8 år ago
Robert Ripley skabte et fænomen, der har fascineret mennesker over hele verden i årtier: Ripley's Believe It or Not! Dette koncept, der samler utrolige fakta, mærkværdige genstande og usædvanlige begivenheder, startede beskedent, men voksede hurtigt til at blive et kulturelt ikon, der spredte sig til et væld af forskellige medier.
Ripley's Believe It or Not! begyndte sin rejse som en syndikeret tegneserie, der bragte mærkelige og vidunderlige historier til avislæsere. Succesen med dette format banede vejen for en ekspansion ind i andre områder, herunder bøger, radio og senere fjernsyn og museer. Konceptet var simpelt, men genialt: Præsenter fakta, der er så utrolige, at de næsten virker løgnagtige, og opfordr publikum til at 'tro det eller ej'.
Bøger og Tegneserier: En Trykt Arv
Ripley's' tilstedeværelse i bog- og tegneserieverdenen har været betydelig og langvarig. Dette medie var en naturlig forlængelse af den oprindelige tegneserie og tillod en dybere udforskning af de mange mærkværdigheder, Ripley indsamlede.
I 1953 udgav Harvey Comics den første Believe It or Not! tegneserie, der bar titlen Ripley's Believe It or Not! Magazine. Selvom denne serie kun løb i fire numre frem til marts 1954, markerede den starten på Ripleys' eventyr i tegneserieformatet.
Efter en pause genoplivede Gold Key Comics konceptet i 1965. Deres serie af Ripley's Believe It or Not! tegneserier var langt mere succesfuld og udkom regelmæssigt indtil 1980, hvilket resulterede i imponerende 94 numre. Denne periode cementerede Ripleys' plads i tegneseriehistorien.
I 2002 trådte Dark Horse Comics ind på scenen med en ny Ripley's Believe It or Not! tegneserie, skrevet af Haden Blackman. Denne serie var kortere, kun tre numre, men blev senere samlet i en trade paperback, der blev udgivet i maj 2003. Dette viste konceptets fortsatte appel i den moderne tegneserieverden.
Senest, i 2015, udgav Zenescope en todelt tegneserie redigeret af Terry Kavanagh, hvilket beviser, at interessen for Ripleys' utrolige historier fortsat eksisterer i trykt form.
Denne lange historie med tegneserier og bøger understreger, hvordan Ripleys' evne til at formidle mærkværdige fakta passer perfekt til det visuelle og narrative format, som disse medier tilbyder. Fra korte, fængslende indslag til længere, mere dybdegående præsentationer, har Ripleys' universet fundet et hjem på tryk.
Ripley's i Æteren: Radioens Guldalder
Ripley's Believe It or Not! var ikke kun begrænset til visuelle medier. Konceptet viste sig også at være yderst velegnet til radio, hvor Robert Ripley selv kunne formidle sine historier direkte til lytterne med sin stemme og en følelse af personlighed.
Den 14. april 1930 bragte Ripley Believe It or Not! til radioen. Dette var starten på flere serier, der blev sendt på store netværk som NBC, CBS og Mutual Broadcasting System. Ifølge hjemmesiden Ripley On Radio varierede Ripleys' udsendelser i længde fra 15 til 30 minutter og blev sendt i mange forskellige formater.
Ripleys' debut på The Collier Hour i 1930 udløste en stærk lytterreaktion, hvilket førte til, at han fik sin egen NBC-serie, der startede den 14. april 1930. En efterfølgende serie i 1931–32 blev endda sendt to gange om ugen. Efter at hans mærkelige historier blev dramatiseret på NBC's Saturday Party, blev Ripley vært for The Baker's Broadcast fra 1935 til 1937.
I 1937–38 var han planlagt i flere forskellige NBC-sendetider og begyndte derefter at rejse rundt med populære fjernudsendelser. See America First with Bob Ripley (1938–40) på CBS udvidede geografisk til See All the Americas, et program fra 1942, der inkluderede latinamerikansk musik. I 1944 kunne han høres fem aftener om ugen på Mutual i programmer med fokus på Anden Verdenskrig. Romance, Rhythm and Ripley blev sendt på CBS i 1945, efterfulgt af Pages from Robert L. Ripley's Radio Scrapbook (1947–48).
