Hvad er Digital Dannelse?

Med internettets og de sociale mediers indtog er evnen til at begå sig ’dannet’ på nettet blevet helt central. Digital dannelse er mere end blot tekniske færdigheder; det er en kompleks blanding af kompetencer, der gør os i stand til at forholde os kritisk, etisk og ansvarligt til den virtuelle virkelighed. Det er afgørende for at klare sig godt – både fagligt, socialt og psykisk – i en verden, hvor en stor del af vores liv leves online.

Digital dannelse handler om at kunne anvende digitale medier effektivt, men også om at forstå, hvordan man optræder online, hvilke spor man efterlader, og hvordan disse spor kan forme fremtiden. Internettet er en uundværlig kilde til viden og et primært sted for social interaktion og identitetsdannelse, især for børn og unge. Derfor er det mere presserende end nogensinde at tilegne sig disse digitale kompetencer. Både politisk og uddannelsesmæssigt er digital dannelse højt på dagsordenen, og mange argumenterer for, at det bør være en fast del af undervisningen.

Hvad dækker begrebet digital dannelse over?

Begrebet digital dannelse er flerfacetteret og dækker bredt over evnen til at navigere socialt, etisk og kritisk i den digitale verden. Det handler om at kunne reflektere over de mange muligheder og udfordringer, digitale teknologier medfører. Der findes ikke én fast definition, men det inkluderer elementer som it-færdigheder, evnen til at søge information kritisk, og kompetencer til at agere socialt og etisk korrekt online.

Begrebet blev introduceret i Danmark i 1990'erne af professor i medievidenskab Kirsten Drotner. Ifølge Center for Digital Dannelse indebærer digital dannelse at kunne indgå i trygge og værdiskabende samspil online, forholde sig både positivt og kritisk til andre brugere og nøje overveje egne og andres handlinger og udtryksformer på nettet.

Hvorfor er digital dannelse så vigtig i dag?

Vigtigheden af digital dannelse er vokset markant i takt med, at digitale og sociale medier er blevet centrale for unges socialisering og identitetsdannelse. For at kunne deltage og trives i digitale fællesskaber er det essentielt at kende de uskrevne regler og normer, der gælder online – præcis som det er i den fysiske verden.

Derudover er kildekritik en fundamental del af digital dannelse. Som Kirsten Drotner påpeger, skaffer en stor del af verdens befolkning sig viden via digitale medier. Uden evnen til at anvende dem kreativt, konstruktivt og kritisk, risikerer vi at blive dummere, ikke kun på det digitale område, men generelt i forhold til verden og os selv. Digital dannelse ruster os til at skelne mellem troværdig information og misinformation i et konstant voksende informationshav.

Hvordan står det til med digital dannelse blandt danske børn og unge?

Undersøgelser viser, at der er plads til forbedring, når det kommer til danske børn og unges digitale dannelse. En undersøgelse fra DPU på Aarhus Universitet i 2014 viste, at kun 46% af danske 8.-klasses elever havde middelgode basale informationssøgningsfærdigheder, mens kun 30% var bevidste om troværdigheden af online indhold. Dette understreger behovet for at styrke netop den kritiske sans.

Børnerådets Børne- og Ungepanel har også peget på, at mange unge mangler kontrol over deres onlineliv og viden om, hvordan deres data indsamles og bruges. For eksempel er mange ikke klar over, at de overdrager rettighederne til deres billeder på Facebook, eller at digitale fodspor i form af cookies bruges til målrettet markedsføring. Som Børnerådets formand Per Larsen udtalte, er mange børn og unge 'på herrens mark' og mangler evnen til at varetage deres privatliv online, selvom nettet 'ikke glemmer'.

Hvilken betydning har digital dannelse for unges identitet og sociale liv?

Sociale medier spiller en enorm rolle i unges hverdag og er ofte deres primære kontaktflade. Digital dannelse er derfor afgørende for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber, både online og offline. Cand.mag. Louise Ørum-Petersen konkluderer i sit speciale, at øget fokus på digital dannelse bidrager markant til udviklingen af børns og unges individuelle og sociale kompetencer.

At kende koderne for kommunikation på sociale medier er vitalt for venskaber og adgang til fællesskaber. Digital dannelse giver de unge et nødvendigt overblik og kritisk distance til den identitet, de skaber online. Unge er selv bevidste om dette; de ser deres online profiler som vigtige redskaber til at forme, hvordan de opfattes, og beskriver det nærmest som et 'projekt', der er en del af dem.

Hvordan påvirker digitale færdigheder unges fremtidige uddannelses- og jobmuligheder?

I et globaliseret vidensamfund er it og digitale medier uundværlige redskaber på fremtidens arbejdsmarked. Digital dannelse er derfor blevet en stadig vigtigere forudsætning for at klare sig godt i uddannelsessystemet og en eftertragtet kompetence på CV'et. Dette er en hovedårsag til, at digital dannelse er kommet højt på den politiske dagsorden.

Det er blevet et kerneområde for Kulturministeriet og er skrevet ind i folkeskolereformen. Nu er det et krav, at skolen skal klæde eleverne på til at mestre brugen af it til at indsamle, analysere, producere og kommunikere viden. Lige så vigtigt er det, at de unge forstår konsekvenserne af deres egen adfærd online og mediernes indflydelse på samfundet.

Hvad er digitale fodspor, og hvorfor skal man være opmærksom på dem?

