3 år ago
Pia Merete Kjærsgaard, født den 23. februar 1947 i København, er en central skikkelse i nyere dansk politisk historie. Med en karriere der strækker sig over fire årtier i Folketinget, har hun haft en enestående og varig indflydelse på den politiske dagsorden, især inden for områder som indvandring og national identitet. Fra sine tidlige år i Fremskridtspartiet til medstiftelsen og ledelsen af Dansk Folkeparti, og senest som formand for Folketinget, har Pia Kjærsgaard demonstreret en bemærkelsesværdig politisk overlevelsesevne og evne til at sætte dagsordenen. Hun er kendt for sine klare holdninger og sin direkte facon, hvilket både har skaffet hende trofaste støtter og skarpe kritikere. Hendes politiske rejse afspejler i mange henseender udviklingen i dansk samfund og politik gennem de sidste årtier.
Pia Kjærsgaard voksede op på Østerbro i København, som datter af farvehandler Poul Kjærsgaard og husmoder Inge Munch Jensen. Hendes barndom var præget af forældrenes skilsmisse, hvorefter hun først boede hos sin far og senere hos sin mor og stedfar. Hun modtog sin skolegang på Gentofte Skole fra 1954 til 1963. Efter folkeskolen påbegyndte hun en læreplads i en kjoleforretning, men valgte snart en anden vej og blev kontorelev i en forsikrings- og reklamevirksomhed. Senere skiftede hun stilling til en ansættelse hos Aller Press A/S. Pia Kjærsgaard opfattede familien som samfundets kerne og havde oprindeligt ikke en stærk politisk interesse. Hun var hjemmegående i perioden, hvor hendes børn var små, men en politisk bevidsthed begyndte at spire i denne tid. I 1978, samme år som hun meldte sig ind i Fremskridtspartiet, blev hun hjemmehjælper og begyndte samtidig at skrive læserbreve, hvor hun gav udtryk for sine holdninger.
Den 3. juni 1967 indgik Pia Kjærsgaard ægteskab med Henrik Thorup. Sammen har parret to børn, datteren Nan (født 1967) og sønnen Troels (født 1969). Siden 1980 har familien været bosat i Gentofte. Henrik Thorup har også været aktiv i politik for Dansk Folkeparti, blandt andet som formand for Statsrevisorerne og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. Familiens baggrund og Pia Kjærsgaards erfaring som hjemmehjælper har ofte været fremhævet som faktorer, der har formet hendes politiske synspunkter, især hendes fokus på velfærd og 'almindelige danskeres' liv.
De Politiske Begyndelser i Fremskridtspartiet (1978–1995)
Pia Kjærsgaards formelle politiske engagement startede i 1978, da hun meldte sig ind i Fremskridtspartiets vælgerforening. Allerede i 1979 blev hun opstillet til Folketinget i Ryvangkredsen. I de følgende år blev hun opstillet i forskellige kredse, herunder Ballerup-, Gladsaxe- og Hvidovrekredsene, og fra 1987 i Middelfartkredsen. Hendes indtræden i Folketinget skete ved valget i 1984, hvor hun blev suppleant for Københavns Amtskreds. En skelsættende begivenhed for hendes tidlige karriere var, da hun overtog Mogens Glistrups folketingsmandat, efter at han blev idømt en fængselsdom for skattesvig. Dette gav hende en platform i den lille folketingsgruppe, hvor hun hurtigt avancerede til sekretær og i 1985 blev gruppens næstformand og politiske ordfører.
Perioden i Fremskridtspartiet var præget af interne stridigheder, især mellem de såkaldte 'slappere', som Pia Kjærsgaard tilhørte, og Glistrups 'strammerfløj'. Mens der angiveligt ikke var store politiske uenigheder, var der fundamental uenighed om ledelsesstruktur, partidisciplin og viljen til at indgå kompromiser og samarbejde med andre partier. Pia Kjærsgaard ønskede, at partiet skulle opnå politisk indflydelse og var derfor åben for samarbejde med de borgerlige partier. Under hendes ledelse formåede Fremskridtspartiet for første og eneste gang at indgå et finanslovsforlig i 1989, hvilket markerede et skift i partiets tilgang til parlamentarisk arbejde.
