Carl Nielsen og Københavns Mangfoldige Havfruer

Den danske kulturarv er rig og mangfoldig, formet af store personligheder inden for musik, litteratur og billedkunst. Blandt de mest fremtrædende skikkelser finder vi komponisten Carl Nielsen, hvis liv og virke har sat et uudsletteligt præg på dansk musik. Samtidig gemmer København på en række fascinerende kunstværker, herunder flere fortolkninger af den mytiske havfruefigur, som hver især fortæller en historie om byens kunstneriske sjæl. Lad os udforske disse forskellige facetter af dansk kultur, fra den fynske mester til hovedstadens vandvæsener. Carl Nielsens livshistorie rummer elementer, der kan minde om en anden stor fynbo, H.C. Andersen. Begge kom de fra fattige hjem på Fyn og nærede store drømme om berømmelse. Og begge opnåede de at blive fejret og hyldet i deres levetid. Carl Nielsen, født den 9. juni 1865 på Sortelung syd for Odense i en fattig familie, udviklede sig til at blive en af de største skikkelser i dansk musik. Han døde den 3. oktober 1931. I modsætning til H.C. Andersen havde Carl Nielsen dog en opvækst i en god og hjertevarm familie. Selvom familien var fattig, manglede de ifølge Nielsens egne erindringer aldrig noget. Disse gode barndomsminder kan man læse om i hans spændende erindringsbog, 'Min fynske Barndom'. Her beretter han levende om livet på Fyn: ”I Huset, hvor vi boede, var der en fælles Bageovn, og det var en stor Begivenhed, naar der skulde bages. Det var naturligvis kun Rugbrød; Hvedebrød kendtes næsten ikke, og hvis vi engang imellem fik det at smage, var det en stor Herlighed. Mine forældre gjorde selvfølgelig selv hele Arbejdet med Bagningen, og jeg syntes, det var forunderligt at se ind i Ovnen, hvor Ilden flammede.” Efter bagningen blev rugbrødene lagt på sengene med overskorpen nedad – et konkret billede på datidens husholdning og simple glæder. Carl Nielsens musikalske karriere tog fart, da han i 1884 blev optaget på Musikkonservatoriet i København. Han beklædte vigtige stillinger, blandt andet som Andenkapelmester ved Det Kongelige Teater fra 1908 til 1914 og senere som teorilærer på Konservatoriet fra 1916 til 1919. Han var både komponist og dirigent, og hans værker spænder vidt. I begyndelsen af 1890'erne komponerede Carl Nielsen tre samlinger med solosange, der lagde grunden til hans virke som sangkomponist. I årene op til 1910 fulgte endnu en række sange, hvoraf flere er blevet folkeeje, såsom den populære Jens Vejmand fra 1905 og Du danske Mand fra 1906. Han skrev også flere kantater i denne periode. Med sit orkesterværk Sinfonia espansiva greb Carl Nielsen afgørende ind i den traditionelle symfoniform. Værkets åbning, hvor tonen A udhamres med stadig stigende styrke, før hovedtemaet slynges ud, signalerer en hidtil uhørt rytmisk intensitet i dansk musik. Et særligt træk ved denne symfoni er indførelsen af to menneskestemmer i orkestret i andensatsen, der synger på vokaler uden tekst, hvilket understreger musikkens iboende kraft, som Nielsen ønskede at skildre. Sideløbende med de store symfoniske værker udgav Carl Nielsen sammen med Thomas Laub sangsamlingen En Snes danske Viser i to dele. Mange af disse sange fik hurtigt en central plads i den folkelige sangtradition, heriblandt Underlige Aftenlufte, Jeg bærer med Smil min Byrde og Se dig ud en Sommerdag. I sin 4. symfoni, med titlen Det Uudslukkelige, lader Carl Nielsen det rytmiske element spille en særligt fremtrædende rolle, ikke mindst ved at tilføje et ekstra sæt pauker. I symfoniens fjerde og sidste afdeling fremprovokerer paukerne en latent truende stemning. I dette værk sammenkobler Carl Nielsen de fire klassiske symfonisatser til et ubrudt forløb, og sidetemaet fra første afdeling genanvendes til en apoteose kort før symfoniens afslutning. Carl Nielsen arbejdede også med enklere former som Salmer og aandelige Sange og skrev klaverværkerne Chaconne og Tema med Variationer. Fra de efterfølgende år stammer hans scenemusik til Oehlenschlägers skuespil Aladdin og til Helge Rodes genforeningsskuespil Moderen, der indeholder det kendte stykke Taagen letter. I begyndelsen af 1920'erne komponerede han en række folkelige sange til diverse sangbøger samt den verdslige kantate Fynsk Foraar og blæserkvintetten. Sidstnævnte viser hans store optagethed af de enkelte instrumenters musikalske karakter, og dens sidste sats benytter hans egen melodi til Min Jesus, lad mit Hjerte faa i en variationsrække. Fra 1921-1922 stammer den 5. symfoni, der er opbygget i to satser, men stadig indeholder træk fra den klassiske symfoniform. Den er præget af lange, stærkt organiske forløb, der udvikler sig fra indledningens vippende