Robert Ripley er kendt for flere radio-førstegange. Han var den første til at udsende landsdækkende på et radionetværk fra midten af et ocean, og han deltog også i den første udsendelse fra Buenos Aires til New York City. Assisteret af et korps af oversættere var han den første til at udsende til alle nationer i verden samtidigt. Dette viser den innovative og globale rækkevidde af Ripleys' radioforetagender.
Som årene gik, handlede programmet mindre om mærkværdigheder og mere om gæstedrevet underholdning som comedy-indslag. Sponsorer gennem programmets levetid inkluderede Pall Mall-cigaretter og General Foods. Programmet afsluttede sin succesfulde kørsel i 1948, da Ripley forberedte sig på at konvertere showformatet til fjernsyn.
Ripley's' tid i radioen var en guldalder for konceptets udbredelse og demonstrerede dets alsidighed ud over de visuelle medier. Evnen til at fængsle lyttere med stemmen alene var et bevis på historiernes iboende fascination.
Andre Medier og Manifestationer
Ripley's Believe It or Not! stoppede ikke ved tryk og radio. Konceptet har siden spredt sig til en lang række andre medier og formater, herunder film, fjernsynsserier, internettet og computer-spil. Disse forskellige platforme har tilladt nye generationer at opdage de mærkværdigheder, som Robert Ripley begyndte at indsamle.
En af de mest kendte manifestationer er de såkaldte Odditoriums, museer fyldt med utrolige artefakter, voksfigurer af mennesker med usædvanlige træk og interaktive udstillinger, der bringer Believe It or Not!-verdenen til live på en håndgribelig måde. Disse museer tilbyder en dybdegående, fysisk oplevelse af det, der startede som tegninger og historier.
Som med enhver samling af utrolige fakta er der blevet rejst spørgsmål om nøjagtigheden af nogle af påstandene i Ripley's Believe It or Not!. Selvom konceptet altid har spillet på linjen mellem fakta og det næsten utrolige, har det også opfordret til en sund skepsis og en trang til at undersøge verden omkring os.
Ripley's' indflydelse kan også ses i populærkulturen. For eksempel indeholder videospillet Grand Theft Auto V fra 2013 en forretning kaldet Bishop's WTF på Vinewood Boulevard, som er baseret på Ripley's-lokationen på Hollywood Boulevard. I filmen The Iron Giant fra 1999 er der en scene, hvor hovedpersonen Hogarth overvejer, hvad han skal gøre med robotten, og siger: “Så vi kan ikke ringe til Ripley’s Believe It or Not, for… de ville ikke tro på det.” Disse referencer viser, hvor dybt forankret Ripley's Believe It or Not!-konceptet er blevet i den kollektive bevidsthed.
Ofte Stillede Spørgsmål om Ripley's Believe It or Not!
Hvornår startede Ripley's Believe It or Not! i radioen?
Ripley's Believe It or Not! debuterede i radioen den 14. april 1930 på NBC.
Hvilke tegneserier har udgivet Ripley's Believe It or Not!?
Harvey Comics, Gold Key Comics, Dark Horse Comics og Zenescope har alle udgivet Ripley's Believe It or Not!-tegneserier på forskellige tidspunkter.
Hvor længe kørte Gold Key Comics' Ripley's serie?
Gold Key Comics udgav 94 numre af deres Ripley's Believe It or Not!-tegneserie fra 1965 til 1980.
Nævn et par af Robert Ripleys' radio-førstegange.
Han var den første til at udsende fra midten af et ocean, og den første til at udsende fra Buenos Aires til New York City. Han var også den første til at udsende til alle nationer samtidigt.
Hvilke kendte sponsorer havde Ripley's radioprogrammer?
Sponsorer inkluderede Pall Mall-cigaretter og General Foods.
Hvad kaldes Ripley's museer?
De kaldes ofte Odditoriums.
Ripley's Believe It or Not! er mere end bare en samling af mærkelige fakta; det er et fænomen, der har tilpasset sig og trivedes på tværs af et utal af medier. Fra de tidlige avistegneserier og blomstrende radioprogrammer til tegneseriernes guldalder, bøger, fjernsyn og de fysiske Odditoriums, har Robert Ripleys' vision om at dele verdens utroligheder bevaret sin tiltrækningskraft og fortsætter med at inspirere undren hos publikum verden over.
Kunne du lide 'Ripley's Believe It or Not! – En Verden af Undere'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.