I slutningen af 1980'erne begyndte Fremskridtspartiet at fokusere stærkt på udlændingepolitikken, hvilket blev en ny og central mærkesag. Partiet blev en stemme for den stigende skepsis mod indvandrere og flygtninge i dele af befolkningen, især i lyset af øget tilstrømning af flygtninge fra konflikter i udlandet og diskussioner omkring familiesammenføringer muliggjort af udlændingeloven fra 1983. De interne magtkampe fortsatte dog, og kulminerede i 1995. Efter at Pia Kjærsgaards fløj blev nedstemt på et kaotisk landsmøde, valgte hun sammen med fire andre folketingsmedlemmer at forlade Fremskridtspartiet for at danne et nyt parti, Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti: Stiftelse, Vækst og Indflydelse (1995–2012)
Dansk Folkeparti blev stiftet den 6. oktober 1995 af Pia Kjærsgaard og tre andre folketingskolleger, der brød ud af Fremskridtspartiet: Kristian Thulesen Dahl, Ole Donner og Poul Nødgaard. Selvom det nye partis politik i store træk lignede Fremskridtspartiets, blev kampen for det danske og mod flygtninge- og indvandringspolitikken endnu mere udtalt. Pia Kjærsgaard etablerede sig hurtigt som den ubestridte leder af Dansk Folkeparti. Hun lagde vægt på at skabe en mere struktureret og disciplineret organisation end Fremskridtspartiet havde været, med klare kommandoveje og stærkere central styring. Dette skulle sikre partiets seriøsitet og evne til at fungere som en parlamentarisk aktør.
På Dansk Folkepartis stiftende landsmøde i Vissenbjerg den 1. juni 1996 blev Pia Kjærsgaard valgt som landsformand. Partiet oplevede hurtig vækst i medlemstal, og inden for kort tid havde det 6.500 medlemmer. I bestræbelserne på at blive anerkendt som et ansvarligt parti slog ledelsen hårdt ned på intern kritik, ofte resulterende i eksklusioner. Ved folketingsvalget i 1998 opnåede partiet 7,4% af stemmerne og 13 mandater. Selvom partiet stadig blev holdt ude fra de store forlig og af nogle blev anset for ikke at være 'stuerent', markerede valgresultatet en solid entré på den politiske scene.
Det store gennembrud kom ved folketingsvalget i 2001. Dansk Folkeparti fik hele 12% af stemmerne og 22 mandater, hvilket placerede partiet i en helt central nøgleposition. Sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti havde DF flertallet i Folketinget, og resultatet blev dannelsen af en VK-regering under Anders Fogh Rasmussen med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Denne rolle som støtteparti gav Dansk Folkeparti betragtelig politisk indflydelse i perioden 2001-2011. Partiet deltog nu i forlig på tværs af politikområder, indgik finanslovsaftaler og opnåede markante ændringer af udlændingepolitikken i en strammere retning, i overensstemmelse med partiets kerneværdier.
Ved valget i 2005 fortsatte succesen, og partiet fik 24 mandater, hvilket yderligere cementerede dets afhængighedsposition for VK-regeringen. I denne periode udvidede Dansk Folkeparti sit politiske repertoire og gjorde velfærdspolitikken til et centralt område ved siden af udlændinge- og indvandringspolitikken. Partiet modsatte sig generelt forringelser på velfærdsområdet og kæmpede især for forbedringer inden for ældreplejen. Ved valget i 2007, hvor nye partier forsøgte at isolere DF på udlændingepolitikken, gik partiet yderligere frem og opnåede 25 mandater (13,9% af stemmerne). Medlemstallet var på dette tidspunkt 8.390.
