I egen barm: Katherine Diez's Rå Fortælling

I en verden, hvor offentlige personer ofte navigerer i et minefelt af forventninger og kritik, træder Katherine Diez frem med sin egen version af historien i bogen ”I egen barm”. Udgivet af forlaget People’s (som har ændret navn fra People’s Press siden 2021), er dette værk Diez’ personlige beretning om en turbulent periode i hendes liv. Bogen lover et indblik i tiden op til den meget omtalte plagiatskandalen, det smertefulde brud med Adam Price, og hvad hun selv benævner som ”det store sammenbrud”. Det er en fortælling, der strækker sig fra de umiddelbare begivenheder omkring skandalen til tiden efter, hvor Diez angiveligt kæmper for at genfinde sig selv midt i stormen.

Men ”I egen barm” er mere end blot en redegørelse for de seneste års dramatik. Den dykker også ned i en dybere, mere sårbar historie – en ung kvindes fortælling om en barndom præget af kaos og misbrug hos tætte omsorgspersoner. Dette fundament af usikkerhed og smerte har ifølge bogen formet en livslang følelse af fremmedgørelse og en konstant kamp for at passe ind i verden omkring hende. På blot 180 sider er bogen yderst let at komme igennem rent sprogligt og omfangsmæssigt. Anmelderen fandt sig opslugt en tilfældig mandag aften, fordybet i læsningen i efterårsmørket med duften af chai og tonerne af Schubert i baggrunden. Allerede efter kort tid var næsten hundrede sider vendt, men trods den hurtige læsning, hang et spørgsmål i luften: ville bogen give den forklaring, anmelderen længtes efter?

En Rå Fortælling om Faldet

Kernen i ”I egen barm” udgøres naturligvis af de begivenheder, der har placeret Katherine Diez i offentlighedens søgelys. Bogen tager fat i den skandale, der rystede hendes image som anerkendt litteraturanmelder og influencer – plagiatskandalen. Diez deler sin version af tiden op til afsløringen og de umiddelbare konsekvenser. Heri flettes også beretningen om bruddet med den kendte kok og forfatter Adam Price, et forhold der tidligere havde fyldt meget i mediebilledet. Disse personlige og professionelle kriser kulminerer i det, hun beskriver som ”det store sammenbrud”. Dette sammenbrud skildres ikke kun som et enkeltstående øjeblik, men som en periode, hvor alt falder fra hinanden, og hvor den primære kamp bliver at overleve og forhindre et fuldstændigt tab af identitet og fodfæste i tilværelsen. Bogen giver læseren et indblik i den følelsesmæssige rutsjetur, som Diez oplevede under dette pres, og de tanker og følelser, der prægede hendes sind i denne svære tid. Det er en ærlig, omend subjektiv, skildring af et fald fra tinderne og den efterfølgende kamp for at finde vej i mørket.

Spor af en Vanskelig Barndom

For at give kontekst til det senere sammenbrud trækker Diez tråde tilbage til sin barndom. Hun beskriver en opvækst, der på ingen måde var let, men derimod præget af kaos og misbrug hos tætte omsorgspersoner. Disse tidlige oplevelser har ifølge Diez haft dybe og varige konsekvenser for hendes udvikling og selvforståelse. Fortællingen tegner et billede af et barn og en ung kvinde, der konstant følte sig anderledes, forkert og fremmedgjort. En grundlæggende følelse af ikke at høre til eller kunne passe ind har fulgt hende gennem livet. Denne baggrundshistorie er central for at forstå de mekanismer og sårbarheder, som Diez senere kæmper med, og som bogen udforsker i relation til hendes voksne livs udfordringer. Det er en smertefuld erkendelse af, hvordan fortidens traumer kan kaste lange skygger ind i nutiden og forme en persons kamp for identitet og accept.

Tomhed, Anerkendelse og Selvdestruktion

Et centralt tema, der gentages flere gange i bogen, er en dyb og altfortærende følelse af tomhed. Diez beskriver denne indre tomhed som en konstant kamp, en følelse hun har forsøgt at håndtere gennem det meste af sit liv. I sin ungdom og senere som voksen har hun anvendt det, hun selv kalder ”modbydelige selvdestruktive metoder” for at cope med denne følelse. Disse metoder har ofte bestået i en intens jagt på anerkendelse udefra. Behovet for ekstern validering har til tider været så overvældende, at det har ført til impulsiv adfærd, hvor konsekvenserne ikke er blevet ordentligt overvejet. Diez erkender, at manglen på konsekvensberegning generelt er et stort problem for hende. Hendes impulsivitet har særligt været drevet af en dyb angst for at blive efterladt alene med sin indre tomhed. Bogen giver et ærligt, omend ufuldstændigt, billede af denne cyklus af smerte, jagt på lindring og de skadelige handlinger, der er fulgt med i bestræbelserne på at udfylde det indre tomrum. Det er en sårbar indrømmelse af personlige svagheder og de destruktive mønstre, der kan opstå i kampen mod indre dæmoner.

Kærlighedens Stormfulde Højder

Midt i beretningen om sammenbrud og indre kamp, beskriver Diez også øjeblikke af intens følelse, særligt i relation til forelskelse. Hun skildrer på en måde, som anmelderen finder smuk, de stormfulde højder, som hendes forelskelser har taget. Dette gælder især hendes forhold til både Adam Price og, kortvarigt, Dan Jørgensen. Disse beskrivelser er ifølge anmelderen så smertefuldt portrætteret, at det næsten minder om Goethes klassiker, ”Den unge Werthers lidelser”, dog med et moderne, råt tvist, der antydes med en ”knivspids coke”. Disse passager står i kontrast til bogens mere prosaiske sprog og giver et glimt af de passionerede, men også kaotiske, følelser, der har præget Diez’ kærlighedsliv. Det er en påmindelse om, at selv midt i personlige kriser og indre tomhed, kan intense følelser af forelskelse og kærlighed blomstre, omend på en turbulent og potentielt destruktiv måde.

