7 år ago
Amarone della Valpolicella er mere end bare en vin; det er et symbol på Valpolicella-regionens vinfremstillingsekspertise i Italien. Kendt for sin dybe, rige smag og robuste karakter, adskiller Amarone sig fra andre vine gennem en helt unik proces kaldet Appassimento. Denne metode involverer tørring af druerne, primært Corvina, Rondinella, Corvinone og andre lokale veronesiske sorter, hvilket koncentrerer sukker, farve og aromaer. Resultatet er en fyldig vin med et typisk højere alkoholindhold. Appassimento-processen, regionens ideelle klima og den omhyggelige udvælgelse af druer er afgørende for at producere denne vin af høj kvalitet.

- Historien og Traditionen Bag Amarone
- Valpolicellas Terroir og Druesorter
- Høst- og Tørreprocessen (Appassimento)
- Vinfremstillingsteknikker og Lagring
- Smagning og Anbefalede Parringer
- Opbevaring og Servering af Amarone
- Hvad er det, der gør Amarone så speciel?
- Hvorfor er Amarone dyr?
- Forskellige Typer af Valpolicella Vine
- Ofte Stillede Spørgsmål om Amarone
- Konklusion
Historien og Traditionen Bag Amarone
Historien om Amarone er fascinerende og strækker sig helt tilbage til det 4. århundrede e.Kr. Historikeren Cassiodorus skrev dengang om en 'vintermost, druernes kolde blod', der blev produceret i områderne omkring Verona. Denne most blev opnået ved at presse druer, der var blevet dehydreret i månedsvis, hængt fra spærene i husene. Tørring af frugt var en metode, de gamle brugte for altid at have den tilgængelig, selv i de koldeste måneder. Vores forfædre havde indset, at presning af disse tørrede druer kunne producere en tyk og sukkerkoncentreret most, som spontane gærsvampe havde svært ved at omdanne fuldstændigt til alkohol. Resultatet af denne delvise gæring var en sød vin kaldet Recioto.
Den vigtige tradition med appassimento har varet i århundreder, hvilket afspejles i, at selv de første Amarone-vine blev mærket 'Recioto Amarone' eller 'Recioto Amaro'. Det var i 1950'erne, at den første totale omdannelse af sukker til alkohol fandt sted i historiske kældre. Ved at bruge de samme tørrede Valpolicella-druer opnåede man en vin med en tør og mere alkoholisk smag – kort sagt en 'bitter' vin sammenlignet med den søde Recioto. Dette resultat var ikke tilfældigt, men skyldtes den teknologiske udvikling, der gjorde det muligt at udvælge gærfamilier, der var mere effektive til at fuldføre gæringen. En særegenhed ved Valpolicella-vine, herunder Amarone, er, at de er en blend – en forening af forskellige sorter vinificeret separat og derefter samlet for at skabe den harmoniske helhed, vi finder i glasset.
Valpolicellas Terroir og Druesorter
Klimaet og jorden i Valpolicella er ideelle til vindyrkning. Regionen, der ligger i bakkerne nord for Verona, nyder godt af milde temperaturer og en jord, der dels er ler, dels kalksten, rig på mineraler. Disse karakteristika skaber perfekte betingelser for dyrkning af druer bestemt til produktion af fine vine som Amarone.
De druesorter, der anvendes i Amarone, er specificeret i produktionsreglerne. Blandingen skal indeholde sorter fra Corvina, Corvinone og Rondinella vinstokke. Ud over disse kan 13 andre mindre, indfødte sorter anvendes. Hver af disse sorter bidrager med specifikke karakteristika, der skaber det smagsmæssige kalejdoskop, som er Amarones sjæl. Nogle producenter bruger f.eks. Oseleta og overvejer genindførelsen af andre historiske druesorter. Traditionelt dyrkes indfødte Valpolicella-sorter, herunder Corvina i Novare-varianten, en højt selekteret klon. Vinstokstræningssystemet, der ofte anvendes, er Guyot.
