Pensionistøkonomi: Hvor meget må du have?

Som folkepensionist åbner der sig muligheder for at modtage en række offentlige tilskud og personlige tillæg. Disse kan være en værdifuld hjælp til at få økonomien til at hænge sammen i hverdagen. Dog er det vigtigt at forstå, at din ret til disse ydelser ikke er automatisk. Den afhænger i høj grad af din personlige økonomiske situation – specifikt din indkomst ud over selve folkepensionen samt din formue. Det er en kompleks størrelse, hvor mange faktorer spiller ind.

Din økonomi vurderes ud fra flere parametre. En central del af vurderingen er din personlige tillægsprocent. Denne procent udregnes på baggrund af din indkomst, der ligger ud over din folkepension. Jo højere din øvrige indkomst er, desto lavere vil din tillægsprocent typisk være. Denne procentsats er afgørende for din berettigelse til visse tillæg. Derudover spiller din formue en direkte rolle for andre ydelser. Det betyder, at spørgsmålet om, hvor meget du må have i banken eller af anden formue, er yderst relevant, når du søger om støtte.

Tillægsprocenten og din formue: To nøgler til støtte

For at forstå din mulighed for at modtage tilskud er det essentielt at kende samspillet mellem din personlige tillægsprocent og din formue. Disse to faktorer bruges forskelligt, alt efter hvilket specifikt tilskud du søger.

For at være berettiget til både ældrecheck og helbredstillæg, skal din personlige tillægsprocent være over 0 pct. Udover dette indkomstkrav er der også en formuegrænse, som din formue ikke må overstige. I 2025 er denne formuegrænse fastsat til 103.100 kroner. Hvis din formue er højere end dette beløb, er du som udgangspunkt ikke berettiget til ældrecheck eller helbredstillæg, uanset din tillægsprocent (så længe den er over 0).

Andre tilskud har lempeligere regler, hvad angår formue. Ved beregning af varmetillæg og mediecheck er der ingen formuegrænse. Her er fokus primært på din personlige tillægsprocent. For at være berettiget til mediecheck skal din tillægsprocent endda være på 100 pct. Dette sikrer, at mediechecken går til de pensionister, hvis øvrige indkomst er lavest.

Boligydelse er et andet væsentligt tilskud, hvor både indkomst og formue spiller ind. Reglerne for boligydelse er mere nuancerede og tager højde for flere forhold, herunder huslejens størrelse og boligens areal. Din boligydelse kan blive påvirket negativt, hvis din formue er større end et bestemt beløb. I 2025 er dette beløb 1.011.700 kroner. Dette illustrerer, at selvom nogle ydelser har en relativt lav formuegrænse, kan en større formue også have betydning for andre typer af støtte.

Det er også vigtigt at bemærke, at din husstandssituation – altså om du lever alene eller bor sammen med en anden person – har betydning for beregningen af visse ydelser og tillægsprocenten. Reglerne kan variere afhængigt af, om du er enlig pensionist eller deler husstand med en ægtefælle eller samlever.

Ansøgningsprocessen for disse tilskud kræver, at du selv er aktiv. Du skal søge direkte hos Udbetaling Danmark eller din lokale kommune for at få vurderet din berettigelse til de enkelte ydelser.

De forskellige tillæg og tilskud forklaret

Der findes en række specifikke tillæg og tilskud, som du som folkepensionist kan have ret til, afhængigt af din økonomi og situation. Her gennemgås de mest almindelige:

Boligydelse

Boligydelse er et tilskud, der skal hjælpe med at dække en del af dine boligudgifter, typisk husleje. Berettigelsen afhænger af flere faktorer, herunder din indkomst, din formue, størrelsen på din husleje samt boligens størrelse. Reglerne er komplekse, men formuen over 1.011.700 kr. (2025) kan påvirke ydelsen.

