Leonardo da Vinci: Geniet fra Renæssancen

Leonardo di ser Piero da Vinci, født i 1452 nær Firenze i Italien, var langt mere end blot en maler. Han betragtes bredt som et klassisk renæssancemenneske og et uovertruffent geni. Hans virke spændte over et utroligt bredt felt, hvilket gjorde ham til en af historiens mest fascinerende skikkelser. Selvom han er mest kendt for sine kunstværker, var hans nysgerrighed og talenter nærmest grænseløse, og han udforskede mange aspekter af videnskab og teknologi i en tid, hvor grænserne mellem disciplinerne var flydende.

Leonardo voksede op hos sin far, en velhavende jordejer og advokat. Familien flyttede til Firenze i 1469, et kulturelt centrum i Italien, hvor Leonardo fik mulighed for at udvikle sine ekstraordinære evner. Firenze var på dette tidspunkt præget af den blomstrende Renæssancen, en periode med stor kunstnerisk, videnskabelig og kulturel fornyelse, som i høj grad formede Leonardos verdensbillede og virke.

Leonardos utallige talenter og tidlige liv

Allerede som ung viste Leonardo en bemærkelsesværdig alsidighed. Fra 1469 tilbragte han seks år som lærling og senere assistent hos Andrea del Verrocchio, en af Firenzes mest talentfulde kunstnere. Verrocchio var selv en polymath – billedhugger, maler, arkitekt, opfinder og meget mere – og hans værksted var et centralt mødested for tidens store kunstnere som Botticelli og Perugino. Dette miljø havde uden tvivl en enorm indflydelse på den unge Leonardos udvikling og opmuntrede hans brede interesser.

I 1472 blev Leonardo optaget i Sankt Lukas Laug som maler, hvilket gav ham ret til at etablere sit eget værksted. Alligevel valgte han at fortsætte sit samarbejde med Verrocchio i yderligere mindst fire år. I denne periode fik han også erfaring med større, organisatoriske opgaver, såsom at arrangere optog og festligheder for magtfulde familier som Medicierne og hertugen af Milano.

Leonardos talenter rakte langt ud over malerkunsten. Han var også en dygtig billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter. Mindre kendt er det, at han også var en talentfuld musiker, sanger og lyrespiller. Hans nysgerrighed strakte sig endda til det fysiske; han svømmede og dykkede, hvilket var usædvanligt på den tid, og han dokumenterede sine observationer om dette i sine omfattende noter. Hans systematiske studier inden for anatomi, matematik, optik, hydraulik og mekanik vidner om en videnskabelig tilgang, der var langt forud for sin tid.

Karriere under mægtige beskyttere

Fra 1482 til 1499 trådte Leonardo i tjeneste hos hertugen af Milano, Ludovico Sforza. Denne periode var yderst produktiv, og han arbejdede med en bred vifte af projekter. Udover maleri bidrog han som militær arkitekt og ingeniør, udviklede krigsmaskiner og fæstningsanlæg og arbejdede med vandløb og udtørring af vådområder. Han påbegyndte også et ambitiøst projekt: en enorm rytterstatue af Ludovicos far, Francesco Sforza. En lermodel i fuld størrelse blev skabt, men den planlagte bronze til støbning blev i stedet brugt til kanoner, da franskmændene under Karl den VIII angreb Milano i 1495.

I Milano skabte Leonardo også flere af sine mest betydningsfulde malerier. Heriblandt finder vi Madonna i grotten og Kvinden med hermelinen. Men det måske mest berømte værk fra denne periode er vægmaleriet Den sidste nadver, som han udførte i refektoriet i klostret Santa Maria delle Grazie fra 1495 til 1498. Dette maleri er en illusionistisk udvidelse af spisesalen, hvor Jesus og hans disciple er skildret i det dramatiske øjeblik, hvor Jesus annoncerer, at en af dem vil forråde ham. Leonardos evne til at fange disciplenes individuelle reaktioner gennem deres udtryk, kropsholdninger og håndbevægelser gjorde billedet til den mest beundrede fremstilling af nadveren nogensinde. Desværre eksperimenterede Leonardo med farvernes bindemiddel i dette værk, hvilket resulterede i, at maleriet begyndte at forfalde kort efter færdiggørelsen. Talrige restaureringer har forsøgt at afhjælpe skaderne.

