Kontroversen omkring A Wrinkle in Time

Madeleine L'Engles roman fra 1962, "A Wrinkle in Time" (på dansk "Et spring i tiden"), er en elsket klassiker inden for børne- og ungdomslitteratur, der har fanget læseres fantasi med sin blanding af science fiction, fantasy og dybe filosofiske temaer. Bogen følger den unge pige Meg Murry, hendes geniale lillebror Charles Wallace og deres ven Calvin O'Keefe på en interdimensional rejse for at redde Megs far, en forsker, der er forsvundet, mens han arbejdede på et mystisk koncept kaldet tessering (et "spring i tiden" eller rumtiden). Bogen introducerer læserne til fantastiske væsener som Mrs. Whatsit, Mrs. Who og Mrs. Which og konfronterer dem med kampen mod en kosmisk ondskab kendt som "IT" eller Den Mørke Ting, der repræsenterer konformitet og totalitarisme. Selvom bogen har vundet prestigefyldte priser, herunder Newbery Medaljen, har den også haft en lang og vedholdende historie med at blive mødt med skepsis og endda forsøg på at få den fjernet fra skolebiblioteker og pensum. Denne kontrovers stammer primært fra bogens spirituelle og religiøse indhold, samt dens blanding af videnskab og det metafysiske.

Bogstavligt talt, "A Wrinkle in Time" er ikke blevet "forbudt" på nationalt plan, men den har ofte været genstand for lokale udfordringer og forsøg på at censurere den. Årsagerne til disse udfordringer er varierede, men de kredser typisk om bogens åbenhed over for forskellige spirituelle og religiøse ideer. Nogle kritikere, ofte fra konservative kristne kredse, har udtrykt bekymring over bogens inklusion af Jesus Kristus på en liste over "kæmpere for det gode" sammen med figurer som Buddha, Gandhi og andre store tænkere og kunstnere. Dette er blevet tolket som en form for religiøs relativisme, der sidestiller kristendommen med andre trosretninger snarere end at præsentere den som den "eneste sande vej". For nogle troende er denne sidestilling problematisk og i modstrid med deres egne overbevisninger. Derudover har bogens diskussion af okkultisme, clairvoyance og englelignende væsener også vakt bekymring hos dem, der ser disse elementer som uforenelige med en strengt bibelsk verdensanskuelse.

Bogens Spirituelle Dimensioner

En af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved "A Wrinkle in Time" er dens dybe tråde af kristen symbolik og referencer, selvom de er vævet ind i en bredere, mere universel kamp mellem lys og mørke. Madeleine L'Engle var selv en troende kristen, og hendes tro gennemsyrer bogen. Karakterer citerer direkte fra Bibelen, f.eks. Paulus' Første Brev til Korintherne (1 Kor. 1:25-28) og Romerbrevet (Rom. 8:30), når de taler om Guds visdom, svaghed og formål. Disse citater bruges til at understrege temaer som ydmyghed, Guds uforståelige planer og ideen om, at det, der synes svagt eller tåbeligt for verden, er stærkt og klogt i Guds øjne. Megs kamp mod IT handler i bund og grund om at bekæmpe konformitet med individualitet og kærlighed – ideer der kan resonere dybt med mange trosretninger, herunder kristendommen.

Men som nævnt, den potentielle kontrovers opstår, når bogen placerer Jesus på en liste over store spirituelle ledere. I en nøglescene forklarer Mrs. Whatsit, at store skikkelser fra Jorden har kæmpet mod mørket. Da Charles Wallace udbryder "Jesus!", bekræfter hun det, men opfordrer ham til at fortsætte, hvilket fører til, at andre nævnes. For nogle læsere er dette et udtryk for L'Engles åbne og inkluderende syn på tro, der anerkender sandhed og godhed i forskellige traditioner. For andre er det en udvanding af den kristne tro.

Er "A Wrinkle in Time" Egnet for Kristne?

