Vangede Billeder: Døren til Turèlls Verden

Hvis du endnu ikke er dykket ned i Dan Turèlls forfatterskab, eller hvis du ønsker at forstå mere af baggrunden for hans unikke stemme, så er 'Vangede Billeder' det ideelle udgangspunkt. Dette erindringsværk tager læseren med til det miljø, hvor forfatteren trådte sine barndoms- og ungdomssko, og som formede meget af hans senere virke. Bogen er en invitation til den nysgerrige læser, der måske ikke kender Turèll i forvejen, men som gerne vil stifte bekendtskab med en af Danmarks mest særprægede og elskede forfattere.

'Vangede Billeder' er påbegyndt i 1973 og udkom i 1975. Dan Turèll blev født i 1946, hvilket betyder, at han var en ung, men allerede etableret forfatter, da han nedfældede disse minder fra sin opvækst, inden han fyldte 30 år. Værket handler om menneskene, stemningerne og hverdagen i Vangede i årene før og omkring 1970'erne. Det giver et fascinerende historisk indblik i et bestemt tidsrum og et specifikt geografisk sted i Danmark, set gennem Turèlls helt særlige linse. Men det er vigtigt at understrege, at 'Vangede Billeder' først og fremmest er Dan Turèlls egen, karikerede, skæve og dybt personlige version af erindringerne. Og netop denne unikke tilgang er kernen i bogens appel og grunden til, at den fortsat læses og værdsættes.

Et Portræt af Vangede og dets Mennesker

Bogen er fyldt med de mange små historier, der tilsammen tegner et levende og nuanceret billede af livet i Vangede. Det er Turèlls skarpe iagttagelser af mennesker og miljøet omkring ham i barne- og ungdomsårene, der danner grundlag for de fine, ofte humoristiske, men altid dybt menneskelige portrætter, læseren møder undervejs. Han har et helt særligt blik for detaljen hos det enkelte menneske og for essensen af alt, hvad hverdagen indbefattede i den periode. Det er fortællerens erindrede billeder, der bliver sprogliggjort på en måde, som øjeblikkeligt afslører en forfatter, der mestrer det danske sprog til perfektion. Sætningerne indledes ofte med den karakteristiske formulering: "Og så var der...". Denne sproglige teknik skaber en følelse af utålmodighed og ivrighed; som om sproget selv næsten ikke kan vente med at fortælle den næste historie, det næste billede, der dukker op i erindringen.

Turèll afgrænser i bogen meget klart, hvad Vangede er, og hvad det ikke er. Med en blanding af undren, ironi, humor og knivskarpe kommentarer beskriver han det mentale, usynlige, fysiske og topografiske skel, der eksisterede – og måske stadig eksisterer – mellem mennesker i forstæderne omkring København. Gentofte og Vangede, men også Buddinge og Ordrup, bliver scenen for denne diskussion om forskelle. Som Turèll selv formulerer det med karakteristisk flair:

"Gentofte Vest" det er Vangede, og hvis man kalder Vangede "Gentofte Vest", så kan man fandeme lige så godt kalde Gentofte "Vangede Øst" – jeg mener, hvis man først begynder på sådan noget, så kan Jylland sgu lige så godt hedde "Sjælland Vest".

Dette citat slår tonen an for værkets tilgang til den sociale og geografiske identitet. Det er en politisk kommentar til de mere eller mindre synlige forskelle mellem mennesker fra sted til sted i Danmark i 1970'erne, set fra en venstreorienteret synsvinkel, som Turèll var kendt for. Han taler i bogen blandt andet imod det konservative styre i Gentofte og beskriver det mere kommunistiske og socialdemokratiske miljø i Vangede, hvor han voksede op.

Mere end Humor og Karikatur

Selvom 'Vangede Billeder' er fyldt med ironi, munterhed og præcise billeder af en tid og et sted, rummer bogen også en snert af melankoli. Der er passager, hvor forfatteren reflekterer over mennesker, steder eller ting, der forandrede sig og som aldrig siden blev helt de samme. Gennem erindringsprocessen lægger Turèll en distance til Vangede – både fysisk og mentalt. Han tager ikke afstand fra sin baggrund, men viser i bogen, at diskussionen ikke kun handler om den klassiske modsætning mellem arbejderne i Vangede og de rige i Gentofte. Den handler i lige så høj grad om den småborgerlighed, som selv borgerne i Vangede ikke kunne undslippe, efterhånden som materielle goder og levestandardforbedringer blev almindelige og tilgængelige for alle. Det er historier om de mennesker, der sjældent eller aldrig finder vej til litteraturen, som Turèll løfter frem i lyset med sin helt egen stemme.

