Matadors Rødder: Hvad Inspirerede Serien?

Den danske tv-serie ‘Matador’ står for mange som et ubestridt nationalt klenodie. Serien, der skildrer livet i den fiktive provinsby Korsbæk i perioden 1929-1947, har fængslet generationer af danskere med sine levende karakterer, dramatiske fortællinger og præcise tidsbillede. Men når man ser en historie så rig på detaljer og menneskelige skæbner, melder spørgsmålet sig ofte: Hvor kom inspirationen fra? Var ‘Matador’ baseret på en eksisterende bog, eller opstod universet udelukkende i Lise Nørgaards og hendes medforfatteres fantasi? Selvom ‘Matador’ ikke er en direkte filmatisering af en enkelt bog, peger meget på, at skaberne lod sig inspirere af forskellige kilder fra litteraturen, filmens verden og andre tv-produktioner. I denne artikel udforsker vi nogle af de mest sandsynlige inspirationer, der kan have bidraget til at forme det Korsbæk, vi kender og elsker.

At finde inspiration til et sådant omfattende værk som ‘Matador’ er en kompleks proces. Forfattere og filmskabere trækker ofte på deres viden om historie, samfund, menneskers adfærd og ikke mindst andre kunstneriske værker. I tilfældet med ‘Matador’ har research uden tvivl spillet en kæmpe rolle i at skabe det autentiske tidsbillede, men selve plottet, karaktererne og de dramatiske forløb kan meget vel have spirer i fortællinger, der allerede eksisterede i en eller anden form. Lad os se nærmere på nogle af de kilder, der ofte nævnes i forbindelse med ‘Matadors’ tilblivelse, og som med stor sandsynlighed lå Lise Nørgaard og holdet bag serien på sinde.

Idealister: En Skjern-Lignende Skæbne i Litteraturen

En af de mest påfaldende mulige inspirationskilder findes i dansk litteratur, nærmere bestemt i Hans Scherfigs roman ‘Idealister’ fra 1941 (dog først udgivet i 1945 efter befrielsen). Selvom romanen i sin helhed adskiller sig markant fra ‘Matador’, især med sine scener i okkulte miljøer i 1930'ernes København, rummer den en figur og en historie, der vækker genklang hos enhver kender af Korsbæk-sagaen.

Hans Scherfigs ‘Idealister’ foregår i 1938, altså tæt på den periode, hvor ‘Matador’ starter. Handlingen udspiller sig primært i en sydsjællandsk landsby tæt på Præstø. Romanens hovedperson er en mand ved navn C. C. Skjern-Svendsen. Ja, navnet alene er nok til at spidse ører. Men lighederne stopper ikke ved navnet. Skjern-Svendsens baggrund og karriereforløb udviser slående paralleller til Mads Andersen-Skjern fra ‘Matador’.

Ligesom Mads Skjern kommer C. C. Skjern-Svendsen fra beskedne kår. Han er født i Thy og begiver sig som ung mand til en sjællandsk provinsby. Her åbner han sin første forretning, en lille, ydmyg butik, der handler med tekstiler og beklædningsgenstande. Scherfig beskriver butikken som et sted, hvor man kunne købe 'kantebånd og bændler og de solide klokker af ægte jydsk uld'. Dette lyder unægtelig som et tidligt stadie af Tøjhuset i Korsbæk.

Men lighederne bliver endnu tydeligere, når man ser på Skjern-Svendsens forretningsmæssige udvikling. Den lille butik vokser hurtigt. Snart åbnes filialer i andre byer, og inden længe har han manufakturforretninger spredt over stort set alle sjællandske provinsbyer. Dette spejler Mads Skjerns ekspansion fra Korsbæk til de omkringliggende byer.

Derudover erhverver Skjern-Svendsen sig fabrikker: Præstø Klædefabrik, trikotagefabrikker i Store-Heddinge og Køge, en knapfabrik i Vordingborg og Næstved Bomuldsspinderi. Han er involveret i hørproduktion og anlægger et hør-skætteri. Denne diversificering og bevægelse ind i industriel produktion minder stærkt om Mads Skjerns udvikling fra købmand til industrimagnat.

Også Skjern-Svendsens engagement i det lokale finansliv genkendes fra Mads Skjerns virke. Han er medstifter og bestyrelsesmedlem i Præstø Lånekasse, Sydsjællandsk Kreditforening og en række provinsbanker. Dette stemmer overens med Mads Skjerns rolle i Korsbæk Bank og hans generelle indflydelse på byens økonomi.

Endelig er der den personlige baggrund og holdning. C. C. Skjern-Svendsen beskrives som 'engang en simple uld-jyde, som gik på landevejen med sin bylt'. Han er strengt opdraget i sit fattige barndomshjem og udvikler en interesse for Indre Mission, skænkende store beløb til kirken og missionsarbejdet, da rigdommen kommer til ham. Mads Skjern er ligeledes en 'jyde' (fra Skjern), kommer fra beskedne kår og er flittig og gudfrygtig, hvilket afspejles i hans forhold til sin mor og hans generelle moralske kompas, især i seriens begyndelse.

