3 år ago
Sorø Akademi er en institution med dybe rødder i dansk historie og uddannelse. I dag fungerer Sorø Akademis Skole som et alment gymnasium og er kendt for sin lange historie og status som Danmarks eneste tilbageværende statsskole. Skolen, der hører direkte under Ministeriet for Børn og Undervisning, huser omkring 620 elever, hvoraf cirka 140 har deres daglige gang og bopæl på skolens tilknyttede kostskole. Selvom eleverne normalt ikke bærer uniform i hverdagen, benyttes en særlig skoleblazer med skolens logo ved mere formelle og særlige anledninger, hvilket understreger skolens stolte traditioner.

Skolens drift og eksistens er tæt forbundet med Stiftelsen Sorø Akademi. Denne stiftelse er en erhvervsdrivende fond, der råder over et betydeligt landbrugsjord og skovareal – hele 4979 hektar. Stiftelsens primære formål er at drive Sorø Akademis Skole. Siden 1958 har dette været opnået ved, at stiftelsen stiller skolens bygninger vederlagsfrit til rådighed. Stiftelsen bidrager også til det offentlige liv ved at stille villaen "Villereden", med dens naturskønne udsigt over Sorø Sø, til fri benyttelse for den siddende undervisningsminister. Dette vidner om den tætte forbindelse mellem Akademiet og staten.
Skolens Ledelse og en Bemærkelsesværdig Sag
Sorø Akademis Skole ledes af en rektor, og i dag er Kristian Jakobsen rektor for skolen. Ledelsen på en statsskole som Sorø Akademi er underlagt Ministeriet for Børn og Undervisning, som fungerer som skolens øverste ledelse. Skolens bestyrelse består af 13 medlemmer, der er med til at sætte retningen for Akademiet.
En bemærkelsesværdig sag, der har berørt skolen og rektoratet, opstod i 2022. En kvindelig elev anklagede en mandlig elev for voldtægt. I denne situation valgte rektor Kristian Jakobsen at undlade at indgive en politianmeldelse og forsøgte i stedet selv at håndtere og løse konflikten internt. Dette førte til, at den kvindelige elev efterfølgende anlagde sag mod rektor. Sagen, der blev ført ved Julie Stage, resulterede i, at rektor blev frifundet. Baggrunden for frifindelsen var, at Undervisningsministeriet, som den øverste ledelse for statsskolen, ikke havde udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan rektor skulle agere i tilfælde af voldtægt mellem elever. Denne mangel på specifikke retningslinjer spillede en central rolle i sagens udfald.
Parallel hermed er den mandlige elev, der oprindeligt var anklaget for voldtægten, sidenhen blevet frifundet i denne sag. Omvendt er den kvindelige elev nu blevet tiltalt for falsk anmeldelse og for at have afgivet falsk vidnesbyrd i retten. Efterfølgende er rektor Kristian Jakobsen selv blevet sigtet. Sigtelsen drejer sig om grov forsømmelse og skødesløshed samt for at have handlet i strid med den lovbestemte underretningspligt i forbindelse med denne sag om voldtægt på skolen. Denne sag illustrerer de komplekse udfordringer, ledelsen på en stor institution som Sorø Akademi kan stå over for.
Traditionen Overskæring: Et Rites de Passage
Udover den daglige undervisning og ledelsesmæssige opgaver er Sorø Akademi også hjemsted for en række gamle og symbolske traditioner. En af de mest bemærkelsesværdige er "Overskæring". Denne tradition er meget gammel og foregår altid om aftenen. Selvom kernen i traditionen er bevaret, har dens præcise udførelse forandret sig gennem tiderne.
Den moderne udgave af Overskæring involverer skolens ældste elever, 3.g'erne, der mødes med rektor i Festsalen til fællessang. Efter sangen begiver de sig ud i et stemningsfuldt fakkeloptog. Optoget går mod Rævebakken, et område i skoven syd for Sorø. I spidsen for optoget bæres årets elevskabte Fugl Fønix. Når de ankommer til Rævebakken, tændes et stort bål. Ved flammerne synges der flere sange, og der holdes taler, der markerer overgangen og afslutningen på gymnasietiden. Kulminationen på ritualet er, at den medbragte Fugl Fønix, symbolet på genfødsel og afslutning, bliver lagt på bålet og brændt. Denne symbolske handling markerer afslutningen på et kapitel i elevernes liv.
Overskæring ligger fast i kalenderen: den afholdes altid torsdagen før Valborgsaften, som er den 30. april. Dette giver traditionen en fast plads i foråret, lige før studenterne for alvor påbegynder deres eksamensperiode.
Fra Vinterhuer til Fugl Fønix: Overskæring Gennem Tiden
Som mange gamle traditioner har Overskæring udviklet sig. Tidligere versioner af den soranske tradition var præget af andre symboler og handlinger, der afspejlede skolens daværende reglementer og elevkultur. I gamle dage, hvor der var uniformspligt på skolen, markerede 3.g'erne Overskæring ved at gå ud til Rævebakken og brænde deres sorte vinterhuer. Dette var en meget direkte og symbolsk handling, da huerne symboliserede den tid, de havde tilbragt på skolen, og ved at brænde dem, markerede de, at de nu var færdige med at bruge dem.
I andre perioder var det i stedet de gamle noter på papir, som eleverne havde samlet gennem deres skoletid, der blev brændt på bålet. Dette symboliserede afslutningen på det faglige arbejde og forberedelsen til et nyt liv efter skolen. En mere uformel, men ofte omtalt, del af de tidligere traditioner var bruddet på rygeforbuddet. Det var almindeligt, at eleverne røg cigarer som en del af fejringen, selvom dette var imod skolens regler. Der findes mange beretninger om elever, der blev utilpasse som følge af denne praksis.