terts til den store sangbare kulmination i første sats. Et dramatisk element introduceres, da lilletrommen bryder ind og forstyrrer det musikalske forløb. Et par år senere påbegyndte Carl Nielsen sin 6. symfoni, Sinfonia semplice, som blev hans sidste. Ligesom i fløjtekoncerten og klarinetkoncerten er det kammermusikalske element her meget fremtrædende. Værket indeholder humoristiske og groteske indslag, der peger i retning af en nyorientering i hans stil. I senere værker som Preludio e Presto og Tre Klaverstykker arbejder han sig hen imod atonalitet. Selv i sine sidste værker, de tre motetter for kor a cappella og orgelværket Commotio, viser Carl Nielsen en bemærkelsesværdig evne til fornyelse med udgangspunkt i henholdsvis renæssancens vokalpolyfoni og barokkens orgelstil. Carl Nielsens virke var tæt forbundet med hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945). Hun kæmpede hele sit liv for at forene klassisk tradition med naturstudium i sine værker. Blandt hendes store opgaver er rytterstatuen af Christian 9. (1927) ved Ridebanen på Christiansborg Slot, et arbejde der optog hende i mange år fra 1908. Hun skabte også tre bronzedøre til Ribe Domkirke (1904) og det nyromantiske værk Dronning Dagmar (1913) på Riberhus Slotsbanke. Gennem forenkling og en let accentuering af det dekorative nåede hun frem til en mere moderne stil, hvilket ses i værket Musikkens Genius/Den fløjtespillende Pan (1939-1940), der blev rejst som monument for Carl Nielsen ved Grønningen i København. Anne Marie Carl Nielsen arbejdede også på en rytterstatue af dronning Margrete 1. fra omkring 1897; efter en gipsmodel blev denne statue støbt i bronze og opstillet ved RO's Torv i Roskilde i 2006. Hendes bronzeskulptur Havfrue (1921) findes på Statens Museum for Kunst (SMK), og en kopi blev i 2009 opstillet ved Det Kongelige Bibliotek, også kendt som Den Sorte Diamant, på den såkaldte Havfruegrund. Netop havfruer er et motiv, der optræder flere steder i København, skabt af forskellige kunstnere og med vidt forskellige udtryk. Udover Anne Marie Carl Nielsens Havfrue ved Den Sorte Diamant, findes der flere andre notable havfruefigurer i byen. Den mest kendte er utvivlsomt Den lille havfrue af Edvard Eriksen (1876-1959), opstillet på Langelinie i 1913. Skulpturen var en gave til Københavns Kommune fra brygger Carl Jacobsen, søn af Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen. Selvom den er et ikon for Danmark, findes der også kopier i USA, blandt andet i Solvang og på Forest Lawn-kirkegården i Californien samt i Kimballton, Iowa. Men for de fleste er det den i Københavns Havn, der har størst betydning. Blot et par hundrede meter fra Edvard Eriksens værk står Bjørn Nørgaards (Født 1947) Den Genmodificerede Havfrue. Denne skulptur er en del af en større gruppe kaldet ”Det genmodificerede paradis”. Nørgaard ønskede at give Den Lille Havfrue et sen-modernistisk præg, hvilket har resulteret i et værk, der bestemt ikke er kedeligt. Anne Marie Carl Nielsens Havfrue fra 1921 er særlig, da den er den eneste af de nævnte, der er skabt af en kvindelig kunstner. Originalen opbevares på SMK, mens kopien ved Den Sorte Diamant på Havfruegrunden er tilgængelig for offentligheden. Havfruegrunden har angiveligt fået sit navn, fordi mange sømænd mente, at de så havfruer netop der. På Københavns Rådhus kan man også finde en fortolkning af havfruemotivet. Over Præsidenttrappen på 2. sal ses et stort keramisk relief af Lorenz Frölich (1820-1908), der forestiller halvjætten Ægir med sine døtre. Ægirs ni døtre har alle navne, der hentyder til ”bølge”, opkaldt efter bølgernes forskellige egenskaber og natur. Ægir betyder selv ”hav” og bruges både om guden og om selve havet. Endelig er der havfruer skabt af plakatkunstneren Ib Antoni (1929-1973). Hans smilende 60’er-versioner af havfruen kan opleves på Københavns Museum i udstillingen ”Da København blev Wonderful – Plakatkunstneren Ib Antoni”. Antonis plakat fra 1963, der viser havfruen og en turist, blev skabt i anledning af Edvard Eriksens statues 50-års jubilæum. Han havde dog allerede arbejdet med motivet i en årstidsserie for Wonderful Copenhagen i 1961-1962. Ib Antoni tegnede mange forskellige havfruer, ofte med fantasifulde hatte og hår. Sammen med garderen var havfruen et hyppigt brugt motiv, når Danmark og København skulle reklameres internationalt. Man kan altså tage rundt i byen og opleve disse forskellige kunstneriske bud på havfruefiguren – fra Eriksens ikoniske statue til Nørgaards genmodificerede version, Anne Marie Carl Nielsens kunstneriske fortolkning, Frölichs mytologiske relief og Ib Antonis grafiske fremstillinger.

