Andersens første værker: Tællelyset & Caïssa

Enhver forfatter har en begyndelse. Et første værk, en første idé, en første sætning, der spirer og vokser. Ofte er vejen fra den første tanke til den første udgivne bog lang og fuld af bump. Nogle gange ligger de tidligste skridt gemt i arkiverne, ukendte for verden i årtier eller endda århundreder. To markante danske forfattere, H.C. Andersen og Kenneth Bøgh Andersen, giver os fascinerende indblik i netop denne proces – den ene gennem et nyligt opdaget, potentielt allerførste værk, den anden gennem en historie om vedholdenhed på vejen mod debut.

Forestil dig spændingen ved at dykke ned i gamle arkiver og pludselig stå med et dokument, der måske har ligget glemt i næsten 200 år, og som viser sig at være et hidtil ukendt værk af Danmarks mest berømte eventyrdigter. Dette skete i oktober 2012, da lokalhistorikeren Esben Brage gennemsøgte materiale fra Rigsarkivet. Han var egentlig på jagt efter information om præste- og handelslægten Plum, da han blandt tusindvis af dokumenter i fire store kasser fandt en afskrift af et eventyr. Eventyret bar titlen Tællelyset, og håndskriften var ikke H.C. Andersens egen, men afskriften indikerede, at det var hans værk.

Eventyret stammer angiveligt fra 1820'erne, en periode hvor H.C. Andersen var meget ung, formentlig mellem 15 og 20 år gammel. Det er derfor, Tællelyset betragtes som hans måske allerførste kendte eventyr. Fundet var bemærkelsesværdigt, ikke kun fordi det tilføjede et nyt værk til Andersens omfangsrige korpus, men også fordi det gav indsigt i hans tidligste kreative år. Interessant nok havde kassen med dokumenter forinden været udlånt til et ægtepar, der også slægtsforskede. De havde også set eventyret, men havde ikke troet, at det kunne dreje sig om den berømte H.C. Andersen, og de gjorde derfor ikke krav på æren for fundet.

Manuskriptet til Tællelyset bærer en dedikation til præsteenken Madam Bunkeflod. Hun boede tæt på H.C. Andersens barndomshjem i Odense, og han besøgte hende ofte i sin ungdom. Dette personlige link til en af hans tidlige bekendtskaber understreger eventyrets autenticitet og datering til hans unge år. At det er en afskrift, og ikke det originale manuskript med H.C. Andersens karakteristiske håndskrift, ændrer ikke ved værkets betydning som et vidnesbyrd om hans tidlige beskæftigelse med eventyrgenren, længe før hans egentlige og verdensberømte forfatterskab tog form.

Litterært set adskiller Tællelyset sig markant fra de mesterværker, vi kender i dag. Teksten mangler den sproglige genialitet, den dybde og den humor, der kendetegner hans senere, modne eventyr. Det vurderes, at eventyret muligvis stammer fra hans skoletid, hvilket kan forklare den mindre polerede stil. Men selvom det ikke er på højde med for eksempel 'Den Lille Havfrue' eller 'Den Grimme Ælling', rummer Tællelyset et element, der netop blev et særkende ved H.C. Andersens eventyr: Det er et såkaldt tingseventyr. I et tingseventyr får døde genstande liv og optræder med menneskelige egenskaber og følelser. Tællelyset handler om et lys, der har svært ved at finde sin plads i verden, indtil det opdager sit formål: at sprede lys. Dette motiv med levendegjorte objekter, der reflekterer over eksistensen, er en klar forløber for figure som Stoppenålen, Tepotten og Halskraverne i hans senere værker.

Nyheden om fundet af Tællelyset spredte sig hurtigt og skabte stor interesse verden over. H.C. Andersens eventyr er oversat til mere end 100 sprog, og hans navn er verdenskendt. Medier som BBC i Storbritannien, Japan Today, russiske RTE og Aftonposten i Norge dækkede historien inden for få dage. Nyheden nåede også lande som Estland, Holland og Indonesien, hvilket understreger den globale fascination af H.C. Andersens forfatterskab og betydningen af selv et lille, tidligt værk.

At finde det første værk er én ting; at få sit første værk udgivet er en helt anden. Kenneth Bøgh Andersen, en anden markant stemme i dansk litteratur, især inden for fantasy og gys for børn og unge, har en historie, der illustrerer vejen til den første udgivelse. Født i 1976, udviklede Kenneth Bøgh Andersen en tidlig og dyb kærlighed til bøger og superheltetegneserier. Denne passion for læsning og historier inspirerede ham til selv at gribe pennen.

Allerede da han gik i 10. klasse, begyndte Kenneth Bøgh Andersen at skrive på sin første bog. Titlen var ”Nidhugs slaver”. Han følte, at det var det, han skulle, og han var inspireret af forfattere som Dennis Jürgensen og den på det tidspunkt fremadstormende Harry Potter-serie, som satte gang i hans lyst til at skrive fantasy. Han opdagede glæden ved selv at skabe verdener, situationer, mennesker og eventyr. Men vejen til en udgivelse var lang og brolagt med afslag.

”Nidhugs slaver” blev aldrig udgivet. I de følgende syv år modtog Kenneth Bøgh Andersen afslag på afslag fra forlagene på omkring 15 forskellige bøger og noveller, han skrev i denne periode. Denne fase af gentagne afvisninger kunne have afskrækket mange, men Kenneth Bøgh Andersen holdt fast i sin drøm og fortsatte med at skrive. Som han selv har fortalt, blev han heldigvis bedre og bedre med tiden og begyndte at modtage positiv feedback fra forlagene, selv når de sendte et afslag.