Efter Milanos fald til franskmændene i 1499 rejste Leonardo kortvarigt til Mantova og Venedig, hvor han bl.a. tegnede et portræt af Isabella d'Este og udarbejdede forsvarsanlæg, inden han i 1500 vendte tilbage til Firenze. I en periode tjente han som militær arkitekt og ingeniør for Cesare Borgia, søn af pave Alexander VI. I 1506 vendte han tilbage til Milano, hvor han mødte Francesco Melzi, som blev en nær ven, ledsager og senere Leonardos arving.

Fra 1513 til 1516 boede Leonardo i Rom, på samme tid som andre store kunstnere som Raphael og Michelangelo var aktive der. Selvom de opholdt sig i samme by, menes Leonardo ikke at have haft megen kontakt med dem, bortset fra et møde med den unge Raphael i Firenze i 1504, som ifølge visse kilder inspirerede Raphael dybt.

Mona Lisa: Verdens mest berømte smil

Et af Leonardos mest ikoniske og verdensberømte værker er portrættet kendt som Mona Lisa. Maleriet, der måler 77 x 53 cm, blev påbegyndt i Firenze omkring 1503. Det var et bestillingsarbejde fra den italienske forretningsmand Francesco Del Giocondo, som ønskede et portræt af sin hustru, Lisa Gherardini. Navnet Mona Lisa er en sammentrækning af 'Madonna Lisa', hvor 'Mona' stammer fra 'Madonna', der betyder 'my lady'.

Selvom Leonardo arbejdede på maleriet af og til i mindst tre år, blev det aldrig overleveret til Del Giocondo. Leonardo følte angiveligt, at værket aldrig blev helt fuldendt efter hans standarder. Da han i 1516 blev inviteret til Frankrig af Kong Frans I, tog han maleriet med sig. Han fortsatte muligvis med at arbejde på det i sit nye hjem, Clos Lucé, nær kongens residens. Ved Leonardos død i 1519 var Mona Lisa stadig i hans besiddelse og blev arvet af hans assistent, Salai, sammen med andre værker.

Kong Frans I købte senere maleriet og det forblev i fransk kongebesiddelse, flyttende mellem slottene Fontainebleau og Versailles. Efter den franske revolution i slutningen af 1700-tallet blev maleriet flyttet til det nyoprettede museum, Louvre i Paris, hvor det har hængt siden, bortset fra enkelte ture og hændelser.

Tyveriet der skabte en legende

Den mest dramatiske hændelse i Mona Lisas historie, og paradoksalt nok årsagen til dens enorme verdensberømmelse, var tyveriet i august 1911. En morgen opdagede en kunstner, at maleriet var forsvundet fra væggen i Louvre. Museet blev lukket i en uge, mens efterforskningen pågik. Mistanken faldt kortvarigt på personer som den franske poet Guillaume Apollinaire og endda Pablo Picasso, men begge blev frikendt.

Det tog to år, før maleriet dukkede op igen. Tyven viste sig at være Vincenzo Peruggia, en italiensk ansat på Louvre. Peruggia havde gemt sig i et skab på museet og smuglet maleriet ud under sin frakke efter lukketid. Hans motiv hævdedes at være patriotisk; han mente, at maleriet, der var malet i Firenze, burde udstilles i Italien. Senere beviser antydede dog, at tyveriet var del af en større plan, hvor andre skulle lave kopier til salg. Peruggia blev pågrebet, da han forsøgte at sælge maleriet til et galleri i Firenze. Mona Lisa blev kortvarigt udstillet i Italien, før det blev returneret til Louvre. Peruggia afsonede en kort fængselsstraf og blev i Italien betragtet som en patriotisk helt.