Høst- og Tørreprocessen (Appassimento)
Produktionsprocessen for Amarone er det, der gør den unik. Det starter med høsten: drueklaserne skæres fra vinstokkene og lægges en efter en i kasser. Manuel høst i vinmarken gør det muligt at vurdere druernes modenhed og deres perfekte sundhed. I kælderen placeres klaserne side om side på 'arelle' – de traditionelle måtter lavet af bambusrør – i et enkelt lag. Bambusrørene lader luften filtrere igennem og tillader fugten i druerne langsomt at fordampe.
Tørreprocessen starter her og foregår som en skånsom og gradvis tørring af druerne i et gammelt og helt naturligt miljø, hvor den eneste temperaturkontrol sker ved at åbne eller lukke de små vinduer i tørrerummet. Under tørreprocessen mister druerne op til 40% af deres vægt i vand. Dette koncentrerer sukker, farvestoffer, tanniner og frem for alt aromaer. Der sker også mange kemiske ændringer mellem disse elementer, der danner nye forbindelser, som ikke findes i friske druer, såsom glycerin – et stof, der giver vinen den silkeagtige, elegante tekstur, vi alle elsker. At gå gennem frugtkælderen i månederne med druetørring er en uforglemmelig oplevelse: synet af arelle fyldt med druer, arrangeret i pæne kolonner på træstøtter bygget for over 100 år siden, får en til at indse, hvor meget denne vin er et resultat af håndværk. Samtidig invaderer den varme luft, imprægneret med de overtalende dufte af tørret frugt, ens lugtesans og varsler de dejlige aromaer, vi vil finde i glasset.
Vinfremstillingsteknikker og Lagring
På det rette tidspunkt er druerne klar til at blive presset. Den opnåede most er rig på sukker, og gæringen er meget langsom og foregår ved lav temperatur. Dette er en meget delikat fase, der kræver stor omhu og finesse fra ønologernes side for at bevare integriteten af de fineste aromaer og den fløjlsagtige smag. Den resulterende vin modnes derefter i store slaviske egetræsfade, som det traditionelt er gjort. Det store fad udsætter vinen for meget lav iltning, hvilket resulterer i en lagringsproces, der gør det muligt for vinen at udvikle sig langsomt og gradvist. Igen, i produktionen af Amarone, er tålmodighed uundværlig; man kunne sige, at det ud over druerne er den grundlæggende ingrediens i produktionen af denne vin.
Amarone bærer to specifikationer: Classico og Riserva. Betegnelsen Classico stammer fra produktionsområdet – den mest historiske del af Valpolicella. Betegnelsen Riserva indikerer derimod, at Amarone er lagret i mindst 48 måneder i kælderen, før den frigives til salg, hvorimod Amarone Classico-reglerne angiver et minimum på 24 måneder. Fra høst til salg tilbringer en Amarone Riserva ofte mindst 66 måneder i fade, ud over et minimum på 6 måneder i flasken. Denne lange modning gør den i stand til at udvikle sig efter salg på en meget langsom og lineær måde og bevare fremragende organoleptiske egenskaber i flere årtier, hvis flasken opbevares korrekt.
Smagning og Anbefalede Parringer
Når Amarone della Valpolicella Classico Riserva frigives, præsenterer den sig ofte med en meget tæt rubinfarve, hvorfra søde fornemmelser af kirsebær, mørke krydderier og en delikat fornemmelse af visne røde roser dukker op. Smagen er kraftig, men afbalanceret, med bløde tanniner, der er godt integreret, og hvor alkohol og syre er i balance. Det er dog måske med årenes gang i flasken, at Amarone viser sit potentiale og sin evne til at modstå tidens udfordring. Hvilen i flasken giver større blidhed til dens stærke karakter, hvilket tillader finessen af små bær, de sødere noter af pibetobak og de pirrende toner af lyserød peber at dukke op i en raffineret slurk, næsten uhåndgribelig i sin silkebløde tannin og understøttet af en friskhed, der dvæler ved mentolerede minder og frugtens saftighed.

