Aztekernes Verden: Guder, Rige og Skæbne

Aztekerne var et folkeslag, der fra det 14. til det 16. århundrede skabte et af de mest magtfulde og fascinerende imperier i Mesoamerika. Centreret omkring deres storslåede hovedstad, Tenochtitlán, udviklede aztekerne en kompleks samfundsstruktur, en rig kultur og en dybt polyteistisk religion, der påvirkede alle aspekter af deres liv. Deres historie er en fortælling om migration, ekspansion, utrolig ingeniørkunst og et dramatisk møde med en fremmed civilisation, der endte med at forsegle deres skæbne.

Ifølge aztekernes egne overleveringer begyndte deres rejse i et mytisk hjemland kendt som Aztlan, beliggende et sted mod nord. Omkring det 13. århundrede forlod aztekerne Aztlan. Årsagen til denne udvandring er ukendt, men arkæologiske teorier peger på mulige tørkeperioder, der tvang stammerne til at søge nye områder. Efter en lang og vandrende periode nåede aztekerne frem til Mexico-dalen og bredden af Texcoco-søen.

Legenden fortæller, at aztekerne var guidede af en profeti om at grundlægge deres nye by der, hvor de ville se en ørn sidde på en kaktus og fortære en slange. Denne åbenbaring fandt de på en lille, sumpet ø i Texcoco-søen i 1325. Selvom stedet virkede uegnet, blev det grundlaget for deres fremtidige hovedstad, Tenochtitlán.

Livet i Tenochtitlán: Byen på Søen

Grundlæggelsen på en ø i en sø tvang aztekerne til at udvikle innovative løsninger for at overleve og vokse. De mest berømte af disse var chinampas, kunstige, flydende haver skabt ved at opbygge jordlodder i søen, omkranset af fletværk og træer. Dette system var utrolig effektivt og gjorde aztekerne i stand til at producere store mængder mad, nok til at brødføde den voksende befolkning i Tenochtitlán.

Byen voksede hurtigt og blev forbundet med fastlandet via brede dæmninger med broer, der kunne hæves for at beskytte byen. Inden for byen løb et netværk af kanaler, der tjente som vigtige transportveje for kanoer, hvilket gjorde alle dele af byen tilgængelige. Tenochtitlán blev en af verdens største byer på det tidspunkt, med en befolkning på op til 200.000 indbyggere. Den var et centrum for handel, hvor varer fra hele riget og fjerne regioner blev transporteret til og fra.

Efter en alvorlig oversvømmelse blev byen genopbygget under kejser Ahuitzotl i en endnu mere storslået stil, hvilket cementerede dens status som Mesoamerikas mest magtfulde og imponerende by. De spanske conquistadorer, der senere ankom, herunder Hernán Cortés, beskrev Tenochtitlán med stor beundring og sammenlignede den med europæiske metropoler som Venedig og Konstantinopel.

Et Komplekst Pantheon: Aztekernes Guder og Tro

Aztekernes religion var polyteistisk og kendetegnet ved et stort og komplekst pantheon af guder, der repræsenterede naturkræfter, himmellegemer, landbrug, krig og mange andre aspekter af livet. Guddommene blev ofte afbildet i aztekisk kunst og tilbedt i storslåede templer, især de ikoniske pyramideformede templer, der dominerede bybilledet i Tenochtitlán og andre byer.

En af de mest kendte aztekiske guder er Quetzalcoatl, 'Fjerslangen', en guddom associeret med vind, visdom, lærdom og morgenstjernen. Han var en af de vigtigste guder og havde en mere velvillig fremtoning end mange andre. Andre vigtige guder inkluderede Tlaloc, regnguden, hvis domæne også strakte sig til et af dødsrigerne, Tlalocan. Coatlicue, 'Slangeskørt', var moderjordgudinden. Xiuhcoatl, 'Turkise slange', var ildslangen, ofte forbundet med solens bevægelse.

Aztekernes tro var tæt forbundet med naturen og især hellige dyr. Slanger, de prægtige quetzal-fugle, kolibrier og edderkopaberne Ozomatli blev anset for at være hellige og repræsenterede ofte bestemte guddomme. Mange gudenavne indeholdt da også ord som 'coatl' (slange) eller 'quetzal'.

Et centralt og berygtet element i aztekisk religion var praksissen med menneskeofringer. Aztekerne troede, at verdens fortsatte eksistens, især solens opgang hver dag, var afhængig af at fodre solguderne med menneskeblod og hjerter. Krigsfanger var ofte ofre, og antallet kunne være meget stort, især ved vigtige ceremonier som indvielse af templer. Selvom det rapporterede antal på 80.400 ofre ved indvielsen af den genopbyggede pyramide i 1487 sandsynligvis er en overdrivelse, er der ingen tvivl om, at ofringerne var en reel og betydelig del af aztekisk praksis.

