3 år ago
Spørgsmålet om, hvor længe den legendariske Greve af Monte Cristo, oprindeligt kendt som Edmond Dantès, sad fængslet, er centralt for Alexandre Dumas’ mesterværk. Denne periode i mørket er katalysatoren for hele hans forvandling fra en uskyldig, enfoldig sømand til den komplekse, hævngerrige figur, verden kom til at kende. Romanen, skrevet af Dumas og hans medarbejdere i årene 1844 til 1846, samtidig med den ligeledes berømte 'De tre musketerer', dykker dybt ned i konsekvenserne af svigt og uretfærdighed, og fængselsopholdet er hjertet af denne transformation.

Edmond Dantès' Skæbnesvangre Fængselstid
Den præcise tidsperiode, som Edmond Dantès tilbragte bag tremmer i det berygtede Château d'If, er en af de mest definerende detaljer i historien. Ifølge Alexandre Dumas' roman sad den uretfærdigt anklagede sømand femten år i fængsel. Denne lange periode i isolation og elendighed var afgørende for hans udvikling. Fra at være en naiv og godtroende ung mand, formet af sit simple liv som styrmand, blev han i fængslet hærdet, uddannet (takket være mødet med Abbé Faria) og fyldt med et brændende ønske om retfærdighed – eller snarere hævn.
Romanen skildrer denne forvandling som både betagende og til tider ujævn. Dumas' værk er blevet beskrevet som både en genistreg og et sjuskearbejde. Genialiteten ligger i det raffinerede plot omkring hævntogtet, hvor Greven indirekte rammer sine fjender. Dens galante kærlighedshistorie med håbløs adskillelse og bittert gensyn mellem Dantès og Mercédès gør den til et romantisk mesterværk.
Men med sit klichéprægede og gentagende sprog, der bidrager meget lidt til handlingens flow, og sine plotmæssige forgreninger, der fører ingen vegne hen, er romanen også mere monstrøs end meningsgivende. Selvom Dumas’ motto for alle sine prægtige romaner var action et amour – drama og kærlighed – er der ret beset meget lidt af begge i Greven af Monte Cristo, ifølge visse vurderinger.
Fra Bog til Skærm: Hvordan Filmatiseringer Tackler Fængslet
Den komplekse natur af Dumas' roman betyder, at filmatiseringer og serie-adaptioner ofte har foretaget justeringer. Mange har ryddet op i handlingens lange morads, tilsat mere action og gjort kærlighedshistorien mere dyb og tragisk. Nogle går endda så vidt som at lade de elskende få hinanden til sidst, hvilket afviger fra bogens mere nuancerede (og for nogle, bitre) skildring af forholdet mellem Dantès og Mercédès efter hans tilbagekomst.
Den flamboyante serie, kompetent iscenesat af Bille August, er et eksempel på en adaption, der strækker sig over otte afsnit og otte timer. Denne serie forsøger at inkludere næsten hele historien, selv elementer som det romerske karneval, som ofte skæres væk i andre filmatiseringer. Den skildrer også brugen af den optiske telegraf, som Greven benytter til at ruinere et af sine ofre, selvom serien ikke dykker dybere ned i forklaringen af denne før-elektriske kommunikationsform.
Seriens første del, der skildrer Dantès' uskyld, forræderi og den indledende fængsling, er optaget på Malta og beskrives som smuk, mindende om danske guldaldermalerier fra samme periode. Denne del, der fokuserer på fængselsopholdet, anses for at være den mest spændende i serien. Den uhyggelige skildring af opholdet i de skumle kassematter på fængselsøen, hvor Dantès tilbringer sine femten år, står som et centralt og stærkt element.
Nøglefigurer og Præstationer i Filmatiseringen
Fængselsopholdet er også defineret af mødet med andre skæbner. I Bille Augusts serie er mødet med munken Abbé Faria centralt. Abbé Faria, portrætteret med fine manerer af Jeremy Irons, leverer ifølge anmeldelsen seriens bedste skuespilpræstation. Det er Abbé Faria, der ikke kun afslører hemmeligheden om en skjult skat, men også uddanner Edmond Dantès i en bred vifte af emner, hvilket forbereder ham på hans fremtidige rolle som den kultiverede og beregnende Greve.
Sam Claflin spiller hovedrollen som Edmond Dantès/Greven af Monte Cristo. Han beskrives som udmærket i rollen som den gustne greve, men bedst som den stolte og enfoldige styrmand i seriens begyndelse, før fængslet ændrer ham for altid.
Overskurken Gérard de Villefort, spillet af danske Mikkel Boe Følsgaard, fremhæves for sin evne til at skule slesk og skurkagtigt – en essentiel del af karakteren, der var medvirkende til Dantès' fængsling.
