Sygeplejerskesagen: Domme og Drama

I marts 2015 blev et ellers roligt sygehus i Nykøbing Falster centrum for en af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende kriminalsager. En sygeplejerske ringede til politiet med en uhyggelig mistanke: Hendes kollega slog angiveligt patienter ihjel med overdoser af medicin. Dette opkald udløste den sag, der senere blev kendt som Sygeplejerskesagen, og som afslørede en dyb krise i tilliden til sundhedssystemet og rejste spørgsmål om, hvorfor ingen reagerede tidligere, selvom flere ansatte gik med lignende mistanker.

Sagen om sygeplejersken Christina Aistrup Hansen er en sjælden og foruroligende fortælling, netop fordi den bryder med den grundlæggende tillid, vi som samfund har til dem, der skal passe på os, når vi er allermest sårbare. En person anklaget for bevidst at gøre det modsatte af at helbrede, er næsten uhørt i dansk sammenhæng, hvilket forklarer sagens enorme opmærksomhed.

Retssagen: Fra Livstid til Drabsforsøg

Christina Aistrup Hansen blev anholdt i 2015 efter en nattevagt, hvor to patienter døde, og en tredje var tæt på at dø. Den efterfølgende retssag var lang og kompleks.

I byretten i 2017 blev Christina Aistrup Hansen fundet skyldig i tre drab og ét drabsforsøg på sin arbejdsplads og idømt fængsel på livstid. Dette var en dom, der sendte chokbølger gennem offentligheden og sundhedsvæsenet.

Sagen blev anket til Østre Landsret, hvor beviserne blev gransket igen. Her tog sagen en markant drejning. Landsretten frifandt hende for drabene, men kendte hende i stedet skyldig i fire drabsforsøg. Straffen blev ændret til 12 års fængsel.

Hovedårsagen til frifindelsen for drab i landsretten var, at der blev sået tvivl om den direkte sammenhæng mellem de store mængder medicin (herunder morfin og stesolid), der blev fundet i patienterne, og selve dødsfaldene. Det kunne ikke bevises med sikkerhed, at doserne var dødelige i sig selv, eller om patienternes underliggende alvorlige sygdomme var årsagen til døden. Fokus skiftede dermed til forsøget på at forvolde skade snarere end selve dødsfaldene.

Christina Aistrup Hansen nægtede sig igennem hele retssagen skyldig i anklagerne.

Dommene i Sammenligning

For at give et klart overblik over de forskellige domme i sagen, kan vi sammenligne byrettens og landsrettens afgørelser:

Denne tabel illustrerer tydeligt, hvordan vurderingen af beviserne førte til et markant anderledes udfald i ankesagen.

Mistanken, Modet og de Ubesvarede Spørgsmål

Sagen er ikke kun en juridisk fortælling, men i høj grad også en menneskelig. Den kollega, der i marts 2015 ringede til politiet, stod i en ubeskriveligt vanskelig situation. I Netflix-serien portrætteres hun som karakteren Pernille, baseret på virkelighedens Pernille Larsen. Hendes mod til at handle på sin mistanke, selvom det betød at anmelde en nær kollega, er centralt for historien.

Det er svært at afsløre kriminelle handlinger i et system, der bygger på tillid. Selvom sundhedsvæsenet har omfattende dokumentations- og logsystemer designet til at forebygge fejl og utilsigtede hændelser, kan disse systemer ikke altid sikre imod bevidst onde handlinger. Sagen rejste netop spørgsmålet om, hvor godt vi egentlig kender hinanden, og hvorfor mistanken, der florerede blandt flere ansatte, ikke blev adresseret tidligere.

De Ramte Pårørende

Sagen har haft dybe konsekvenser for de patienter, der blev udsat for medicinpåvirkningen, og deres familier. Teksten nævner eksemplet med patienten Arne, der døde. Hans bror, Kenny (spillet af Dick Kaysø i Netflix-serien), undrede sig dybt over omstændighederne ved Arnes død, som sygehuset og sygeplejersken oprindeligt hævdede skyldtes selvmord ved indtagelse af morfinpiller. Kennys tvivl var med til at sætte skub i sagen, og dommen gav ham en form for oprejsning, selvom tabet af broren stadig påvirker ham den dag i dag.

