Erling Jepsen: Liv, Hemmeligheder og Litteratur

Erling Jepsen er en af Danmarks mest markante stemmer, kendt for sine rå, ærlige og ofte humoristiske skildringer af menneskelivets skyggesider. Hans værker, der ofte trækker på dybt personlige erfaringer, har ramt et bredt publikum og er blevet både anmelderrost og filmatiseret. Men hvor bor denne mester i de utilpassede sandheder, og hvad driver ham til at blotlægge de hemmeligheder, andre helst gemmer væk?

Forfatteren Erling Jepsen, der oprindeligt stammer fra Gram i Sønderjylland, har i dag sit hjem på Amager. Her bor han sammen med sin kone, Liselotte, og deres datter Olivia. Interessant nok deler Liselotte også rødder i Sønderjylland, hvilket ifølge Jepsen er en af grundene til, at de forstår hinanden. Denne geografiske og kulturelle baggrund spiller en central rolle i hans forfatterskab, selvom han nu bor i København.

Sønderjylland som et 'Torturkammer'

For Erling Jepsen er Sønderjylland mere end bare et barndomsminde; det er et komplekst og smertefuldt landskab, som han beskriver som intet mindre end et 'torturkammer'. Han ser det som sin livsopgave at afdække, hvordan 'skruerne sidder på torturinstrumenterne' i denne region. Han mener, at smerten i Sønderjylland er unik på grund af en 'selvhøjtidelig måde at gøre hinanden ondt på'. Denne dybe, problematiske relation til sin hjemstavn er en konstant kilde til inspiration og konflikt i hans værker. Han ønsker at sætte de små steder i Sønderjylland på verdenskortet som verdens centrum, at grave dybt i sin egen erindring og sit eget land for at gøre det til en del af den kollektive erindring.

Hemmelighedernes Kraft og Fare

Et gennemgående tema i Erling Jepsens forfatterskab er hemmeligheder. Ikke de små, harmløse af slagsen, men de tunge, mørke hemmeligheder, der binder folk sammen i skam og medskyld. I modsætning til de fleste, der ønsker at holde disse hemmeligheder skjult, mener Jepsen, at de skal ud. Gerne til så mange som muligt. Han ser det som en nødvendighed, en måde at bryde den isolation og den smerte, hemmeligheder skaber. Han kan simpelthen ikke holde på en hemmelighed – hans kone kan øjeblikkeligt se det på ham.

Jepsen bruger ofte en levende analogi for at beskrive faren ved hemmeligheder: den om frøen i gryden. Hvis en frø sættes i koldt vand, der langsomt varmes op, svømmer den bare rundt. Den vænner sig gradvist til varmen, tænker det nok ikke er så slemt, og at andre sikkert har det værre. Men varmen stiger, og til sidst er frøen for svag til at hoppe ud og dør. Smed man den derimod straks i kogende vand, ville den øjeblikkeligt hoppe ud med et lodret spring. Hemmeligheder fungerer på samme måde; de sniger sig ind på én, man vænner sig til dem, bliver en del af dem, og til sidst er man fanget, ude af stand til at afsløre dem uden at afsløre sig selv. Dette er essensen af den 'sønderjyske tortur' – hemmelighederne, der spærrer folk inde.

Han mener, at de mest belastende hemmeligheder er dem, vi alle kender, selv er en del af, og som vi burde afsløre, men undlader, fordi vi så ville se, hvor meget fortræd de forvolder. Ved at bringe disse hemmeligheder frem i lyset gennem sin kunst, håber Jepsen at bryde den tavshedens mur, der holder folk fanget i smerte og medskyld.

Livets Erfaringer omsat til Litteratur

Mange af Erling Jepsens romaner og skuespil er baseret på virkelige begivenheder, ofte af den type, der normalt fejes ind under gulvtæppet. Hans egen nære familie er heller ikke blevet skånet i hans skildringer. Han ser sig selv som en budbringer for de hemmeligheder, folk i det virkelige liv vælger at tie om. For ham er hemmeligheder også et potent litterært virkemiddel – en 'god hemmelighed' er en, hvor læseren eller seeren har anet sandheden, mens en 'dårlig hemmelighed' afsløres for overraskende.

Han debuterede som dramatiker allerede i 1977 og som tv-dramatiker i 1980 med det selvbiografiske stykke 'Polledreng kommer hjem'. Hans evne til at bruge sproget til at afdække smertefulde sandheder blev måske ubevidst grundlagt tidligt. Han bistod som barn sin far med at skrive 'spontane' begravelsestaler, hvor faren gav ham et råd: 'Der er altid noget, man ikke kan sige, men det skal man netop sige, med jævne, simple ord, for det går ind i folks hjerter.' Et råd Jepsen har taget til sig, selvom han ironisk nok har brugt sproget til at 'svine' sin far til i sine værker.

De Berømte Romaner: Kunsten at græde i kor og Frygtelig Lykkelig

To af Erling Jepsens mest kendte romaner, der begge udspiller sig i Sønderjylland og dykker ned i familiens mørke hemmeligheder, er Kunsten at græde i kor (2002) og Frygtelig Lykkelig (2004). Begge bøger har opnået stor succes og er blevet filmatiseret, hvilket vidner om deres gennemslagskraft og relevans.

Kunsten at græde i kor er en roman fra 2002. Bogen foregår i Sønderjylland og fortælles fra perspektivet af den 11-årige dreng Allan. Romanen er delvist selvbiografisk og bygger på Erling Jepsens egne erindringer fra barndommen. Jepsen har selv udtalt, at dette værk er hans mest selvbiografiske. Bogen skildrer et dysfunktionelt familieliv, hvor faren manipulerer sine omgivelser, og hvor hemmeligheder og fortrængninger trives. Romanens temaer om overgreb, manipulation og barndommens sårbarhed ramte en nerve hos læserne. Succesen førte til, at bogen blev filmatiseret i 2006, og locations til optagelserne blev fundet i Sønderjylland, hvor historien udspiller sig.