Dan Turèlls Opvækst og Forbindelse til Vangede

Dan Turèll blev født på Frederiksberg Hospitals fødeklinik. Efter et par år på Hagens Allé ved Tuborgvej i København og et kort ophold i Grønland, flyttede hans familie til Mosegårdsvej i Vangede i foråret 1955. Han var da 9 år gammel. Han boede i Vangede indtil 1964, hvor han flyttede hjemmefra. Det var altså i denne forstad, der før hans forfatterskab var relativt ukendt, at han tilbragte hele sin barndom og de tidlige ungdomsår. Han voksede op som den ældste af fem søskende. Hans far, Helmuth Turèll-Jensen, var elektriker og havde franske rødder, mens hans mor, Inge Turèll-Jensen, var af tysk afstamning. Dan blev student fra Akademisk Studenterkursus.

Da 'Vangede Billeder' udkom i 1975, vakte den en del furore i lokalområdet. Turèll havde skrevet sine historier på en måde, så nulevende personer i Vangede kunne genkendes, selvom han også gav nogle personer andre navne. Bogen var en blanding af erindringer, historier og skrøner, som han og hans søskende havde samlet op gennem årene. Nogle af historierne var ikke strengt nutidige, men blev fortalt, som om de var. Dette gav anledning til diskussion i byen.

Ældre borgere, der gik i skole med Turèll, har fortalt, at han tog sig store friheder, når han skrev om byen. Et eksempel er historien om, hvordan det gjorde så stort indtryk på ham at høre Ingemanns "Lysets engel går med glans" som fællessang i Bakkegårdsskolens aula, at han besvimede. Skolekammeraterne kunne dog berette, at det var ret almindeligt, at elever besvimede – simpelthen fordi de skulle stå op i meget lang tid under morgensangen og skoleinspektørens formaninger. Dette illustrerer Turèlls tendens til at blande virkelighed med sin egen, farverige fortælling.

Arven fra Dan Turèll i Vangede

Selvom Dan Turèll flyttede fra Vangede og tilbragte meget af sit voksne liv, især på Vesterbro i København, bevarede hans barndomsby en særlig plads i hans forfatterskab og i hans offentlige persona. I dag er mange i Vangede stolte af, at det netop var deres by, der blev udødeliggjort og sat på landkortet af Turèlls digte og fortællinger. Hans betydning for byens identitet er så stor, at selv børnehavebørn i Vangede i dag kender til Dan Turèll.

Efter hans relativt tidlige død af kræft i 1993 voksede anerkendelsen af hans forfatterskab og hans berømmelse som person markant. Mens han i sin samtid var en meget synlig offentlig figur, let genkendelig med sine sortlakerede negle og skaldede isse, var han ikke altid fuldt anerkendt af det etablerede litterære parnas. I dag betragtes hans tekster dog bredt som værende af varig relevans, der hæver sig over det dagsaktuelle. Hans ord og tanker står fortsat lyslevende.

I dag er Vangede i bredere kredse primært kendt for to ting: den markante Vangede Kirke tegnet af arkitekten Johan Otto von Spreckelsen (opført i 1974) og så naturligvis Dan Turèll. Vangede Bibliotek, der er en filial af Gentofte Bibliotekerne, huser en dedikeret Turèll-samling – et lille museum over forfatterskabet. Samlingen blev grundlagt af den tidligere afdelingsleder Peter Strøm, der har indsamlet manuskripter, antikvariske bøger og genstande fra blandt andre Turèlls enke, Chili Turèll, og hans ven og faste omslagstegner, Peder Bundgaard. Samlingen åbnede den 15. oktober 2003, på 10-årsdagen for Turèlls død, og vedligeholdes i dag af frivillige.

Et andet markant minde om forfatteren i Vangede er Dan Turèlls Plads, hvor man finder skulpturen "AlfabetTurèll" skabt af kunstneren Kenn André Stilling. Skulpturen forestiller ikke Turèll selv, men repræsenterer alfabetet – noget Turèll selv havde udpeget som sit bedste legetøj. Det tog tid at realisere pladsen og skulpturen, blandt andet at skaffe fondsmidler, men med hjælp fra Gentofte Kommunes daværende borgmester lykkedes det. Pladsen og skulpturen er et tydeligt symbol på den stolthed og anerkendelse, Vangede i dag føler over for sin berømte tidligere beboer.

