2 år ago
APA-formatet, der er udviklet af American Psychological Association, er en udbredt standard for akademisk skrivning, især inden for adfærdsvidenskab og samfundsvidenskab. At følge APA-retningslinjerne sikrer klarhed, konsistens og professionel præsentation af dit arbejde, samtidig med at det korrekt anerkender de kilder, du bruger. Denne guide vil introducere dig til de vigtigste elementer i APA-formatet baseret på den seneste 7. udgave af publikationsmanualen.

En af de primære fordele ved at bruge APA-format er, at det giver en ensartet struktur for akademiske papirer. Dette gør det lettere for læsere at finde information og forstå forfatterens argumenter og metoder. Det er et system designet til at facilitere kommunikation af forskningsresultater på en præcis og objektiv måde.
Hvad er APA-format?
APA står for American Psychological Association. Deres publikationsmanual giver retningslinjer for, hvordan akademiske papirer skal struktureres, formateres og skrives, herunder hvordan man citerer kilder. Standarden er designet til at fremme klar og præcis kommunikation og bruges bredt inden for områder som psykologi, sociologi, økonomi og andre samfundsvidenskabelige og adfærdsvidenskabelige discipliner.
Grundlæggende formatering af dit papir
De grundlæggende formateringsregler i APA er designet til at gøre dit papir letlæseligt. Alle dele af dit papir skal følge disse retningslinjer:
- Dobbelt mellemrum: Hele teksten, inklusive resumé, brødtekst, overskrifter, tabeller, figurer og referenceliste, skal have dobbelt mellemrum.
- Margener: Brug en tomme (ca. 2,54 cm) margener på alle fire sider (top, bund, venstre, højre).
- Skrifttype: Den 7. udgave anbefaler flere læsevenlige skrifttyper, herunder 12-punkts Times New Roman, 11-punkts Calibri, 11-punkts Arial, 10-punkts Lucida Sans Unicode, 11-punkts Georgia og 10-punkts Computer Modern. Vælg én skrifttype og brug den konsekvent.
- Sideantal: Alle sider, startende med forsiden, skal nummereres i øverste højre hjørne.
- Indrykning: Første linje i hvert nyt afsnit i brødteksten skal indrykkes med en halv tomme (ca. 1,27 cm). Tabeller og figurer kan have varierende indrykning.
- Mellemrum efter tegnsætning: Brug ét mellemrum efter de fleste tegnsætningsmærker, herunder punktum i slutningen af en sætning. Selvom to mellemrum tidligere var standard, anbefaler 7. udgave nu konsekvent ét mellemrum.
Disse grundlæggende regler danner fundamentet for et korrekt formateret APA-papir og bidrager til papirets generelle læselighed.
Papirets struktur
Et typisk APA-papir til studerende inkluderer ofte følgende sektioner:
Forside (Title Page)
Forsiden er den første side og indeholder vigtig information om dit papir. For studenteropgaver skal forsiden indeholde:
- Papirets titel (centreret, fed, ca. 3-4 linjer fra toppen)
- Forfatterens navn (dit navn)
- Institutionel tilknytning (f.eks. din skoles navn)
- Kursusnummer og titel
- Instruktørens navn
- Afleveringsdato
Titlen skal være præcis og beskrivende uden unødvendige ord. Alle elementer på forsiden skal være dobbeltspacet.
Resumé (Abstract)
Et resumé er en kort, præcis opsummering af dit papirs hovedpunkter. Det er typisk mindre end 250 ord og placeres på en separat side efter forsiden. Selvom resuméer er standard for papirer indsendt til publikation, er de normalt ikke krævet for studenteropgaver, medmindre din underviser specifikt beder om det. Hvis et resumé inkluderes, skal ordet "Abstract" centreres og fedes øverst på siden, og selve resuméteksten følger uden indrykning.
Brødtekst (Body)
Brødteksten starter på en ny side efter forsiden (eller resuméet, hvis inkluderet). Titlen på papiret gentages (centreret, fed) øverst på siden, lige før den indledende paragraf. Brødteksten er opdelt i sektioner, der typisk inkluderer:
- Introduktion: Præsenterer emnet, baggrunden og formålet med din forskning eller analyse. Her formuleres typisk også din hypotese eller forskningsspørgsmål.
- Metode (hvis relevant): Beskriver detaljeret, hvordan studiet blev udført (deltagere, materialer, procedure).
- Resultater (hvis relevant): Opsummerer de indsamlede data, ofte ved brug af tabeller og figurer.
- Diskussion: Analyserer og fortolker resultaterne, diskuterer deres implikationer, sammenligner dem med tidligere forskning, og nævner studiets begrænsninger og forslag til fremtidig forskning.
Hver af disse sektioner starter typisk med en overskrift formateret efter APA-reglerne.
