Sikringen: Indblik i Danmarks sikreste afdeling

Sikringen i Slagelse er et navn, der vækker genklang i Danmark, ofte forbundet med frygt og mystik. Det er landets absolut mest sikrede retspsykiatriske afdeling, et sted for de farligste og mest komplekse patienter, der er dømt for alvorlige, personfarlige forbrydelser, men som samtidig lider af alvorlig psykisk sygdom. Stedet har for nylig fået fornyet opmærksomhed gennem DR-dokumentaren 'Indefra med Anders Agger – Sikringen', der giver et sjældent indblik i hverdagen bag de tykke mure og låste døre, og præsenterer seerne for nogle af de mennesker, der bor der.

Dokumentaren nævner patienter som Andreas, Ahmad, Carl og Kia, men med plads til op mod 40 personer, gemmer Sikringen på mange andre historier om alvorlig kriminalitet og dyb psykisk lidelse. Disse patienter er ikke i fængsel; de er anbragt her på ubestemt tid, fordi deres psykiske tilstand gør dem for farlige til at opholde sig andre steder i samfundet eller selv på mindre sikrede psykiatriske afdelinger. Anbringelsen er en konsekvens af en dom, hvor retten har fundet, at patienten var utilregnelig på grund af sindssygdom i gerningsøjeblikket, men stadig udgør en betydelig fare.

Hvem bor på Sikringen? Barske skæbnefortællinger

De patienter, der ender på Sikringen, har begået handlinger, der har rystet offentligheden. Deres historier er ofte præget af en kombination af alvorlig psykisk sygdom og ekstrem vold. Her er et indblik i nogle af de sager, der er blevet kendt:

Den 43-årige aarhusianer: Sadistisk mishandling

Blandt de indlagte er en mand med palæstinensiske rødder fra Aarhus, som i dag er 43 år gammel og har været på Sikringen i over 13 år. I 2009 udsatte han sin 22-årige kæreste for en tre dage lang, sadistisk mishandling i en lejlighed i Hasle. Lægeerklæringer beskrev dengang, hvordan han holdt fast i kærestens baghoved og skar hende i ansigtet med en køkkenkniv. Skaderne var så voldsomme, at kvinden måtte medbringe sine ører særskilt til hospitalet, og hendes næse hang kun i en hudstreng. Hun blev også snittet i mundvigerne og ganen. Manden erkendte desuden at have stukket en rørtang ned i hendes hals og hamret en hammer i hendes knæ. I retten forklarede han sine handlinger med, at stemmer havde fortalt ham, at kæresten havde været utro og solgte deres otteårige datter til sex. Denne sag understreger den dybe forbindelse mellem hans psykiske tilstand (hørelse af stemmer) og den ekstreme vold.

Field’s-skytten: Død og ødelæggelse i et indkøbscenter

Den 3. juli 2022 gik en dengang 25-årig mand ind i shoppingcentret Field’s i København, bevæbnet med en riffel, en pistol og en kniv. Han affyrede 16 skud med riflen, dræbte tre personer og sårede syv andre med skud. Efter 18 minutter blev han anholdt af politiet. Han blev kendt skyldig i tre drab og 11 drabsforsøg, men blev på grund af sin psykiske tilstand idømt anbringelse på Sikringen på ubestemt tid. En lægeerklæring efter angrebet viste, at han troede, at ofrene selv ønskede at dø, og at ligene så 'fredfyldte ud'. Hans sag er et tragisk eksempel på, hvordan alvorlig psykisk sygdom kan kulminere i en massiv voldshandling med fatale konsekvenser for mange uskyldige.

Den skizofrene mand fra Sakskøbing: Drab på personale

En i dag 39-årig skizofren mand er også anbragt på Sikringen efter en voldsom episode i 2014 på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing. Han havde smuglet en kniv ind på sit værelse og brugte den til at dræbe en 69-årig læge og en 40-årig socialrådgiver. Han begik desuden drabsforsøg på en medbeboer. Efter drabene angreb han også personale på Hvidovre Hospitals psykiatriske afsnit. Manden har været på Sikringen siden 2015. Han var i forvejen kendt fra en tidligere tv-dokumentar med Anders Lund Madsen, hvilket viser, at hans psykiske udfordringer og potentiale for farlighed var kendt før de fatale hændelser.

