte synligt overraskede over deres egne prutter! Ejere beretter om fritter, der kigger forvirret på deres bagdel, efter de har slået en højlydt prut. En sjov og uventet side af disse pelsede kæledyr.

Sæler og Søløver: Havets stinkbomber

Dyrepassere verden over er enige: Søløver slår muligvis de mest ildelugtende prutter i hele dyreriget. At opholde sig i nærheden af en søløvekoloni kan være en overvældende oplevelse for næsen, domineret af en intens fiskelugt. En betydelig del af denne lugt stammer fra deres højlydte og hyppige prutteanfald, suppleret af ligeså fiskelugtende bøvser. Alle sælarter lever i eller omkring vand og er kendt for at lukke luft ud i deres omgivelser. Forskere, der har camperet nær sælkolonier, har endda rapporteret, at lyden af sælprutter i vandet kan være høj nok til at holde dem vågne om natten. En sand symfoni af havets tarmluft!

Sandtigerhajen: Prutter for at flyde

Hajer er generelt tungere end vand og synker, hvis de stopper med at svømme. Sandtigerhajen har dog udviklet en genial metode til at modvirke dette. Observationer i akvarier og i naturen viser, at denne haj sluger luft fra vandoverfladen og lagrer den i sin mave. Denne luft fungerer som en form for intern 'ballast' eller opdriftmiddel, der gør hajen i stand til at ligge stille i vandet uden at synke. Når hajen ønsker at mindske sin opdrift og bevæge sig nedad, frigiver den efter sigende luften gennem sin kloak, hvilket ses som en strøm af bobler. Selvom det teknisk set ikke er en prut dannet af fordøjelsesgas, er mekanismen – at udlede gas bagtil for at kontrollere bevægelse – fascinerende parallel.

Køer: Den mest berygtede klimasynder

Koens bidrag til drivhusgasudledningen er velkendt, men det er værd at dykke lidt dybere ned i fakta. Køer er drøvtyggere med et komplekst fordøjelsessystem, der effektivt nedbryder cellulose fra græs. Denne proces, der involverer mange mikroorganismer i koens vom, producerer store mængder metan. Selvom køer bestemt prutter, frigives størstedelen af den metan, de producerer, faktisk gennem bøvser og udånding – op til 95% af gassen forlader koen via munden! En enkelt ko kan udlede mellem 100 og 200 kilo metan om året. Med omkring 1,4 milliarder køer på verdensplan summer det op til en betydelig mængde. Store husdyr, især køer, men også får og geder, er ansvarlige for omkring en tredjedel af drivhusgasserne fra landbruget globalt. Forskning arbejder intensivt på at finde måder at reducere denne udledning, blandt andet ved at ændre køernes kost. Tilsætning af tang til foderet har vist sig at kunne nedsætte metanproduktionen betydeligt.

Sild: Prutter der kommunikerer

Hvem skulle have troet, at en prut kunne være et kommunikationsmiddel? Nogle af de over 200 arter af sild i verdenshavene bruger netop deres prutter til at sende signaler. Når de slanke fisk lukker luft ud af endetarmen, skaber det en klikkende lyd. Denne lyd er ikke tydelig for alle, men sild har en usædvanlig god hørelse for fisk. Forskere mener, at disse klikkende pruttelyde fungerer som korte beskeder, der hjælper sildestimen med at holde sammen, især i mørke. De fleste rovfisk kan ikke høre lyden, men større havpattedyr som hvaler kan. De kan altså lytte sig frem til de store sildestimer – en potentiel fare, men også et bevis på sildenes unikke 'prutte-kommunikation'.

Netvingelarver: En dræbende prut

Naturen er fuld af overraskelser, og konceptet om en 'dræbende prut' lyder som noget fra en tegnefilm. Men det findes. Larverne af insektarten Lomamyia latipennis, en type netvinge, lever i termitboer og jager termitter. Disse larver har et helt specielt våben: de prutter et kemikalie direkte i hovedet på deres bytte! Dette kemikalie lammer termitten, hvorefter larven kan fortære den. En effektiv og temmelig makaber brug af flatulens.

Dyr der (sandsynligvis) ikke prutter

Lige så interessant som at opdage, hvilke dyr der prutter, er det at finde ud af, hvilke der ikke gør. Der er færre på denne liste, men deres fravær af prutter er ofte forbundet med fascinerende biologiske særheder.

Dovendyr: Den mest sandsynlige ikke-prutter blandt pattedyr

Dovendyr bevæger sig langsomt, spiser langsomt, og ja, deres fordøjelsessystem arbejder også utroligt langsomt. Dovendyr lever primært af blade, en kost der normalt ville føre til stor gasproduktion. Men sammenlignet med andre planteædende pattedyr har dovendyr en meget forsimplet tarmflora. Deres fordøjelsesproces tager enormt lang tid – afføring sker kun cirka en gang om ugen. Den metan, der produceres i deres tarme, udledes ikke som prutter. I stedet absorberes gassen i tarmen, optages i blodbanen og udåndes via lungerne. Faktisk er gasophobning i maven farligt for et dovendyr og kan være et tegn på sygdom eller forkert kost. Dovendyret er sandsynligvis det eneste pattedyr, der ikke prutter – et passende træk for et dyr, der gør alt i et adstadigt tempo.

