Ib Birkedal Hansens Skæbne

Ib Birkedal Hansen var en skikkelse, der indprentede sig i den danske historie med en mørk og frygtindgydende aura. Under Anden Verdenskrig opnåede han den tvivlsomme ære at være den højst placerede dansker inden for det berygtede tyske sikkerhedspoliti, Gestapo. Hans navn blev synonymt med brutalitet og forfølgelse af den danske modstandsbevægelse, og hans skæbne efter krigen afsluttede et liv præget af lovovertrædelser og vold.

Født i København i 1909, havde Ib Birkedal Hansen en opvækst, der førte ham gennem realeksamen og en periode som sømand. Hans tidlige voksenliv var dog præget af fiaskoer; en række forretningsforetagender slog fejl, og i 1939 kulminerede hans problemer med en dom på tre måneders betinget fængsel for bedrageri. Dette mønster af lovovertrædelser og fejlslagne forsøg på succes tegnede et billede af en mand på kant med samfundet, længe før krigen for alvor ændrede hans vej.

Vejen ind i Gestapo

Sommeren 1940 markerede et vendepunkt for Ib Birkedal Hansen. Han rejste til Tyskland, tilsyneladende i jagten på arbejde. Her opholdt han sig indtil 1943, og det var i denne periode, at han knyttede bånd til Gestapo. Han arbejdede for dem i Hamborg, hvilket gav ham den erfaring og de kontakter, der senere skulle blive fundamentet for hans rolle i Danmark.

Da han i 1943 vendte tilbage til København, trådte han ind i Gestapos tjeneste som tolk. Det varede dog ikke længe, før hans evner – eller snarere hans villighed til at gå længere end andre – blev bemærket. Ib Birkedal Hansen steg hurtigt i graderne inden for Gestapos struktur i den danske hovedstad. Han samlede en fast gruppe af medarbejdere omkring sig, en gruppe der snart blev kendt og frygtet under navnet Birkedalgruppen.

Birkedalgruppens Reign of Terror

Birkedalgruppens formål var krystalklart og uhyggeligt effektivt: at opspore, fange og afhøre medlemmer af den danske modstandsbevægelse. I mange tilfælde gik deres mandat endda videre til at dræbe modstandsfolk. Ib Birkedal Hansen var gruppens leder og den primære afhøringsleder. Det var her, hans sande brutalitet trådte frem. Han var ikke blot en passiv deltager, men en aktiv og systematisk udøver af vold og tortur.

Afhøringerne under Birkedals ledelse var berygtede. Han benyttede sig af systematiske og voldsomme metoder for at tvinge informationer ud af fangerne. Gruppens effektivitet, kombineret med dens ekstreme brutalitet, gjorde den til en af de mest frygtede enheder under Besættelsen. Modstandsfolk levede i konstant frygt for at falde i Birkedalgruppens hænder, velvidende om den tortur, der ventede dem.

Efter krigens afslutning og i forbindelse med opgøret med besættelsestidens forbrydelser, blev omfanget af Birkedalgruppens virke mere tydeligt. Skøn pegede på, at Birkedalgruppen havde været involveret i op mod 60% af alle anholdelser af danske modstandsfolk. Dette tal understreger gruppens centrale rolle i Gestapos kamp mod modstanden og omfanget af den lidelse, de forårsagede.

Flugt, Fangst og Retsopgør

Da befrielsen kom i maj 1945, var Ib Birkedal Hansen en af de mest eftersøgte mænd i Danmark. Han formåede at flygte og blev eftersøgt i hele Europa. Jagten varede i flere år, indtil han i 1947 blev pågrebet i Tyskland. Han var det sidste medlem af Birkedalgruppen, der stadig var på fri fod. Mange af hans medarbejdere var allerede blevet fanget og havde modtaget lange fængselsstraffe eller henrettelse som følge af retsopgøret.

Retsopgøret mod Birkedal var en sag af stor offentlig interesse. Under retssagen forsøgte han en strategi, der ikke var ualmindelig blandt tiltalte fra besættelsestiden: han påberåbte sig sindssyge i håbet om at opnå straffrihed. Denne påstand førte til en mentalobservation, der skulle vurdere hans mentale tilstand. Ib Birkedal Hansen blev anbragt på Vestre Fængsels Sygeafdeling under observationen.

Under opholdet i fængslet blev hans adfærd tiltagende ejendommelig. Med tiden bredte der sig en opfattelse af, at han faktisk var sindssyg. Vurderingen konkluderede dog samtidig, at hans sindssyge ikke havde været til stede på gerningstidspunktet, altså under krigen, da han begik sine forbrydelser. Man mente, at hans 'skuespil' for at fremstå sindssyg muligvis havde ført til en reel mental ubalance, men dette ændrede ikke på vurderingen af hans tilregnelighed under krigen. Han blev derfor fundet egnet til almindelig straf.

Dødsdommen og den Sidste Henrettelse

I 1948 faldt dommen: Ib Birkedal Hansen blev dødsdømt for sine forbrydelser under besættelsen. Dommen afspejlede alvoren af hans handlinger, hans brutale torturmetoder og hans centrale rolle i jagten på modstandsbevægelsen.

Den 20. juli 1950 blev Ib Birkedal Hansen ført til Henrettelsesskuret på Christianshavn. Her blev han henrettet ved skydning. Han blev den sidste person, der blev henrettet i Danmark som følge af retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Hans død markerede afslutningen på et kapitel i danmarkshistorien og et personligt liv, der var tæt forbundet med krigens mørkeste sider.

Ib Birkedal Hansen efterlod sig sin hustru, Lizzie Grethe, som han havde giftet sig med i 1943, og to børn. Hans historie forbliver en påmindelse om de svære valg, den brutalitet og de menneskelige tragedier, der udspillede sig under Besættelsen, og om det opgør, der fulgte efter krigens afslutning.

Ofte Stillede Spørgsmål om Ib Birkedal Hansen

Hvem var Ib Birkedal Hansen?
Ib Birkedal Hansen var en dansk mand, der under Anden Verdenskrig blev den højest placerede dansker i Gestapo i København. Han ledede en gruppe, der jagtede danske modstandsfolk, og var kendt for at bruge brutal tortur.

Hvad var Birkedalgruppen?
Birkedalgruppen var en enhed inden for Gestapo i København, ledet af Ib Birkedal Hansen. Gruppens opgave var at opspore, fange og afhøre (ofte under tortur) eller dræbe medlemmer af den danske modstandsbevægelse.

Hvorfor blev Ib Birkedal Hansen henrettet?
Han blev dømt til døden for sine krigsforbrydelser, herunder sin rolle i Gestapo, ledelse af Birkedalgruppen, og den systematiske brug af tortur mod danske modstandsfolk.

Hvornår og hvor blev han henrettet?
Ib Birkedal Hansen blev henrettet ved skydning den 20. juli 1950 i Henrettelsesskuret på Christianshavn i København.

Var Ib Birkedal Hansen sindssyg?
Under retsopgøret påberåbte han sig sindssyge. En mentalobservation konkluderede, at han ikke havde været sindssyg på gerningstidspunktet under krigen, selvom hans opførsel under observationen var blevet ejendommelig, muligvis som følge af hans forsøg på at simulere sindssyge.

Kunne du lide 'Ib Birkedal Hansens Skæbne'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.