7 år ago
Filmen "Robotten Andrew" (originaltitel: "Bicentennial Man") fra 1999, med den elskede Robin Williams i hovedrollen, er en filmatisering af Isaac Asimovs novelle "The Bicentennial Man", der senere blev udvidet til romanen "The Positronic Man" i samarbejde med Robert Silverberg. Filmen forsøger at bringe Asimovs komplekse robotunivers til live på det store lærred, men modtagelsen var blandet, og mange fans af bogen følte, at filmen mistede noget af originalens dybde og alvor. Trods dette indtjente filmen 87,5 millioner dollars ved billetlugerne, hvilket vidner om en vis publikumsappel, sandsynligvis drevet af Robin Williams' stjernestatus.

Historien begynder i 2005, hvor NDR-robotten Andrew introduceres i Martin-familien for at udføre huslige pligter. Andrew præsenterer sig selv ved at vise Robotlovens tre love. Den ældste datter, Grace, afskyr Andrew, men den yngre datter, Amanda, kaldet "Lille Frøken", viser sympati. Andrew opdager hurtigt, at han føler emotioner og tiltrækkes af at tilbringe tid med "Lille Frøken". Et vendepunkt sker, da han ved et uheld ødelægger en af hendes glasfigurer, men formår at udskære en ny i træ. Dette overrasker hendes far, Richard, der tager Andrew med til NorthAm Robotics for at forhøre sig om Andrews kreativitet er en del af hans programmering. CEO'en, Dennis Mansky, ser det som et problem og tilbyder at skrotte Andrew, men Richard tager Andrew med hjem igen og opmuntrer ham til at fortsætte med at udforske sin kreativitet og andre menneskelige egenskaber.
Andrew bliver urmager og tjener en betydelig formue. Da robotter ikke har rettigheder under gældende lov, forvaltes hans formue af Richard. Tiden går, og Richard opmuntrer Dennis til at give Andrew mulighed for at vise ansigtsudtryk, der matcher hans emotioner. Omkring to årtier efter sin opvågning tilbyder Andrew Richard alle sine penge for at få sin frihed. Richard bliver såret over dette, men giver Andrew sin uafhængighed på betingelse af, at han ikke længere må bo i Martin-hjemmet. Andrew bygger sit eget hjem ved stranden. I 2048 ligger Richard på sit dødsleje og undskylder over for Andrew for at have forvist ham alle disse år tidligere.
Jagten på Menneskelighed og Kærlighed
Efter Richards død begiver Andrew sig ud på en rejse for at finde andre NDR-robotter, der ligner ham. Han kommunikerer ofte tilbage til Amanda, der siden er blevet gift, skilt og har fået en søn, Lloyd, og en datterdatter, Portia. I 2068 opdager Andrew under sin søgen Galatea, en NDR-robot, der er blevet modificeret med en kvindelig personlighed. Andrew bliver interesseret i, hvordan Galatea blev modificeret af Rupert Burns, sønnen af den oprindelige NDR-designer. Andrew opdager, at Rupert har en række potentielle ideer til at få robotter til at fremstå mere menneskelige. Andrew indvilliger i at finansiere Ruperts arbejde og være forsøgsperson, og han får snart et mere menneskeligt udseende. Andrew vender endelig tilbage til Martin-hjemmet i 2088 og opdager, at Amanda er blevet gammel, mens Portia ligner sin bedstemor i hendes alder. Portia er i starten forsigtig over for Andrew, men accepterer ham snart som en del af Martin-familien.
Da Amanda dør, indser Andrew, at alle dem, han holder af, også vil forgå. Han præsenterer Rupert ideer til at skabe kunstige organer, der ikke kun kan bruges i mennesker til at forlænge deres liv, men også til at erstatte Andrews mekaniske dele. Andrew får evnen til at spise, føle emotioner og sensationer og endda have seksuelle forhold, hvilket resulterer i, at han og Portia forelsker sig. Andrew ansøger Verdensrådet om at blive anerkendt som menneske for at kunne gifte sig med Portia, men rådet udtrykker bekymring for, at et udødeligt menneske vil skabe jalousi hos andre. Andrew vender tilbage til Rupert for en sidste operation: at ændre de kunstige væsker, der driver hans krop, til et blodækvivalent. Rupert advarer ham om, at blodet ikke vil vare evigt, hvilket vil medføre, at hans krop ældes og til sidst dør, en skæbne Andrew accepterer.
Flere årtier senere, som en nu synligt ældet Andrew, henvender han sig igen til Verdensrådet, med Portia som støtte, for at appellere deres tidligere beslutning. Han ønsker at kunne dø med værdighed. Den 2. april 2205, med Andrews krop i forfald, er både han og Portia under livsstøtte overvåget af Galatea, der nu også har et menneskeligt udseende. De holder hånd og ser Verdensrådet anerkende Andrew som et menneske, verdens ældste på 200 år, og give ham alle de rettigheder, der følger med, herunder validering af hans ægteskab med Portia. Andrew dør under udsendelsen, hvilket bekræftes af Galatea, mens Portia hævder, at Andrew allerede kendte svaret. Efter at have beordret Galatea til at slukke for hendes livsstøtte, dør Portia kort efter, hånd i hånd med Andrew, mens hun hvisker til ham: "Vi ses snart."
Film vs. Bog: Tabt Dybde?
Mange anmeldere og læsere af Asimovs originalværk fandt filmatiseringen skuffende, primært fordi den ændrede tonen markant. Hvor bogen er en dybtgående udforskning af lovmæssige, sociologiske og filosofiske aspekter af kunstig intelligens og definitionen af menneskelighed over en lang tidsperiode, valgte filmen en mere komedie- og senere romantisk komedie-tilgang. Dette trivialiserede ifølge kritikere hovedpersonens udvikling og fjernede meget af historiens alvor.

