Ahmed Akkaris Forvandling og Liv i Dag

Historien om Ahmed Akkari er skåret efter en klassisk læst, en sand dannelsesrejse. Det påpeger han selv. En beretning om at forvilde sig hjemmefra, møde voldsom modstand, blive forrådt af dem, man troede var hjælpere, flygte ud i ukendt terræn og nå fortvivlelsens rand. Men også om at møde uventede nye hjælpere og finde en kostelig skat, der ændrer alt. Denne rejse har ført ham fra en fremtrædende rolle i Muhammedkrisen til et liv præget af refleksion, tvivl og en dyb kærlighed til litteraturen.

Ahmed Akkari, uddannet folkeskolelærer, genkender sin egen proces i eventyr og dannelsesromaner, hvor hovedpersonen konfronteres med problemer og udfordringer, hjælpere og modstandere, men ender et bedre sted. Han følte sig havnet i 'møget' efter sin rolle i Muhammedkrisen, men hans rejse har bragt ham tilbage på banen med en bedre forståelse af sig selv, sine omgivelser og sit livs formål. Han følte en dyb forpligtelse til at forklare sin forandring, især efter sin medvirken til at skabe konflikter mellem danskere og nydanskere og mellem Danmark og udlandet.

Rejsen Begynder: Fra Aalborg til Islamismen

Ahmed Akkaris søgen efter mening begyndte i teenageårene i Aalborg. Hans forældre var ikke religiøse og ønskede, at han skulle integreres, lærte ham dansk og sendte ham til fodbold. Men som ung flygtningedreng følte han et rod og søgte en dybere mening med verden.

Manglen på lærde tæt på ham i Aalborg førte ham til kassettebånd. Han lyttede til ideologiske taler, der forbandt islams tanker med samfundet, hvilket gav ham en følelse af mening og tryghed. Dette var starten på hans 'islamiske vækkelse'.

Vækkelsen tog for alvor fart med internettets fremkomst i 1990'erne. Nu havde han direkte adgang til korantekster, fortolkninger og diskussioner. Internettet blev et vigtigt kommunikationsmiddel for de lærde, han fulgte. Desværre sugede internettet ham også ind i et ekkokammer af radikal islamfortolkning, hvilket førte til, at hans tro udviklede sig til at blive fundamentalistisk.

I 2005 stod han midt i orkanens øje som imam og talsperson for grupper, der protesterede mod Muhammed-tegningerne. Hans rolle i den eskalerende krise er velkendt.

Flugten til Grønland: Et Eksistentielt Nulpunkt

Ti år siden, i sensommeren 2008, var Ahmed Akkari en nedbrudt, jaget og foragtet mand. Han var på flugt fra sin fortid og fra sig selv. Han havde bogstaveligt talt kastet sin gamle identitet bort ved demonstrativt at smide sin imam-kalot. I danskernes øjne var han medansvarlig for at have udløst den værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Akkari stod på et absolut eksistentielt nulpunkt.

Flugten blev hovedkulds. Han så et jobopslag for en folkeskolelærer i Grønland og drog i eksil. Det betød afsked med familien i Libanon, som han måtte forsørge på afstand. At ankomme til Narsaq i Sydgrønland føltes som at lande på en fremmed planet. Han anede intet om stedet, og heldigvis anede indbyggerne heller ikke meget om ham, eller lod i hvert fald ikke mærke med det, de vidste.

I Grønland begyndte hans forvandling. Symbolsk startede han med at barbere det fuldskæg af, han havde groet i årevis. En anden overskridelse var at trykke en kvinde i hånden for første gang i mange år – den skoleleder, der gav ham en ny chance.

Biblioteket i Narsaq: Bøgernes Skat

Akkaris grønlandske metamorfose involverede isolationen i en by kun forbundet med helikopter og skib, og det fuldkomne fravær af dømmesyge fra lokalbefolkningen, der hurtigt anerkendte ham. Han taler om deres »medmenneskelighed«, som også viste sig, da medier breakede historien om, at den tidligere imam havde søgt tilflugt højt mod nord – indbyggerne i Narsaq ville ikke støde ham fra sig.

Men fremfor alt var der skatten, der ventede på ham: det velassorterede kommunebibliotek i Narsaq. Hvad gør en ensom tvivler under den lange polarnat? Akkaris centrale forvandling skete her: han gik fra den ene bog (Koranen) til de mange. Biblioteket rummede kanoniske hovedværker i den vestlige humanismes historie, fra Sokrates over Renæssancen til Oplysningstiden og eksistentialismen.

Han var forbløffet over udvalget: Erasmus af Rotterdam, Giordano Bruno, Spinoza, Kierkegaard, Albert Camus, Salman Rushdie – de havde det hele. Først genopdagede han læseglæden med skønlitteratur, genlæste thrillere og store romaner som Antoine Saint-Exupérys Postflyveren. Men snart var det de filosofiske værker, der trak ham som en magnet. Disse læseoplevelser og refleksionerne, de satte i gang, blev kernen i hans forvandling.

Han fremhæver især Piero delle Mirandolas Om menneskets værdighed, som præsenterede et helt andet menneskebillede end islams forestilling om mennesket som Guds slave. Fra Kierkegaard lærte han om redelighed og ideen om springet. Fra Berger og Luckmanns Den samfundsskabte virkelighed fik han et sociologisk blik på tilværelsen.

Han slår altid til lyd for at læse de klassiske tekster, selv de svære. De gav ham noget ved siden af romanerne, som satte ham på sporet ved at rumme de menneskelige elementer, man kan genkende sig selv i.