Dan Turèlls Mangfoldige Verden Udenfor Vangede

Selvom 'Vangede Billeder' er et centralt værk, repræsenterer det kun en del af Dan Turèlls rige og mangfoldige forfatterskab. Hans produktion spænder vidt og omfatter digte, romaner, noveller, essays, musik og endda film. Han var en utrolig produktiv forfatter, der formåede at skrive om alt fra jazz og science fiction til vampyrer og storbyens puls.

Et andet meget kendt aspekt af hans forfatterskab er den såkaldte Mordserien, der består af 12 kriminalromaner udgivet mellem 1981 og 1990. Disse romaner foregår primært på Vesterbro i København, et område Turèll elskede og ofte romantisk skildrede, selvom han tog sig geografiske friheder i bøgerne. Serien følger en unavngiven freelancejournalist og hans møde med forskellige mordgåder. Mordserien viser en anden side af Turèlls talent – evnen til at skabe spændende plot og levende storbybilleder. En af bøgerne i serien, 'Mord på Malta', inspireret af Turèlls foretrukne feriested, indbragte ham Poe-klubbens pris "Gyldne håndjern" i 1985. To af krimierne er siden blevet filmatiseret.

Turèll var også kendt for sin poesi, ofte med en jazzet rytme og temaer som kærlighed, erotik og storbyens liv. Hans digtsamlinger fra 1969 til 1993 er samlet i to store bind, der vidner om en konstant kreativ strøm. Han var ikke bange for at eksperimentere med form og indhold, og hans tekster afspejler ofte hans politiske synspunkter og hans åndelige søgen (han erklærede sig f.eks. både buddhist, yoga-udøver, anarkist og socialist i digtet "MENTALT MANIFEST/SCHIZOFREN SYMFONI").

Før han blev fuldtidsforfatter, havde Turèll en lang række forskellige job – han var blandt andet mælkemand, flyttemand, sælger, postbud, journalist, disc-jockey og vinduespudser. Denne brede livserfaring og hans utrættelige nysgerrighed over for verden og dens mennesker skinner tydeligt igennem i hans forfatterskab, ikke mindst i 'Vangede Billeder', hvor han trækker på sine tidligste indtryk og oplevelser.

Ofte Stillede Spørgsmål om Dan Turèll og Vangede Billeder

Hvem var Dan Turèll?

Dan Turèll (1946-1993) var en dansk forfatter, digter, journalist og performer, kendt for sit store og alsidige forfatterskab, sin karakteristiske sorte påklædning og negle, og sin kærlighed til storbyen, jazz og amerikansk kultur. Han er især kendt for erindringsværker som 'Vangede Billeder' og 'Onkel Danny fortæller', samt sin populære Mordserie.

Hvorfor er 'Vangede Billeder' vigtig?

'Vangede Billeder' regnes som et centralt værk i Dan Turèlls forfatterskab og et godt sted at starte som ny læser. Bogen giver et unikt, humoristisk og socialrealistisk portræt af forstadslivet i Vangede omkring 1970'erne og viser Turèlls mesterlige sprog og evne til at skildre mennesker og miljøer.

Hvornår blev 'Vangede Billeder' skrevet og udgivet?

Bogen blev påbegyndt i 1973 og udgivet i 1975.

Boede Dan Turèll altid i Vangede?

Nej, Dan Turèll blev født på Frederiksberg og flyttede til Vangede som 9-årig i 1955, hvor han boede indtil 1964. Han tilbragte derefter meget af sit voksne liv i København, især på Vesterbro.

Findes der stadig spor af Dan Turèll i Vangede?

Ja, i Vangede findes Dan Turèlls Plads med skulpturen "AlfabetTurèll" og på Vangede Bibliotek findes en omfattende Turèll-samling med manuskripter, bøger og genstande relateret til forfatterskabet.

Hvad er Dan Turèll Medaljen?

Dan Turèll Medaljen er en litteraturpris, der uddeles af Dan Turèll Selskabet for at ære forfatterens minde og anerkende andre forfattere. Den blev første gang uddelt i sin nuværende form i 2012.

'Vangede Billeder' forbliver et tidløst vidnesbyrd om et bestemt sted og en bestemt tid, fortalt med en stemme, der er umiskendeligt Turèllsk. Det er en bog, der fanger essensen af et forstadsliv med alle dets særheder, små glæder og underliggende melankoli, og som fortsat begejstrer nye generationer af læsere.

Kunne du lide 'Vangede Billeder: Døren til Turèlls Verden'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.