4 år ago
Katinka Bjerregaard er et navn, mange kender fra musikscenen som frontfigur i Katinka Band. Men nu har hun taget et modigt skridt ind i litteraturens verden med sin debutroman, 'KLUMP'. Denne bog er mere end blot en kærlighedshistorie; den er en dybdegående udforskning af kærlighedens mange facetter, kampen om at føle sig hjemme i sin egen krop, og hvordan samfundets blikke former vores selvopfattelse. Katinka har altid været fascineret af fortællinger – fra de dramatiske, altopslugende kærlighedshistorier i ældre litteratur til de personlige beretninger i hendes egne sangtekster. Overgangen til romanformatet var på mange måder en naturlig udvikling, omend præget af den velkendte følelse af fupmager-betændelse.

Katinka har læst sig igennem klassikere, hvor karaktererne dør af kærlighed og kæmper heroiske kampe for den udkårne. Disse storslåede fortællinger har fyldt hende og formet hendes tidlige forestillinger om romantik. Men i sit eget liv har hun opdaget, at den ægte, dybe kærlighed ofte findes i de små, uperfekte øjeblikke. Det mest romantiske for hende er ikke blonde-thongs og indsuget mave, men at blive set med et kærligt blik, selv i lånte boksershorts og med morgenhår. Et særligt symbol på denne jordnære romantik er hendes mands frieri – med fedtede pommes frites klokken seks om morgenen efter en aften i byen. For Katinka indkapsler dette øjeblik essensen af en kærlighed, der tør være nede i den 'klamme virkelighed'. Hun citerer:
“Det er en kærlighed, der er helt nede i den klamme virkelighed, så fedtede som pommes frites er. Det er en af de mest romantiske gestusser, jeg nogensinde har oplevet.”
Denne erkendelse – at skulle lære, hvad hun selv synes er romantisk, frem for at leve op til litterære idealer – er central. Det handler om at se hinandens brister og stadig tænke 'wauw, det er fedt'. At kunne lide hinanden om morgenen, selv når det eneste, der kan serveres, er frossent pølsebrød.
Kroppen som Offentligt Eje: En Kampplads
Et af de mest gribende temaer i 'KLUMP' og i Katinkas egne refleksioner er forholdet til kroppen. Romanen handler om at blive set uden forbehold, men alligevel ikke at turde vise sig selv, fordi hovedpersonen ikke føler sig hjemme i sin egen krop. Dette er en følelse, Katinka genkender stærkt fra sit eget liv. Hun beskriver, hvordan samfundet, især over for kvinder, konstant sender signaler om, hvordan kroppen skal se ud – hvor tynd den skal være, hvad den skal have på. Hun kalder det deprimerende, at vi ikke er nået længere, og at det stadig forventes, at man som model ikke skal kunne se, at man har tarme.
For fem år siden traf Katinka en bevidst beslutning om at stoppe med at læse modemagasiner, fordi synet af tynde modeller gav hende fysisk ubehag. Med 'KLUMP' ønsker hun at belyse, hvor meget vi kræver af kroppen, og hvordan dette pres kan hæmme os, få os til at handle ud fra andres forventninger og gøre det svært at være autentisk, især i kærlighedsrelationer.
”Vi får hele tiden klasket i ansigtet, hvordan særligt kvindekroppen skal se ud, hvor tynd man skal være, hvad man skal have på. Jeg synes, det er deprimerende, at vi ikke er nået længere.”
Hovedpersonen i bogen udvikler 'glimmersyge', en form for besættelse af at købe tøj og materialer som en kunstig rustning i et forsøg på at købe sig til en bedre personlighed og få kroppen til at passe ind i en forestillet form. Tanken om at overtage sin kærestes krop, fordi den virker mere 'helstøbt' end ens egen, er en ekstrem, men sigende, metafor for denne kropslige fremmedgørelse.
Katinka oplever, at kvindekroppen ofte føles som offentligt eje, en 'buffet', hvor andre frit kan have meninger og tage for sig. Som musiker på scenen mærker hun, hvordan hendes krop bliver bedømt, og kommentarer om hendes udseende fylder mere end feedback på musikken. Dette fører til spørgsmålet:
”Hvorfor kan den her klump ikke bare være min? Hvorfor tilhører den også andre?”
