Matador: Historien Bag Danmarks Elskede Serie

Matador er mere end bare en tv-serie; det er et nationalt klenodie, en tidslomme og et socialt portræt, der har brændt sig fast i den danske folkesjæl. Siden den første gang rullede over skærmen, har serien samlet familier og skabt samtale på tværs af generationer. Men hvem stod bag dette monumentale værk, og hvordan lykkedes det at skabe en fortælling, der stadig er så relevant og elsket?

Den bagvedliggende kraft bag Matador var et stærkt hold af kreative talenter. Serien blev produceret for DR af det anerkendte Nordisk Film. Idéen og den overordnede manuskriptredaktion kom fra den skarpe pen Lise Nørgaard. Hendes vision om at skildre en provinsbys liv og udvikling i en brydningstid lagde grundstenen for hele projektet. Til at instruere den ambitiøse serie valgte man Erik Balling, en instruktør der allerede havde bevist sit talent for at fange den danske folkesjæl med succeser som 'Huset på Christianshavn' og 'Olsen-banden'.

Erik Balling stod i spidsen for et stort hold af folkekære skuespillere, der bragte Korsbæks indbyggere til live med en autenticitet, der stadig imponerer. Manuskriptet til de 24 afsnit blev formet af et hold dygtige forfattere. Udover Lise Nørgaard bidrog Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen med deres forfattertalenter til at skabe de mange nuancerede historier og karakterer. Den uforglemmelige og stemningsfulde musik, der akkompagnerer serien og sætter tonen for hver scene, blev komponeret af Bent Fabricius-Bjerre. Sammen skabte dette kreative ensemble et værk, der på mesterlig vis fanger både det sociale og mentale danmarksbillede gennem en fintvævet udviklingsberetning.

En By i Udvikling: Historien om Korsbæk

Seriens kerne er skildringen af konflikter og relationer i et tværsnit af en provinsbys befolkning. Handlingen centrerer sig om to familier, der repræsenterer forskellige samfundslag og livsanskuelser, og hvis skæbner flettes sammen og støder mod hinanden. Familien Varnæs, anført af bankdirektør Hans Christian Varnæs, repræsenterer det etablerede borgerskab og traditionerne. Familien Skjern, anført af den ambitiøse manufakturhandler Mads Skjern, repræsenterer den nye tid, driftighed og opkomlingens kamp for anerkendelse. Deres rivalisering og de mange bipersoners liv og skæbner tegner et levende og detaljeret billede af Danmark fra 1929 til 1947, en periode præget af store samfundsmæssige, økonomiske og politiske forandringer. Serien formår at balancere de store historiske linjer med de små, personlige dramaer, hvilket er en væsentlig grund til dens vedvarende appel.

Castingprocessen: At finde de Perfekte Ansiger

Rollebesætningen var afgørende for Matadors troværdighed og succes. Erik Balling havde en klar idé om, hvilke skuespillere der skulle bære de centrale roller, og han trak på erfaringer fra sine tidligere succeser. En grundstamme af skuespillere, kendt fra 'Huset på Christianshavn' og 'Olsen-banden', var i hans tanker. Men for at finde de helt rigtige talenter til alle roller, tog Balling sig tid til at besøge teatre landet over for at få et førstehåndsindtryk af både etablerede navne og unge, lovende skuespillere. Denne omhyggelige proces førte til engagementer med skuespillere, der skulle blive synonyme med deres roller, herunder Sonja Oppenhagen, Kirsten Olesen, Kurt Ravn og Per Pallesen.

Selvom Erik Balling havde det afgørende ord vedrørende rollebesætningen, rådførte han sig tæt med Lise Nørgaard. Hun har selv fortalt om et interessant eksempel på deres samarbejde, hvor hun foreslog Ghita Nørby (Virkner) til rollen som Maude Varnæs og Kirsten Rolffes (Schwartz) til rollen som Elisabeth Friis. Ballings respons var, at begge skuespillere var fremragende og skulle have en hovedrolle, men han byttede om på Nørgaards forslag – Ghita Nørby blev Elisabeth, og Kirsten Rolffes blev Maude. Denne anekdote illustrerer den omhyggelighed og gensidige respekt, der prægede samarbejdet mellem de kreative kræfter bag serien, og hvordan selv små beslutninger kunne have stor betydning for det endelige resultat.

