Bibliotekspenge til danske forfattere

Bibliotekspenge er en central del af det danske kulturlivs økosystem. For mange forfattere udgør bibliotekspengene en vigtig indtægtskilde, en kompensation for, at deres værker stilles gratis til rådighed for offentligheden via landets folkebiblioteker. Systemet anerkender forfatternes bidrag til samfundet og sikrer, at de modtager et vederlag, uafhængigt af den direkte salgsindtægt, når deres bøger cirkulerer bredt på bibliotekerne. Det er et unikt dansk system, der støtter forfattere og dermed bidrager til et rigt og mangfoldigt litterært landskab.

Den samlede sum, der hvert år afsættes til bibliotekspenge, fastsættes politisk via Finansloven. Dette beløb repræsenterer en offentlig investering i den litterære infrastruktur og anerkendelse af forfatternes ophavsret og arbejde. Størrelsen på puljen kan variere fra år til år baseret på politiske prioriteringer og den generelle økonomiske situation, men den udgør altid et betydeligt beløb, der fordeles blandt de berettigede forfattere.

Den Samlede Pulje i 2025

For året 2025 er der afsat en betydelig sum til bibliotekspenge for bøger. Det samlede beløb, der vil blive udbetalt, udgør hele 208.943.458 kr.. Dette omfatter vederlag for både fysiske og digitale udgivelser, der er tilgængelige på de danske biblioteker. Beløbet vidner om den fortsatte politiske opbakning til systemet og dets rolle i støtten til danske forfattere og den litteratur, de skaber.

Det er vigtigt at forstå, at denne samlede pulje ikke er én stor pose penge, der fordeles ligeligt. Beløbet opdeles i to primære puljer, der afspejler de forskellige formater, som bøger findes i på bibliotekerne: fysiske bøger og digitale bøger. Fordelingen mellem disse puljer er et centralt element i, hvordan bibliotekspengene administreres, og hvordan vederlaget i sidste ende finder vej til forfatterne.

Fordeling Mellem Fysiske og Digitale Bøger

Bibliotekernes tilbud har udviklet sig markant over årene. Fra primært at bestå af fysiske bøger på hylderne, tilbyder bibliotekerne i dag også et omfattende udvalg af digitale formater som e-bøger og netlydbøger. Denne udvikling afspejles i fordelingen af bibliotekspengene, hvor en del af den samlede pulje nu specifikt er øremærket til digitale udgivelser.

For året 2025 er fordelingen af den samlede pulje på 208.943.458 kr. som følger:

• Pulje til fysiske bøger: Denne pulje omfatter vederlag for traditionelle, trykte bøger samt fysiske lydbøger. I 2025 udgør denne pulje 78,5 % af det samlede beløb, hvilket svarer til 163.971.074 kr.. Selvom digitale formater vinder frem, udgør fysiske bøger stadig langt størstedelen af bibliotekernes bestand og udlån, hvilket afspejles i denne store andel af puljen.
• Pulje til digitale bøger: Denne pulje dækker vederlag for e-bøger og netlydbøger, altså de bøger, der kan lånes og tilgås digitalt via bibliotekernes platforme. I 2025 udgør denne pulje 21,5 % af det samlede beløb, hvilket svarer til 44.972.384 kr.. Andelen til digitale bøger er steget over tid i takt med den stigende popularitet og udbredelse af disse formater.

Denne opdeling sikrer, at forfattere, der udgiver i både fysiske og digitale formater, kompenseres for begge dele, og at systemet anerkender udviklingen i læsernes og lytternes præferencer og lånevaner.

Den Dynamiske Fordelingsmodel

Fra og med 2024 er principperne for, hvordan den samlede bibliotekspulje fordeles mellem de fysiske og digitale puljer, blevet ændret. Tidligere var fordelingen mere statisk, men nu bygger den på en dynamisk fordelingsmodel. Denne model er baseret på de faktiske udlån på landets biblioteker.

Helt konkret betyder den dynamiske model, at forholdet mellem størrelsen på puljen til fysiske bøger og puljen til digitale bøger afspejler forholdet mellem antallet af fysiske udlån og digitale udlån i den foregående periode. Hvis eksempelvis andelen af digitale udlån stiger i forhold til fysiske udlån, vil andelen af midler i den digitale pulje potentielt stige det efterfølgende år, og omvendt.

Formålet med den dynamiske model er at gøre bibliotekspengesystemet mere responsivt over for ændringer i borgernes låneadfærd. Den sikrer, at midlerne fordeles mere i tråd med, hvordan bibliotekernes materialer faktisk anvendes. Dette skaber en mere retfærdig fordeling af den samlede pulje på et overordnet niveau, da den afspejler, hvilke formater der er mest populære blandt brugerne.

Det er dog vigtigt at understrege, at den dynamiske model udelukkende vedrører størrelsen på de to puljer – altså hvor mange penge der samlet set er til rådighed for henholdsvis fysiske og digitale bøger. Modellen bestemmer ikke, hvor mange penge den enkelte forfatter modtager. Beregningen af den individuelle udbetaling sker efter andre principper, som vi vil se nærmere på nedenfor.

