Dyrk Ingefær Hjemme: En Komplet Guide

Ingefær er en fantastisk plante, som ikke kun bruges i madlavning, men også har mange formodede medicinske egenskaber. Selvom ingefær er blevet en populær ingrediens i køkkenet, er det stadig ikke så udbredt at dyrke den selv. Det er faktisk nemt at dyrke ingefær derhjemme, selv i det danske klima, hvis du følger de rette trin. Denne guide vil føre dig igennem processen fra valg af knold til høst.

Sådan dyrker du ingefær hjemme

Da ingefær er en tropisk plante, trives den ikke i det danske frilandsklima, hvor temperaturerne sjældent når over 30 grader i længere perioder. Heldigvis kan du nemt plante ingefæren indendørs i en vindueskarm eller udendørs i et drivhus.

Valg og forberedelse af ingefærknolden

Først og fremmest skal du have fat i en eller flere ingefærknolde med vækstknopper. Disse kan købes i de fleste supermarkeder eller specialforretninger. Det er vigtigt at vælge en ingefærknold af god kvalitet, så du kan ende ud med en sund plante. En god ingefærknold vil have en god, stor størrelse, have vækstknopper og være fast i konsistensen.

Hvis du ikke kan finde en ingefærknold med vækstknopper, kan du stadig dyrke din egen ingefær ved at lade den ligge fremme på køkkenbordet, indtil den begynder at danne små vækstknopper. Hvis der dannes flere vækstknopper, kan du brække ingefæren i mindre stykker og plante dem i separate potter.

Plantning i potte eller drivhus

Når ingefæren er spiret, skal den plantes i en potte med en god pottemuld. Den bedste tid til at plante i Danmark er i månederne januar til marts, hvor solen ikke er så stærk, og planten derfor kan placeres i en potte på en vindueskarm.

Placer ingefæren i potten med spiren opad og dæk forsigtigt med ca. 2 cm jord. Ingefær har brug for god dræning, så sørg for at vælge en potte med drænhuller i bunden. Planten vokser traditionelt i skyggen af andre træer i skoven og tåler ikke direkte sollys, men om vinteren og de tidlige forårsmåneder kan den dog tåle lidt.

Når du dyrker ingefær er det vigtigt at vide, at selvom den ikke trives godt i direkte sollys, kræver den stadig masser af varme, og der skal være mindst 18-20° C, hvor den plantes. Derfor vil det i de fleste tilfælde være for tidligt at plante den ud i drivhuset i januar til marts, men en vindueskarm vil være helt perfekt.

Vanding og pleje

Når maj måned kommer, kan du overveje at placere din ingefærplante i drivhuset, da temperaturen vil være høj nok til dens trivsel. Det er en god idé at kontrollere, om der er tilstrækkelig plads i potten eller jorden, så din plante har plads til at vokse og udfolde sig. Hvis nødvendigt, kan du også plante den direkte i jorden i drivhuset. Sørg for, at planten er i skygge, så den ikke tager skade af for meget sollys.

For at sikre optimal vækst af din ingefærplante er det vigtigt, at jorden er tilstrækkelig fugtig, samtidig med at overskydende vand let kan dræne ud af bunden af potten. På denne måde undgår du, at planten står i for våd jord, hvilket kan skade dens rødder.

For at efterligne den tropiske atmosfære, som ingefærplanter trives i, kan du med fordel bruge en sprayflaske til at gøre bladene fugtige. Dette kan hjælpe med at opretholde et passende niveau af luftfugtighed i drivhuset.

Høst af hjemmedyrket ingefær

Det tager ca. 10 mdr. fra du planter ingefærknolden, til du kan høste dine egne, nye ingefærknolde. I september - oktober bør du begynde at reducere vandtilførslen til din ingefærplante. Dette vil få planten til at fokusere mere på at danne rødder og mindre på at vokse i højden. Når planterne over jorden er visnet, er det på tide at høste ingefæren ved ganske enkelt at grave rødderne op af jorden.

De dele af rødderne, som vokser udad, kan være hårde og mindre lækre at spise. De nye dele, som er vokset frem i løbet af sommeren, er dog meget lækre at spise både friske og tilberedte.

En enkelt plante vil typisk være nok til at dække dit behov, medmindre du har et meget stort forbrug af ingefær. Man kan spise bladene og stængler fra planten, de bliver bl.a. brugt i det Thailandske køkken, og de kan benyttes både friske og tørrede.

