Koranen på Dansk: Oversættelse & Historie

For mange er Koranen en central og hellig tekst, selve grundlaget for islam. Men kan man overhovedet læse denne dybt betydningsfulde bog, hvis man ikke taler arabisk? Spørgsmålet om Koranens oversættelighed har gennem historien været genstand for stor debat, og det er en diskussion, der stadig er relevant i dag. Heldigvis findes der nu fremragende oversættelser, der gør Koranen tilgængelig for dansktalende læsere.

Koranen på Nudansk: Ellen Wulffs Oversættelse

Ja, Koranen findes bestemt på dansk. En af de mest anerkendte og udbredte danske oversættelser er udarbejdet af Ellen Wulff. Da hendes oversættelse til regulært nudansk udkom første gang, blev den betragtet som en lille sensation. Siden da har den etableret sig som det naturlige førstevalg for alle, der ønsker at læse og forstå Koranen på dansk. Denne oversættelse er kendt for at være både fuldendt, uforstyrret og letflydende. Den er oversat direkte fra den arabiske grundtekst, hvilket er et afgørende punkt for mange, og den er desuden udstyret med et praktisk register, der letter navigationen i teksten. For nylig er denne vigtige oversættelse udkommet i en helt ny og opdateret udgave, hvilket understreger dens fortsatte relevans og betydning.

Hvorfor er Oversættelse Traditionelt Set Problematisk?

De fleste, der har beskæftiget sig med islam, ved, at muslimer traditionelt set læser deres hellige bog, Koranen, på det sprog, den oprindeligt blev åbenbaret på: arabisk. Dette står i modsætning til for eksempel kristne, der læser Biblen på utallige sprog verden over. Årsagen til denne traditionelle tilgang bunder i den muslimske tro på, at Koranen er Guds direkte ord, dikteret til profeten Muhammed. Den opfattes som en fuldkommen og uforanderlig åbenbaring. Tanken har derfor været, at en oversættelse uundgåeligt ville indebære et tab eller en forvrængning af det guddommelige budskab. Sproget i Koranen, det klassiske arabisk, betragtes som en integreret del af åbenbaringen, og dets rytme, klang og flertydighed menes at være en del af dens mirakuløse natur. At ændre sproget ville derfor være at ændre selve åbenbaringen. Denne overbevisning har i århundreder afholdt mange muslimer fra at foretage eller bruge oversættelser af Koranen.

En Overraskende Historisk Opdagelse

Til trods for det langvarige tabu omkring oversættelse, har nyere forskning afsløret, at holdningen ikke altid har været så stringent. Christian Høgel, lektor ved Klassiske studier, Syddansk Universitet, gjorde for eksempel en opsigtsvækkende opdagelse. Han fandt en tekst, som forskere ikke tidligere havde undersøgt tilstrækkeligt. Denne tekst indeholder bidder af Koranen i en græsk oversættelse, og den dateres til omkring år 870. Denne opdagelse er betydningsfuld, fordi den tyder på, at de muslimer, der levede blot 200 år efter profeten Muhammeds død i år 632, tilsyneladende ikke havde de samme betænkeligheder ved at oversætte den hellige tekst, som senere generationer fik.

Oversættelse som Propaganda i Antikken

Men hvorfor oversatte man Koranen dengang, hvis det senere blev et tabu? Christian Høgel peger på datidens politiske og kulturelle situation. De tidlige muslimer havde erobret mange lande, hvor man ikke talte arabisk. I områder som Syrien og Egypten var græsk standardsproget, især i den offentlige administration. I Nordafrika var latin det dominerende sprog. For at nå ud til de lokale befolkninger valgte man at oversætte dele af Koranen. Høgel nævner fund af mønter fra Nordafrika med korancitater på latin. Dette indikerer, at muslimerne forsøgte at imødekomme de folk, de herskede over, og at de brugte oversættelser som en form for propaganda – en måde at udbrede budskabet på et sprog, som alle kunne forstå, og dermed facilitere integration og accept af det nye styre og den nye religion.

Hvornår Opstod Tabuet og Hvorfor?