Valget i 2011 medførte en tilbagegang for Dansk Folkeparti til 22 mandater (12,3% af stemmerne), og samtidig mistede partiet sin rolle som regeringsgrundlag, da regeringen Helle Thorning-Schmidt trådte til. Efter ti år med direkte parlamentarisk indflydelse blev Pia Kjærsgaards og partiets indflydelse mere indirekte. Den 7. august 2012 annoncerede Pia Kjærsgaard sin beslutning om at træde tilbage som partiformand efter 17 år på posten. Hun pegede på Kristian Thulesen Dahl som sin efterfølger, der overtog formandskabet den 12. september 2012. Pia Kjærsgaard fortsatte dog som menigt folketingsmedlem.
Formand for Folketinget (2015–2019)
Ved folketingsvalget i 2015 skiftede flertallet i Folketinget igen, og Dansk Folkeparti blev det næststørste parti. Dette førte til, at den siddende formand, Mogens Lykketoft, ikke længere havde flertal bag sig. Kort efter valget pegede den nytiltrådte statsminister, Lars Løkke Rasmussen, på Pia Kjærsgaard som ny formand for Folketinget, hvilket reflekterede Dansk Folkepartis styrkede position. Den 3. juli 2015 blev Pia Kjærsgaard valgt til Folketingets formand. Hun blev dermed den første kvindelige formand for Folketinget og den første siden 1993, der ikke kom fra Socialdemokratiet eller Venstre. Valget foregik med 87 stemmer for, 16 imod og otte hverken for eller imod. Partierne SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet stemte imod hendes valg. Forud for afstemningen var der en vis dramatik, idet Liberal Alliance i første omgang havde krævet, at Dansk Folkeparti skulle støtte topskattelettelser for at pege på Kjærsgaard, men de endte med at bakke op uden yderligere modkrav, efter at Liberal Alliance fik formandsposten i finansudvalget.
I sin tid som formand for Folketinget lagde Pia Kjærsgaard vægt på ordentlighed og respekt i debatten. Hun udtalte, at hun var bevidst om, at rollen som formand krævede en mere dæmpet optræden end hendes tidligere rolle som partileder. Under hendes formandskab blev der implementeret flere praktiske forbedringer, herunder at folketingssalen blev gjort handicapvenlig. Derudover blev der tradition for juletræer på Christiansborg, og Slotspladsen blev renoveret. Selvom hun bestræbte sig på at agere neutralt i rollen, var hendes formandskab også genstand for debat og kritik, og visse episoder opnåede international opmærksomhed.
En af de mest omtalte episoder fandt sted i marts 2019, hvor hun bad folketingsmedlem Mette Abildgaard om at forlade salen midt i en afstemning, fordi hun havde sin fem måneder gamle datter med. Denne episode blev dækket af internationale medier som BBC, CNN, Washington Post og The Guardian og førte til kritik fra flere sider, herunder tidligere folketingsformand Mogens Lykketoft. En anden debat opstod i februar 2019, da hun irettesatte Enhedslistens Pelle Dragsted for at kalde en udtalelse fra en DF'er for 'racistisk', idet hun fastslog, at 'man diskuterer ikke med formanden. Overhovedet.' Disse episoder, samt tidligere udtalelser, førte til krav om hendes afgang fra visse partier. Pia Kjærsgaards politiske udmeldinger vakte også opsigt under formandsperioden, for eksempel hendes tweet på Kvindernes Internationale Kampdag i 2019 eller hendes brug af ordet 'klimatosser' efter Europa-Parlamentsvalget samme år. Selv mente Pia Kjærsgaard, at medierne gav hendes formandstid ekstra opmærksomhed, men at hun i hvert fald havde formået at gøre Folketingets formand kendt i brede kredse.
Ved folketingsvalget i 2019 skiftede flertallet igen, og Pia Kjærsgaard stoppede som formand og blev efterfulgt af socialdemokraten Henrik Dam Kristensen. Hun blev dog genvalgt til Folketinget og fortsatte sit arbejde som menigt medlem.