En Kamp Mod Spiseforstyrrelse

Et andet dybt personligt og rørende afsnit i bogen omhandler Diez’ kamp med en spiseforstyrrelse i ungdommen. Hun beskriver, hvordan denne forstyrrelse var altopslugende og dominerede hendes liv i den periode. Hvad der gør denne del af fortællingen særlig bemærkelsesværdig, er måden, den er beskrevet på. Diez reflekterer retrospektivt over sin spiseforstyrrelse med en modenhed og indsigt, der kun kan komme med tiden og refleksion. Anmelderen fremhæver, at det sjældent høres fra et førstepersonsperspektiv beskrevet så reflekteret og hjerteskærende. Disse passager giver et sjældent indblik i de indre kampe, der udspiller sig for en person ramt af en spiseforstyrrelse, og den smerte og isolation, det medfører. Det er en vigtig del af Diez’ historie, der belyser en sårbarhed og en kamp, som mange kan relatere til, og som bidrager til forståelsen af de dybere lag i hendes personlighed og historie.

Struktur og Stil: En Kvik Læsning, Men Rodet

Rent strukturelt kan ”I egen barm” være noget udfordrende at navigere i. Bogen følger ikke et tydeligt, kronologisk handlingsforløb i klassisk forstand. I stedet er den opdelt i kapitler og dateringer, hvilket giver den karakter af rodede dagsbogsnotater. Denne form gør bogen let at læse i små bidder, men skaber samtidig en fragmenteret læseoplevelse, hvor tidsspring og manglende sammenhæng kan forvirre. Selve skrivestilen er heller ikke den ”smukke purple prose”, som mange, der har fulgt Diez på Instagram, har været fortryllet af. I stedet er sproget ganske let forståeligt, ligetil og hverdagsagtigt. Denne mere direkte stil kan ses som et bevidst valg for at fremstå autentisk, men for dem, der forventede den velformulerede æstetik fra hendes sociale medier, kan det være en skuffelse. Anmelderen peger på, at tidsspringene, den manglende struktur og de interne modsigelser i værket vidner om en meget forhastet produktionsproces. Dette er ifølge anmelderen ærgerligt, da der potentielt lå et smukt værk gemt i materialet, hvis det var blevet bearbejdet mere grundigt. Bogen føles på mange måder som en umiddelbar reaktion på de begivenheder, den beskriver, snarere end en dybdegående, bearbejdet refleksion.

Hvem Er Katherine Diez Virkelig?

På trods af, at Katherine Diez i bogen indleder med at proklamere, at dette er ”hendes egne ord, og hendes egen fortælling” – et budskab der også blev gentaget i interviews, som for eksempel på P1’s Genstart – sidder anmelderen paradoksalt nok tilbage med en endnu større følelse af, at vedkommende ikke aner, hvem Katherine Diez i virkeligheden er. Bogen, der skulle afsløre sandheden, efterlader snarere et indtryk af en person i dyb forvirring. Anmelderen går endda så vidt som at tvivle på, om Diez selv ved, hvem hun er. Dette indtryk forstærkes af de gentagne beskrivelser af den enorme tomhed, hun kæmper med, og de skiftende, til tider modstridende, skildringer af sig selv og sine handlinger. Bogen lykkes med at vise sårbarhed og smerte, men den formår tilsyneladende ikke at skabe et klart eller sammenhængende billede af personen bag facaden. Læseren efterlades med følelsen af at have fået et glimt af en sjæl i krise, men uden den forventede indsigt i Diez’ sande kerne eller en dybere forståelse for hendes motiver og handlinger. Bogen åbner op for sår, men syr dem ikke sammen til et hele, hvilket efterlader læseren med ubesvarede spørgsmål om identitet og selvforståelse.

Ofte Stillede Spørgsmål om ”I egen barm”

Hvad handler bogen ”I egen barm” af Katherine Diez om?
Bogen handler om Katherine Diez’ egen fortælling om tiden op til plagiatskandalen, bruddet med Adam Price, det store sammenbrud, en turbulent barndom præget af kaos og misbrug, følelsen af fremmedgørelse, kampen mod indre tomhed, jagten på anerkendelse, selvdestruktive metoder, samt hendes oplevelser med forelskelse og en spiseforstyrrelse i ungdommen.

Hvem har udgivet bogen?
Bogen er udgivet af forlaget People’s.

Hvor lang er bogen?
Bogen er på 180 sider.

Er bogen let at læse?
Ja, bogens sprog er beskrevet som let forståeligt, ligetil og hverdagsagtigt, hvilket gør den yderst let at komme igennem rent sprogligt og omfangsmæssigt.

Får man en forklaring på plagiatskandalen i bogen?
Bogen beskriver Diez’ egen fortælling om tiden op til plagiatskandalen og tiden efter, som en del af hendes store sammenbrud, men det er hendes subjektive beretning.

Hvordan er bogens struktur?
Bogen er opdelt i kapitler med dateringer, hvilket får den til at minde om rodede dagsbogsnotater. Den mangler et tydeligt handlingsforløb og har tidsspring.

Afslører bogen, hvem Katherine Diez i virkeligheden er?
Ifølge anmelderen sidder man efter læsningen tilbage med en endnu større følelse af ikke at vide, hvem Katherine Diez i virkeligheden er, og anmelderen tvivler endda på, om hun selv ved det, på trods af, at bogen er hendes egen fortælling.

Kunne du lide 'I egen barm: Katherine Diez's Rå Fortælling'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Bøger.