Det er yderst sandsynligt, at den belæste Lise Nørgaard har kendt til Hans Scherfigs ‘Idealister’. Måske har hun læst den mange år før arbejdet med ‘Matador’ begyndte, men bogens karakter C. C. Skjern-Svendsen og hans bemærkelsesværdige karriereforløb kan meget vel have ligget ubevidst i hendes baghoved, da figuren Mads Andersen-Skjern tog form i slutningen af 1970'erne. Lighederne er simpelthen for markante til at afvise en mulig inspiration.

Herskab og Tjenestefolk: Livet over og under Trappen

En anden væsentlig inspirationskilde, der ofte fremhæves, er den populære britiske tv-serie ‘Upstairs, Downstairs’, kendt på dansk som ‘Herskab og tjenestefolk’. Denne serie, der oprindeligt blev sendt i Storbritannien fra 1971 til 1975, og i Danmark fra 1976 til 1978, altså præcis i den periode hvor ‘Matador’ blev udtænkt og skrevet, giver et fascinerende indblik i livet i et herskabshus i London i årene 1903 til 1930.

‘Herskab og tjenestefolk’ er bygget op omkring modsætningen mellem livet 'ovenpå' (herskabet) og livet 'nedenunder' (tjenestefolkene). Serien følger både herskabsfamilien Bellamys liv med deres sociale forpligtelser, politiske intriger og personlige dramaer, samt tjenestefolkenes liv i kælderen med deres egne hierarkier, strabadser og glæder. Denne struktur, der skildrer to adskilte verdener under samme tag, er en klar parallel til ‘Matador’, som ligeledes balancerer mellem at skildre borgerskabets liv (repræsenteret ved familierne Varnæs og Skjern) og de tjenende ånders liv (f.eks. Laura, Agnes, Boldt).

Selvom ‘Matador’ starter stort set der, hvor ‘Herskab og tjenestefolk’ slutter tidsmæssigt (1929 mod 1930), og skellet mellem ‘oppe’ og ‘nede’ er mindre stift i den danske serie, afspejler begge serier det sociale hierarki og de forskellige livsvilkår for forskellige samfundslag i første halvdel af det 20. århundrede. Forskellen i skellet kan forklares med tidsforskellen og den stærkere victorianske tradition, der prægede England i starten af århundredet, sammenlignet med Danmark i 1930'erne.

Figuren Laura i ‘Matador’ og hendes forhold til familien Varnæs minder nok allermest om livet på Eaton Place 165 (adressen i ‘Herskab og tjenestefolk’). Lauras loyalitet over for familien, hendes diskretion og hendes evne til at navigere i herskabets verden, samtidig med at hun fastholder sin egen integritet, har klare paralleller til flere af tjenestefolkene i den britiske serie. Begge serier udmærker sig ved deres dybde i personskildringerne, deres evne til at flette personlige dramaer sammen med større historiske begivenheder og ikke mindst deres omhyggelige og detaljerede miljøtegninger.

Begge serier har opnået stor international popularitet og kritikerros, hvilket understreger kvaliteten i både manuskript og produktion. At ‘Herskab og tjenestefolk’ blev sendt på dansk tv netop i årene op til ‘Matadors’ premiere, gør det endnu mere sandsynligt, at serien har tjent som en vigtig inspirationskilde for Lise Nørgaard og holdet bag.

Affæren i Mølleby: Et Forstudie til Korsbæk?

En tredje mulig inspirationskilde, der især peger på holdet bag produktionen af ‘Matador’, er Morten Korch-komedien ‘Affæren i Mølleby’ fra 1976. Denne film, produceret af Nordisk Film, er af flere blevet betragtet som en form for forstudie til ‘Matador’, og det er der flere gode grunde til.

For det første var en stor del af det kreative og tekniske hold bag ‘Affæren i Mølleby’ de samme personer, der senere kom til at arbejde på ‘Matador’. Navne som Erik Balling (manus), Henning Bahs (manus), Tom Hedegaard (instruktion og manus), Claus Loof (foto) og Magnus Magnusson (rekvisør) gik direkte fra den ene produktion til den anden. Dette sikrede en kontinuitet i arbejdsprocesser og etablerede et erfarent team, der var klar til den enorme opgave, ‘Matador’ udgjorde.

For det andet medvirkede en række skuespillere i ‘Affæren i Mølleby’, som senere fik centrale roller i ‘Matador’. Elin Reimer (Laura), Ove Sprogøe (doktor Hansen), Arthur Jensen (Rudolf Stein), Karl Stegger (Konsul Holm) og Poul Richhardt (Walther Holm) er blot nogle eksempler. At disse skuespillere allerede havde arbejdet sammen under instruktion af de samme folk og i en film med et lignende tidsbillede, kan have lettet overgangen til det store ensemble i ‘Matador’.