Overskrifter og underoverskrifter
APA bruger et hierarkisk system med fem niveauer af overskrifter til at organisere papirets sektioner. Korrekt brug af overskrifter hjælper læseren med at følge din argumentation og finde specifik information. Her er formateringen for hvert niveau:
| Niveau | Formatering | Eksempel |
|---|---|---|
| 1 | Centreret, Fed, Titelformatering (Store og små bogstaver) | Metode |
| 2 | Venstrejusteret, Fed, Titelformatering (Store og små bogstaver) | Deltagere |
| 3 | Venstrejusteret, Fed, Kursiv, Titelformatering (Store og små bogstaver) | Procedure |
| 4 | Indrykket, Fed, Titelformatering (Store og små bogstaver), Afsluttes med punktum. Teksten starter på samme linje efter punktum. | Materialer. |
| 5 | Indrykket, Fed, Kursiv, Titelformatering (Store og små bogstaver), Afsluttes med punktum. Teksten starter på samme linje efter punktum. | Dataanalyse. |
Brug kun det antal niveauer, du har brug for til at strukturere dit papir logisk. Hvis du kun har én hovedsektion (f.eks. Diskussion i en litteraturgennemgang), behøver du måske kun Niveau 1 overskrifter. Hvis du har undersektioner inden for hovedsektionerne, bruger du Niveau 2, 3 osv. Husk at alle overskrifter skal være dobbeltspacet.

Tabeller og figurer
Tabeller og figurer (grafik, diagrammer, billeder) bruges til at præsentere data og information på en visuelt overskuelig måde, der supplerer teksten. De skal kun inkluderes, hvis de gør informationen lettere at forstå, end hvis den blot blev beskrevet i teksten.
- Nummerering: Tabeller og figurer nummereres separat i den rækkefølge, de nævnes i teksten (f.eks. Tabel 1, Tabel 2, Figur 1, Figur 2).
- Titel: Hver tabel og figur skal have et klart og beskrivende nummer og titel. Tabelnummeret og titlen placeres over tabellen, mens figurnummeret og titlen placeres over figuren. Nummeret er fed, titlen er kursiv og på linjen nedenunder.
- Note: En note under tabellen eller figuren kan bruges til at give yderligere forklaringer, definitioner af symboler eller angive kilden, hvis den er genbrugt eller tilpasset. Noten starter med ordet "Note." (kursiv og punktum).
- Format: Tabeller bruger typisk kun vandrette linjer. Figurer kan variere, men skal være tydelige og letforståelige.
- Placering: Tabeller og figurer kan placeres i teksten umiddelbart efter, de nævnes, eller samles i slutningen af papiret efter referencelisten.
Sørg for at henvise til alle tabeller og figurer i din tekst og forklar kort deres hovedbudskab.
Skrivestil og sprog
APA-stilen lægger vægt på klar, præcis og objektiv skrivning. Undgå slang, uformelt sprog og unødvendig "fyld".
- Verbumstider: Brug fortid eller perfektum til at beskrive procedurer og resultater (f.eks. "Vi testede...", "Deltagerne besvarede..."). Brug nutid til at diskutere konklusioner, implikationer og etablerede fakta (f.eks. "Resultaterne indikerer...", "Forskning viser...").
- Reducer bias: Brug sprog, der er fri for bias relateret til køn, race, etnicitet, alder, handicap, seksuel orientering osv. Sæt personen først (f.eks. "patienter med diabetes" i stedet for "diabetiske patienter"). Brug bredere, inkluderende termer (f.eks. "deltagere" i stedet for snævre aldersgrupper). Brug "de" som et kønsneutralt entalspronomen, hvis personens køn er ukendt eller irrelevant. Vær opmærksom på terminologi og undgå at bruge ord, der kan opfattes som nedsættende.
- Stavekontrol: Selvom dette afhænger af sproget, anbefaler APA for amerikansk engelsk at bruge Merriam-Webster's Collegiate Dictionary. For dansk tekst, brug standard dansk retskrivning.
- Forkortelser: Brug forkortelser sparsomt. Hvis en forkortelse ikke er standard (f.eks. AIDS, USA) eller bruges mindre end tre gange, bør den skrives helt ud hver gang. Ved første brug af en ikke-standard forkortelse, skriv den helt ud efterfulgt af forkortelsen i parentes (f.eks. korttidshukommelse (KTH)). Brug ikke punktummer i forkortelser (f.eks. APA, USA).
En god APA-skrivestil er direkte og koncis, og formidler information effektivt.
Tal og tegnsætning
APA har specifikke regler for brug af tal og visse tegnsætningstegn.
- Tal: Generelt skrives tal under 10 ud som ord (f.eks. syv deltagere), mens tal 10 og derover skrives som cifre (f.eks. 14 forsøg). Der er undtagelser: Brug altid cifre, når tallet er en del af en tabel eller figur, efterfølges af en måleenhed (f.eks. 5 cm, 8 kg), repræsenterer tid, alder eller datoer (f.eks. 8:08, 6-årige, 4. maj), er en del af en matematisk ligning, eller refererer til en side eller et afsnit (f.eks. side 7). Tal, der starter en sætning, skal skrives ud (f.eks. Halvfems procent...), selvom det ofte er bedre at omformulere sætningen.
- Mellemrum efter punktum: Som nævnt tidligere, brug ét mellemrum efter et punktum i slutningen af en sætning. Dette gælder også efter kolon og semikolon.