Før tyveriet var Mona Lisa primært kendt i kunstkredse. Men den sensationelle historie om tyveriet, der blev dækket intenst i verdenspressen, gjorde maleriet til et globalt fænomen og et symbol på kunsthistorien.

Hærværk og beskyttelse

Udover tyveriet har Mona Lisa også været udsat for flere forsøg på hærværk. I 1556 blev dele af maleriet beskadiget af syre, og samme år kastede en person en sten mod det. Som følge af disse hændelser blev maleriet anbragt bag et beskyttelsesglas. Dette glas har sidenhen afværget skader ved senere angreb, herunder et tilfælde i 1974, hvor en kvinde sprayede rød maling på glasset, og i 2009, hvor en russisk kvinde kastede en tekop mod det. Skaderne fra de tidlige angreb er blevet restaureret.

Leonardos sidste år og eftermæle

I 1515 generobrede Frans I af Frankrig Milano, og Leonardo fik til opgave at skabe en 'mekanisk løve' til fredsforhandlingerne med paven. I 1516 gik han permanent i tjeneste hos den franske konge, der gav ham et landsted og et generøst underhold. Leonardo blev en nær ven af kongen i sine sidste år.

Det siges, at Leonardo mistede førligheden i sin højre hånd efter et slagtilfælde, hvilket kan have begrænset hans evne til at male i de sidste år. Han døde den 2. maj 1519 i Cloux, Frankrig. Ifølge hans ønske blev hans kiste fulgt af 60 tiggere til begravelsen den 12. august i kapellet i kirken Saint-Florentin i Amboise. Desværre eksisterer denne kirke ikke længere, og den præcise placering af Leonardos grav er derfor ukendt i dag.

Om Leonardos personlige liv vides mindre med sikkerhed. Teksten nævner, at han tilsyneladende ikke havde nære forbindelser med kvinder. I 1476 blev han anonymt anklaget for homoseksuel adfærd, men blev frikendt. Kilderne er usikre på, om han var homoseksuel eller aseksuel.

Spørgsmål og svar om Leonardo da Vinci

Her er svar på nogle ofte stillede spørgsmål om Leonardo da Vinci, baseret på den foreliggende information:

• Hvorfor er Mona Lisa så berømt?
  Mona Lisa blev især verdensberømt som følge af det meget omtalte tyveri fra Louvre i 1911. Før tyveriet var maleriet primært kendt i kunstkredse, men medieomtalen gjorde det til et globalt ikon.
• Hvad var Leonardo da Vinci mest kendt for?
  Leonardo da Vinci var kendt for en bred vifte af talenter som maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, anatom og mere. Hans mest kendte værker er malerierne Mona Lisa og Den sidste nadver.
• Hvor ligger Leonardo da Vinci begravet?
  Leonardo da Vinci blev begravet i kapellet i kirken Saint-Florentin i Amboise, Frankrig. Kirken er dog siden revet ned, og den præcise placering af hans grav kendes ikke i dag.
• Hvem bestilte Mona Lisa?
  Maleriet blev bestilt af den italienske forretningsmand Francesco Del Giocondo som et portræt af hans hustru, Lisa Gherardini.
• Hvorfor blev Mona Lisa ikke leveret til bestilleren?
  Ifølge informationen blev maleriet aldrig leveret, fordi Leonardo da Vinci selv mente, at værket ikke var fuldendt, selv efter at have arbejdet på det i flere år.

Leonardo da Vincis liv og arbejde fortsætter med at fascinere verden. Hans utrættelige nysgerrighed, hans videnskabelige undersøgelser og hans mesterlige kunstværker, herunder den evigt smilende Mona Lisa, cementerer hans status som et af historiens allerstørste genier og det ultimative symbol på Renæssancens ånd.

Kunne du lide 'Leonardo da Vinci: Geniet fra Renæssancen'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.