I den veronesiske køkkentradition parres Amarone med tilberedte og intenst smagsfulde retter, der modvirker vinens styrke. Vildt, langtidstilberedt i en pande, er en fremragende match. En hjorte- eller rådyrsgryde, eller en pandestegt hare, tilbyder den stærke, krydrede aroma, der passer meget godt til Amarones aromatiske vedholdenhed. En interessant parring findes i Pellegrino Artusis manual fra 1891, hvor han foreslår opskriften på 'Cinghiale Dolce-Forte' – vildsvin tilberedt med en sød-sur blanding indeholdende rosiner, hakket mørk chokolade, pinjekerner og kandiseret citrusfrugt. Amarone er også et fremragende akkompagnement til oste med medium og lang modning, så længe de er ret bløde og ikke for pikante, da overdreven pikanthed ville forstærke vinens alkoholiske fornemmelse.
Opbevaring og Servering af Amarone
Amarone er en vin, der kan opbevares i mange år, forudsat at den er i det rette miljø. For opbevaring af Amarone gælder de samme regler som for alle rødvine, der involverer temperatur, fugtighed, lyspåvirkning, bevægelse og flaskens placering.
Temperatur er den vigtigste faktor ved flaskelagring af en Amarone. Den ideelle temperatur er 11°C til 16°C. Vigtigere end den præcise temperatur er det at opretholde en konstant temperatur. Svingende og hurtigt skiftende temperaturer kan hurtigt ødelægge vine og tillade luft at trænge ind i flasken. Kælderen eller opbevaringsrummets temperatur bør kun ændre sig få grader i løbet af året.
Fugtighed er også vigtig. Et fugtighedsniveau på 50% til 70% vil holde korkproppen på din Amarone fugtig og korrekt forseglet i flasken.
Selvom Amarone-flasker generelt er lavet af mørkt glas, bør man undgå direkte lyspåvirkning. Fuldstændigt mørke er ideelt ved lagring af vin. Hvis dette ikke er muligt, bør flaskerne placeres i pap- eller trækasser eller i det mindste dækkes med et klæde.
Amarone, især hvis det er en god en, er altid forseglet med naturlig kork og bør opbevares liggende på siden eller i en vinkel, der tillader vinen at være i kontakt med korken. Dette forhindrer korken i at tørre ud og hjælper med at opretholde en tæt forsegling.
En gennemsnitlig Amarone kan holde sig 10-15 år i en kælder. Hvis den ikke opbevares perfekt, vil dette sandsynligvis forkorte lagringstiden, men hvis du planlægger at drikke den inden for få år, burde det være fint.
Hvor længe kan man gemme en flaske Amarone i kælderen?
Det siges ofte, at man kan glemme en flaske Amarone i kælderen. Det er sandt, at Amarone er en af de vine, der kan lagres længst, men ikke alle Amarone kan lagres på samme måde.
Den generelle regel er, at jo længere en Amarone er lagret på fad, jo længere kan den lagres i en kælder efter aftapning.

Med de nye DOCG-regler for Amarone er det nu muligt for producenter at frigive en Amarone på markedet efter 2 års lagring på fad. For at opnå kortere modningstid skal vinproducenter bruge franske ristede egetræsbarriques, som med deres lille volumen/overflade-forhold sikrer en hurtigere iltning. Dette hjælper med at forkorte modningstiden, men det forkorter også Amarones lagringstid.
En Amarone, der er lagret 2 år på barriques, bør normalt ikke opbevares i kælderen i mere end 8-10 år. Det er meget sandsynligt, at din Amarone stadig vil være fremragende selv efter denne periode, men hvis du ikke vil risikere det, er det bedre at respektere denne grænse.