Spørgsmål og Svar om Carl Nielsen og Københavns Kunst:

Er Carl Nielsen verdenskendt?
Carl Nielsen er en af de største skikkelser i dansk musik og er internationalt anerkendt. Teksten fokuserer primært på hans betydning i en dansk kontekst og sammenligner hans liv med H.C. Andersens, men hans værker opføres globalt, hvilket indikerer en bredere anerkendelse.

Hvordan var Carl Nielsens barndom?
Carl Nielsen voksede op i en fattig, men god og hjertevarm familie på Fyn. Han havde positive barndomsminder, som beskrevet i hans erindringsbog 'Min fynske Barndom', herunder erindringer om fælles brødbagning.

Hvad kæmpede Anne Marie Carl Nielsen for i sin kunst?
Anne Marie Carl Nielsen stræbte i sine værker efter at forene klassisk tradition med naturstudium. Hun arbejdede med store skulpturelle opgaver og udviklede en stil, der over tid nærmede sig det moderne gennem forenkling.

Hvorfor døde Carl Nielsen?
Den foreliggende tekst beskriver Carl Nielsens liv, hans musikalske udvikling og mange værker op til hans sidste symfoni og andre sene kompositioner, men den angiver ikke årsagen til hans død.

Hvor kan man se Anne Marie Carl Nielsens havfrue?
Originalen af Anne Marie Carl Nielsens bronzeskulptur 'Havfrue' fra 1921 befinder sig på Statens Museum for Kunst (SMK). En kopi af skulpturen blev i 2009 opstillet ved Den Sorte Diamant (Det Kongelige Bibliotek) i København på den såkaldte Havfruegrund.

Hvor mange havfruestatuer er der i København?
Teksten nævner specifikt fem forskellige kunstneriske fremstillinger af havfruer eller havvæsener i København: Edvard Eriksens Den lille havfrue, Bjørn Nørgaards Den Genmodificerede Havfrue, Anne Marie Carl Nielsens Havfrue, Lorenz Frölichs Ægirs Døtre (relief) og Ib Antonis havfruer (plakatkunst).

Hvem skabte Den lille havfrue på Langelinie?
Den ikoniske skulptur Den lille havfrue på Langelinie blev skabt af billedhuggeren Edvard Eriksen og opstillet i 1913.

Er der andre havfruer end den på Langelinie?
Ja, absolut. Udover Edvard Eriksens statue beskriver teksten havfruer af Anne Marie Carl Nielsen, Bjørn Nørgaard, Lorenz Frölich og Ib Antoni, placeret forskellige steder i København som SMK, Den Sorte Diamant, Københavns Rådhus og Københavns Museum.

Carl Nielsens arv lever videre gennem hans musik, der fortsat opføres og værdsættes verden over. Hans livshistorie, fra den fattige fynske barndom til anerkendt mester, er en inspirerende fortælling. Samtidig beriger de mange forskellige havfruefigurer Københavns bybillede og kunstscene, hver især et vidnesbyrd om kunstnerisk variation og byens lange historie ved vandet. De repræsenterer forskellige tider, stilarter og kunstneriske visioner, men deler alle en forbindelse til det maritime og det mytiske, der er så centralt for en havneby som København. Fra den dybt personlige musik til de offentlige skulpturer vidner disse eksempler om rigdommen i dansk kunst og kultur gennem generationer.

Kunne du lide 'Carl Nielsen og Københavns Mangfoldige Havfruer'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.