Spørgsmålet om, hvorvidt bogen er "okay for kristne", har intet entydigt svar, da det afhænger af den enkeltes fortolkning og teologiske ståsted. For nogle kristne er bogens kernebudskab om kærlighedens kraft, kampen mod ondskab og vigtigheden af individuel styrke og tro dybt bibelsk og opbyggeligt. De værdsætter, hvordan bogen integrerer bibelske referencer og temaer i en fantasifuld ramme, der kan stimulere unge læseres tanker om tro og moral. De ser måske bogens bredere inklusion af andre figurer som en måde at vise Guds virke i verden på tværs af kulturer, eller som en mindre vigtig detalje i forhold til bogens overordnede positive budskaber.

For andre kristne er den potentielle religiøse relativisme, især sidestillingen af Jesus med andre religiøse ledere, en alvorlig anstødssten. De frygter, at dette kan forvirre unge læsere eller underminere den kristne tro på Jesu unikke status. Bekymringer kan også opstå vedrørende elementer af fantasi, der grænser til det okkulte, selvom L'Engle selv så sin fantasi som en måde at udforske åndelige sandheder på.

Det er vigtigt at huske, at L'Engles teologi i bogen ikke altid er strengt ortodoks i traditionel forstand. Hun var kendt for at stille spørgsmål og udforske komplekse ideer om Gud, tid, rum og eksistens. "A Wrinkle in Time" er et produkt af denne udforskning, og dens åbenhed er både en kilde til dens appel og dens kontrovers.

Filmatiseringen fra 2018: En Anden Tilgang

Da Ava DuVernays filmatisering af "A Wrinkle in Time" havde premiere i 2018, blev den mødt med blandede anmeldelser. Fra et litterært perspektiv var en af de mest markante ændringer i filmen dens håndtering af bogens religiøse elementer. Ifølge den medfølgende tekst blev filmens tilgang kritiseret for at "udrydde kristendommen". Mens bogen indeholder bibelske citater og eksplicit nævner Jesus, undgår filmen disse referencer næsten fuldstændigt. Buddha og den muslimske digter Rumi citeres, men kristen skrift undgås. Selvom scenen, hvor "kæmpere for det gode" fra Jorden nævnes, optræder, er Jesus i filmen konsekvent fraværende fra listen.

Denne ændring kan have været et bevidst valg fra filmskabernes side, måske for at gøre filmen mere universelt appellerende eller for at undgå den religiøse relativisme, der findes i bogen. Men for læsere, der kender og værdsætter bogens spirituelle dybde, føltes denne udeladelse som en betydelig tab og et "udfladning" af historien.

Andre Forskelle mellem Bog og Film:

Den medfølgende tekst fremhæver flere andre områder, hvor filmen afviger fra bogen og angiveligt "flader" den ud:

• Mangfoldighed: Filmen blev rost for sin bevidste inklusion af mangfoldighed, især med en interracial Murry-familie og Mrs. Whatsit, Mrs. Who og Mrs. Which portrætteret af skuespillere med forskellige etniske baggrunde. Dette blev set som et positivt element, der afspejler moderne værdier og L'Engles egen åbenhed.
• Videnskab og Kunst: Både bogen og filmen blander videnskabelige koncepter (som tessering) med fantasi og kunstneriske elementer. Filmen blev anerkendt for at være visuelt engagerende og for at lade børn udforske både videnskab og kunst uden at skulle vælge side.
• Sprog: Bogen er kendt for at inkludere citater på forskellige sprog (latin, græsk, fransk, tysk, spansk), hvilket udvider unge læseres horisont. Filmen skar angiveligt det meste af dette væk, hvilket ironisk nok gjorde historien mere angelsaksisk-centreret, selvom den forsøgte at omfavne mangfoldighed på andre områder.
• Megs Karakter: Meg i bogen er en kompleks, rod, stædig, impulsiv og temperamentsfuld karakter. Filmen gjorde angiveligt Meg mere "flad" og kalkulerende snarere end lidenskabelig. Nøgleøjeblikke, der viste hendes fejl og hendes etiske ræsonnement ("Lige og ens er slet ikke det samme!"), blev skåret væk.
• Tone og Tema: Mens filmen sigtede mod et styrkende budskab for usikre outsidere, føltes den for nogle mere "formyndende" end bogen. Den kosmiske ondskab blev reduceret til at handle om teenageangst, hvilket mindskede den skildring af totalitarisme, som bogens Camazotz repræsenterede.