Amarone, der lagres i større fade i længere tid, især dem, der lagres i store uristede egetræsfade, kan opbevares i kælderen i længere tid, 15-20 år for at være på den sikre side, men sandsynligvis mere. Der findes vingårde i Valpolicella, der stadig bruger traditionelle vinfremstillingsteknikker, som stadig har årgange fra 1960'erne til salg, og de skulle efter sigende være fremragende. Disse årgange blev lagret 10 år i gigantiske egetræsfade. I dag er der ikke vingårde, der lagrer deres vine så længe. Ikke desto mindre kan Amarone fra de få vingårde, der stadig lagrer vin i 5-6 år på fad, let opbevares i en kælder i op til 30 år.
Derfor er det vigtigt at vide, hvordan vinen er fremstillet, når du planlægger, hvor længe du vil opbevare din flaske Amarone i kælderen. Årgangen er også vigtig for at vurdere, hvor længe du kan opbevare flasken i kælderen. Ikke alle årgange har samme lagringspotentiale.
Hvornår er det bedst at drikke en Amarone?
Når du køber en flaske Amarone, er den generelt klar til at drikke. Hvis du har taget den med hjem fra Italien, er det normalt bedre at lade den hvile under passende opbevaringsforhold i mindst et par uger eller bedre, et par måneder, før du åbner den. Temperaturvariationer og rystelser forårsaget af en flyrejse stresser vinen meget. At komme sig over jetlag tager længere tid for en vin end for et menneske.
Selvom du kan drikke en Amarone kort efter køb, er Amarone en type vin, der bliver bedre, jo længere den forbliver i kælderen, modnes, blødgøres og udvikler tertiære og mere komplekse smagsnuancer. Mens en ung Amarone normalt udtrykker aromaer af tørrede frugter, tørrede blomster og søde krydderier med bløde, men tilstedeværende tanniner, vil en længere lagret Amarone blive blødere og blødere og udvikle mere mærkbare og komplekse aromaer af mørk chokolade, tobak, kaffe og læder.
En endnu længere lagret Amarone vil fortsætte med at udvikle sig og udvikle aromaer, som moderne ganer måske ikke værdsætter, hvis de ikke er vant til så langtidslagrede vine. En vin, der er lagret i 30 år eller mere, vil også blive ekstremt delikat, og du bliver nødt til at drikke den inden for få timer efter åbning, fordi oxidationen vil være meget hurtig.
Tag venligst disse faktorer i betragtning, når du beslutter, hvor længe du vil lade din flaske Amarone ligge i kælderen.
Hvor lang tid før jeg skal drikke en Amarone, skal jeg åbne flasken?
Det siges ofte, at man skal beregne en time for hvert års lagring i flasken, når man overvejer, hvor tidligt man skal åbne en flaske vin, før man drikker den. Det betyder, at man for eksempel for en Amarone fra 1959 (sandsynligvis den ældste drikkelige årgang på markedet) skulle åbne flasken næsten to dage før middagen.

Det er naturligvis ikke nødvendigt med så lang en iltningstid. Generelt burde 2-3 timer være nok.
Overvej også, hvor dejligt det kan være at værdsætte udviklingen af en vin, efter at du har åbnet flasken under et måltid, hvordan den gradvist begynder at udtrykke sine dufte og aromaer, efterhånden som du fortsætter med at hælde den op.
At hælde små mængder Amarone op ad gangen i et passende bredt glas og hvirvle det et par gange vil også hjælpe iltningsprocessen.
Skal jeg bruge en dekanter, når jeg serverer en Amarone?
Amarone, især dem, der er lagret i mange år på fad, er meget stabile vine. Efter gæringen forbliver Amarone i rustfrie ståltanke i få måneder, hvor den falder til ro, før den overføres til fade, hvor den ligger i 2 til 6 år. Når den aftappes, er Amarone perfekt klar, og det er meget usædvanligt at finde bundfald i flaskerne selv efter mange år.