Produktionen: Fra Film til Folkets Eje

Produktionen af Matador var en stor og dyr affære for sin tid. Serien blev oprindeligt optaget på 16 mm film, et format der gav et bestemt visuelt udtryk. Hvert afsnit kostede omkring en million kroner at producere, hvilket var et betydeligt beløb i slutningen af 1970'erne. Denne omkostning var en kilde til diskussion, blandt andet i Radiorådet, og internt i DR var der også spændinger. Matador var den hidtil største produktion, der blev produceret eksternt hos Nordisk Film frem for af DR's egne folk. Denne produktionsform var dengang usædvanlig og skabte en vis usikkerhed omkring seriens fremtid.

Usikkerheden betød, at man i starten kun producerede seks afsnit ad gangen. Forfatterne vidste simpelthen ikke, om serien ville fortsætte ud over de første seks afsnit. Dette er årsagen til, at afsnit 6, 12 og 18 hver især har en mere afsluttende karakter eller en form for klimaks; de var tænkt som potentielle slutninger, hvis serien ikke blev forlænget. Heldigvis for publikum og for dansk tv-historie besluttede man at fortsætte, og serien endte med at tælle 24 afsnit.

En interessant detalje ved produktionen er valget af lokationer. Selvom Korsbæk er en fiktiv by, blev mange udendørsscener optaget i virkelige omgivelser. Blandt andet fungerede Gedser Station som kulisse for Korsbæk Station, et sted der for mange Matador-fans er blevet et stykke levende historie.

Restaureringen: Et Nyt Liv i HD

Årtier efter sin premiere fik Matador et nyt liv gennem en omfattende digital restaurering. I 2017 blev første afsnit af en restaureret udgave i HD sendt på DR1. Processen involverede at indskanne den originale 16 mm film og rense den digitalt. Dette arbejde blev udført af Nordisk Film ShortCut i tæt samarbejde med Peter Klitgaard, der var cheffotograf under den originale indspilning. Klitgaards medvirken sikrede, at den nye udgave bevarede instruktør Erik Ballings oprindelige udtryk og stemning.

Restaureringen medførte også en tilpasning til moderne tv-skærme. Negativet blev beskåret anderledes (14:9) end det oprindelige 4:3-format. Dette betyder, at der nu er smallere sorte bjælker i siderne på mange skærme, da en større del af billedet i top og bund er beskåret. Til gengæld kan seerne nu se dele af billedet i siderne, som tidligere var skåret væk i 4:3-formatet. Denne tekniske opdatering har gjort det muligt for nye generationer at opleve serien i en visuelt forbedret kvalitet, der stadig respekterer det originale håndværk.

En Succes Uden Sidestykke

Matador blev hurtigt en enorm succes hos publikum. Allerede ved den første udsendelse fra 1978 til 1982 tog seerne serien til sig. Men det var ved genudsendelserne, at serien for alvor cementerede sin status som et nationalt fænomen. Ved genudsendelsen i 1986 blev et enkelt afsnit set af hele 3,6 millioner seere. Dette er stadig det højeste seertal, der nogensinde er målt i Danmark, et vidnesbyrd om seriens unikke evne til at samle nationen foran skærmen. Selv i senere genudsendelser, længe efter DR ikke længere var den eneste danske tv-kanal, trak serien stadig over en million seere per afsnit, hvilket er en bedrift i sig selv.

Seriens popularitet rakte også ud over Danmarks grænser. Den er blevet solgt til en lang række lande, hvor den ligeledes har fundet et publikum. På hjemmemarkedet har Matador også slået rekorder uden for tv-visninger. Da serien udkom på dvd i 2001, blev den en fænomenal succes. Der er solgt over 3 millioner eksemplarer af dvd-udgaverne (primo 2011), hvilket gør Matador til den bedst sælgende dvd i Danmark nogensinde. I 2013 udkom en opdateret dvd-udgave, og i 2017 en nyrestaureret version på blu-ray, hvilket vidner om en fortsat stor efterspørgsel.

Matadors kulturelle betydning er uomtvistelig. I 2006 blev serien som et af 15 værker i kategorien 'film' inkluderet i Kulturministeriets Kulturkanon. Udvalgets begrundelse beskrev Matador som "uomgængelig", "den største danske filmfortælling, der til dato er lavet", og "en unik præstation". Denne anerkendelse understreger seriens varige værdi og dens placering som et centralt værk i dansk kulturhistorie.