Den Digitale Venden: Online Læring og Nyt Syn

Efter at have "vendt biblioteket" i Narsaq, opstod der igen et videnstomrum. Han hungrede efter at udvide sine horisonter på ny. Selvom internetadgangen i Grønland var begrænset, begyndte han at bruge den mere regelmæssigt.

Han så online forelæsninger om tænkere som Kant, Descartes, Voltaire og Nietzsche. Dette var meget inspirerende. At høre om de store tænkere fra eksperter, der havde brugt år på området, var noget andet end selvstudie og bidrog til at ændre hans tro tilbage til noget mere moderat. Han følte den samme form for åndelig oplevelse som teenageren, der lyttede til muftiens ord – en følelse af, at noget i ham blev forbundet på ny. Internettet blev en stor del af hans fornyede dannelse, en måde at dykke ned i det, han var gået glip af.

Af moderne tænkere sætter han især Camus højt. Han værdsætter Camus' optimistiske tilgang til livet i en pessimistisk kontekst. Camus' tænkning gør sig ingen illusioner, men fører alligevel ikke til fortvivlelse. Dette står i kontrast til religioner, der har meget specifikke forestillinger om livet og efterlivet, selvom vi reelt set intet ved. Camus tilbyder en forklaring uden om al religion.

Akkaris åndelige rejse i Grønland førte ham længere væk fra organiseret religion. Dette skabte gnidninger, da han blev genforenet med sin familie i Libanon. Den genoptagne kontakt med omgivelser præget af islamiske normer oplevede han nu som problematisk, hvilket endte med en smertelig skilsmisse fra sin hustru.

Akkari i Dag: Religionskritiker og Humanist

Hvor står Ahmed Akkari i dag? Han er helt afgjort religionskritiker. Han kender indefra den magtpolitiske instrumentalisering af religion, og det sidder dybt i ham. Han drømmer om at skrive en bog om religionernes »usynlige fortolkningsmonopol«.

Han er nået frem til, at organiseret religion er fuld af iboende konfliktelementer. De skaber splid i deres selvforståelse og mellem mennesker – ikke kun islam, men også andre religioner. Religionerne graver grøfter og bekræfter, ifølge Akkari, politologen Samuel P. Huntingtons tese om civilisationernes uforligelighed, når identifikation baserer sig på religion. Splittelseslogikken ses også internt i religionerne, i sekteriske modsætninger.

Disse splittelser sker ifølge Akkari på grund af manglen på mod til at tvivle. For mange religiøse bliver sandheden en udelt størrelse, de ser sig i pagt med et evigt budskab, kun de selv forstår. Denne logik fører kun til konstante magtkampe, hvilket kan påvises historisk og sociologisk, selvom det slet ikke var formålet for dem, der oprindeligt søgte svar i religionerne.

At Akkari i dag forkaster den organiserede religion, han engang investerede så meget i, betyder dog ikke, at han forkaster troslivet og spiritualiteten i religiøse erfaringer. Han kan stadig være troende og finde gode og spændende ting i sin tro. Men i dag har han hele tiden det humanistiske blik med sig – det blik, han tillagde sig selv i Grønland ved at læse alle bøgerne om humanisme, Renæssancen og Oplysningstiden.

Hvor Bor Akkari i Dag?

Mens en stor del af Akkaris forvandling fandt sted under eksilet i Grønland, sidder han i dag ikke længere i Narsaq og ser på isflager. Han bor i dag i Vestjylland. Fra sit hjem derfra har han via telefon fortalt om sin rejse, sit liv og sine tanker.

Hans historie er et vidnesbyrd om, hvordan både traditionelle medier som bøger og moderne værktøjer som internettet kan forme et menneskes verdenssyn, både i retning af radikalisering og i retning af oplysning og tvivl.

Sammenligning: Før og Efter Forvandlingen

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad var Ahmed Akkaris rolle i Muhammedkrisen?
Han var en fremtrædende imam og talsperson for en gruppe muslimske organisationer, der protesterede kraftigt mod publiceringen af Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten og var med til at rejse til Mellemøsten for at internationalisere sagen.

Hvorfor tog Ahmed Akkari til Grønland?
Han følte sig nedbrudt og jaget efter Muhammedkrisen og søgte et sted at flygte fra sin fortid og genopbygge sig selv. Han så et jobopslag som lærer i Grønland og drog i eksil der.

Hvilke bøger påvirkede ham mest i Grønland?
Biblioteket i Narsaq havde et bredt udvalg af klassisk humanistisk og filosofisk litteratur. Værker af Socrates, Erasmus, Giordano Bruno, Spinoza, Kierkegaard, Camus, Rushdie, Mirandola og Berger & Luckmann nævnes som særligt indflydelsesrige.

Er Ahmed Akkari stadig muslim?
Han har forkastet organiseret, fundamentalistisk religion, men udtaler, at han stadig kan være troende og finde værdi i troslivet, dog med et humanistisk blik. Han er religionskritiker, men afviser ikke nødvendigvis spiritualitet.

Hvad laver Ahmed Akkari i dag?
Han arbejder med refleksion og formidling af sine erfaringer, blandt andet gennem sin bog 'Mod til at tvivle', og planlægger muligvis en ny bog om religioners magtmonopol. Han lever i dag et liv præget af sit humanistiske og kritiske syn på organiseret religion.

Hvor bor Ahmed Akkari i dag?
Efter sin tid i Grønland er Ahmed Akkari i dag bosat i Vestjylland.

Kunne du lide 'Ahmed Akkaris Forvandling og Liv i Dag'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.