Men måske allervigtigst er filmen tidsmæssigt og geografisk placeret på en måde, der gjorde den til en værdifuld prøveklud. ‘Affæren i Mølleby’ udspiller sig i en sjællandsk provinsby i 1920'erne. Dette betød, at Nordisk Film kort tid inden opstarten af det gigantiske ‘Matador’-projekt fik mulighed for at øve sig i at genskabe et historisk tidsbillede. Erfaringerne med at finde og skabe tidens kulisser, rekvisitter og kostumer i ‘Affæren i Mølleby’ var uvurderlige, da man skulle opbygge hele Korsbæk-universet til ‘Matador’. Kaare Schmidt påpeger i sin bog ‘TV i 70’erne’ denne sammenhæng og beskriver ‘Affæren i Mølleby’ som en atypisk og bedre produceret Morten Korch-film, der markerede Nordisk Films 100-års jubilæum og 70-års jubilæum for Morten Korchs fødsel.

Sammenligning af Mulige Inspirationer

For at give et overblik over de tre mulige inspirationskilder og deres forbindelse til ‘Matador’, kan vi opstille en sammenlignende tabel:

Det er vigtigt at understrege, at ingen af disse kilder alene udgør grundlaget for ‘Matador’. Serien er et originalt værk skabt af Lise Nørgaard og hendes medforfattere, baseret på omfattende historisk research og en dyb forståelse for menneskelige relationer. Men det er helt naturligt, at man lader sig inspirere af tidligere værker, der behandler lignende temaer, tidsperioder eller strukturer. De nævnte kilder giver et fascinerende indblik i, hvor nogle af frøene til ‘Matadors’ univers kan være sået.

Yderligere Overvejelser

Udover de nævnte kilder kan man forestille sig, at Lise Nørgaard og holdet bag ‘Matador’ har trukket på mange andre erfaringer og indtryk. Lise Nørgaards egen baggrund som journalist og hendes skarpe observationsevne har utvivlsomt været afgørende for seriens realisme og troværdighed. Hendes viden om dansk samfundshistorie og dagliglivet i provinsen i mellemkrigstiden og under besættelsen er kernen i serien.

Inspiration kan også komme fra utallige mindre kilder – anekdoter, virkelige personer, historiske begivenheder, aviser fra perioden, fotografier og meget mere. ‘Matador’ er et destillat af en hel æra i dansk historie, fortalt gennem en række levende og genkendelige karakterer.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er ‘Matador’ baseret på en specifik bog?
Nej, ‘Matador’ er ikke en direkte filmatisering af én bestemt bog. Det er et originalt manuskript skabt til tv.

Hvilke bøger eller serier kan have inspireret ‘Matador’?
Hans Scherfigs roman ‘Idealister’ og den britiske tv-serie ‘Upstairs, Downstairs’ (‘Herskab og tjenestefolk’) anses for at være sandsynlige inspirationskilder, især hvad angår karaktertegning (Mads Skjern vs. C. C. Skjern-Svendsen) og struktur (herskab/tjenestefolk).

Hvorfor nævnes filmen ‘Affæren i Mølleby’ i denne sammenhæng?
‘Affæren i Mølleby’ fra 1976 delte store dele af produktionsholdet og flere skuespillere med ‘Matador’. Filmen, der foregår i en provinsby i 1920'erne, gav produktionsholdet værdifuld erfaring med at genskabe et historisk tidsbillede kort før arbejdet med ‘Matador’ startede.

Er lighederne mellem C. C. Skjern-Svendsen i ‘Idealister’ og Mads Skjern i ‘Matador’ tilfældige?
Det er usandsynligt, at de mange ligheder er rene tilfældigheder. Både navnet, den geografiske og sociale baggrund, karriereforløbet fra lille butik til industrimagnat og engagementet i lokalt finansliv er så specifikke, at det peger på en bevidst eller ubevidst inspiration fra Scherfigs roman.

Hvordan adskiller ‘Matador’ sig fra ‘Upstairs, Downstairs’?
Selvom begge serier skildrer livet for herskab og tjenestefolk, foregår ‘Matador’ i en senere periode (1929-1947) end ‘Upstairs, Downstairs’ (1903-1930). Skellet mellem de sociale lag er også mindre rigidt i ‘Matador’, hvilket afspejler den tidsmæssige og kulturelle forskel mellem England og Danmark i de pågældende perioder. ‘Matador’ har desuden et bredere persongalleri, der dækker flere aspekter af provinsbyens liv.

Spillede Lise Nørgaards egen baggrund en rolle?
Absolut. Lise Nørgaards viden om perioden, hendes evne til at observere og skildre menneskelige typer og hendes baggrund som journalist var helt fundamentale for skabelsen af ‘Matador’ og dens realisme.

Afsluttende Bemærkninger

‘Matador’ er et unikt stykke dansk kulturarv, der står på egne ben. Serien er et vidnesbyrd om Lise Nørgaards og hendes medarbejderes talent for at skabe et levende og troværdigt univers. Men som med al kunst, opstår det sjældent i et vakuum. Ved at se på mulige inspirationskilder som Hans Scherfigs ‘Idealister’, den britiske serie ‘Herskab og tjenestefolk’ og filmen ‘Affæren i Mølleby’, får vi et dybere indblik i den kreative proces og de mange tråde, der blev vævet sammen for at skabe historien om Korsbæk og dens indbyggere.

Kunne du lide 'Matadors Rødder: Hvad Inspirerede Serien?'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.