- Kommaer: Brug Oxford-kommaet (serielt komma). Det er kommaet før 'og' eller 'eller' i en opremsning med tre eller flere elementer (f.eks. æbler, bananer, og pærer).
- Apostroffer: Brug apostroffer korrekt for at angive ejefald. For ental navneord, tilføj "'s" (f.eks. Jans bil). For flertal navneord, der ender på 's', tilføj kun apostroffen efter 's' (f.eks. studerendes bøger).
- Tankestreger: Em-dash (—) bruges til at markere en pause eller en indskudt bemærkning. Der er ingen mellemrum omkring em-dashet. En-dash (–) bruges i sammensatte adjektiver (f.eks. 12-årig) og til at angive intervaller (f.eks. siderne 90–108). Der er ingen mellemrum omkring en-dashet.
Kilder: Referencer og In-text citations
Korrekt kildehenvisning er afgørende for at undgå plagiat og give læseren mulighed for at finde dine kilder. APA-stil bruger to relaterede systemer:
- In-text citations (henvisninger i teksten): Korte henvisninger i parentes eller som en del af sætningen, der angiver forfatteren og året for kilden, når du citerer, parafraserer eller refererer til en kilde i din tekst.
- Referenceliste (References): En komplet liste over alle de kilder, du har henvist til i din tekst. Denne liste placeres på en separat side i slutningen af dit papir. Hver kilde i teksten skal have en tilsvarende fuld reference i referencelisten, og omvendt.
In-text citations
De mest almindelige former er:
- Parentetisk: Forfatterens efternavn og årstal i parentes efter informationen (f.eks. (Smith, 2020)).
- Narrativ: Forfatterens efternavn nævnes i selve sætningen, efterfulgt af årstallet i parentes (f.eks. Ifølge Smith (2020)...).
Ved kilder med to forfattere nævnes begge efternavne (f.eks. (Smith & Johnson, 2021) eller Ifølge Smith og Johnson (2021)...). Ved kilder med tre eller flere forfattere nævnes kun den første forfatters efternavn efterfulgt af "et al." (f.eks. (Wong et al., 2022) eller Ifølge Wong et al. (2022)...).
Referenceliste
Referencelisten starter på en ny side efter brødteksten (og eventuelle tabeller/figurer). Titlen "References" (fed og centreret) står øverst på siden. Hver reference skal:
- Starte med forfatterens efternavn og initialer.
- Inkludere udgivelsesår i parentes.
- Inkludere titlen på kilden (formateringen afhænger af kildetypen, f.eks. kursiv for bogtitler).
- Inkludere publikationsinformation (f.eks. tidsskriftnavn og volumen/nummer for artikler, udgiver for bøger).
- Inkludere en URL eller DOI (Digital Object Identifier) for online kilder.
Alle referencer skal listes i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn og have dobbelt mellemrum. Hver reference skal have en "hængende indrykning" (hanging indent), hvor den første linje starter ved margen, og efterfølgende linjer er indrykket en halv tomme.

Citere blogs i APA?
APA-manualen indeholder detaljerede retningslinjer for, hvordan man citerer en lang række forskellige kildetyper, herunder online kilder som websider, online artikler, og videoer. Den information, der er stillet til rådighed for denne artikel, specificerer dog ikke det specifikke format for at citere en blogpost i APA-stil. Generelt for online kilder vil man inkludere forfatteren (eller skærmnavn/organisation), datoen for indlægget, titlen på indlægget, navnet på bloggen/websiden og den direkte URL til indlægget. For det præcise format for blogindlæg i APA 7. udgave, anbefales det at konsultere den officielle APA Publication Manual eller APA's officielle hjemmeside.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om APA-format:
Hvad bruges APA-format primært til?
APA-format bruges primært inden for adfærdsvidenskab og samfundsvidenskab, herunder psykologi, sociologi, og økonomi, til akademiske papirer og publikationer.
Hvilken udgave af APA-manualen er den nyeste?
Den nyeste udgave er den 7. udgave, udgivet i 2020.
Hvad er forskellen på en reference og en in-text citation?
En in-text citation er en kort henvisning i selve teksten (typisk forfatter og år), der angiver, at du bruger information fra en kilde. En reference er den fulde, detaljerede information om kilden, der findes i referencelisten i slutningen af papiret.
Er running heads (sidehoveder med forkortet titel) påkrævet for studenteropgaver i APA 7. udgave?
Nej, running heads er ikke længere påkrævet for studenteropgaver i 7. udgave, medmindre underviseren specifikt beder om det. Kun sideantallet er påkrævet i øverste højre hjørne.
At mestre APA-formatet kan virke overvældende i starten, men ved at fokusere på de grundlæggende principper for formatering, struktur og kildehenvisning kan du præsentere dit akademiske arbejde på en klar, konsistent og professionel måde. Husk, at præcision og konsistens er nøglen til succesfuld APA-formatering.
Kunne du lide 'Mestrer APA-format: Din guide til akademisk skrivning'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
