7 år ago
Brugen af store og små bogstaver i det danske sprog kan til tider virke uoverskuelig. Mange ord, der i daglig tale bruges ens, kan have forskellige stavemåder afhængigt af deres funktion i sætningen. En af de hyppigste kilder til tvivl er ordet 'Bibelen'. Skal det skrives med stort 'B' eller lille 'b'? Svaret ligger i, hvordan ordet bruges – er det en specifik titel, eller er det et alment begreb? Lad os udforske retskrivningsreglerne for 'Bibelen' og andre relaterede ord for at skabe fuld klarhed.
Hvornår skrives 'Bibelen' med stort?
Retskrivningsreglerne giver et klart svar på, hvornår 'Bibelen' skal skrives med stort begyndelsesbogstav, og hvornår det skal skrives med lille. Reglen afhænger af, om ordet fungerer som et proprium (et navn på noget specifikt) eller som et appellativ (et fællesnavn for en type af ting).
Når ordet 'Bibelen' refererer til den specifikke bog, der indeholder Det Gamle og Det Nye Testamente, altså som en bogtitel, skrives det med stort begyndelsesbogstav. Dette er den mest almindelige brug af ordet, når man taler om den kristne helligskrift.
Et eksempel på denne brug, hvor 'Bibelen' refererer til den konkrete helligskrift, er:
der er to testamenter i Bibelen.
I dette tilfælde er 'Bibelen' navnet på en bestemt bog og behandles derfor som et proprium, hvilket kræver stort begyndelsesbogstav.
Omvendt, når ordet 'bibel' bruges som et almindeligt fællesnavn (et appellativ) i betydningen 'en uundværlig bog', 'en autoritativ guide' eller lignende, skrives det med lille begyndelsesbogstav. Her refererer ordet ikke til den specifikke helligskrift, men til en type bog eller en metaforisk brug af ordet.
Et eksempel på denne brug, hvor 'bibel' er et fællesnavn, er:
slangordbogen var hans bibel.
I dette eksempel bruges 'bibel' ikke som navnet på den kristne helligskrift, men som en betegnelse for en bog, der er særligt vigtig eller vejledende for personen. Derfor skrives det med lille 'b'.
Den centrale pointe er altså at skelne mellem den specifikke titel og den almene betydning. Dette princip gælder for mange ord i dansk retskrivning.
Generelle Regler for Bogtitler, Film, Malerier, Sange og Teaterstykker
Reglen for 'Bibelen' som bogtitel falder ind under de generelle regler for titler på værker. Titler på bøger, film, malerier, sange og teaterstykker har specifikke retskrivningsregler.
Som hovedregel skrives titler altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Dette sikrer, at titlen markeres som en enhed.
Eksempler herpå er:
- Bevingede ord
- Tekst for viderekomne
Ud over at skrive det første ord med stort, er der også mulighed for at skrive begyndelsesbogstavet i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord i titlen med stort. Med 'mere betydningsfulde ord' menes typisk andre ord end konjunktioner (som 'og', 'men'), præpositioner (som 'for', 'til'), artikler (som 'en', 'et', 'den') og enkelte andre småord.
Eksempler på denne valgfrihed er:
- Bevingede Ord
- Tekst for Viderekomne
Valget mellem de to metoder afhænger ofte af stil og præference, men det er vigtigt at være konsekvent inden for den samme tekst.
En særlig anbefaling kommer fra Dansk Sprognævn vedrørende lange bogtitler. For at gøre lange titler mere læsevenlige anbefaler Dansk Sprognævn, at man kun skriver det første ord med stort begyndelsesbogstav.
Et eksempel på en lang titel, hvor kun første ord skrives med stort, er:
Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva’ faen og andre eventyr for børn over 18 år.
Selvom de generelle regler for titler giver visse valgmuligheder, er reglen for 'Bibelen' som den specifikke helligskrift dog fast: den skrives med stort 'B', da den opfattes som et proprium.
I forbindelse med religiøse tekster som Bibelen støder man ofte på navne på religiøse og mytologiske figurer og steder. Retskrivningen for disse følger også klare regler.
Navne på religiøse figurer skrives med stort begyndelsesbogstav. Dette gælder både for den kristne tro og andre religioner.
Eksempler på religiøse figurer, der skrives med stort, inkluderer:
- Gud
- Menneskesønnen
- Allah
- Buddha
- Djævelen
Ligeledes skrives navne på mytologiske figurer med stort begyndelsesbogstav. Dette gælder figurer fra forskellige mytologier.
Eksempler på mytologiske figurer, der skrives med stort, inkluderer:
- Fenrisulven
- Odin
- Midgårdsormen
Navne på religiøse og mytologiske steder skrives også med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord. Igen udelades typisk småord som artikler og præpositioner fra stort begyndelsesbogstav.
Eksempler på religiøse og mytologiske steder, der skrives med stort, inkluderer:
- Paradisets Have
- Helvede
En interessant undtagelse findes i bandeord og udråb. Når mytologiske og religiøse skikkelser optræder i udråb, eder eller lignende, skrives de med lille begyndelsesbogstav, medmindre de indleder sætningen.
Eksempler på dette er:
- vor herre bevares
- av for fanden
- fandens
Denne regel viser, hvordan konteksten – i dette tilfælde den sproglige funktion som udråb – kan ændre retskrivningen for navne, der ellers skrives med stort.
Helligdage, Højtider og Begreber
Relaterede til den religiøse sfære er helligdage og højtider. Retskrivningen for disse er generelt ligetil.
Helligdage skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav.