Selvom brugen af en dekanter kan hjælpe med at reducere iltningstiden, er det absolut ikke altid nødvendigt for Amarone.
Hvad er Amarones serveringstemperatur?
Temperatur er en af de vigtigste ting at tage i betragtning, når man serverer vin. Den forkerte temperatur kan dramatisk påvirke opfattelsen af din drik. Traditionelle vinserveringsregler siger, at jo mere krop og struktur en vin har, jo højere serveringstemperatur bør den have. Ifølge disse regler bør Amarones serveringstemperatur være den samme som for fyldigere rødvine, i et område mellem 18°C og 20°C.
Dette gælder generelt, men det skal siges, at der også er andre faktorer, der bør tages i betragtning, når man serverer en Amarone. Højere temperaturer forstærker dufte og aromaer, men gør også alkohol mere mærkbar. Moderne Amarone har tendens til at være meget kraftfulde, med et højt alkoholindhold, ofte over 16%, og meget krop og struktur. Hvis du serverer en flaske i den høje ende af området ved 20°C, og tager rum- og glastemperaturer i betragtning, vil vinen ved slutningen af dit måltid være ret varm, hvilket resulterer i, at den føles tung og trættende. Det er bedre at servere Amarone i den lavere ende af området, selv en eller to grader lavere, så du får vinen ved den rette temperatur til at nyde den det meste af dit måltid. Amarone er en ret blød vin, og med en lidt lavere temperatur er der normalt ingen risiko for at forstærke tanninerne overdrevent. Desuden, hvis du synes, vinen er for kold, kan du nemt og hurtigt varme den op ved at holde glasset i dine hænder. At køle den ned midt under et måltid er lidt mere kompliceret, og på mange restauranter har tjenerne tendens til at se ned på dig, hvis du beder om en isspand til at køle en vin som Amarone ned.
Hvad er det, der gør Amarone så speciel?
Amarone har et velfortjent ry for sin kraft. Det er trods alt ikke ualmindeligt at finde flasker, der overstiger 15,5% alkohol og nærmer sig 16% eller mere. Men de bedste eksempler handler om meget mere end blot ren styrke: De er lagdelte, dybt komplekse rødvine, der er uløseligt knyttet til det land, hvor deres druer dyrkes. På grund af den usædvanlige teknik, der anvendes i deres produktion, har disse vine evnen til at fremvise et helt andet aspekt af både sorterne i blandingen og det terroir, hvor deres rødder er plantet.
Amarone er en grundigt unik vin ikke kun i Italien, men i hele verden. Der findes naturligvis andre vine, der produceres ved hjælp af druetørrings- eller appassimento-metoden, men Amarone samler de unikke karakteristika fra sine forskellige Valpolicella-terroirs og karakteren af sine hoveddruesorter for at resultere i en vin, der er ulig nogen anden. Når den er bedst, er Amarone lige så nuanceret, som den er kraftfuld.

Amarone er også en bemærkelsesværdigt lagringsdygtig vin. Ikke alle eksempler er beregnet til at blive lagt i en kælder i årtier, og skiftende forbrugerpræferencer betyder, at der er masser af flasker, der absolut kan nydes på kort sigt, men Amarone er stadig en kategori med en overvægt af producenter, hvis bedste vine kan fortsætte med at forbedre sig i årtier.
Hvorfor er Amarone dyr?
Amarones pris skyldes primært dens særlige fremstillingsproces: appassimento og fadlagring. Ved appassimento mister druerne op til 40% vand. Sammenlignet med vine lavet på friske druer betyder det meget mindre vin for den samme mængde druer. For at blive mærket som Amarone skal vinen lavet på tørrede druer lagre minimum to år på fad. Inklusive tørretid, gæring og flaskelagring vil investeringen i at producere Amarone først være tjent hjem efter tre år. Denne tid afspejles også i den endelige pris. Og de bedste Amarone, der ligger længere på fad (5-8 år for de bedste riservas), vil koste endnu mere.