Mercédès, spillet af franske Ana Girardot, beskrives som køn at skue, men anmelderen savner den traurige sensualitet, der kunne have gjort hende til handlingens sande tragedienne – en kvinde trofast i hjertet, selv svigtet af manden, hun elsker, som nu er opslugt af sin kolde hævn.
Paris som Scene for Hævnen
Efter flugten fra fængslet og transformationen til Greven af Monte Cristo, flytter handlingen sig til Paris. Her skal hævnen spises kold. Dog, i Bille Augusts serie, mister tempoet ifølge anmeldelsen noget af sin intensitet, når fokus skifter til de smukke interiører og gader i Paris. Selvom byen er smuk, og skuespillerne ligeledes smukke som påklædningsdukker, savnes noget af det dæmoniske, som romanens Paris besad – parvenuernes prægtige palæer, de gotiske gader og grandiose boulevarder.
At lade Paris' storslåede udseende spille en hovedrolle er på sin vis i overensstemmelse med bogens intention, men det gavner ikke nødvendigvis en film eller serie, der skal drives frem af raffineret handling inden for realistiske rammer. Romanen var oprindeligt en føljeton, der også kommenterede samtiden, herunder regimets korruption og rænker. Serien inkluderer disse elementer, men anmelderen bemærker, at "redelighed ofte rimer på kedelighed", hvilket kan være tilfældet her, og spændingskurven fra Dumas' originale værk savnes.
Roman vs. Serie: Nogle Forskelle Belyst af Anmeldelsen
Baseret på anmeldelsen kan vi opstille nogle forskelle mellem Alexandre Dumas' roman og Bille Augusts serie-adaption:
| Aspekt | Romanen (ifølge anmeldelsen) | Bille Augusts Serie (ifølge anmeldelsen) |
|---|---|---|
| Hævnens Natur | Raffineret, indirekte | Inkluderer elementer som optisk telegraf (uden forklaring) |
| Sprog/Stil | Til tider klichépræget, gentagende | Visuelt smuk (især fængselsdelen og Paris-interiører) |
| Handlingens Flow | Kan have plotmæssige forgreninger der fører ingen steder | Starter spændende (fængsel), mister tempo i Paris |
| Kærlighedshistorien (Dantès/Mercédès) | Håbløs adskillelse, bittert gensyn, tragisk | Gøres mere dyb/tragisk, lader de elskende få hinanden til sidst |
| Inklusion af Plotpunkter | Omfattende, inkluderer f.eks. romersk karneval | Inkluderer næsten hele historien, selv romersk karneval |
| Spændingskurve | Koglende, homerisk, karismatisk (savnes i serien) | Savner Dumas' spændingskurve, kan virke kedelig i dele |
| Fængselsopholdet | Centralt for transformationen | Uhyggelig og mest spændende del af serien |
Det er vigtigt at bemærke, at denne tabel er baseret udelukkende på de kommentarer, der er fremsat i den givne anmeldelse, og reflekterer anmelderens perspektiv på de to værker.
Ofte Stillede Spørgsmål om Greven af Monte Cristos Fængselstid
- Hvor mange år sad Edmond Dantès i fængsel?
- Edmond Dantès, hovedpersonen i 'Greven af Monte Cristo', sad femten år fængslet i Château d'If efter at være blevet uretmæssigt anklaget.
- Hvad hed fængslet, hvor Edmond Dantès sad?
- I Alexandre Dumas' roman sidder Edmond Dantès fængslet i det berygtede Château d'If.
- Hvem hjalp Edmond Dantès under hans fængselsophold?
- Under sit fængselsophold mødte Edmond Dantès munken Abbé Faria. Faria blev hans mentor, der uddannede ham og afslørede hemmeligheden om en stor skat, hvilket var afgørende for Dantès' transformation og fremtidige planer.
- Hvordan forandrede fængselstiden Edmond Dantès?
- De femten år i fængsel forvandlede den enfoldige og uskyldige sømand Edmond Dantès til den noble, kultiverede, men også kyniske og hævngerrige figur kendt som Greven af Monte Cristo. Opholdet gjorde ham hård og beregnende.
- Var fængselsopholdet realistisk skildret i Bille Augusts serie?
- Anmeldelsen beskriver seriens skildring af Dantès' fængselsophold i de skumle kassematter på fængselsøen som uhyggelig og seriens mest spændende del. Den er filmet på Malta og beskrives som smuk.
Fængselsopholdet på femten år er uden tvivl det mest formative element i historien om Greven af Monte Cristo. Det er den periode, der mejsler Edmond Dantès om fra en skibbruden sjæl til en mester i manipulation og hævn. Uanset om man læser romanen eller ser en af de mange filmatiseringer, står tiden i Château d'If som et monument over uretfærdighedens pris og den utrolige, men også farlige, kraft der opstår, når et menneske drives til det yderste.
Kunne du lide 'Hvor længe sad Greven af Monte Cristo i fængsel?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.