Efter at Fugl Fønix (eller hvad der nu blev brændt) var gået op i flammer, og sangene var sunget, vendte eleverne i de tidligere tider tilbage til skolen. De skiftede fra vinteruniformen til deres hvide sommerhuer, hvilket yderligere symboliserede overgangen til en ny fase. Tilbage på skolen, ofte i Fratergården, ventede byens borgere for at se optoget. Her var der ofte fællessang mellem eleverne og byens indbyggere, hvilket understregede skolens rolle i lokalsamfundet.

Endnu tidligere havde man også tradition for at kreere fantasifulde dukker af lærerne, som blev taget med ud i skoven. Derudover havde man en usædvanlig tradition med at lægge uniformsknapper på jernbaneskinnerne, så de blev kørt flade af toget. Disse forskellige traditioner viser, hvordan Overskæring har tilpasset sig tiden, men altid har bevaret sin kerne som et overgangsritual for de afgående elever.
Sammenligning af Overskæring: Før og Nu
| Aspekt | Nu til dags | Tidligere traditioner |
|---|---|---|
| Hvad brændes? | Elevskabt Fugl Fønix | Sorte vinterhuer, gamle noter, lærerdukker (sjældnere) |
| Symbolik | Genfødsel, afslutning | Afslutning på uniformspligt/skoletid, brud med regler |
| Fremmøde | 3.g'erne, rektor | 3.g'erne (muligvis andre) |
| Optog | Fakkeloptog til Rævebakken | Optog til Rævebakken, retur til skolen |
| Efter bålet | Sange, taler | Sange, skift til sommerhuer, fællessang med byens borgere |
| Ekstra aktiviteter | Ingen nævnt | Cigar-rygning (brud på forbud), knapper på jernbaneskinner |
Soransk Samfund: Bevarelse af Båndene
Et andet vigtigt element i Sorø Akademis verden er Soransk Samfund. Dette samfund er elevforeningen for Sorø Akademis Skole og spiller en væsentlig rolle i at bevare båndene mellem tidligere elever, kendt som "Gammelsoranere". Foreningen, der blev stiftet i 1862, har i dag godt 1700 medlemmer. Soransk Samfund arrangerer en række begivenheder med det formål at støtte og bevare sammenholdet blandt Gammelsoranere.
Af selskabelige arrangementer kan nævnes Soransk Samfunds Årsfest, som afholdes hvert efterår på selve Sorø Akademi. Derudover arrangeres udflugter, foredrag og sportsarrangementer, der giver tidligere elever mulighed for at mødes og genopfriske bekendtskaber. En fast tradition er fejringen af Ludvig Holbergs fødselsdag den 3. december, hvor samfundet tager i Det Kongelige Teater. Dette understreger Akademiets historiske og kulturelle arv.
Soransk Samfund har også bidraget fysisk til fællesskabet ved at stå for opførelsen af kollegiet Soranernes Hus på Frederiksberg i København. Kollegiet har plads til 53 studerende, og Gammelsoranere har førsteret til at bo her. På 5. og øverste sal i bygningen ligger Hauerslevsalen, som fungerer som festsal for kollegiets beboere og som et mødested for Gammelsoranere. Her afholdes der frokost for alle Gammelsoranere den første torsdag i hver måned.
Udover arrangementer og fysiske rammer udgiver Soransk Samfund "Soranerbladet" og driver webstedet Soranerarkivet, som dokumenterer skolens historie og nutid. Samfundet støtter udgivelser af materiale vedrørende Sorø Akademi og administrerer flere legater, hvilket yderligere understreger dets engagement i at støtte både skolen og dens tidligere elever. Medlemskab af Soransk Samfund opnås automatisk ved eksamen fra Sorø Akademi, tidligere ansættelse som lærer eller medlemskab af Stiftelsen.
Ofte Stillede Spørgsmål om Sorø Akademi
Hvem er rektor på Sorø Akademi?
Den nuværende rektor på Sorø Akademis Skole er Kristian Jakobsen.
Hvad er traditionen Overskæring?
Overskæring er en gammel og traditionsrig ceremoni på Sorø Akademi, der markerer 3.g'ernes afslutning på gymnasietiden. I dag indebærer den et fakkeloptog til Rævebakken, hvor en elevskabt Fugl Fønix brændes på et bål, ledsaget af sang og taler. Traditionen har dog haft forskellige former gennem tiden, hvor man tidligere bl.a. brændte vinterhuer eller noter.
Hvornår foregår Overskæring?
Overskæring finder altid sted torsdagen før Valborgsaften, som er den 30. april.
Hvad er Sorø Akademis Skole?
Sorø Akademis Skole er et alment gymnasium i Sorø, der også driver en kostskole. Skolen er unik, da den er Danmarks eneste tilbageværende statsskole, hvilket betyder, at den hører direkte under Ministeriet for Børn og Undervisning.
Hvad er Stiftelsen Sorø Akademi?
Stiftelsen Sorø Akademi er en erhvervsdrivende fond, der ejer betydelige landbrugs- og skovarealer. Fondens formål er at støtte driften af Sorø Akademis Skole, primært ved at stille bygningerne vederlagsfrit til rådighed for skolen.
Kunne du lide 'Sorø Akademi: Rektor og Traditionen Overskæring'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.