Helbredstillæg

Dette tillæg ydes til dækning af visse udgifter til sundhed, som sygesikringen også giver tilskud til. Dette inkluderer for eksempel udgifter til medicin, tandlægebehandlinger og visse andre behandlinger. Som nævnt tidligere, har både din indkomst (via tillægsprocenten, skal være > 0%) og din formue (må ikke overstige 103.100 kr. i 2025) betydning for, om du kan få helbredstillæg, og hvor stort beløbet i så fald kan være. Der findes også et udvidet helbredstillæg, som kan søges til dækning af udgifter til briller, tandproteser og almindelig fodpleje.

Personligt tillæg

Personligt tillæg er en form for ekstra økonomisk støtte, der kan ydes, hvis dine økonomiske forhold vurderes at være særligt vanskelige. Dette kan for eksempel være i forbindelse med uforudsete store udgifter eller egenbetalinger, som er svære at klare med den almindelige pension og eventuelle andre tillæg. Eksempler kunne være en stor tandlægeregning, behov for nye briller eller andre uventede udgifter. Det er din kommune, der vurderer din situation og afgør, om du er berettiget til personligt tillæg, baseret på en individuel vurdering af dine økonomiske forhold.

Varmetillæg

Varmetillægget er designet til at hjælpe med udgifter til opvarmning af din bolig. Berettigelsen til varmetillæg afhænger primært af din personlige tillægsprocent. Her har din formue ingen betydning for, om du kan få tillægget. Størrelsen på dit varmeforbrug spiller naturligvis også ind på, hvor stort et varmetillæg du eventuelt kan modtage.

Mediecheck

Mediechecken er et fast beløb, der udbetales automatisk til folkepensionister (og førtidspensionister efter gamle regler), der opfylder betingelsen om en personlig tillægsprocent på 100 pct. Som ved varmetillægget har din formue ingen betydning for, om du modtager mediechecken. Den gives altså til dem med den laveste øvrige indkomst.

Ældrecheck

Ældrechecken er en årlig engangsudbetaling, som gives til folkepensionister, der opfylder specifikke betingelser. Betingelserne relaterer sig til både din indtægt og din likvide formue. For at være berettiget til ældrechecken må din likvide formue ikke overstige formuegrænsen på 103.100 kr. pr. 1. januar 2025. Derudover skal din personlige tillægsprocent være over 0 pct. Dette sikrer, at ældrechecken går til pensionister med begrænset både indkomst og likvide midler.

Ejendomsværdiskat og grundskyld for pensionister

Udover de nævnte tillæg og tilskud, der relaterer sig til indkomst og formue, er der også særlige regler for boligejere, der er pensionister, vedrørende ejendomsskatter.

Din ejendomsværdiskat reduceres automatisk, fra det tidspunkt du har nået folkepensionsalderen. Dette er ikke et tillæg, du skal søge om, men en automatisk nedsættelse. Nedsættelsens størrelse afhænger dog af din indkomst.

En anden mulighed er at søge om "indfrysning af din grundskyld". Dette kaldes også et pensionistlån. Denne ordning indebærer, at du stopper med at betale din grundskyld løbende. I stedet indefryses beløbet som et lån, der først skal betales tilbage samlet den dag, din bolig sælges. For at kunne indefryse grundskylden via dette pensionistlån skal der være friværdi i din bolig. I modsætning til mange andre ydelser har din indtægt og din formue ingen betydning for, om du kan benytte dig af denne mulighed for at indefryse grundskylden.

Det er også værd at bemærke, at du som boligejer, uanset om du er pensionist eller ej, generelt kan indefryse stigninger i både ejendomsværdiskat og grundskyld efter de gældende regler for alle boligejere. Pensionistlånet er en specifik ordning for pensionister vedrørende grundskyld.

Oversigt: Formuegrænser og krav for forskellige ydelser (2025)

*Bemærk: Oplysningerne om formuegrænser er for 2025, baseret på den tilgængelige information.

Ofte stillede spørgsmål om pensionistøkonomi og formue

Hvor meget må jeg have i banken for at få ældrecheck?