Samlet set viser sammenligningen mellem bogen og filmen, hvordan forskellige medier og tider fortolker og tilpasser en kildehistorie. Filmens valg, især vedrørende de religiøse referencer og karakterdybde, bidrog til, at nogle seere, der kendte bogen, fandt filmatiseringen skuffende "flad".

Hvad er Den Mørke Ting (IT)?

I "A Wrinkle in Time" er Den Mørke Ting, eller "IT", den primære antagonist. Den beskrives ikke som en fysisk skabning i traditionel forstand, men snarere som en kosmisk ondskab, der spreder mørke og konformitet gennem universet. På planeten Camazotz manifesterer IT sig som en hjerne, der kontrollerer alle indbyggere og fjerner al individualitet, følelse og fri vilje. Alle på Camazotz lever i perfekt, ensartet rytme – børn hopper med bolde i takt, huse er identiske, og tankerne er styret af IT. IT repræsenterer faren ved totalitarisme, tab af individualitet og mørkets kvælende kraft. Kampen mod IT er en kamp for lys, kærlighed, individualitet og frihed.

Sammenligningstabel: Bog vs. Film (Baseret på kildeteksten)

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor blev "A Wrinkle in Time" forsøgt forbudt?
Forsøg på at forbyde bogen skyldes primært bekymringer over dens religiøse indhold, især inklusionen af Jesus på en liste over store religiøse og moralske skikkelser sammen med Buddha og Gandhi, hvilket af nogle opfattes som religiøs relativisme. Andre bekymringer har inkluderet elementer af okkultisme og magi.

Er bogen "A Wrinkle in Time" kristen?
Bogen indeholder stærke kristne temaer, symbolik og direkte bibelreferencer. Forfatteren, Madeleine L'Engle, var kristen. Dog blander bogen disse elementer med science fiction, fantasy og en bredere, mere universel kamp mellem lys og mørke, og den inkluderer figurer fra andre traditioner, hvilket gør dens teologi kompleks og åben for fortolkning.

Er filmen fra 2018 tro mod bogen?
Filmen følger den grundlæggende historie, men foretager betydelige ændringer. Især fjerner filmen næsten alle de eksplicitte kristne referencer, der findes i bogen. Den ændrer også visse plotpunkter og karakteriseringer, hvilket får nogle, der kendte bogen, til at opleve den som en "udfladning" af det mere komplekse kildemateriale.

Hvad symboliserer IT i bogen?
IT, eller Den Mørke Ting, symboliserer konformitet, totalitarisme, mangel på individualitet og mørkets kvælende kraft. Den repræsenterer alt det, der er modsat lys, kærlighed, frihed og unikhed.

Hvorfor er Meg Murrys fejl vigtige i bogen?
I bogen lærer Meg at hendes fejl – hendes stædighed, vrede, utålmodighed – faktisk kan være kilder til styrke i kampen mod IT. IT kræver konformitet og perfektion (som defineret af IT selv), og Megs ufuldkommenheder gør hende modstandsdygtig over for IT's kontrol. Dette er et kraftfuldt budskab om at omfavne sig selv, fejl og alt.

Afsluttende Tanker

"A Wrinkle in Time" forbliver en dybt fascinerende bog, der tør blande genrer og udforske komplekse ideer om videnskab, tro, godt og ondt. Dens historie med at vække kontrovers understreger, hvor magtfuld litteratur kan være, og hvordan den kan udfordre læseres verdensbilleder. Både bogen og filmatiseringen tilbyder forskellige oplevelser, og mens filmen måske har "udfladet" nogle af bogens dybder, især de spirituelle, har den også introduceret historien for en ny generation. For læsere og seere, uanset baggrund, tilbyder historien om Meg Murrys rejse et rigt grundlag for diskussion om tro, videnskab, identitet og kampen for lyset i et mørkt univers.

Kunne du lide 'Kontroversen omkring A Wrinkle in Time'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.