Aboriginere i dag: Hvem de er og deres kamp

Aboriginerne er Australiens oprindelige folk, et folk med en historie, der strækker sig titusinder af år tilbage på det australske kontinent. Før europæernes ankomst levede de i harmoni med landet, med dybe kulturelle traditioner og en unik forståelse af ejerskab og fællesskab. Briternes indtog i slutningen af 1700-tallet markerede et voldsomt vendepunkt, der medførte sygdomme, masseudryddelse og årtier med diskrimination og fratagelse af rettigheder. Selvom aboriginerne i dag anerkendes som statsborgere, og der er gjort fremskridt, står de stadig over for markant dårligere levevilkår og kæmper fortsat for fuld anerkendelse og selvbestemmelse i deres eget land.

Hvem er aboriginerne i dag?

Betegnelsen aboriginer bruges på dansk om den oprindelige befolkning på det australske kontinent. Ordet stammer fra latin og betyder 'fra oprindelsen'. Interessant nok blev betegnelsen først udbredt af kolonisterne for at adskille den oprindelige befolkning fra de europæiske indvandrere.

Nutidens aboriginere er direkte efterkommere af de første mennesker, der ankom til Australien for omkring 50.000 år siden. Nyere forskning fra Københavns Universitet har vist, at aboriginerne nedstammer fra en tidlig indvandring til Asien for omkring 70.000 år siden, hvilket gør dem til den menneskegruppe med den længste kendte tilknytning til det land, de bebor i dag. Denne dybe forbindelse til landet er central for aboriginsk kultur og identitet.

I dag udgør aboriginerne og Torres Strait Islander-folket omkring 3% af Australiens befolkning. Ifølge tal fra 2017 var der omkring 761.300 personer i Australien, der tilhører oprindelige folk. Dette er en markant stigning fra det lave antal på omkring 40.000 i 1930'erne, som var et resultat af koloniseringens ødelæggelser.

Sprog har været et stort offer for koloniseringen. Før briternes ankomst taltes op mod 700 oprindelige australske sprog. I dag er langt størstedelen uddøde. Den yngre generation lærer omkring 20 af disse sprog, men kun syv har over 1.000 brugere. Disse syv sprog er Anindilyakwa, Aranda, Gunwinggu, Tiwi, Walbiri, Western desert og Kala lagaw ya. Engelsk er dog i dag aboriginernes hovedsprog, delvist fordi det i mange år var forbudt at tale de oprindelige sprog i skolerne. Australske sprogforskere arbejder på at registrere og beskrive de oprindelige sprog, da man mener, at de alle kan være indbyrdes beslægtede.

En historie præget af koloniseringens sår

Før koloniseringen levede aboriginerne spredt over hele kontinentet, primært ved kysterne. Deres samfund var baseret på jagt og indsamling, med en dyb respekt for naturen og et bæredygtigt forhold til ressourcerne. De flyttede regelmæssigt for at give naturen mulighed for at regenerere. Landet blev ikke opfattet som individuel ejendom i europæisk forstand, men snarere som fælles eje, afgrænset af naturlige træk som floder og bjerge. Viden om landets grænser, historie og kultur blev videregivet mundtligt gennem sang, dans, kunst og historiefortælling, da aboriginerne ikke havde et skriftsprog.

Briternes ankomst i 1788 ændrede alt. De opfattede landet som 'terra nullius' – ingenmandsland – fordi aboriginerne ikke havde europæiske ejendomsbegreber. Dette førte til konflikter, der eskalerede, efterhånden som bosættelserne udvidedes. Aboriginernes jagtmarker blev indhegnet, og deres livsstil blev truet. Konflikterne udviklede sig til voldelige sammenstød, ofte kaldet 'frontier wars', og masseudryddelser, som Myall Creek-massakren i 1838, hvor mindst 28 ubevæbnede aboriginere blev dræbt. Drab og overgreb var særligt udbredte i Tasmanien og Queensland.

Overlevende aboriginere blev ofte forvist til reservater eller lejre, hvor de tjente som billig arbejdskraft. Mange flyttede til byerne, hvor de dog ofte mødte diskrimination og stod over for alvorlige sundhedsmæssige og sociale problemer, herunder sygdomme og alkoholisme, som de ikke tidligere havde kendt til.

Efter Australiens selvstændighed i 1901 fortsatte diskriminationen. Den såkaldte 'White Australia Policy' ekskluderede oprindelige folk fra mange samfundsforhold. Aboriginerne fik ikke stemmeret, ret til sociale ydelser eller arbejdsretslig beskyttelse, og de indgik ikke i de officielle folketællinger.