Hun ser kvindekroppen som en 'voldsom og aktiv kampplads', hvor samfundet har stærke holdninger. Når vi taler om ligestilling, overser vi ofte denne vigtige dimension – hvordan vi taler om og bedømmer kroppe, og hvordan dette kan fratage individer følelsen af at eje noget så fundamentalt som deres egen krop.
Fra Sangskrivning til Romanprojekt
Litteraturen har altid spillet en afgørende rolle for Katinka, måske endda vigtigere end musikken. Hun finder inspiration i bøger og skriver altid sine sangtekster, før musikken komponeres. Sangskrivningen har på mange måder været en lang forberedelse til at skrive en roman. Alligevel tøvede hun med at tage skridtet fuldt ud, delvist på grund af fupmager-betændelsen – følelsen af ikke at kunne leve op til sit romantiske forhold til bøger.
”Jeg lider ret meget af fupmager-betændelse. Hvis jeg skal være ærlig, så har jeg været angst ved tanken om at kaste mig over et bogprojekt. Jeg har altid haft et romantisk forhold til bøger og jeg har ikke følt, at jeg selv kunne leve op til det,”
forklarer hun. Hendes manager gav hende dog det nødvendige skub ved at foreslå et bogprojekt med Gyldendal. For at 'snyde' angsten for romanformatet, begyndte hun at skrive bogen som en række små prosatekster, ligesom sangtekster, der kan stå alene. Skriveprocessen var utraditionel – halvdelen af bogen blev skrevet på hendes mobiltelefon, i små bidder mellem puttetid, om natten eller på toilettet. Da hun først kom i gang, kunne hun dog slet ikke stoppe igen; det føltes som en feber.
Ægte Kærlighed i Sårbarhed
Centralt i både romanen og Katinkas egne erfaringer er temaet om at turde vise sig selv og blive set. Romanen begynder med et øjeblik, hvor hovedpersonen møder et kærligt blik uden fordomme. Dette blik chokerer og skræmmer hende, netop fordi hun ikke ved, hvordan hun skal være sig selv eller finde hvile i sin krop. Men det er også i dette øjeblik, at forelskelsen opstår.
For Katinka er ægte kærlighed tæt forbundet med sårbarhed – at se hinanden med et kærligt blik og turde vise sig selv fuldt ud. Det handler om at hjælpe hinanden med at være dem, vi er, og 'tage vores krop tilbage' til os selv. Hun erkender, at det kan være utroligt svært at være kærester; det er både fedt og indviklet, når to liv skal flettes sammen. Men hun tror på, at kærlighed skal 'slides og hives i', før den bliver virkelig god – en kærlighed, hvor der er plads til at 'være, leve og ånde'.
Dette står i kontrast til tidligere forhold, hvor mænd havde en fastlåst forestilling om hende, før de lærte hende at kende. Når de så opdagede, hvem hun virkelig var, blev de skuffede. Med sin nuværende mand, musikeren og fotografen Daniel Buchwald, som hun mødte i 2016 og senere blev gift med, besluttede Katinka sig for at vise alt fra starten. Hun tog ham 'ned på bunden og i kælderen', delte alle sine 'fejl' og skævheder uden filter. Hun forventede, at han ville blive skræmt væk, men han blev og accepterede hende, som hun er. Dette understreger hendes pointe om, at ægte romantik og kærlighed trives i autenticitet og accept af sårbarhed.
Moderskabet – En Del af Livet, Ikke En Total Forvandling
I 'KLUMP' får hovedpersonen, ligesom Katinka selv, tvillinger. Dette betyder, at hun har endnu sværere ved at skjule sig eller kontrollere sin krop. Men fødslen og tvillingerne fylder ikke meget i selve fortællingen; de 'sker' bare og er der. Dette afspejler Katinkas egen oplevelse af at blive mor. Hun ventede længe på den store, altomvæltende forandring, som hun ofte havde hørt om – at blive mor skulle være så gennemgribende, at man aldrig ville have lyst til at drikke sig fuld igen, for eksempel.