Fugle: Intet fis her

Hvis du nogensinde har undret dig over, om fugle prutter, er svaret et klart nej. Af Jordens næsten 10.000 fuglearter er der ikke én, der prutter. Årsagen ligger i deres fordøjelsessystem. Fugle mangler de specifikke tarmbakterier, der hos pattedyr og andre dyr nedbryder kulhydrater og fibre og producerer gas i processen. Derudover er fuglenes fordøjelsessystem utroligt effektivt og hurtigt. Føde passerer igennem systemet meget hurtigt, hvilket giver minimal tid til fermentering og gasdannelse. Derfor vil du aldrig høre (eller lugte) en fugleprut.

Blæksprutter: En vandmand uden vind

Blæksprutter er en del af bløddyr (Mollusca) og har et helt anderledes fordøjelsessystem end hvirveldyr. Deres kost og fordøjelsesproces indebærer ikke den type fermentering i tarmen, der fører til betydelig gasproduktion. Derfor prutter blæksprutter ikke.

Andre interessante fakta fra bogen

Bogen 'Kan den prutte?' dækker i alt 80 forskellige dyrearter og byder på mange flere fascinerende detaljer. Vidste du for eksempel, at tusindben fiser dagen lang, mens guldfisk udleder luft ved at bøvse? Eller at den vestindiske søko bruger prutter til at kontrollere sin opdrift og bevæge sig op og ned i vandet? Hvis en søko får forstoppelse, kan den faktisk ikke svømme ordentligt, fordi den mangler sin 'prutte-fremdrift'.

Bogen berører også spørgsmål som, hvorfor hyæners prutter lugter særligt fælt (sandsynligvis relateret til deres kost af ådsler og knogler) og hvad en fossa er, og om den prutter (svaret er ja, fossaer, Madagaskars største rovdyr, prutter bestemt). Den giver endda et bud på, om dinosaurer pruttede. Store, planteædende dinosaurer som sauropoder havde sandsynligvis tarmbakterier, der producerede metan ligesom køer, og de har nok slået nogle imponerende prutter. Nogle forskere estimerer, at de største kunne udlede næsten to kilo metan om dagen! Dog pruttede de fuglelignende dinosaurer sandsynligvis ikke, da fugle jo ikke gør det.

Sammenligning af dyreprutter

Spørgsmål og svar om dyreprutter

Baseret på informationen fra 'Kan den prutte?' og forskning inden for emnet, kan vi besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om dyrs flatulens:

Hvilke dyr prutter ikke?
Ifølge bogen er dovendyret sandsynligvis det eneste pattedyr, der ikke prutter. Derudover prutter fugle og blæksprutter heller ikke. Edderkopper er usikre og kræver mere forskning.

Hvilket dyr slår de mest ildelugtende prutter?
Dyrepassere er enige om, at søløver slår de værste, mest ildelugtende prutter i dyreriget, ofte beskrevet som havende en intens fiskelugt.

Hvor mange geder skal der til for at få et fly til at nødlande?
I det specifikke tilfælde, der er nævnt i bogen, var det et fragtfly med over 2.000 geder ombord, hvis samlede gasudledning (bøvser og prutter) udløste brandalarmen og tvang flyet til at nødlande.

Prutter slanger?
Ja, i hvert fald visse slanger som pytonslanger prutter. De beskrives som lydløse, men meget stinkende.

Prutter fugle?
Nej, ingen af de næsten 10.000 fuglearter prutter. Deres fordøjelsessystem mangler de nødvendige bakterier og er for hurtigt til gasdannelse.

Prutter fisk?
Det varierer. Sild bruger klikkende prutter til at kommunikere. Guldfisk udleder luft ved at bøvse. Den vestindiske søko bruger prutter til at styre sin opdrift.

Hvorfor prutter dyr og mennesker?
Prutter dannes primært, når tarmbakterier fermenterer ufordøjede kulhydrater og fibre i tyktarmen. Gasserne (brint, metan, kultveilte) skal ud af kroppen for at undgå ubehag.

Hvorfor lugter prutter?
Prutters lugt skyldes ofte svovlholdige gasser som svovlbrinte, der dannes under nedbrydningen af visse fødevarer, især dem rige på svovl (f.eks. kål) eller protein (kød). Sammensætningen af tarmbakterier spiller også en rolle.

Prutter dinosaurer?
Store, planteædende dinosaurer som sauropoder pruttede sandsynligvis ligesom moderne planteædere som køer, da de havde lignende fordøjelsesprocesser, der producerede metan.

En bog for den nysgerrige sjæl

'Kan den prutte?' af Dani Rabaiotti og Nick Caruso er mere end bare en samling sjove fakta om dyrs prutter. Bogen er baseret på videnskabelig viden indsamlet fra zoologer og økologer verden over, præsenteret på en tilgængelig og underholdende måde. Den formidler kompleks information om fordøjelse, økosystemer og dyreadfærd gennem et humoristisk filter. Bogen er velegnet til læsere i alle aldre, der er nysgerrige på dyr og naturens mange finurligheder – selv de mest gassede af slagsen.

Fra den klimapåvirkende ko til den kommunikerende sild og det prutte-svømmende dovendyr (eller manglen derpå!), afslører 'Kan den prutte?' en verden af dyreflatulens, der er langt mere varieret og fascinerende, end man skulle tro. Det er en påmindelse om, at selv de mest 'umodne' emner kan føre til dybdegående videnskabelig udforskning og utrolige opdagelser om livet på Jorden.

Kunne du lide 'Dyreprutter: Hvem Gør Hvad Og Hvorfor?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.