Efter denne tidlige periode, hvor oversættelser tilsyneladende fandt sted (man kender også til persiske oversættelser fra omkring år 1000), stoppede praksissen stort set. Der opstod et tabu i forhold til at oversætte Koranen. Årsagen til dette skift er ikke fuldt ud klarlagt, dels fordi der skete en intern censur inden for arabisk kultur i den periode, der fulgte. Mange tekster, der potentielt kunne have belyst årsagerne til oversættelsesforbuddet, blev censureret eller destrueret. Meget tyder dog på, at oversættelserne fandt sted primært i den tidlige periode under Umayyade-dynastiet, der styrede fra Damaskus fra år 661 til 750. Efter Umayyaderne kom til magten et andet dynasti, og intellektuelle muslimer i den nye æra kritiserede Umayyade-kalifferne for at have levet for luksuriøst og "udsvævende". I et forsøg på at "rense ud" i disse ekstravagante vaner censurerede de mange tekster, herunder potentielt tekster, der forklarede eller retfærdiggjorde de tidlige oversættelser. Christian Høgel er ikke i tvivl om, at forbuddet mod oversættelse er noget, der er opstået lang tid efter profeten Muhammeds levetid. Der er ifølge ham ikke noget belæg for at tro, at muslimerne forbød oversættelser helt fra starten; det kom senere.

En Ny Holdning i Moderne Tid

Interessant nok er tabuet omkring oversættelse først for alvor blevet rykket ved inden for de seneste år. Christian Høgel nævner, at selv det ellers meget konservative Saudiarabien er begyndt at udgive oversættelser af Koranen på forskellige sprog. Dette er et tydeligt tegn på, at der er opstået en ny holdning til spørgsmålet om oversættelse i den muslimske verden. Denne udvikling kan potentielt have store konsekvenser. Høgel mener, at det i sidste ende kan betyde, at mange muslimer får et andet forhold til Koranen. De vil potentielt blive mere åbne for ikke kun at læse den entydigt religiøst. Med tiden kan dette bane vejen for, at Koranen kan blive genstand for historiesk forskning på universiteter, også i den muslimske verden, på samme måde som religionshistorikere i dag forsker i for eksempel Biblen.

Koranens Struktur og Opdelinger

For at forstå Koranen er det også vigtigt at kende til dens interne struktur. Koranen er opdelt på forskellige måder, hvoraf nogle menes at være guddommeligt fastlagt, mens andre er skabt af mennesker for at lette læsningen og recitationen. Her er de primære opdelinger:

Ud over disse findes mindre anerkendte opdelinger som ruku, harf (antal bogstaver), kalima (ord) m.fl., som oftest er knyttet til specifikke skoleretninger og ikke ses i de fleste trykte udgaver af Koranen. Ayat opfattes som mirakler, der opstod ved Guds åbenbaring til Muhammed, og de menes ikke at afspejle Muhammeds egne holdninger eller lærdes synspunkter. Sura betyder noget, der er opdelt eller dækket til fra begge sider.

Stilistiske Træk: Mekka vs. Medina

Koranens suraer klassificeres også efter, hvor og hvornår de blev åbenbaret for profeten Muhammed – enten i Mekka (før udvandringen i år 622) eller i Medina (efter udvandringen). Denne klassifikation er vigtig, da de to typer suraer har tydeligt forskellige stilistiske og indholdsmæssige træk. Suraerne fra Mekka er typisk mere poetiske i deres form. De omhandler ofte grundlæggende trosartikler som skildringer af paradis og helvede, islams radikale monoteisme og fortællinger om tidligere profeter. Formålet var her primært at etablere den nye religions fundamentale budskaber i en polyteistisk kontekst. Suraerne fra Medina er derimod typisk længere. De indeholder anvisninger om, hvordan man bør leve sit liv som rettroende muslim, herunder love og moralske bud. De indeholder også flere fortællinger om profeterne samt beretninger om betydningsfulde slag og begivenheder i det tidlige muslimske samfund. Forskellen mellem de mekkanske og medinensiske suraer skyldes primært, at profeten Muhammeds rolle ændrede sig markant, da han kom til Medina. Her blev han ikke blot en religiøs leder, men også en samfundsopbygger og statsmand, der skulle etablere og regulere et nyt samfund. Dette nødvendiggjorde udstedelse af detaljerede love og forordninger, som afspejles i de medinensiske suraer. Især de sene suraer kan virke stilistisk komplekse, da de ofte rummer bratte skift fra et højpoetisk sprog til praktiske forordninger og regler. Dette kan ses som et udslag af åbenbaringens natur eller, fra et mere sekulært synspunkt, som et resultat af, at teksten skulle nedskrives og samles på relativt kort tid.