Roller efter Formandskabet og Intern Uro
Efter at have afsluttet sin periode som formand for Folketinget i 2019, fortsatte Pia Kjærsgaard sit arbejde i Folketinget. Hun beklædte posterne som udlændingeordfører og dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti og blev næstformand for Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg. Fra 2020 genoptog hun også sin selvopfundne post som værdiordfører. Umiddelbart efter valget i 2019 blev Pia Kjærsgaard, sammen med Morten Messerschmidt, medlem af Dansk Folkepartis magtfulde koordinationsudvalg. Imidlertid besluttede partiformand Kristian Thulesen Dahl i 2020 at nedlægge koordinationsudvalget, hvilket betød, at Pia Kjærsgaard mistede sin plads i den formelle partiledelse, da hun ikke sad i gruppebestyrelsen. Dette skridt blev af medier beskrevet som udtryk for 'iskold luft' mellem Kjærsgaard og Thulesen Dahl, en beskrivelse som Kjærsgaard selv kortfattigt tog til efterretning.
Efter en periode med intern uro i partiet og et skuffende resultat ved kommunalvalget i 2021 meddelte Kristian Thulesen Dahl sin beslutning om at træde tilbage som partiformand. Dette åbnede for en diskussion om, hvem der skulle overtage ledelsen. Mens nogle foreslog Pia Kjærsgaard som en mulig kandidat, blev det ikke aktuelt. I stedet stod valget mellem Morten Messerschmidt og Martin Henriksen. Ved partiets landsmøde endte Pia Kjærsgaard med at give sin støtte til Morten Messerschmidt. Under landsmødet markerede hun sin utilfredshed med Martin Henriksen ved at vende tommelfingeren nedad og komme med tilråb. Hendes utilfredshed skyldtes, at hun mente, Henriksen underkendte Dansk Folkepartis eksisterende udlændingepolitik ved at ville stramme den yderligere, hvis han blev formand.
Den 13. september 2024 meddelte Pia Kjærsgaard, at hun ikke ville genopstille ved det næste folketingsvalg. Dette markerer afslutningen på en usædvanlig lang og indflydelsesrig karriere i dansk politik. Siden 1. november 2022 har hun været det længst siddende nuværende folketingsmedlem.
Kontroverser og Injuriesager
Pia Kjærsgaards lange politiske karriere har ikke været uden kontroverser. En bemærkelsesværdig episode fandt sted den 8. november 2002 i København, hvor hun følte sig forulempet og truet af en kvinde. Som reaktion trak Pia Kjærsgaard en peberspray og viste den frem for kvinden. Hun tilkaldte efterfølgende politiet og erkendte sig skyldig i overtrædelse af våbenloven. Hun forklarede, at hun havde købt pebersprayen i USA et par år forinden og havde haft den liggende i sin håndtaske. I marts 2003 blev hun idømt en bøde på 3.000 kr. for overtrædelsen. Efter dommen gav hun udtryk for et ønske om, at brugen af peberspray blev legaliseret i Danmark.
Derudover har Pia Kjærsgaard været involveret i flere injuriesager, både som sagsøger og sagsøgt, hvilket understreger det ofte hårde klima i den politiske debat, hun har deltaget i. I 1998, efter et overfald på Nørrebrogade, sagsøgte hun Lars Bonnevie for en kronik, hvori han blandt andet skrev, at hun 'selv har været ude om det' og 'har fortjent det'. Bonnevie blev dømt for injurier i byretten. I en sag fra 2000 sagsøgte Pia Kjærsgaard, sammen med Mogens Camre, forfatteren Jan Sonnergaard for at have kaldt dem 'landsforrædere' i et interview. Sonnergaard blev dog frikendt i 2001, idet retten lagde vægt på den store frihed til udtalelser i den politiske debat.
En Højesteretsdom fra 2003 er særligt bemærkelsesværdig. Pia Kjærsgaard tabte en injuriesag mod Karen Sunds, efter at have vundet i både by- og Landsret. Sagen drejede sig om Karen Sunds' udtalelse i 1999 om, at hun 'meget nødig [ville] identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter'. Højesteret fandt, at Karen Sunds' anvendelse af udtrykket 'racistiske synspunkter' under de givne omstændigheder ikke kunne anses for utilbørlig. Dommen henviste til Dansk Sprognævns definition af racisme, der omfattede forskellige betydninger i nutidig sprogbrug, herunder 'forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv'.