Vendepunktet kom i år 2000, da Kenneth Bøgh Andersen debuterede med romantrilogien ”Slaget i Caïssa”. Denne udgivelse markerede hans officielle indtræden på den litterære scene. Trilogien blev, ligesom de fleste af hans efterfølgende udgivelser, godt modtaget af både læsere og anmeldere. Succesen med ”Slaget i Caïssa” og de værker, der fulgte, gjorde det muligt for ham i 2007 at forlade sit job som lærer på Frederiksberg og leve udelukkende af at være forfatter – en milepæl, der for mange forfattere er den ultimative drøm.

Ved siden af sit forfatterskab deler Kenneth Bøgh Andersen sin passion for litteratur og sin erfaring med at skrive ved at holde foredrag rundt om i landet, ofte på skoler og biblioteker. Han bor i dag i Valby med sin kone og to børn.

Historierne om Tællelyset og Slaget i Caïssa giver os to forskellige, men lige fascinerende, perspektiver på en forfatters første skridt. H.C. Andersens historie handler om opdagelsen af et tidligt, måske ufærdigt, værk, der viser spiren til hans geni og en genre, han senere mestrede. Kenneth Bøgh Andersens historie handler om den seje kamp for at blive udgivet, om at skrive og skrive igen, indtil man finder sin stemme og et forlag, der tror på én.

Vi kan sammenligne de to værker og deres betydning ud fra de givne oplysninger:

Disse to historier lærer os vigtige lektioner om forfatterskab. H.C. Andersens Tællelyset viser os, at selv de største mestre startede et sted, og at deres tidligste værker måske ikke bærer præg af den samme polering som deres senere. Det understreger også værdien af arkiver og forskning, der kan bringe hidtil ukendte skatte frem i lyset.

Kenneth Bøgh Andersens vej til debut med Slaget i Caïssa er en inspirerende fortælling om vedholdenhed. Den viser, at talent alene sjældent er nok; det kræver hårdt arbejde, tro på sig selv og evnen til at lære af afslag. Hans historie er et bevis på, at vejen til at blive udgivet for mange forfattere er en lang maraton, ikke en sprint.

Begge historier minder os om, at forfatterskab er en rejse, en udvikling. Fra de første spæde forsøg i ungdommen, måske gemt væk i arkiver eller skrivebordsskuffen, til de udgivne værker, der finder deres læsere. H.C. Andersens Tællelyset er et fascinerende historisk fund, der viser eventyrdigterens tidligste skridt. Kenneth Bøgh Andersens Slaget i Caïssa repræsenterer triumfen over afslag og starten på en succesfuld karriere som udgivet forfatter. Sammen giver deres historier et rigt billede af den mangfoldige og ofte udfordrende vej til at blive forfatter.

Ofte Stillede Spørgsmål om disse værker:

Var Tællelyset H.C. Andersens allerførste tekst nogensinde?
Baseret på de fundne oplysninger kan vi sige, at Tællelyset er hans måske første *kendte* eventyr, skrevet da han var meget ung. Det er usandsynligt, at det var hans allerførste tekst overhovedet, da han sikkert skrev andre ting (breve, digte, skuespilforsøg) som teenager, men det er det tidligste eventyr, vi kender til i dag.

Hvorfor blev Tællelyset først fundet i 2012?
Eventyret blev fundet som en afskrift blandt en stor mængde dokumenter i Rigsarkivet, der relaterede sig til slægten Plum og præsteenken Madam Bunkeflod, som eventyret er tilegnet. Dokumenterne havde ligget i arkivet i mange år og var ikke tidligere blevet systematisk gennemgået med henblik på at finde litterære værker af H.C. Andersen i den kontekst. Det krævede en dedikeret forsker som Esben Brage at gennemsøge materialet grundigt.

Er Tællelyset lige så godt som H.C. Andersens berømte eventyr?
Nej, den litterære vurdering i den oprindelige information angiver tydeligt, at Tællelyset ikke er på højde med hans senere, kendte eventyr. Det mangler den sproglige genialitet og humor, der kendetegner mesterværkerne. Det betragtes snarere som et tidligt forsøg, der dog viser en tidlig brug af tingseventyr-formen, som blev et af hans særpræg.

Hvad handlede Kenneth Bøgh Andersens første *ikke-udgivne* bog, Nidhugs slaver, om?
Den oprindelige information nævner kun titlen, ”Nidhugs slaver”, og at Kenneth Bøgh Andersen begyndte at skrive på den i 10. klasse. Der gives ingen detaljer om handlingen i denne specifikke bog.

Hvorfor fik Kenneth Bøgh Andersen så mange afslag på sine tidlige manuskripter?
Vejen til at blive udgivet er ofte svær, især for nye forfattere. Forlag modtager mange manuskripter, og kravene til kvalitet, originalitet og salgbarhed er høje. Kenneth Bøgh Andersen nævner selv, at han blev bedre og bedre med tiden, hvilket indikerer, at de tidlige manuskripter muligvis ikke levede helt op til forlagenes standarder endnu. Afslag er en normal del af processen, hvor forfatteren lærer og udvikler sit håndværk.

Hvilken genre skriver Kenneth Bøgh Andersen primært i?
Baseret på informationen, der nævner inspiration fra Harry Potter og Dennis Jürgensen samt hans debuttrilogi ”Slaget i Caïssa”, er hans primære genre fantasy og relaterede genrer som gys, ofte rettet mod børn og unge.

Kunne du lide 'Andersens første værker: Tællelyset & Caïssa'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Forfattere.