Digitale fodspor er de spor, vi efterlader os, hver gang vi interagerer med internettet – når vi søger, ser videoer, eller deler informationer på sociale medier. Disse fodspor lagres ofte ved hjælp af cookies og bruges af virksomheder til at skabe detaljerede profiler af os med henblik på målrettet markedsføring. Det er derfor, du kan se reklamer for præcis de ting, du lige har søgt på.

Problematikken ligger i, at disse oplysninger gemmes permanent. Hvad der deles i offentlige fora i dag, kan potentielt 'forfølge' os i fremtiden. Det kan have uønskede konsekvenser, for eksempel hvis en potentiel arbejdsgiver finder onlineindhold, der giver et misvisende eller ufordelagtigt billede af ens personlighed eller evner.

Hvilke krav stiller behovet for digital dannelse til forældre?

En europæisk undersøgelse viste i 2013, at 75% af danske børn og unge mellem 9 og 16 år bruger internettet fra deres eget værelse. Samtidig havde 28% oplevet ubehagelige situationer online (mobning, seksuelle henvendelser, kontakt med fremmede, besøg på skadelige sider), mens kun 15% af forældrene troede, deres børn havde haft sådanne oplevelser. Dette viser et klart behov for åben dialog mellem forældre og børn om onlineoplevelser for at styrke børnenes digitale dannelse.

Forældre er vigtige rollemodeller, også når det kommer til medievaner. En guide fra Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Dannelse opfordrer forældre til at tale med deres børn om, hvad de ser og oplever online. Medieforsker Stine Liv Johansen understreger, at selvom børn er vokset op digitalt, har de stadig brug for voksne, der er oprigtigt interesserede i deres onlineverden og kan give råd og vejledning.

Hvilken rolle spiller digital dannelse for evnen til at fungere som medborger?

Digital dannelse er en central samfundsopgave. Det handler om at lære borgere, især børn og unge, at udnytte mediernes positive muligheder for identitet og fællesskab, samtidig med at de lærer at beskytte sig selv og forholde sig kritisk. Det er en forudsætning for sikker og aktiv deltagelse i samfundet.

Som formand for Medierådet for Børn og Unge, Anne Mette Thorhauge, har argumenteret, kræver den oplyste medborger i dag mere end blot at kunne læse, skrive og stemme. Vedkommende skal også kunne håndtere digital post fra det offentlige og deltage ansvarligt i online politiske fora. Digital dannelse er essentiel for at kunne navigere i et digitaliseret demokrati.

Hvilke udfordringer er der ved at mangle digital dannelse?

Manglende digital dannelse kan føre til en række negative konsekvenser.

Negative konsekvenser af digitale fodspor

Ud over målrettede reklamer, som kan virke irriterende, medfører de digitale fodspor mere alvorlige risici. Vi afgiver værdifuld data til virksomheder, og vi risikerer at miste kontrollen over det indhold, vi deler. Fotos og opdateringer kan blive gemt permanent og dukke op senere i livet, potentielt i situationer, hvor det er uønsket, som for eksempel ved jobsøgning. Virksomheder kan danne sig et billede af en person baseret på onlineaktivitet, som ikke er retvisende.

Skolens rolle og udfordringer

Skolerne har en vigtig opgave i at styrke elevernes digitale dannelse, da det er en stadig vigtigere kompetence for fremtiden. Professor Birgitte Holm Sørensen fra Aalborg Universitet påpeger, at it nu er en central del af folkeskolens læringsmål, hvilket betyder, at lærerne tager det seriøst. Dette er nødvendigt for at sikre, at eleverne udvikler de nødvendige færdigheder.

Psykiske og sociale konsekvenser af manglende digitale kompetencer

Manglende digital dannelse kan have alvorlige psykiske og sociale konsekvenser, især for børn og unge. En analyse fra Børnerådet i 2015 viste, at hver femte teenager havde modtaget grove beskeder eller fået billeder af sig selv offentliggjort mod deres vilje. Tonen online er blevet hårdere, delvist på grund af anonymitet. Mobbesager på sociale medier er blevet så udbredte, at organisationer som Center for Digital Pædagogik bruger en stor del af deres tid på at rådgive skoler og lærere i håndtering af disse sager. Disse situationer er direkte konsekvenser af manglende digital dannelse og online etik.

Internetafhængighed

Selvom øget tid online ikke automatisk betyder afhængighed, oplever flere et problematisk forhold til digitale medier. Ægte afhængighed opstår, når man mister kontrollen og evnen til at mærke efter egne behov. Psykolog Henrik Tingleff knytter denne tendens til et samfund, der er blevet mere individorienteret og fokuseret på 'human-doings' frem for 'human-beings', hvor onlineaktivitet bliver en central del af selvdefinitionen.

Opsummering

Digital dannelse er et essentielt sæt af kompetencer for livet i det 21. århundrede. Det omfatter tekniske færdigheder, kritisk tænkning, etisk og ansvarlig adfærd online. Det er afgørende for individets trivsel, identitetsdannelse, sociale relationer, uddannelses- og jobmuligheder og evnen til at fungere som en oplyst medborger. Selvom der er udfordringer, især blandt unge, med kildekritik og bevidsthed om digitale fodspor og privatliv, arbejdes der på at styrke digital dannelse i skolen og gennem vejledning til forældre. At mestre digital dannelse er nøglen til at udnytte teknologiens potentiale og samtidig navigere sikkert og bevidst i den digitale verden.

Kunne du lide 'Hvad er Digital Dannelse?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.