Bente Klarlund: Arbejde, Hjem og Drivkraft

Bente Klarlund Pedersen er et navn, de fleste danskere kender. Som professor, læge og formidler har hun utrætteligt sat sundhed, motion og forskning på dagsordenen. Men bag den polerede facade, der ofte præsenteres i medierne, gemmer sig et intenst arbejdsliv og en dyb personlig drivkraft. Mange er nysgerrige på, hvor denne bemærkelsesværdige kvinde arbejder, og hvor hun finder sit hjem.

Ifølge beskrivelser fra en periode i hendes karriere var Bente Klarlund Pedersens primære arbejdsplads placeret i en utraditionel, men historisk ramme. Hun arbejdede på et forskningscenter, der var tilknyttet Rigshospitalet. Dette center havde til huse i den gamle hospitalsbygning på Tagensvej i København. Selvom klokken nærmede sig aften, og de fleste andre for længst var gået hjem, var aktiviteten stadig høj på fjerde sal i denne bygning. Det var her, hendes forskergruppe arbejdede dedikeret med at afdække de komplekse stoffer, muskler udsender, og hvordan disse påvirker menneskers sundhed – et felt hun er en internationalt anerkendt autoritet inden for.

Bente Klarlund Pedersen var på dette tidspunkt chefen for denne forskningsenhed, en nøgleperson der var afgørende for centerets eksistens. Hendes egen forskningsgruppe, kendt som BKP group, bestod af hele 32 ph.d.-studerende, post docs og teknisk personale. Hendes titler var mange og imponerende, herunder professor i intern medicin, formand for forskningsudvalget ved H:S Rigshospitalet, og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM). Dette vidner om en central og krævende position i det danske forskningslandskab.

Arbejdsdagene var lange, ofte startende klokken 7:30 og først sluttende ved 19:30-tiden eller senere. Weekender var også ofte dedikeret til arbejde, og ferier var et sjældent fænomen. Denne intense arbejdsmoral var ikke blot et udtryk for pligt; det var drevet af en dyb kærlighed til forskningens proces – fra den spæde idé, til gennemførelsen af forsøg, analysen af resultater, og den tilfredsstillelse det giver at skrive og publicere ny viden. For Bente Klarlund Pedersen var forskning mere end et job; det var hendes hobby, en passion der opslugte hende fuldstændigt.

Drivkraften bag de lange dage

Men udover passionen og den faglige nysgerrighed lå der også en anden, mere kompleks drivkraft bag hendes utrættelige arbejde. Bente Klarlund Pedersen er et udpræget konkurrencemenneske. Hun udtalte, at det ikke er foreneligt at være forsker, hvis ikke man stræber efter at være verdens bedste inden for sit felt. At være næstbedst eller blot følge med de andre var ikke nok; forskning handler for hende om at generere ny, banebrydende viden, og det kræver en konstant stræben efter det ypperste.

Denne ambition var dog tæt forbundet med en dybtliggende mindreværdsfølelse. Hun beskrev sig selv som en 'opkomling', der voksede op i et 'plebejermiljø' på ydre Østerbro, et miljø præget af ufaglærte og arbejdsløse. Selvom hendes eget hjem var præget af ordentlighed og kristne værdier fra Frelsens Hær – en baggrund der også gav hende følelsen af at skille sig ud og opleve flovhed som barn – bar hun følelsen af ikke at høre helt til i de finere akademiske kredse. Hun så stadig andre læger som 'finere' end sig selv og placerede sig selv som en 'ikke rigtig lægetype'.

Denne følelse af ikke at være god nok, af altid at være i tvivl om, hvorvidt hendes indsats var tilstrækkelig, resulterede paradoksalt nok i, at hun 'kammer over'. Det kunne aldrig blive godt nok, og hun kunne aldrig gøre nok. Mindreværdsfølelsen blev en uudtømmelig kilde til drive og ambition. Selvom hun udadtil fremstod som 'Superwoman', i stand til at stå over for store forsamlinger og konfrontere politikere, bar hun indeni på stress, frygten for ikke at indfri forventninger og følelsen af at svigte venner og familie, fordi tiden simpelthen ikke rakte.

Denne dobbelte natur – den ydre succes og handlekraft sat over for den indre sårbarhed og tvivl – var for hende to sider af samme sag. Hendes svaghed var også hendes styrke; det drive, der skabte succes, var også det, der gav smerte og følelsen af nederlag. Hendes opvækst i forskellige sociale verdener havde givet hende både mindreværd og en unik kreativitet og et mere nuanceret syn på verden.

Hjemmet: En base i indre København

Når arbejdsdagen endelig sluttede, vendte Bente Klarlund Pedersen hjem til et helt andet miljø end den gamle hospitalsbygning. Hendes hjem var på dette tidspunkt en herskabelig lejlighed på 280 kvadratmeter beliggende i indre København. Lejligheden, der stammede fra 1700-tallet, var som at træde ind i en anden tidsalder med detaljer som et ildsted i køkkenet og en flygelstue med rumklang. Trods sin beskedne baggrund boede hun altså i rammer, der på mange måder var en kontrast til hendes selvopfattelse som 'plebejer'.

Lejligheden fungerede ikke kun som et hjem i traditionel forstand, men også som en forlængelse af arbejdspladsen. Den bærbare computer blev straks tændt ved hjemkomst, og arbejdet fortsatte ofte om aftenen. Men det var også her, hun plejede det vigtigste i sit liv: familien.