Matador i Populærkulturen

Seriens dybe indvirkning på seerne har også manifesteret sig på mere personlige måder. Flere skuespillere har berettet om møder med seere, der var så engagerede i seriens handling og karakterer, at de havde svært ved at skelne mellem fiktion og virkelighed. For eksempel oplevede skuespilleren John Martinus, der spillede den nazistiske figur Holger Jørgensen, at blive spyttet på af en mand på gaden. Ligeledes oplevede skuespilleren Holger Juul Hansen, der portrætterede Mads Skjern, at blive overfuset af en kvinde på grund af sin karakters utroskab. Disse anekdoter vidner om, hvor levende og virkelige karaktererne og deres handlinger føltes for publikum, og hvor dybt serien rørte ved folks følelser.

De 24 Afsnit: En Rejse Gennem Tiden

Matador består af i alt 24 afsnit, der hver især dækker en bestemt periode i Korsbæks historie. Hvert afsnit er en brik i det store puslespil, der tilsammen tegner et billede af en by og et land i forandring. Desværre giver den foreliggende information ikke navne på alle 24 afsnit, men vi ved, at det 24. og sidste afsnit bærer titlen "New Look".

Afsnit 24, "New Look", er skrevet af Lise Nørgaard og instrueret af Erik Balling. Dette afsnit afslutter mange af seriens handlingsforløb. Vi følger blandt andet Mads Skjern, der vender hjem fra en forretningsrejse til Amerika med store ideer og planer. Han forsøger at inddrage sin søn, Daniel Skjern, i forretningen, men Daniel har andre drømme; han vil hellere til Paris for at designe tøj, til Mads' store skuffelse. Mads tilbyder i stedet stillingen til Agnes Jensen, der kun accepterer mod at få en andel af aktierne i virksomheden. Afsnittet rummer også et dramatisk opgør, da Daniel vender hjem fra Paris med sin "ven" Francois. Mads opdager, at hans søn er homoseksuel, og slår hånden af ham, hvilket fører til, at Ingeborg, Mads' kone, forlader ham med børnene i raseri.

Samtidig følger vi Lauritz Jensen, der stiller op til Folketinget, men ikke bliver valgt ind. Hans skuffelse mildnes dog, da hans kone, Agnes Jensen, tilbyder ham at overtage hendes maskinskrivningsbureau. Afsnittet kulminerer med, at Ingeborg vender hjem til Mads, og sammen deltager de ved Varnæs' sølvbryllup, en begivenhed der symbolsk samler seriens to centrale familier i en form for afslutning, selvom spændingerne under overfladen stadig anes.

Hvorfor Navnet Matador?

Et spørgsmål mange stiller, er hvorfor serien fik titlen Matador. Desværre giver den tilgængelige information ikke et direkte svar på dette specifikke spørgsmål. Titlen er dog ofte blevet tolket som en reference til Mads Skjerns rolle som den ambitiøse forretningsmand, der kæmper sig op og bliver en 'matador' inden for sin branche, eller måske som en metafor for spillet om magt og position i samfundet, som serien så levende skildrer.

Ofte Stillede Spørgsmål om Matador

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om den populære serie:

Hvem skabte Matador?
Idéen og manuskriptredaktionen var af Lise Nørgaard. Erik Balling instruerede serien, som blev produceret af Nordisk Film for DR. Manuskriptet blev skrevet af Lise Nørgaard, Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen, med musik af Bent Fabricius-Bjerre.

Hvor mange afsnit er der i Matador?
Der er i alt 24 afsnit af Matador.

Er Matador blevet restaureret?
Ja, Matador er blevet digitalt restaureret i HD. Denne version blev sendt første gang i 2017 og er baseret på indscanning af den originale 16 mm film.

Hvorfor kender vi ikke navnet på alle 24 afsnit?
Den specifikt tilgængelige information nævner kun navnet på det sidste afsnit, "New Look". Information om navnene på alle afsnit er ikke inkluderet i kildematerialet.

Hvorfor er Matador så populær?
Matadors popularitet skyldes mange faktorer: de stærke karakterer, de dygtige skuespillere, det detaljerede og troværdige tidsbillede, de universelle temaer som ambition, kærlighed, svig og sociale forskelle, samt seriens evne til at underholde og give stof til eftertanke. Den er blevet et fælles referencepunkt i dansk kultur.

Matador står tilbage som et mesterværk i dansk tv-historie. Fra idéen opstod hos Lise Nørgaard, over Erik Ballings instruktion og de mange talentfulde skuespilleres indsats, til den enorme modtagelse hos publikum og den vedvarende kulturelle betydning, er Matador en historie om et projekt, der lykkedes ud over alle forventninger og skabte et stykke Danmarkshistorie på film.

Kunne du lide 'Matador: Historien Bag Danmarks Elskede Serie'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.