Under sagen var der på et tidspunkt en formodning om, at op til 24 patienter kunne have mistet livet under lignende omstændigheder, men dette blev altså ikke bevist i retten.

Udover anklagerne og dommen vedrørende patienterne, blev Christina Aistrup Hansen også dømt for en anden alvorlig sag: at have dopet sin dengang syvårige datter med stærk sovemedicin. Datteren afbrød efter dommen kontakten til sin mor, hvilket understreger sagens tragiske og vidtrækkende konsekvenser for alle involverede, også i den dømtes private liv.

Bogen bag Serien: Kristian Corfixens 'Sygeplejersken'

Journalist Kristian Corfixen dækkede retssagen tæt for Politiken og sad tilbage med mange ubesvarede spørgsmål efter dommen i landsretten. Han følte, at en sag så forfærdelig ikke bare kunne slutte med en dom uden at dykke dybere ned i mekanismerne og de menneskelige aspekter.

Resultatet blev den journalistiske bog 'Sygeplejersken', hvor Corfixen gravede et spadestik dybere og talte med mange af de involverede parter. Bogen forsøger at belyse, hvordan noget sådant kunne ske i et system, der bygger på tillid, og hvorfor mistanken ikke blev taget alvorligt tidligere.

Kristian Corfixens bog danner grundlag for den populære Netflix-serie af samme navn, der har bragt sagen ud til et endnu bredere publikum. Serien fokuserer, ligesom bogen, på den kollega, der slog alarm, og det etiske dilemma det er at mistænke en kollega for så alvorlige handlinger.

Netflix valgte at udskyde premieren på serien for at tage hensyn til Christina Aistrup Hansens datter og give hende mulighed for at holde sin konfirmation uden at sagen fyldte i mediebilledet netop den dag.

Efterspillet: Løsladelse og Professionens Omdømme

Sagen om Christina Aistrup Hansen er en enkeltstående, tragisk begivenhed, der ikke kendetegner sygeplejeprofessionen som helhed. Sygeplejersker er, sammen med jordemødre og læger, blandt de faggrupper i Danmark, som befolkningen har allermest tillid til. Deres vigtigste opgave er netop at sikre korrekt behandling, yde omsorg og redde liv, og dette tillidsforhold er velfortjent.

Sagen har dog uden tvivl sat fokus på vigtigheden af at turde handle på mistanke, selv når det er svært, og den har understreget sårbarheden i selv de mest sikre systemer over for bevidst skadelige handlinger.

Christina Aistrup Hansen afsonede sin straf på 12 års fængsel. Hun er for nylig blevet løsladt med fodlænke, hvilket markerer et nyt kapitel efter mange år bag tremmer.

Ofte Stillede Spørgsmål om Sygeplejerskesagen

Blev Christina Sygeplejersken dømt for drab?

Nej, i Østre Landsret blev hun frifundet for drab. Hun blev i stedet dømt for fire drabsforsøg, da det ikke med sikkerhed kunne bevises, at de doser medicin, hun gav, var den direkte årsag til patienternes død.

Er Netflix-serien 'Sygeplejersken' baseret på en sand historie?

Ja, Netflix-serien er baseret på journalist Kristian Corfixens bog af samme navn, som er en journalistisk beretning om den virkelige sag om sygeplejersken fra Nykøbing Falster Sygehus.

Hvor mange patienter mistede livet i Sygeplejerskesagen?

Christina Aistrup Hansen blev i landsretten dømt for fire drabsforsøg. Mens der skete dødsfald, og der var mistanke om flere (op til 24 mulige, men ubevist), blev hun altså ikke dømt for at have forårsaget drabene. Fokus i dommen var på forsøget på at forvolde skade.

Er Christina Sygeplejersken blevet løsladt?

Ja, hun er for nylig blevet løsladt og afsoner nu resten af sin straf med fodlænke.

Kunne du lide 'Sygeplejerskesagen: Domme og Drama'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.