Familien som centrum

Bente Klarlund Pedersen har fire voksne børn. En af de bemærkelsesværdige historier fra hendes liv er, hvordan hun som ung medicinstuderende og spirende forsker tog tre forhutlede søskende til sig fra Vesterbro. Fra den ene dag til den anden blev hun og hendes daværende mand en familie med tre børn, før de tre år senere fik deres første biologiske barn. Dette vidner om en usædvanlig generøsitet og vilje til at påtage sig ansvar midt i en krævende karrierestart. Selvom det var utroligt hårdt at have fire små børn, inden hun fyldte 30, følte hun sig 'svineheldig' over at få disse børn i sit liv.

Familien har altid stået i første række, når hun endelig havde fri. En fast del af hendes kalender var 'eksterne affærer' en gang om ugen, som hendes samarbejdspartnere måske antog var vigtige møder, men som i virkeligheden var fællesspisning med hendes fire børn, svigerbørn og børnebørn. Dette understreger hendes evne til at prioritere de nære relationer trods et vanvittigt travlt skema.

Sundhed, rutiner og refleksion

Udover sit intensive arbejds- og familieliv holdt Bente Klarlund Pedersen sig fysisk aktiv. Hun stod op klokken seks hver morgen for at løbe ni kilometer rundt om Søerne i København. En rutine der tog omkring 50 minutter, efterfulgt af et bad, før turen gik mod arbejdet. Selvom hun i interviews kunne joke med at være elendig til gymnastik som ung og pjække for at spise wienerbrød, var hendes daglige løbetur et klart bevis på, at hun levede op til sine egne budskaber om motionens vigtighed.

Hendes livsstil var præget af ekstremer – intens passion for arbejdet, dyb forankring i familien, og en konstant indre kamp. Hun reflekterede over muligheden for at 'geare ned', men erkendte samtidig, at hendes position indebar et stort ansvar for sin forskningsgruppe. Alligevel så hun muligheden for at planlægge en fremtid med mindre arbejdspres. Inspireret af en oplevelse på et nonnekloster uden internetforbindelse, hvor hun pludselig havde masser af tid, talte hun om vigtigheden af at 'kreere parenteser', rum til tanker og opladning, i stedet for konstant at jage. Hun erkendte, at der ikke bare var en simpel matematik, hvor mere arbejde altid fører til bedre resultater, og at ferie og pauser faktisk kunne bidrage til klogskab og kreativitet.

Spørgsmål og svar om Bente Klarlund

Hvor arbejdede Bente Klarlund Pedersen ifølge den detaljerede beskrivelse?

Ifølge den beskrivelse, hvor hun var 49 år, arbejdede Bente Klarlund Pedersen på et forskningscenter under Rigshospitalet, specifikt placeret i den gamle hospitalsbygning på Tagensvej i København, på fjerde sal.

Hvad var hendes rolle på arbejdspladsen?

På dette tidspunkt var hun chefen for forskningsenheden og leder af sin egen forskningsgruppe, BKP group, som bestod af 32 medarbejdere. Hun bestred også flere andre titler, herunder professor i intern medicin og leder af Center for Inflammation og Metabolisme (CIM).

Hvorfor arbejdede hun så meget?

Hendes intense arbejdsmoral var drevet af en dyb passion for forskning, et stærkt konkurrenceinstinkt og ønsket om at være den bedste, samt en dybtliggende følelse af mindreværd, der motiverede hende til konstant at yde mere.

Hvor boede Bente Klarlund Pedersen ifølge beskrivelsen?

Hun boede i en stor, herskabelig lejlighed på 280 kvadratmeter fra 1700-tallet i indre København.

Hvordan beskrives hendes hjem?

Hendes lejlighed beskrives som en historisk og rummelig bolig i byens centrum, der fungerede både som hjem for familien og som et sted, hvor arbejdet ofte fortsatte om aftenen.

Hvor mange børn har Bente Klarlund?

Bente Klarlund Pedersen har fire voksne børn. Tre af dem blev adopteret, da hun var ung, før hun fik sit første biologiske barn.

Hvornår blev Bente Klarlund skilt?

Ifølge information blev Bente Klarlund skilt i 2011.

Hvordan balancerer hun arbejde og familieliv?

Trods et ekstremt travlt arbejdsliv prioriterede hun familien højt, blandt andet gennem faste ugentlige middage med sine børn, svigerbørn og børnebørn.

Hvilken rolle spillede hendes opvækst for hendes karriere?

Hendes opvækst i et 'plebejermiljø' og med en baggrund i Frelsens Hær bidrog til en mindreværdsfølelse, der paradoksalt nok blev en stærk drivkraft for hendes ambitioner og succes. Samtidig gav det hende et bredere perspektiv på samfundet.

En vedvarende inspiration

Bente Klarlund Pedersens historie viser en personlighed præget af kontraster: den ydre succesfulde 'Superwoman' og den indre tvivlende 'opkomling'. Hendes arbejdsplads på Rigshospitalet og hendes hjem i indre København dannede rammen om et liv dedikeret til forskning, formidling og familie. Hendes åbenhed omkring sine drivkræfter og udfordringer gør hende til en endnu mere fascinerende og inspirerende figur i dansk sundhedsvidenskab.

Kunne du lide 'Bente Klarlund: Arbejde, Hjem og Drivkraft'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.