Som ethvert produkt vil populariteten af et bestemt mærke også have en effekt på den endelige pris, ikke nødvendigvis forbundet med produktionsomkostninger og kvalitet, og dette er en generel markedsregel. Jo mere forbrugerne er villige til at betale for et bestemt mærke eller en særlig eftertragtet årgang af Amarone, jo mere vil producenterne opkræve for det.
Forskellige Typer af Valpolicella Vine
Valpolicella-regionen producerer fire hovedtyper af vin, der alle stammer fra de samme druesorter (primært Corvina, Corvinone, Rondinella), men fremstillet med forskellige metoder:
| Vin Type | Fremstillingsmetode | Karakteristika |
|---|---|---|
| Valpolicella | Standard gæring af friske druer. | Lettere krop, frugtig, typisk ung. |
| Valpolicella Ripasso | Valpolicella vin refermenteres med skindene fra Amarone-produktionen. | Mellem krop, mere kompleks end almindelig Valpolicella, noter af tørret frugt. |
| Amarone della Valpolicella | Fremstillet af tørrede druer (Appassimento). | Fyldig, rig, høj alkohol, intense aromaer af tørret frugt, chokolade, krydderier. |
| Recioto della Valpolicella | Fremstillet af tørrede druer (Appassimento), men gæringen stoppes tidligt. | Sød dessertvin, intens frugtsmag. |
Amarone della Valpolicella Classico og Amarone della Valpolicella Riserva er yderligere distinktioner inden for Amarone-kategorien, primært baseret på geografisk oprindelse inden for Classico-området og længden af lagring, hvor Riserva kræver markant længere modning.
Ofte Stillede Spørgsmål om Amarone
Er Amarone en region?
Nej, Amarone er ikke navnet på en vinproducerende region, som det er tilfældet for vine som Chianti eller Bordeaux, hvor vinens navn og regionen er den samme. Amarone er en af de vine, faktisk den vigtigste, der produceres i en vinproducerende region kaldet Valpolicella, i provinsen Verona, Italien. Det korrekte navn for Amarone er faktisk Amarone della Valpolicella.
Nej, Amarone er ikke navnet på en druesort, som det er tilfældet for vine opkaldt efter de druer, de er lavet af (f.eks. Sauvignon Blanc, Merlot). Amarone er lavet af en blanding af druesorter, der kun vokser i Valpolicella-regionen: primært Corvina, Rondinella og Molinara, men også Oseleta, Croatina, Negrara.
Hvad smager Amarone af?
Amarone er en rig vin med en fremtrædende tannin-struktur. Den dufter ofte, som om den vil være sød, med modne sorte og røde kirsebær, brombær, tørrede figner, rosiner, kaffenoter og chokolade, men den første slurk viser typisk det modsatte: Trods den modne, generøse frugt er Amarone en tør vin, og de søde forventninger fra duften resulterer ofte i en fængslende spænding, når den første slurk beviser det modsatte. Amarone kan også lagres i længere tid på fade, og afhængigt af træets karakter og alder kan søde krydderier som vanilje og kanel også være til stede, samt chokolade, kakaopulver og kaffe. Med alderen udvikler vinen mere komplekse, tertiære noter som læder, tobak og jordagtige toner.
Konklusion
Amarone della Valpolicella er en vin, der kræver tid og forståelse. Fra den gamle tradition for druetørring til den omhyggelige lagring og dens komplekse smagsprofil, repræsenterer Amarone et højdepunkt inden for italiensk vinfremstilling. Dens unikke karakter, dybde og evne til at udvikle sig over tid gør den til en eftertragtet vin for entusiaster verden over. Uanset om den nydes ung med sin kraftige frugt eller lagret med sine udviklede, nuancerede aromaer, tilbyder Amarone en uforglemmelig smagsoplevelse, der er dybt forankret i Valpolicellas rige historie og terroir.
Kunne du lide 'Amarone della Valpolicella: En Unik Vin'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