Hvordan Beregnes den Enkelte Forfatters Vederlag?

Mens den dynamiske model fordeler den store kage mellem de to formater, er beregningen af, hvor stort et stykke af kagen den enkelte forfatter får, mere nuanceret. Beregningsgrundlaget adskiller sig markant for fysiske og digitale bøger, hvilket afspejler de fundamentale forskelle på at have en fysisk genstand på en hylde og at tilbyde digital adgang.

Fysiske Bøger: Baseret på Bestand

For fysiske bøger (herunder fysiske lydbøger) afhænger den enkelte forfatters bibliotekspenge primært af bestand. Bestand refererer simpelthen til antallet af fysiske eksemplarer af forfatterens bog, som de danske folkebiblioteker har i deres samlinger på en given tællingsdato. Jo flere eksemplarer af en bog, der er tilgængelige på bibliotekerne rundt om i landet, desto større er grundlaget for vederlaget til forfatteren.

Princippet bag at bruge bestand som grundlag er, at hver kopi repræsenterer en potentiel udlånsenhed, der kan cirkulere og blive læst af mange forskellige brugere over tid. Systemet kompenserer altså for tilgængeligheden af værket i det fysiske biblioteksrum. Der tages typisk højde for faktorer som bogens alder (nyere bøger vægtes ofte højere) og antallet af bibliotekspunkter (f.eks. hovedbiblioteker vs. filialer), hvor bogen findes, men det primære grundlag er antallet af fysiske eksemplarer i bibliotekernes ejendom.

Digitale Bøger: Baseret på Tilrådighedsstillelse, Udbredelse og Anvendelse

For digitale bøger (e-bøger og netlydbøger) er beregningsmodellen mere kompleks, da der ikke er fysiske eksemplarer at tælle. Her afhænger vederlaget for den enkelte forfatter af en kombination af faktorer: tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse.

• Tilrådighedsstillelse: Dette handler om, hvordan bogen gøres tilgængelig for brugerne. Forskellige licensmodeller for digitale bøger på bibliotekerne kan påvirke dette. Eksempelvis kan der være licenser, der tillader et ubegrænset antal samtidige lån, eller licenser, der kun tillader et begrænset antal lån over en periode, eller endda "pay-per-loan" modeller. Hvordan bogen er stillet til rådighed af forlaget/forfatteren til bibliotekssystemet spiller en rolle.
• Udbredelse: Dette vedrører, hvor bredt den digitale bog er tilgængelig. Er den tilgængelig på alle bibliotekers digitale platforme, eller kun på et begrænset antal? En bredere tilgængelighed øger potentialet for brug og vægtes derfor i beregningen.
• Anvendelse: Dette er den faktor, der minder mest om 'udlån' i den fysiske verden. Anvendelse dækker over den faktiske brug af den digitale bog, typisk målt i antal gennemførte lån eller streams (for netlydbøger). Jo mere en digital bog reelt bliver lånt eller lyttet til, desto mere vægtes den i vederlagsberegningen.

Beregningen for digitale bøger tager således højde for både potentialet for brug (tilrådighedsstillelse og udbredelse) og den faktiske brug (anvendelse). Dette er nødvendigt, fordi digital adgang ikke er begrænset af et fysisk antal kopier på samme måde som fysiske bøger. En digital bog kan potentielt lånes af mange samtidig eller meget hyppigt, og systemet skal kompensere for denne brede, fleksible adgang og faktiske brug.

Det præcise formel for beregningen, der kombinerer disse faktorer, er detaljeret og administreres af Slots- og Kulturstyrelsen, som står for udbetalingen af bibliotekspengene. For forfattere er det vigtigste at vide, at jo mere deres digitale bog er tilgængelig og bliver brugt, desto højere vil deres bibliotekspenge fra den digitale pulje typisk være.

Tabel: Oversigt over Bibliotekspenge 2025

Her er en hurtig oversigt over fordelingen af bibliotekspengene for året 2025, som vedtaget på Finansloven:

Denne tabel illustrerer tydeligt den fortsat store vægt, der lægges på fysiske bøger i systemet, samtidig med at den digitale andel udgør en væsentlig og voksende del af den samlede pulje.

Hvem Modtager Bibliotekspenge?

Bibliotekspengesystemet er primært designet til at kompensere ophavspersoner. Når vi taler om bøger, er det i første række forfatterne, der er berettiget til at modtage bibliotekspenge. Systemet anerkender deres kreative arbejde med at skrive bogen.

Det er dog værd at bemærke, at systemet også kan omfatte andre bidragydere til et værk, såsom illustratorer, oversættere og i visse tilfælde redaktører, afhængigt af deres bidrags art og omfang, samt gældende regler. For dette artikels formål, der fokuserer på "hvad forfattere får", koncentrerer vi os om forfatterens rolle. Vederlaget beregnes ud fra de principper, der er beskrevet ovenfor, og udbetales direkte til de berettigede personer baseret på bibliotekernes indrapporteringer om bestand og digital anvendelse.