I 2006 sagsøgte Islamisk Trossamfund Pia Kjærsgaard ved Retten i Lyngby for at have omtalt medlemmer som 'landsforræddere' i sit ugebrev. Islamisk Trossamfund tabte sagen, idet dommeren fastslog, at ordet 'landsforrædder' ofte anvendes i den offentlige debat og var udtryk for en værdidom fra Pia Kjærsgaards side. Endelig blev Pia Kjærsgaard i 2012 frifundet i en sag anlagt af direktør Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racisme. Sagen drejede sig om en udtalelse fra Pia Kjærsgaard om, at Niels-Erik Hansen skulle have ignoreret angreb på jøder i Danmark. Disse sager illustrerer det intense og ofte konfrontatoriske niveau i den offentlige debat, som Pia Kjærsgaard har været en central del af.
Hædersbevisninger
Ud over hendes politiske poster har Pia Kjærsgaard modtaget forskellige hædersbevisninger gennem sin karriere. Blandt disse kan nævnes Kosan Prisen, tildelt af direktør Knud Tholstrup fra Kosan A/S. Hun er også blevet kåret som Årets Politiker af Landsforeningen for Erhvervsinteresser og tildelt »Det gyldne Posthorn« af Dansk Postordreforening. Desuden har hun modtaget hædersmedaljen Friend of Overseas Chinese Association. Pia Kjærsgaard er desuden Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen, en anerkendelse af hendes lange virke i offentlig tjeneste.
Ofte Stillede Spørgsmål om Pia Kjærsgaard
Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om Pia Kjærsgaard:
Hvor gammel er Pia Kjærsgaard?
Pia Kjærsgaard er født den 23. februar 1947. I 2024 fyldte hun 77 år.
Hvornår blev Pia Kjærsgaard født?
Hun blev født den 23. februar 1947 i København.
Hvilke partier har Pia Kjærsgaard repræsenteret?
Pia Kjærsgaard var først medlem af Fremskridtspartiet (fra 1978 til 1995) og var medstifter af Dansk Folkeparti, som hun har repræsenteret siden 1995.
Var Pia Kjærsgaard formand for Folketinget?
Ja, Pia Kjærsgaard var formand for Folketinget fra juli 2015 til juni 2019.
Hvor længe har Pia Kjærsgaard siddet i Folketinget?
Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget siden 1984, hvilket gør hende til et af de længst siddende folketingsmedlemmer i Danmark.
Hvad er Pia Kjærsgaard kendt for politisk?
Hun er især kendt for sine markante holdninger mod multikulturalisme og indvandring og for Dansk Folkepartis rolle som parlamentarisk støtte for VK-regeringerne (2001-2011), hvor partiet fik stor indflydelse på udlændingepolitikken og også markerede sig på velfærdsområdet.
Pia Kjærsgaards karriere vidner om en politiker, der i høj grad har formået at forme den offentlige debat og påvirke dansk politik. Hendes modstandsdygtighed over for kritik og hendes evne til at fastholde en klar linje har været kendetegnende. Fra den tidlige kamp i Fremskridtspartiets interne stridigheder til opbygningen af et nyt, disciplineret parti, der blev en afgørende magtfaktor, har hun spillet en central rolle. Hendes tid som formand for Folketinget viste en anden side af hendes politiske virke, selvom kontroverserne aldrig var langt væk. Arven efter Pia Kjærsgaard er kompleks; hun har utvivlsomt ændret dansk politik, og hendes holdninger har inspireret lignende bevægelser i Europa, samtidig med at hun har været genstand for skarp kritik. Hendes beslutning om ikke at genopstille ved næste valg markerer afslutningen på en æra i dansk politik, en æra præget af hendes utrættelige kamp for sine overbevisninger.
Kunne du lide 'Pia Kjærsgaard: Liv og Politisk Rejse'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.