Eksempler på helligdage, der skrives med lille, inkluderer:
- påskedag
- juledag
- grundlovsdag
Der er dog et par specifikke undtagelser, hvor første ord i helligdagen skrives med stort:
- Kristi himmelfartsdag
- Mariæ bebudelsesdag
Disse to helligdage afviger fra hovedreglen og kræver opmærksomhed.
Højtider, som er bredere perioder eller begivenheder, skrives ligeledes med lille begyndelsesbogstav.
Eksempler på højtider, der skrives med lille, inkluderer:
- jul
- påske
- pinse
- advent
- mortensdag
- ramadanen
Generelle begreber, herunder abstrakte eller filosofiske begreber, skrives også med lille begyndelsesbogstav, medmindre de indleder en sætning.
Eksempler på begreber, der skrives med lille, inkluderer:
- idealisme
- demokrati
- ondskab
Disse regler understreger tendensen i dansk retskrivning til at bruge lille begyndelsesbogstav for almindelige begreber, tidsperioder og begivenheder, medmindre de er specifikke navne eller indgår i specifikke navne (proprier).
Love og Historiske Begivenheder
Selvom de ikke direkte er relateret til 'Bibelen', kan reglerne for love og historiske begivenheder kaste yderligere lys over brugen af store og små bogstaver for titler og navne.
Love, bekendtgørelser, cirkulærer, direktiver mv. skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav.
Eksempler på dette er:
- finansloven
- bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen
- Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter
- grundloven
Der findes dog undtagelser for love, der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter. Disse skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord.
Et eksempel herpå er:
- Jyske lov
Ligesom med bogtitler kan disse love, der opfattes som litterære/kulturelle dokumenter, også skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord.
Eksempel med valgfrihed:
- Jyske Lov
Historiske begivenheder, epoker og geologiske perioder kan altid skrives med lille begyndelsesbogstav. Dette er den enkleste og ofte anbefalede form.
Eksempler på historiske begivenheder, der kan skrives med lille, inkluderer:
- besættelsen
- inkvisitionen
- anden verdenskrig
- den kolde krig
Disse begivenheder kan dog også opfattes som proprier (navne) og skrives derfor valgfrit med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i alle mere betydningsfulde ord.
Eksempler med valgfrihed for historiske begivenheder:
- Besættelsen
- Inkvisitionen
- Anden Verdenskrig
- Den Kolde Krig
Denne valgfrihed mellem lille og stort begyndelsesbogstav for historiske begivenheder ligner den, man ser for kulturelle begivenheder og sportsbegivenheder, hvor fx 'Århus festuge' eller 'Tour de France' kan skrives med enten lille eller stort i de betydningsfulde ord.
Ofte Stillede Spørgsmål om Store Bogstaver
Baseret på de gennemgåede regler, her er svar på nogle almindelige spørgsmål vedrørende store og små bogstaver, især i relation til 'Bibelen' og lignende termer:
Skal 'Bibelen' altid skrives med stort?
Nej, 'Bibelen' skal ikke altid skrives med stort. Det skrives med stort 'B', når det refererer til den specifikke helligskrift (som bogtitel/et proprium), for eksempel 'der er to testamenter i Bibelen'. Det skrives med lille 'b', når det bruges som et almindeligt fællesnavn (et appellativ) for en uundværlig eller autoritativ bog, for eksempel 'slangordbogen var hans bibel'.
Hvordan skrives titler på andre bøger, film eller sange?
Titler på bøger, film, malerier, sange og teaterstykker skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord (fx 'Bevingede ord'). Man kan valgfrit også skrive begyndelsesbogstavet i alle mere betydningsfulde ord med stort (fx 'Bevingede Ord'). For meget lange titler anbefaler Dansk Sprognævn kun at skrive det første ord med stort.
Ja, navne på religiøse figurer skrives med stort begyndelsesbogstav (fx 'Gud', 'Allah', 'Buddha'). Dette gælder også mytologiske figurer (fx 'Odin', 'Fenrisulven'). En undtagelse er, når disse navne bruges i udråb eller bandeord, hvor de skrives med lille, medmindre de indleder sætningen (fx 'av for fanden').
Er der undtagelser for helligdage eller højtider?
Helligdage og højtider skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav (fx 'jul', 'påske', 'påskedag'). De eneste undtagelser for helligdage, der skrives med stort i første ord, er 'Kristi himmelfartsdag' og 'Mariæ bebudelsesdag'. Mærkedage med bogstavforkortelser som 'j-dag' og 'p-dag' skrives også med lille, dog skrives 'D-dag' med stort.
Hvordan skrives generelle begreber som 'demokrati' eller 'idealisme'?
Generelle begreber skrives med lille begyndelsesbogstav (fx 'idealisme', 'demokrati', 'ondskab'), medmindre de står først i en sætning. Dette gælder også for fag, emner og discipliner (fx 'litteraturhistorie', 'nationaløkonomi').
Opsummering
Korrekt brug af store og små bogstaver, især ved ord som 'Bibelen', handler i høj grad om at forstå ordets funktion i sætningen. Skellet mellem proprium (navn) og appellativ (fællesnavn) er grundlæggende. 'Bibelen' skrives med stort, når det er navnet på den specifikke bog, men med lille, når det bruges i en mere almen betydning som 'en uundværlig bog'. Ved at have kendskab til disse og andre relaterede regler, som dem for andre titler, religiøse navne og helligdage, kan man navigere mere sikkert i dansk retskrivning og sikre, at ens tekster er både korrekte og præcise.
Kunne du lide 'Bibelen med stort eller småt? En guide'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.