Koranens Tilblivelse: Tradition og Forskning

Hvordan endte Koranen med at blive den bog, vi kender i dag? Den muslimske tradition giver en klar beretning om dens tilblivelse. Ifølge traditionen blev Koranen reciteret mundtligt af profeten Muhammed, da han selv var analfabet. Hans åbenbaringer blev nedskrevet af betroede personer i hans følge. I den første tid efter Muhammeds død i 632 cirkulerede forskellige varianter af Koranen. For at sikre en ensartet tekst indsamlede den tredje kalif, Uthman, omkring år 650 de eksisterende kopier. Fire lærde under ledelse af Muhammeds sekretær, Zaid ibn Thabit, fik til opgave at samle og redigere en kanoniseret version. Denne version blev den fremtidige standard, mens de øvrige kopier angiveligt blev brændt for at undgå forvirring. Den muslimske tradition fastholder, at den resulterende Uthmaniske Koran er en fejlfri gengivelse af Guds vilje, netop fordi det var Guds vilje, at denne specifikke version blev standarden.

Vestlig koranforskning, der for alvor tog fart i 1860'erne med Theodor Nöldekes værk "Geschichte des Korans", anskuer Koranen som en menneskelig, historisk tekst baseret på Muhammeds recitationer. Forskningen har afdækket ældre koranfragmenter, såsom Birmingham-koranen, der menes at være fra før 645, hvilket gør det til et af verdens ældste kendte fragmenter. Opdagelsen af fragmenter i Sanaa, Yemen, i 1972, ledet af forskeren Gerd-Rüdiger Puin, viste små variationer i teksten, selv fra årene efter 650. Selvom der ikke er fuld enighed blandt vestlige forskere om den præcise proces og timing for Koranens endelige samling og redaktion, er der bred enighed om, at Koranen i sin nuværende udgave i alt væsentligt fandt sin endelige form i slutningen af det 7. århundrede.

Hvordan Fortolkes Koranen?

Koranens fortolkning er et komplekst og omfattende felt inden for islam. Siden profeten Muhammeds egen levetid har der været diskussioner om, hvordan specifikke passager skal forstås og vægtes. Selv en bogstavelig læsning rummer sproglige tvetydigheder, der åbner for forskellige fortolkningsmuligheder. Islamisk tradition lægger stor vægt på at forstå konteksten for åbenbaringen af et enkelt vers (kendt som asbab al-nuzul, "årsager til åbenbaring") for bedre at kunne tolke dets betydning. Et vigtigt princip i fortolkningslitteraturen er, at sene åbenbaringer kan annullere (naskh) tidligere åbenbaringer, hvis de er i modstrid. Dette betyder, at visse vers og regler i Koranen ikke længere anses for at være gældende, fordi de er blevet afløst af senere åbenbaringer – et eksempel er den gradvise skærpelse af straffen for at drikke alkohol.

Fordi Koranens vers ofte kan være indforståede, trækker islamisk tradition ofte på andre kilder for at forklare meningen. De vigtigste supplerende tekster er siraen (biografier om profeten Muhammeds liv) og hadith-litteraturen (korte beretninger om Muhammeds handlinger, udsagn og stiltiende accept). I sirateksterne spørges Muhammed ofte direkte om meningen med et vers, og hans svar tjener som forklaring. Siraen giver også information om, hvornår og under hvilke omstændigheder versene blev åbenbaret. Sammen med Koranen udgør siraen og hadith-litteraturen grundlaget for den videnskabelige disciplin tafsir (Koraneksegese), der udviklede sig fra det 10. århundrede. Disse tre kilder – Koranen, Siraen og Hadith – anses for at være de vigtigste kilder til islamisk religion og lov.