Ahmad: Gentagne overfald trods egen opfattelse

Ahmad, en 37-årig patient kendt fra den nye DR-dokumentar, har været indlagt på Sikringen i over 15 år. I dokumentaren giver han udtryk for, at han ikke mener, han er farlig. Dog viser hans historik en række alvorlige hændelser. Allerede som 17-årig i 2004 stak han en pædagog adskillige gange med en køkkenkniv under en sommerhustur, hvilket førte til en drabsforsøgsdom og anbringelse på en lukket psykiatrisk afdeling. Han blev senere overført til Sikringen. Selv efter anbringelsen har han begået overfald: i 2017 på en medpatient og personale, i 2020 nikkede han skaller på fire ansatte og gjorde modstand ved bæltefiksering (hvilket han forklarede med en dæmon), i 2023 sparkede han en ansat i baghovedet (gav hjernerystelse), og i 2024 vold mod en sosu-assistent. Hans sag illustrerer kompleksiteten; trods en tilsyneladende høflig fremtoning i dokumentaren, vidner hans historik om en fortsat potentiel farlighed, der kræver den høje grad af sikkerhed, som Sikringen tilbyder.

Sikringens Historie og Beliggenhed

Sikringen har en lang historie, der begyndte langt fra den nuværende placering i Slagelse. Oprindeligt var Sikringsanstalten en del af Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland, hvis opførelse blev besluttet i 1913 og hospitalet modtog sin første patient i 1915. Hospitalet var designet efter pavillonsystemet af arkitekt Kristoffer Nyrop Varming, hvor bygningerne var spredt ud over et stort område med haver, i modsætning til tidligere tiders korridor-hospitaler. Tanken var at skabe et selvforsynende, sluttet samfund, der kunne fungere uafhængigt af den nærliggende by. Hospitalet havde egne værksteder, gartneri, badeanstalt, kirke og endda et kapel.

I 1918 åbnede Sikringsanstalten som en stærkt sikret specialanstalt for de farligste, sindssyge mænd. Den var oprindeligt normeret til 50 patienter og havde til huse i bygningerne Bakkehuset og Bakkegården. Behovet for Sikringen opstod i et spændingsfelt mellem samfundets behov for sikkerhed over for farlige personer og de øvrige sindssygehospitalers ønske om at skabe friere forhold for patienterne. Sikringen fjernede de mest vanskelige og farlige tilfælde, hvilket bidrog til at muliggøre det mildere behandlingsregime andre steder.

En makaber del af Sikringens historie i Nykøbing Sjælland er den tilknyttede kirkegård, der populært blev kaldt 'de hjerneløses kirkegård'. Dette skyldtes, at der i en årrække blev udtaget over 2.000 hjerner fra afdøde patienter til forskningsbrug, uden de pårørendes samtykke eller viden. Udtagningen foregik i kapellet og blev udført af almindeligt plejepersonale som en ekstra opgave. Mange af de patienter, der ligger begravet på kirkegården, er således begravet uden deres hjerne. Kirkegården, der er landets eneste skovkirkegård, og flere af bygningerne i Nykøbing Sjælland, herunder Grønnegård-komplekset og kapellet, er i dag fredede.

Gennem tiden har Sikringen skiftet navn (fra Sikringsanstalten til Sikringsafdelingen i 1989) og lokation. Fra 1981 til 2015 havde Sikringen til huse i nybyggede faciliteter kaldet Enggården i Nykøbing Sjælland. Den 4. november 2015 flyttede Sikringen til sin nuværende, specialbyggede placering i Slagelse. Stedet i Slagelse er designet til at imødekomme de særlige krav til sikkerhed og behandling af patientgruppen. Fra den tidligere placering i Nykøbing Sjælland er det i historien registreret, at to patienter er flygtet fra Sikringen, begge før flytningen til Enggården.

Kriterier for indlæggelse på Sikringen

At blive indlagt på Sikringen er ikke en standardprocedure; det kræver særlige omstændigheder og beslutninger. Der er primært fire veje til anbringelse på Sikringen:

1. Farlighedsdekret: Dette er den mest almindelige årsag. Et farlighedsdekret udstedes, når en patient er sindssyg og vedvarende udsætter andres liv for fare. Det er afgørende, at faren specifikt er rettet mod *andre*. Fare for patienten selv er ikke nok. Der skal også være forsøgt anden behandling, før Justitsministeriet søges om et dekret.
2. Mentalundersøgelse: Meget farlige eller svært flugtfarlige patienter, som ikke kan mentalundersøges forsvarligt på almindelige lukkede eller retspsykiatriske afdelinger, kan overføres til Sikringen til mentalobservation.
3. Anbringelsesdom: Domstolene kan dømme til anbringelse på Sikringsafdelingen. Disse patienter er ofte blevet mentalobserveret på Sikringen forud for dommen på grund af deres farlighed eller flugtfare.
4. Varetægtssurrogat: Patienter i fængsel eller varetægtssurrogat på andre psykiatriske afdelinger kan, efter kendelse og drøftelse med Sikringens overlæge, midlertidigt indlægges på Sikringen, hvis de udgør en særlig fare eller flugtrisiko i henhold til Retsplejelovens § 777.

