Amagers Historie, Navn og Landskab

Amager, den tætbebyggede ø der udgør en væsentlig del af Storkøbenhavn, er et område rigt på historie og med et landskab i konstant forandring. Fra at være primært et lavtliggende landbrugsland er Amager i dag en dynamisk blanding af gamle bydele, nye urbane områder, store naturområder og vigtig infrastruktur som lufthavnen og Øresundsbroen. Men øens historie strækker sig langt tilbage, og selv navnet gemmer på spor af fortiden.

Hvorfor hedder Amager Amager?

Spørgsmålet om Amagers navn fører os tilbage til olddansk. Øen har fået sit navn efter sundet mellem Sjælland og Amager. I olddansk sprogbrug kendtes området som "Amikai". Dette navn var dannet af to elementer: "ami", et gammelt ord for netop sundet mellem Sjælland og Amager, og "haki", som betyder 'hage'. Navnet "Amikai" betegnede formentlig oprindelig Amagers sydspids, kendt som Aflandshage, i betydningen 'Amagerlandshage'. Navnet knytter altså øen tæt sammen med dens geografiske placering ved sundet og dens karakteristiske form i syd.

Amagers Geografi og Landskab

Geografisk set består Amager for størstedelen af lavtliggende, meget frugtbart land. Den højeste naturlige højde over havet findes i St. Magleby, hvor landet rejser sig til beskedne 8 meter. Selvom store dele af øen i dag er præget af bymæssig bebyggelse og fuldt integreret i Storkøbenhavn, findes der stadig områder med landbrug, skov og vigtige naturområder, især omkring Dragør og Tårnby. En betydelig del af Amager, næsten en tredjedel af øens samlede areal, udgøres af Kalvebod Fælled. Dette store område blev indvundet fra Øresund i 1930'erne og ligger stadig stort set ubenyttet hen uden bebyggelse eller opdyrkning, hvilket gør det til et unikt naturområde tæt på hovedstaden.

Kystlinjerne på Amager er varierede. Østkysten er præget af de populære strandparker Amager Strand og Kastrup Strandpark, samt Københavns Lufthavn og den hyggelige Dragør Havn. Syd-vestkysten er karakteriseret ved store eng-områder og beskyttende diger. Mod nord og vest afgrænses øen af kaj-arealer mod Københavns Havn og yderligere diger. En mindre kunstig halvø findes på østkysten ved Kastrup, skabt i forbindelse med Øresundsforbindelsens anlæggelse.

Urbanisering og Bydelene på Amager

Amagers boligmasse afspejler øens udvikling. Man finder tæt bymæssig karrebebyggelse i de ældre brokvarterer som Amagerbro, Islands Brygge (indre del), Christianshavn og Sundby. I områder som Kastrup og Tårnby dominerer boligblokke, mens parcelhuskvarterer er spredt over det sydlige Sundby, Kastrup/Tårnby og Dragør. De seneste 15-20 år har set en markant udvikling med nye, tætbebyggede bykvarterer som ydre Islands Brygge, området omkring Amager Strand/Strandlodsvej og ikke mindst Ørestad. Disse nye områder er skudt op på tidligere ubebyggede eller industriområder og har bidraget væsentligt til Amagers befolkningstilvækst. Fremtiden byder på yderligere udvikling, hvor områder som Papirøen, Kløverparken og Refshaleøen er udset til at blive omdannet til nye bydele.

Administrativt er Amager delt mellem tre kommuner: Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune. Den del af Amager, der hører under Københavns Kommune, er yderligere opdelt i bydelene Amager Øst, Amager Vest og Indre By (som inkluderer Christianshavn).

Spørgsmålet om Christianshavn

En vedvarende diskussion omhandler, hvorvidt Christianshavn reelt er en del af Amager. Geografisk set blev Christianshavn oprindeligt etableret på inddæmmet lavvandet område og sandbanker ud for middelalderbyens havn. Ligesom f.eks. Slotsholmen er det kunstigt skabt land. Historisk set var trafikken ind og ud af København og Christianshavn styret via Amagerport, hvilket knyttede området tæt til Amager.

I dag er Christianshavn adskilt fra Amager (og resten af København S) af sin for størstedelen bevarede voldgrav. Forbindelsen eksisterer primært via vejanlæg. Langebro, som vi kender den i dag, og den dæmning der erstattede de ældre befæstede broer ved Amagerport, forbinder områderne. Dog er Langebrogade på grund af trafikale hensyn en blind gade ind til Christianshavn, og den nyere Eliassons cirkelbro forbinder Amager Boulevard med 'Christiansbro'-området (på den tidligere Burmeister & Wain grund), men er primært for gående og cyklister. Christianshavn er i dag landfast med Amager på en lille strækning mellem Langebrogade og Langebro.

Kommunalt regner Københavns Kommune administrativt Christianshavn sammen med Indre By, hvilket understreger dets særstatus. Omvendt hører de to Christianshavnske sogne under Amagerbro Provsti i Folkekirken, som endda har kontor på Christianshavn. Denne dualitet i administrative og kirkelige tilhørsforhold, kombineret med den geografiske adskillelse via voldgraven og tilslutning via veje, betyder, at debatten om Christianshavns tilhørsforhold til Amager sandsynligvis vil fortsætte i lang tid fremover.