Andrews karakter i filmen blev af nogle opfattet som for naiv eller dum i starten, hvilket gjorde hans progression til menneske mindre overbevisende. Forholdet til "Lille Frøken" blev også ændret; i bogen er det hendes behandling af ham som en person fra starten, der sætter hans transformation i gang, mens filmen indeholder scener, hvor begge døtre er ret ubehagelige over for ham. Filmens fokus på den romantiske kærlighedshistorie mellem Andrew og Portia blev set som en afvigelse fra bogens centrale tema, som handler om Andrews gradvise forståelse af sin lighed med mennesker på alle niveauer og hans kamp for legal anerkendelse, ikke drevet af romantisk forelskelse, men af et ønske om fuldgyldig deltagelse i det menneskelige samfund.
Visse plotpunkter fra bogen blev kopieret direkte, som spørgsmålet om, hvorvidt robotter kan lyve. Andre scener blev tilføjet, som at Andrew bygger sit eget hus ved havet eller søger efter andre NDR-robotter, hvilket af nogle blev opfattet som meningsløst. Karakteren Galatea og hele "kvindelig robot"-subplotet blev også kritiseret. Filmens komprimering af tidslinjen til kun tre menneskelige generationer skabte også plotmæssige problemer, især med hensyn til Portias alder i forhold til den oprindelige "Lille Frøken".
Filmen fokuserer mere på følelsen af Andrews personlige udvikling end på de juridiske præcedenser og udviklingen inden for robotteknologi, som er centrale i bogen. Dette skift i fokus, selvom det måske gjorde historien mere tilgængelig for et bredere publikum, fjernede den intellektuelle dybde, som mange værdsatte ved Asimovs original.
Hvorfor "Floppede" Filmen (Trods Alt)?
Selvom "Robotten Andrew" indtjente 87,5 millioner dollars, hvilket ikke er et katastrofalt resultat, især ikke for en film fra 1999, blev den ofte betragtet som en skuffelse i forhold til dens budget og forventninger, særligt i lyset af Robin Williams' navn. Årsagerne til den negative anmelderrespons og den manglende evne til at blive en kæmpe blockbuster kan opsummeres som:
- Trivialisering af temaet: Filmen ændrede en dyb, filosofisk fortælling til en mere letbenet komedie og romantisk komedie.
- Afvigelser fra kildematerialet: Fans af Asimovs bog var skuffede over de mange ændringer i plot og karakterudvikling.
- Manglende alvor: Komedieelementerne undergravede alvoren i Andrews eksistentielle kamp for anerkendelse som menneske.
- Plotmæssige inkonsekvenser: Komprimeringen af tidslinjen og tilføjelsen af visse scener skabte plotmæssige huller.
Selvom Robin Williams' præstation generelt blev rost, kunne den ikke alene redde filmen fra kritikken. Rapporter antyder endda, at Robin Williams selv senere fortrød at have medvirket i filmen, selvom konkrete detaljer om dette er svære at finde.
Ofte Stillede Spørgsmål om Robotten Andrew
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om filmen:
Hvorfor skuffede filmen "Robotten Andrew" anmelderne?
Filmen modtog negativ kritik, fordi den ændrede den dybe, filosofiske tone fra Isaac Asimovs bog til en mere komedie- og romantisk komedie-stil. Dette trivialiserede historiens alvor, ændrede centrale plotpunkter og karakterudvikling, og skuffede fans af originalværket, der følte, at filmens fokus på en kærlighedshistorie fjernede kernen i Andrews kamp for legal og sociologisk anerkendelse som menneske.

Hvor meget indtjente filmen "Robotten Andrew"?
Filmen indtjente 87,5 millioner dollars på verdensplan.
Havde Robin Williams en robotdragt på i "Robotten Andrew"?
Teksten beskriver, at karakteren Andrew gennemgår forskellige modifikationer over tid for at opnå et mere menneskeligt udseende, udført af Rupert Burns. Det nævnes ikke eksplicit, om Robin Williams bar en fuld robotdragt, især i de tidlige scener, men karakterens udseende ændres gradvist fra en tydelig robot til noget, der ligner et menneske. Man kan antage, at en kombination af kostumer, make-up og special effects blev brugt til at skildre Andrews transformation.
Hvor gammel var Portia til sidst i "Robotten Andrew"?
Filmen indikerer, at Andrew dør på sin 200-års fødselsdag. Portia dør samtidig med ham, og teksten nævner, at hun på det tidspunkt var omkring 80 år gammel.
Konklusion
"Robotten Andrew" er en fascinerende, omend kontroversiel, filmatisering af et klassisk science fiction-værk. Mens Robin Williams leverer en mindeværdig præstation som den empatiske robot, der søger efter menneskelighed, fandt mange, at filmens afvigelse fra Asimovs originale temaer og tone svækkede historiens slagkraft. Filmen er et eksempel på, hvordan en bogadaptation kan have succes kommercielt (til en vis grad) på grund af stjernenavne, men stadig skuffe dem, der kender og elsker kildematerialet. Den forbliver dog et rørende portræt af en usædvanlig livsrejse og spørgsmålet om, hvad det virkelig betyder at være menneske.
Kunne du lide 'Robotten Andrew: Succes Trods Kritik?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