Disse kriterier understreger, at Sikringen er forbeholdt de mest ekstreme og farlige tilfælde, hvor almindelige rammer ikke er tilstrækkelige til at sikre samfundet og personalet.

Debatten om kapacitet, omkostninger og human behandling

Livet på Sikringen er forbundet med meget høje omkostninger, men også en konstant debat om kapacitet og behandling. En plads på Sikringen koster årligt omkring 3,6 millioner kroner per patient. Dette er mere end dobbelt så meget som en plads på en almindelig retspsykiatrisk afdeling. De høje omkostninger skyldes blandt andet en betydeligt bedre personalenormering, som er nødvendig for at håndtere patienter med så komplekse behov og høj farlighed.

Trods de høje omkostninger og den nødvendige normering, er der et vedvarende problem med mangel på pladser på Sikringen. Dette fører til, at meget syge og farlige patienter må vente på almindelige psykiatriske afdelinger, hvor personalenormeringen er lavere, og faciliteterne ikke er designet til at håndtere de mest udadreagerende patienter. Som påpeget af Knud Kristensen, landsformand for SIND (Landsforeningen for psykisk sundhed), kan pladsmanglen føre til dybt umenneskelig behandling. Han har fremhævet sager, hvor patienter er blevet fastholdt i bæltefikseringer i adskillige måneder – i et tilfælde op til 13 måneder uafbrudt – alene fordi der ikke var en ledig plads på Sikringen. Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur har kaldt fikseringer over 48 timer for nedværdigende og umenneskelig behandling.

Denne situation rejser et alvorligt politisk spørgsmål: Er samfundet villig til at investere de nødvendige midler i at udvide kapaciteten på Sikringen eller forbedre normeringerne på andre afdelinger, for at undgå at udsætte de allermest syge for så barsk en behandling? Knud Kristensen argumenterer for, at omkostningen ved en ekstra afdeling på Sikringen med 10 pladser er minimal sammenlignet med forsvarsbudgettet (mindre end spidsen af et F-35 jagerfly), og at det er uacceptabelt at spare penge ved at udsætte patienter for liggesår, blodpropper og dybt traumatiserende oplevelser.

Debatten handler således ikke kun om økonomi, men i høj grad om etik og menneskerettigheder i behandlingen af de mest udsatte og syge borgere i samfundet. Spørgsmålet er, om Danmark, et velstående land, kan være bekendt at lade de mest syge lide under konsekvenserne af utilstrækkelig kapacitet i det specialiserede psykiatriske system.

Ofte Stillede Spørgsmål om Sikringen

Hvor ligger Sikringen?

Sikringen ligger i dag i Slagelse. Oprindeligt var den en del af Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland.

Hvem bliver indlagt på Sikringen?

Personer dømt for alvorlige, personfarlige forbrydelser, der er fundet utilregnelige på grund af alvorlig psykisk sygdom, og som udgør en vedvarende fare for andre.

Hvor mange pladser er der på Sikringen?

Der er plads til op mod 40 patienter på Sikringen.

Hvorfor er der debat om Sikringen?

Debatten drejer sig primært om mangel på pladser, de høje omkostninger og den problematiske situation, der opstår, når patienter må vente længe på almindelige afdelinger, hvilket i værste fald kan føre til langvarige og umenneskelige bæltefikseringer.

Hvad koster en plads på Sikringen?

En plads koster årligt omkring 3,6 millioner kroner per patient, hvilket er mere end dobbelt så meget som på en almindelig retspsykiatrisk afdeling.

Sikringen forbliver en institution, der både tjener et vigtigt formål for samfundets sikkerhed og rejser komplekse spørgsmål om behandling, etik og ressourcefordeling i mødet med landets mest sårbare og farlige patienter.

Kunne du lide 'Sikringen: Indblik i Danmarks sikreste afdeling'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.