Men for Katinka skete den forvandling ikke på den måde. Hun elsker sine børn, men føler sig i bund og grund stadig som den samme person, hun var før. Dette er en vigtig nuance i fortællingen om moderskab – det er en enormt betydningsfuld del af livet, men det behøver ikke nødvendigvis at udslette ens tidligere identitet eller drømme. Katinka og Daniel fortsætter for eksempel med at gå på bodega sammen hver søndag for at tale, mens tvillingerne passes. Det har været afgørende for hende at fortsætte med at forfølge sine drømme, selvom hun er blevet mor.
“Jeg elsker mine børn, men jeg er virkeligt stadigvæk den samme person, som jeg var før.”
Hun erkender, at der kan være meget tvivl forbundet med at ville arbejde meget som mor, men for Katinka er tvivl nærmest blevet en 'hobby' – især efter hun droppede pilates, tilføjer hun med et glimt i øjet.
KLUMP: En Kærlighedshistorie om At Eje Sin Krop
Med 'KLUMP' ønsker Katinka Bjerregaard at vise, hvad der sker med kærligheden, når vi ikke føler ejerskab over vores egen krop. Romanen udforsker drømmen om at blive ét med en andens krop, og hvordan kærlighed kan indeholde både dyb hengivenhed og et ønske om at trække sig tilbage. Det er en historie, der tør udfordre de traditionelle forestillinger om romantik og i stedet dykke ned i de komplekse, rodede og dybt menneskelige aspekter af at elske og blive elsket i en verden, der konstant bedømmer vores ydre.
| Traditionel Romantik (ifølge Katinkas læsning) | Katinkas Romantik (ifølge hendes liv og roman) |
|---|---|
| Dramatisk og altopslugende | Nede i den klamme virkelighed |
| Karakterer dør af kærlighed | At se hinandens brister og stadig tænke 'wauw' |
| Store kampe for at få den elskede | At blive set uden forbehold |
| Kræver ydre perfektion | At blive elsket i lånte boksershorts og morgenhår |
| Baseret på forestillinger | Baseret på ægte sårbarhed |
| Kærlighed skal være let/perfekt | Kærlighed skal slides og hives i |
Ofte Stillede Spørgsmål om Katinka Bjerregaard og 'KLUMP'
- Er Katinka Bjerregaard gift?
- Ja, Katinka Bjerregaard er gift med musikeren og fotografen Daniel Buchwald. De mødtes i 2016.
- Hvad hedder Katinkas debutroman?
- Hendes debutroman hedder 'KLUMP - En kærlighedshistorie'.
- Hvad handler 'KLUMP' primært om?
- 'KLUMP' er en kærlighedshistorie, men den handler også dybt om kropsopfattelse, følelsen af at miste ejerskab over sin krop på grund af andres holdninger, og at turde vise sig selv sårbar i et forhold.
- Er romanen selvbiografisk?
- Romanen trækker tydeligt på Katinkas egne erfaringer og refleksioner omkring kærlighed, krop og moderskab, selvom den er fiktion.
- Hvordan har moderskabet påvirket Katinka?
- Katinka har fået tvillinger, men oplever, at hun grundlæggende er den samme person som før, og at det er vigtigt at bevare sin egen identitet og forfølge sine drømme sideløbende med moderskabet.
- Hvad betyder 'fupmager-betændelse' i denne sammenhæng?
- Katinka bruger udtrykket til at beskrive sin angst og tvivl ved at kaste sig over et romanprojekt, da hun har et stort romantisk forhold til bøger og var bange for ikke at kunne leve op til det.
Katinka Bjerregaards skridt fra musik til litteratur med 'KLUMP' byder på en ærlig og tankevækkende udforskning af nogle af de mest centrale aspekter af det moderne liv: hvordan vi elsker, hvordan vi forholder os til vores krop i en samfundspræget virkelighed, og hvordan vi navigerer i store livsændringer som moderskabet. Hendes roman er en invitation til at se kærligheden og os selv med et mere ærligt og mindre poleret blik, ligesom det kærlige blik, der møder hovedpersonen i 'KLUMP'. Det er en påmindelse om, at den mest værdifulde romantik måske netop findes i accepten af vores 'klumpede' virkelighed.
Kunne du lide 'Katinka Bjerregaard: Kærlighed, Krop & KLUMP'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.