For at være berettiget til ældrechecken i 2025, må din likvide formue ikke overstige 103.100 kroner pr. 1. januar. Derudover skal din personlige tillægsprocent være over 0 pct.

Påvirker min formue min ret til varmetillæg?

Nej, din formue har ingen betydning for, om du kan få varmetillæg. Retten til varmetillæg afhænger af din personlige tillægsprocent og dit varmeforbrug.

Er der en formuegrænse for mediecheck?

Nej, der er ingen formuegrænse for mediechecken. Du modtager mediechecken automatisk, hvis din personlige tillægsprocent er 100 pct.

Kan jeg få helbredstillæg, hvis jeg har en stor opsparing?

Din formue har betydning for din ret til helbredstillæg. I 2025 må din formue ikke overstige 103.100 kroner for at være berettiget til helbredstillæg. Din personlige tillægsprocent skal desuden være over 0 pct.

Hvornår påvirker min formue min boligydelse?

Din formue kan påvirke din boligydelse, hvis den overstiger 1.011.700 kroner (2025). Boligydelsen afhænger dog også af din indkomst, husleje og boligens størrelse.

Påvirker min indtægt udover folkepensionen mine tillæg?

Ja, din indtægt udover folkepensionen omregnes til en personlig tillægsprocent. Denne procentsats har stor betydning for, om du kan få mange af tillæggene, herunder varmetillæg, mediecheck, ældrecheck og helbredstillæg.

Hvad tæller som formue?

Den præcise definition af formue kan variere lidt mellem de forskellige ydelser, men generelt omfatter det værdier som penge i banken, værdipapirer som aktier og obligationer, og visse andre større aktiver. For ældrechecken er det specifikt den likvide formue, der tæller.

Skal jeg selv søge om tillæggene?

Ja, med undtagelse af mediechecken, som udbetales automatisk ved 100% tillægsprocent, og den automatiske reduktion af ejendomsværdiskat, skal du selv søge om de forskellige tilskud og tillæg hos Udbetaling Danmark eller din kommune.

Planlægning af pensionisttilværelsen

Selvom fokus i denne artikel har været på, hvordan din nuværende indkomst og formue påvirker din ret til offentlige ydelser, er det også relevant at tænke fremad, hvis du endnu ikke er gået på pension. En god tommelfingerregel for pensionsopsparing er at stile efter at have en samlet indkomst som pensionist, der svarer til omkring 80 procent af den løn, du havde umiddelbart før pensionen. Tanken bag de 80 procent er, at visse udgifter typisk falder bort, når du stopper med at arbejde. Dette kan for eksempel være udgifter til arbejdsmarkedsbidrag, a-kasse og fagforening, samt udgifter til transport til og fra arbejde. Ved at opnå en indkomst på 80 procent kan du potentielt opretholde en lignende levestandard som før pensionen.

At nå dette mål kræver ofte aktiv pensionsopsparing. For at få et klart billede af, hvad du skal spare op for at leve det pensionsliv, du ønsker, kan online værktøjer som PensionsTjek være nyttige. Disse værktøjer tager højde for din individuelle livssituation – om du ejer bolig, har børn, er gift, osv. – samt forventninger til folkepension, ATP, lønudvikling og afkast på opsparing. Det anbefales at bruge sådanne værktøjer løbende gennem dit arbejdsliv og især ved større livsændringer, så du kan sikre, at du er på rette spor med din opsparing.

Søg rådgivning

Reglerne for pensionisttillæg og tilskud kan være komplekse, og din personlige situation er unik. Hvis du er i tvivl om dine muligheder, eller hvordan din indkomst og formue præcist påvirker din berettigelse til forskellige ydelser, er det altid en god idé at søge professionel rådgivning. Organisationer som Ældre Sagen tilbyder rådgivning om pensionistøkonomi og kan hjælpe dig med at få overblik over din situation og de muligheder, du har for at modtage støtte.

Kunne du lide 'Pensionistøkonomi: Hvor meget må du have?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.