Frygtelig Lykkelig, udgivet i 2004, er også baseret på virkelige begivenheder, herunder den tragiske historie om en kvinde ved navn Ingerlise fra Jepsens hjemegn, der blev tævet ihjel af sin mand. Jepsen bruger denne historie til at illustrere, hvordan tavshed og medviden gør folk medskyldige. Folk vidste, hvad der skete, men ingen greb ind. Landbetjenten kaldte det et hjertestop, selvom kvinden tydeligt bar præg af vold. Jepsens forældre var også vidner til spor af vold, men tav. Historien blev brugt – let tilsløret – i romanen med 'fuldmagt' fra Ingerlises nu voksne datter, der som lille pige mistede sin mor til volden. Rettighederne til Frygtelig Lykkelig er solgt til Nordisk Film, hvilket betyder, at også denne roman vil finde vej til det store lærred.

Familierelationernes Komplicerede Væv

Erling Jepsens forfatterskab er dybt præget af hans egne familierelationer, især forholdet til hans far og søster. Han beskriver åbent sin far som en manipulator, der led af angst og brugte sin skrøbelighed til at udøve et 'medlidenhedstyranni' over familien. Faren truede med selvmord eller fik 'hjerteanfald', hvis han blev modsagt, hvilket efterlod konen og børnene med konstant skyldfølelse. Når familien havde undskyldt og farens kontrol var genoprettet, blomstrede han op igen.

Jepsens søster blev udset til at 'styre' faren. Nætter igennem lå hun på sofaen med armene om ham, mens han græd og vred sig, for at forhindre ham i at begå selvmord. Jepsen erkender, at de 'ofrede' søsteren, og at denne byrde havde fatale konsekvenser for hendes psykiske helbred. Hun er i dag psykisk syg. Han har skildret denne smertefulde historie i både hørespillet 'Fars lille pige' og i romanen 'Kunsten at græde i kor'. Han holder meget af sin søster og taler med hende dagligt, men tør ikke komme for tæt på af frygt for at gentage fortidens mønstre.

Det var Erling Jepsen selv, der en dag, da situationen eskalerede, ringede til en psykiater og fik sin søster indlagt. Dette bragte 'hemmeligheden' om hendes sygdom frem i lyset og førte til, at hans far bortviste ham fra barndomshjemmet. Far og søn så aldrig hinanden igen. End ikke da Jepsen fyldte 40, hørte han fra sin mor, som i ni år efter bruddet heller ikke tog kontakt. Først efter farens død fik han igen kontakt med sin mor.

Kampen med Tilgivelse

En af de tungeste hemmeligheder for Erling Jepsen selv er hans komplicerede følelser for sin far. På den ene side bærer han på et vist had på grund af farens manipulation og den skade, han forvoldte familien. På den anden side fandt han efter farens død ud af, at faren havde gemt en sirlig bunke artikler om ham, hvilket antydede en form for kærlighed.

Denne opdagelse er svær for Jepsen at bære. Han kæmper med tanken om, at han måske elsker sin far, for det strider mod hans følelse af selvopholdelse. Han kan ikke holde tanken ud, da han mener, det ville udslette ham selv. Han nægter at tilgive alt og kan ikke tilgive sig selv, at han skulle tilgive faren. Han afviser argumenter som 'han havde sit at slås med', da han ser farens handlinger som ren manipulation drevet af medlidenhed. Han mener, at faren 'slog sig selv ihjel' ved altid at få sin vilje, fordi ingen sagde ham imod.

Den største hemmelighed og kilde til smerte for Jepsen er netop denne erkendelse: at faren elskede ham, men med en 'ulykkelig' eller 'besiddende' kærlighed, han ikke kunne modtage, især ikke da den manifestede sig i mareridt om faren nøgen i hans seng. Han finder dog en vis trøst i at tro, at det ikke var ægte kærlighed. Han ønsker at kalde det onde for det, det er, og nægter at tilgive det utilgivelige.

Hvorfor Fortælle de Smertefulde Historier?

Erling Jepsens motivation for at dele de ofte smertefulde og private historier er klar: han mener ikke, man mister ret meget ved at røbe hemmeligheder. Tværtimod kunne flere fortælle mere, uden at verden falder sammen. Han har selv haft et behov for at 'gylpe det op', at dele hemmelighederne for at forstå, hvad der skete. Han ser det som at vende tilbage til 'gerningsstedet' for at prøve at fortælle historien rigtigt.

Selvom hans åbenhed har skabt konflikter, også inden for familien, som hans anden søster, der ønskede at tro, hendes fortid var normal, har han fastholdt sin ret til at fortælle. Han mener, at når slaget er overstået, og man har mistet det hele alligevel, kan man lige så godt fortælle sandheden. Hans mål er at være en god far og mand, men også at fortælle, hvad der skete, og forstå hvorfor.

Hans værker er en konstant udforskning af de mørke kroge af menneskesindet og familielivet, drevet af en dyb overbevisning om, at lyset skal kastes over de hemmeligheder, der ellers fortsætter med at forgifte og ødelægge liv. Ved at skrive graver Erling Jepsen dybt i sin egen erindring og i den sønderjyske muld, og deler sine fund med verden, i håb om at bryde tavsheden og fremme en form for heling, selvom det personligt koster dyrt.

Kunne du lide 'Erling Jepsen: Liv, Hemmeligheder og Litteratur'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.