Forbindelser til Omverdenen

Amager er en central knudepunkt og er yderst godt forbundet med både Sjælland og Sverige. Øen er forbundet med Sjælland via hele ni broer samt en metrotunnel. Blandt de vigtigste forbindelser finder man Knippelsbro, Langebro, Sjællandsbroen og Kalvebodbroerne. Hertil kommer en unavngivet jernbane- og cykelbro, Bryggebroen, Inderhavnsbroen og Lille Langebro. Københavns Metro er ført i tunnel fra Sjælland til Christianshavn. Ud over forbindelserne til Sjælland er Amager også porten til Sverige via den imponerende Øresundsbroen, der strækker sig fra Kastrup til Lernacken sydvest for Malmø. Om sommeren suppleres forbindelserne med en cykelfærge mellem Dragør og Limhamn, ligesom Havnebussen i Københavns havneløb også forbinder Amager med Sjælland.

Landvindingen - Amagers Skiftende Kystlinje

En stor del af Amagers nuværende areal er et resultat af omfattende landindvindinger gennem tiden. Under Anden Verdenskrig blev store dele af det lavvandede område kendt som Kalveboderne, eller "Kallebod Strand", inddæmmet. Denne inddæmning var så omfattende, at der i dag kun resterer en smal sejlrende ud mod Sjællandsbroen, primært fungerende som overløb ved højvande. Det inddæmmede areal blev oprindeligt til det fredede naturområde Amager Fælled, ofte omtalt som "Københavns grønne lunge".

I 1995 besluttede et flertal i Københavns Borgerrepræsentation at byggemodne og udstykke en del af den fredede fælled til det, der skulle blive til Ørestaden. Formålet var at finansiere etableringen af Metroens første etape. Denne beslutning har ført til en omfattende urbanisering af dele af Vestamager, selvom det at bygge på dette indvundne land er dyrere end andre steder i Københavnsområdet. Ud over Ørestaden omfatter de anlagte dele af området i dag også Amager Fælled Park, Bella Center-området, Øresundsmotorvejen og jernbanen mod Tårnby, Lufthavnen og Sverige. Status for resten af naturområdet på Amager Fælled er fortsat genstand for diskussion.

Andre eksempler på landindvinding inkluderer den kunstige halvø ved Kastrup, der blev anlagt i 1990'erne i forbindelse med Øresundsforbindelsen. Anlægget af Amager Strandpark har også øget øens areal. Havneområdet, Prøvestenen og Refshaleøen på den nordlige østkyst er ligeledes områder, der tidligere var en del af Øresund. Helt tilbage i 1600-tallet blev Christianshavn og Holmen også bygget i farvandet mellem Københavns Havn og Amagers nordlige kyst.

Historiske Noter

Amagers historie er rig på interessante begivenheder. En af de mest kendte er indvandringen af nederlandske bønder i 1521, inviteret af Christian 2. Deres formål var at dyrke grøntsager til dronning Elisabeth. Nyere forskning antyder, at disse indvandrere i Store Magleby kom fra forskellige steder i de daværende Nederlande. Øens ældste kirke, Tårnby Kirke, er et vidnesbyrd om en længere historie, og vejen dertil bærer i dag navnet Englandsvej.

I Struenseetiden blev Amager Landevej anlagt som øens nye trafikale rygrad, løbende fra Amagerport i nord til Maglebyerne og Dragør i syd. I forbindelse med indlemmelsen af Sundbyerne Kommune i Københavns Kommune omkring år 1900 blev mange veje omdøbt for at undgå navnedubletter, ofte med geografiske navne. Sundbyernes del af Amager Landevej blev omdøbt til Amagerbrogade, selvom betegnelsen "Sundbyerne" eller "København S" stadig bruges om dette brokvarter. Udvidelsen af Kastrup Lufthavn omkring 1960 førte til nedlæggelsen af dele af Amager Landevej og Englandsvej, hvoraf sidstnævnte blev lagt i tunnel.

Amager har også haft en mindre flatterende fortid. Frem mod slutningen af 1960'erne var øen hjemsted for en rensestation for latrinspande, hvilket gav anledning til øgenavnet "Lorteøen".

Forskellige Områder på Amager

Man kan opdele Amager i forskellige typer af områder, der afspejler øens udvikling og karakter:

Ofte Stillede Spørgsmål om Amager

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om Amager baseret på øens historie og geografi:

Q: Hvorfor hedder Amager Amager?
A: Navnet stammer fra olddansk "Amikai", sammensat af "ami" (sundet mellem Sjælland og Amager) og "haki" (hage), sandsynligvis oprindeligt refererende til øens sydspids, Aflandshage.

Q: Er Christianshavn en del af Amager?
A: Dette er et ofte debatteret spørgsmål. Geografisk set er Christianshavn adskilt fra Amager af en voldgrav, selvom de er forbundet via veje og broer. Administrativt grupperes Christianshavn ofte med Indre By, men kirkeligt hører sognene under Amagerbro Provsti. Der findes argumenter for begge synspunkter.

Q: Hvordan er Amager forbundet med Sjælland?
A: Amager er forbundet med Sjælland via i alt ni broer (herunder Knippelsbro, Langebro, Sjællandsbroen, Kalvebodbroerne, Bryggebroen, Inderhavnsbroen og Lille Langebro), en metrotunnel samt havnebusser.

Q: Hvad er Kalvebod Fælled?
A: Kalvebod Fælled er et stort, ubebygget naturområde på den vestlige del af Amager. Det blev indvundet fra Øresund i 1930'erne og udgør næsten en tredjedel af øens areal.

Amager er en ø i rivende udvikling, der på fascinerende vis kombinerer historiske spor, store naturområder og moderne byliv. Fra de nederlandske bønders tid til nutidens Ørestad afspejler Amager Danmarks og Københavns udvikling.

Kunne du lide 'Amagers Historie, Navn og Landskab'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.