I nyere tid er der opstået stemmer blandt muslimske intellektuelle, som for eksempel Tariq Ramadan og danske Aminah Tønnsen, der argumenterer for, at mange af Koranens budskaber ikke nødvendigvis skal forstås bogstaveligt, men i stedet billedligt eller symbolsk. Denne tilgang åbner for en bredere fortolkning, der gør Koranens budskab mere rummeligt og relevant i forskellige tider og under forskellige omstændigheder, som Aminah Tønnsen udtrykker det. Et eksempel på denne forskel ses i fortolkningen af dommedag og det hinsidige. Koranen beskriver en opstandelse af de døde, der stiger op af deres grave for at modtage dommen og enten komme i paradis eller helvede. En bogstavelig fortolkning ser helvede som en fysisk straf med fysisk pine. En billedlig fortolkning ser helvede som noget mere åndeligt og personligt, og den vender sig mod konkrete, detaljerede beskrivelser af straffe i efterlivet. Denne billedlige tilgang stemmer ofte overens med opfattelsen af, at det kun er sjælen (ånden), der opstår på dommedag, mens det fysiske legeme forbliver i graven.

Forholdet til Tidligere Hellige Tekster

Koranen ser sig selv som den endelige åbenbaring i en række af guddommelige budskaber, der begyndte med tidligere profeter. Specifikt opfatter den sig selv som et endeligt korrektiv til de to tidligere store åbenbaringer: den jødiske Tora og det kristne Evangelium. I Koranen hedder det: "Han har sendt Skriften med sandheden ned til dig til bekræftelse af det, der var før den. Han har sendt Toraen og Evangeliet ned." (Koranen 3:3). Selvom Koranen anerkender Toraen og Evangeliet som guddommelige åbenbaringer, mener muslimer, at disse tekster er blevet forvansket eller ændret over tid af mennesker. Koranen ses derfor som den uforvanskede og fuldendte version af Guds budskab. I sit forhold til kristendommen er en markant forskel Koranens beskrivelse af Jesus. Han omtales konsekvent som "Marias søn" (Isa ibn Maryam), men aldrig som "Guds søn". Dette markerer en tydelig distance til den kristne opfattelse af Jesus som guddommelig eller en del af en treenighed, hvilket strider mod islams strikse monoteisme (tawhid).

Ofte Stillede Spørgsmål om Koranen og Oversættelse

Her er svar på nogle hyppige spørgsmål relateret til Koranen og dens tilgængelighed på dansk:

Er Koranen oversat til dansk? Ja, Koranen er oversat til dansk. En anerkendt og udbredt oversættelse er Ellen Wulffs version, som er oversat direkte fra den arabiske originaltekst.

Hvorfor har det traditionelt været svært at oversætte Koranen? Traditionelt set mener muslimer, at Koranen er Guds direkte ord på arabisk, og at en oversættelse uundgåeligt vil forvrænge eller miste noget af det oprindelige, guddommelige budskab og sprogets mirakuløse natur.

Blev Koranen oversat i gamle dage? Ja, forskning tyder på, at der fandt oversættelser sted i den tidlige islamiske periode, for eksempel til græsk og latin. Dette skete muligvis for at udbrede budskabet i erobrede områder, hvor arabisk ikke blev talt.

Hvornår opstod tabuet mod at oversætte Koranen? Tabuet opstod sandsynligvis lang tid efter profeten Muhammeds død, muligvis relateret til intern censur i den arabiske kultur efter Umayyade-dynastiet.

Er der en ny holdning til oversættelse i dag? Ja, der ses en ny åbenhed over for oversættelser i den muslimske verden, selv i konservative lande som Saudiarabien. Dette kan føre til et bredere forhold til teksten, herunder mulighed for historisk forskning.

Hvordan er Koranen opdelt? Koranen er opdelt i 114 Suraer (kapitler), der igen består af Ayat (vers). Den er også opdelt i 30 Juz (dele) og 7 Manzil (faser) for at lette recitation over en måned eller en uge.

Hvad er forskellen på mekkanske og medinensiske suraer? Mekkanske suraer (før 622) er ofte poetiske og fokuserer på grundlæggende tro. Medinensiske suraer (efte r 622) er længere, indeholder love og regler, og afspejler Muhammeds rolle som samfundsleder.

Hvordan blev Koranen samlet? Ifølge traditionen blev Muhammeds recitationer nedskrevet, og den tredje kalif, Uthman, standardiserede en version omkring 650 e.Kr. Vestlig forskning mener, at teksten i alt væsentligt fandt sin endelige form i slutningen af det 7. århundrede.

Bruger muslimer kun Koranen til fortolkning? Nej, islamisk tradition bruger også Sira (Muhammeds liv) og Hadith (Muhammeds udsagn/handlinger) til at forklare og fortolke Koranens vers (Tafsir).

Kunne du lide 'Koranen på Dansk: Oversættelse & Historie'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.