Aztekerne havde også forestillinger om dødsriger. Tlalocan var et form for paradis for dem, der døde på bestemte måder (f.eks. drukning), og som blev styret af Tlaloc. De fleste mennesker kom dog til Mictlan, et mørkt og barskt dødsrige, hvor de blev guidet på vej af hundeguden Xolotl.

Aztekerrigets Vækst og Herskere

Fra deres beskedne begyndelse i Tenochtitlán voksede aztekernes magt hurtigt. De dannede en Triple Alliance med bystaterne Texcoco og Tlacopan, hvor Tenochtitlán snart blev den dominerende partner. Under en række dygtige herskere, kendt som Huey Tlahtoani, udvidede alliancen sit domæne støt gennem erobringer.

Huey Tlahtoanien blev valgt baseret på en kombination af slægtskab og militær succes. Herskere som Moteczoma I og Ahuitzotl var kendt for deres omfattende erobringer, der i 1519 havde udvidet riget fra Den Mexicanske Golf til Stillehavet. Riget var dog ikke en ensartet stat, men snarere et netværk af tributprovinser, der betalte skat til Tenochtitlán og ofte gjorde oprør, hvilket krævede konstant militær indsats.

Mødet med Spanierne og Rigets Fald

I 1519 ankom den spanske conquistador Hernán Cortés til den mexicanske kyst. Han marcherede mod Tenochtitlán, hvor han ankom den 8. november 1519. Den daværende hersker, Moctezuma II, traf en skæbnesvanger beslutning. Ifølge nogle beretninger troede Moctezuma II, at Cortés muligvis var guden Quetzalcoatl, der vendte tilbage, og bød ham derfor velkommen med stor respekt og pomp. Denne velkomst gav spanierne en indgang til byen og en mulighed for at studere dens svagheder.

Spaniernes tilstedeværelse i Tenochtitlán var kortvarig i første omgang, men efter et oprør og spaniernes flugt, vendte Cortés tilbage med forstærkninger, herunder tusindvis af indianske allierede, der var fjendtlige over for aztekerne. En lang og brutal belejring fulgte.

Den 13. august 1521 faldt Tenochtitlán til spanierne og deres allierede. Byen blev stort set ødelagt under kampene. Efter erobringen blev resterne af den aztekiske hovedstad nedrevet eller begravet, og den nye spanske by, Mexico City, blev bygget ovenpå. Texcoco-søen blev gradvist afvandet over de følgende århundreder, hvilket permanent ændrede landskabet.

Aztekernes Arv

Aztekerriget som politisk enhed ophørte med at eksistere i 1521. Men aztekernes kultur, sprog (Nahuatl tales stadig af millioner af mennesker i Mexico) og traditioner lever videre i forskellige former. Deres utrolige bedrifter inden for arkitektur, ingeniørkunst, astronomi og kunst vidner om en højt udviklet civilisation. Selvom riget faldt, lever arven fra aztekerne videre i Mexico og fascinerer stadig verden i dag.

Ofte Stillede Spørgsmål om Aztekerne

Hvem var aztekernes vigtigste guder?
Aztekerne havde et stort antal guder. Blandt de vigtigste var Huitzilopochtli (sol- og krigsguden), Quetzalcoatl (fjerslangen, vind, visdom), Tlaloc (regnguden) og Tezcatlipoca (nattehimlens gud, skæbne, strid).

Hvorfor udførte aztekerne menneskeofringer?
Aztekerne troede, at kosmos' orden og især solens fortsatte bevægelse var afhængig af at ofre menneskeblod og hjerter til guderne. Det blev set som en nødvendig handling for at opretholde verden.

Hvad var Tenochtitlán?
Tenochtitlán var aztekernes hovedstad, grundlagt i 1325 på en ø i Texcoco-søen. Den voksede til at blive en af verdens største byer før den europæiske ankomst og var centrum for aztekerriget.

Hvad er Chinampas?
Chinampas var kunstige, opdyrkede jordlodder skabt i søen af aztekerne. De var yderst fertile og gjorde det muligt for aztekerne at producere store mængder mad til deres befolkning.

Hvad skete der, da spanierne ankom?
Spanierne, ledet af Hernán Cortés, ankom i 1519. Den aztekiske hersker Moctezuma II bød dem velkommen, muligvis i troen på, at Cortés var en guddom. Dette førte til en række begivenheder, der kulminerede i spaniernes belejring og erobring af Tenochtitlán i 1521.

Findes der aztekere i dag?
Aztekerriget ophørte med at eksistere, men mange millioner mennesker i Mexico i dag nedstammer fra de oprindelige indianske folkeslag, herunder dem, der levede under aztekernes styre. Aztekernes sprog, Nahuatl, tales stadig af omkring 1,5 millioner mennesker.

Kunne du lide 'Aztekernes Verden: Guder, Rige og Skæbne'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.