En af de mest traumatiske perioder var fra 1910 til 1970, hvor op mod 100.000 aboriginerbørn med magt blev fjernet fra deres familier. Denne praksis, kendt som The Stolen Generation (Den Stjålne Generation), havde til formål at 'integrere' aboriginerne i den hvide kultur. Børnene blev anbragt hos europæiske familier eller på institutioner, ofte udsat for forsømmelse og overgreb. Deres navne blev ændret, de måtte ikke tale deres sprog eller have kontakt med deres biologiske familier. Dette var et klart udtryk for, at den aboriginske kultur blev anset for laverestående og noget, der skulle udryddes.

Vejen til rettigheder og nutidens udfordringer

Fra 1960'erne intensiverede aboriginerne deres kamp for borgerrettigheder. Gennem demonstrationer, retssager og international opmærksomhed lykkedes det at opnå forbedringer i løn og levevilkår. Kampen udvidede sig til at omfatte retten til den tabte jord.

Et vigtigt vendepunkt kom i 1967, hvor aboriginerne endelig blev anerkendt som australske statsborgere og inkluderet i folketællingerne. Samme år ophørte den officielle politik om tvangsfjernelse af børn, selvom eftervirkningerne fortsat mærkes dybt.

I 1992 anerkendte den australske højesteret aboriginerne som landets oprindelige beboere og ejere i den skelsættende Mabosag. Dette førte til Native Title Act i 1993, en lov der fastslår oprindelige folks ret til at eje jord. Selvom loven er kompleks og kravene stærkt afgrænsede, har den åbnet muligheder for aboriginerne at genvinde rettigheder til visse landområder, især dem med særlig kulturel eller historisk betydning.

På trods af disse juridiske og politiske fremskridt står aboriginerne stadig over for betydelige udfordringer i dag. De hører til blandt Australiens fattigste og har markant dårligere levevilkår end den øvrige befolkning. Dette afspejles i statistikker for sundhed, uddannelse, beskæftigelse og fængslingsrater. De dybe sociale og økonomiske uligheder er direkte konsekvenser af koloniseringens historie og den systematiske diskrimination.

Kampen for selvbestemmelse fortsætter. I 2017 udarbejdede repræsentanter for oprindelige klaner Uluru-erklæringen, der gentog kravet om suverænitet og foreslog en 'Voice to Parliament' – en repræsentation i parlamentet, der skulle rådgive om aboriginske anliggender, efterfulgt af en traktat og en sandhedskommission (makarrata). Den nye Labour-regering lovede en folkeafstemning om at indskrive en Voice to Parliament i forfatningen. Folkeafstemningen blev afholdt i 2023, men faldt med et stort flertal til nej-siden, på trods af at et stort flertal af aboriginerne stemte ja. Dette resultat var et slag for mange aboriginere og understreger de fortsatte politiske og samfundsmæssige barrierer.

Kultur, Helligdomme og Fremtidsperspektiver

Aboriginsk kultur er rig og mangfoldig, bundet tæt sammen med landet. Helligdomme som Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas) i Northern Territory har enorm spirituel betydning. Uluru, en gigantisk monolit, er et centralt sted for aboriginske skabelsesberetninger og ceremonier. Disse steder er eksempler på, hvordan aboriginerne har kæmpet for at bevare og genvinde kontrol over deres hellige landområder.

I dag arbejder aboriginske samfund på at genoplive sprog og kulturelle traditioner, der blev undertrykt i årtier. Der er øget fokus på selvbestemmelse og lokalt ledede initiativer inden for sundhed, uddannelse og økonomisk udvikling. Selvom vejen er lang, og arven fra koloniseringen fortsat er en tung byrde, vidner aboriginernes vedholdende kamp for rettigheder, anerkendelse og bevarelse af deres kultur om en utrolig modstandsdygtighed.

Ofte Stillede Spørgsmål om Aboriginere i dag

Hvor mange aboriginere er der i Australien i dag?

Ifølge tal fra 2017 er der omkring 761.300 personer i Australien, der tilhører oprindelige folk (aboriginere og Torres Strait Islanders). Dette udgør omkring 3% af den samlede befolkning.

Hvilket sprog taler aboriginerne?

De fleste aboriginere taler engelsk i dag. Før koloniseringen taltes op mod 700 forskellige sprog, men langt de fleste er nu uddøde. En lille gruppe på omkring syv sprog har stadig over 1.000 brugere.

Hvad er 'The Stolen Generation'?

'The Stolen Generation' henviser til den periode fra ca. 1910 til 1970, hvor op mod 100.000 aboriginerbørn med magt blev fjernet fra deres familier af australske myndigheder. Formålet var at 'integrere' dem i den hvide kultur, men det medførte enorm lidelse og tab af kulturel identitet.

Har aboriginerne landrettigheder i dag?

Ja, efter Mabosagen i 1992 og indførelsen af Native Title Act i 1993 anerkendes oprindelige folks ret til at gøre krav på ejendomsret til visse landområder. Disse rettigheder er dog komplekse og ofte begrænsede.

Kunne du lide 'Aboriginere i dag: Hvem de er og deres kamp'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.