Hvorfor Findes Bibliotekspengesystemet?

Formålet med bibliotekspengesystemet er flerfoldigt. For det første er det en anerkendelse af, at bibliotekerne stiller værker til rådighed for offentligheden gratis, hvilket potentielt kunne mindske salget og dermed forfatternes indkomst. Bibliotekspengene fungerer som en form for kompensation for denne brede, gratis tilgængelighed.

For det andet er systemet en vigtig del af den danske kulturpolitik. Ved at yde økonomisk støtte til forfattere bidrager systemet til at skabe bedre vilkår for at leve af at skrive. Dette er med til at sikre en fortsat produktion af dansk litteratur af høj kvalitet, som er essentiel for et levende og mangfoldigt kulturliv. Bibliotekspengene kan give forfattere mulighed for at bruge mere tid på at skrive og udvikle deres forfatterskab.

Endelig bidrager systemet til at opretholde en stærk forbindelse mellem forfatterne og bibliotekerne, som er centrale institutioner i formidlingen af litteratur og viden i Danmark. Det er et system, der bygger på princippet om, at adgang til kultur og litteratur skal være bred og gratis, samtidig med at de skabende kunstnere kompenseres retfærdigt for deres bidrag.

Ofte Stillede Spørgsmål om Bibliotekspenge

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om bibliotekspenge:

Er bibliotekspenge forfatteres eneste indkomst?

Absolut ikke. Bibliotekspenge er typisk en supplementær indkomstkilde for forfattere. Deres primære indkomst kommer ofte fra bogsalg, honorarer for foredrag, legater, undervisning og andre aktiviteter relateret til deres forfatterskab. For nogle forfattere, især dem med mange bøger på bibliotekerne, kan bibliotekspengene dog udgøre en meget væsentlig del af deres samlede indkomst.

Hvem bestemmer det samlede beløb?

Det samlede beløb, der udbetales i bibliotekspenge hvert år, fastsættes af Folketinget som en del af den årlige Finanslov. Det er således en politisk beslutning, hvor stor en sum der afsættes til formålet.

Hvordan påvirker den dynamiske model forfattere?

Den dynamiske model påvirker primært fordelingen af den samlede pulje mellem fysiske og digitale bøger. For forfattere betyder det, at den samlede sum penge, der er til rådighed til udbetaling for fysiske henholdsvis digitale bøger, kan svinge fra år til år afhængigt af, hvordan lånevanerne udvikler sig. Hvis digitale lån stiger markant, kan den digitale pulje vokse i andel, mens den fysiske pulje kan falde i andel (af den samlede, politisk fastsatte pulje). Det påvirker altså de overordnede rammer for vederlaget for de to formater.

Tæller fysiske lydbøger med som fysiske bøger?

Ja, ifølge den information vi har, indgår fysiske lydbøger i puljen for fysiske bøger og vederlægges baseret på bestand, ligesom trykte bøger.

Og hvad med netlydbøger?

Ja, netlydbøger (digitale lydbøger, der streames eller downloades) indgår i puljen for digitale bøger sammen med e-bøger og vederlægges baseret på tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse.

Skal man ansøge om bibliotekspenge?

Systemet er i høj grad automatisk. Bibliotekerne indrapporterer deres bestand af fysiske bøger og data om anvendelse af digitale bøger. Slots- og Kulturstyrelsen indsamler disse data og beregner vederlaget ud fra de gældende regler og formler. Forfattere, der er berettiget, vil typisk modtage en opgørelse og udbetaling uden selv at skulle ansøge aktivt for hver enkelt bog eller hvert år, efter at deres værk er blevet registreret i systemet.

Hvorfor er beregningen for digitale bøger mere kompliceret?

Beregningen for digitale bøger er mere kompleks, fordi digital adgang ikke svarer til at have et fysisk eksemplar. En digital bog kan potentielt lånes af mange brugere samtidigt, og licensmodellerne kan variere. Derfor er det nødvendigt at basere vederlaget på en kombination af faktorer, der afspejler både tilgængelighed (tilrådighedsstillelse, udbredelse) og faktisk brug (anvendelse), snarere end blot et statisk antal 'kopier'. Det er et forsøg på at skabe et retfærdigt system i en digital virkelighed, der er meget anderledes end den fysiske.

Bibliotekspengesystemet er således et vitalt og dynamisk system, der løbende tilpasses den udvikling, der sker i bibliotekernes tilbud og brugernes vaner. Det sikrer fortsat, at danske forfattere kompenseres for den store kulturelle værdi, deres værker bidrager med, når de stilles gratis til rådighed for hele befolkningen.

Kunne du lide 'Bibliotekspenge til danske forfattere'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.