Hvis du vil dyrke ingefær igen næste år, kan du gemme en del af din høst og bruge den som udsæd. Du kan så igen plante ingefær i januar.

Opbevaring af ingefær

De høstede rødder opbevares bedst ved 12-16 °C, eller de kan fryses i nogle måneder. Her er flere måder at opbevare din ingefær på, så du kan have glæde af den i lang tid:

• Frys din ingefær ned: Når ingefæren er frossen, kan den faktisk rives lettere end i frisk tilstand. Riv den mængde du skal bruge, og læg resten tilbage i fryseren.
• Find en lukket og lufttæt beholder: Opbevar ingefæren på køl i en pose eller bøtte, der lukker tæt. Dette forhindrer fordampning og forlænger holdbarheden.
• Grav en kule eller læg dem i en spand med tørt sand: Ligesom gulerødder kan ingefær opbevares i en spand eller flamingokasse med tørt sand et frostfrit sted.
• Skær dem i skiver og tør dem: Tør skiverne i en dehydrator eller ovn. Blend dem til pulver og opbevar i en lufttæt beholder. De skal være helt tørre før blending for at undgå klumper.
• Sylt dem: Syltet ingefær er et lækkert tilbehør til mange retter.

Opskrift på syltet ingefær

Her er en opskrift på syltet ingefær:

Det skal du bruge:

• 500g frisk ingefær
• 1 spsk salt
• 2,5 dl økologisk risvineddike
• 115g økologisk sukker

Fremgangsmåde:

1. Steriliser glas i ovnen på 120 grader i 20 min.
2. Skræl ingefær og skær i fine skiver – brug fx. mandolinjern. Kom dem i en stor skål.
3. Fordel salten over ingefærskiverne. Vend rundt med fingrene til det hele er fordelt. Lad trække i 1 time.
4. Skyl ingefærskiverne fri for salt og dup dem tørre med et rent viskestykke.
5. Kom ingefærskiverne på glas og fyld glasset til randen.
6. Kom sukker og risvineddike i en gryde. Varm forsigtigt op under omrøring. Bring det i kog og hold øje med det. Når det koger, skal det hældes over ingefærskiverne.
7. Luk glassene og sæt etikette på. Lad glassene afkøle fuldstændigt inden de opbevares på køl.

Holdbarhed er typisk 4-6 måneder på køl. De er klar til at spise, når du ikke kan vente længere.

Kan man dyrke ingefær i køkkenhaven?

Det korte svar er nej. Ingefær er en meget varmekrævende plante, og at dyrke ingefær på friland i Danmark er næsten umuligt på grund af det kølige klima, som ikke opfylder plantens krav om mindst 20° C og helst op til 30° C midt på sommeren. Det er derfor bedst at dyrke ingefær indendørs eller i et drivhus, hvor du kan flytte en krukke med planten ud på varme dage.

Derudover er ingefær en tropisk plante, som ikke kan lide direkte sollys, hvilket kan være et problem, hvis den dyrkes på i køkkenhaven. Selvom du kan finde et skyggefuldt sted, er det stadigt næsten umuligt at give planten den varme, den har brug for.

Ingefærs historie: En rejse gennem tiden

Ingefær har en lang og interessant historie, der går tilbage i mindst 4000 år. Ingefær stammer oprindeligt fra Asien, og dens anvendelse spredte sig gradvist til andre dele af verden via handelsruter og kolonisation.

I Kina blev roden brugt til medicinske formål i flere århundreder før Kristus. Det blev også brugt til madlavning og te. I Indien blev den også anvendt til medicinske formål og spredte sig derefter til Mellemøsten og Europa.

I middelalderen var ingefær en populær krydderi i Europa og var meget værdsat for sine medicinske egenskaber. Det blev brugt som behandling for alt fra maveproblemer til pesten. I dag dyrkes rødderne i mange forskellige lande, herunder Indien, Kina, Brasilien, Nigeria og Jamaica. Planten anvendes stadig i stor udstrækning både til madlavning og medicinske formål.

Om ingefær: Udseende, smag og anvendelse

Hvordan ser frisk ingefær ud?

Ingefær danner knudrede, hårde og træagtige rodknolde på stængler nede i jorden, på samme måde som jordskokker og kartofler dannes. Farven på ingefærknolde er lys beige og indeni er farven lysegul.

Hvordan smager frisk ingefær?

Frisk ingefær har en citrusagtig duft og smag. Desuden er smagen skarp og krydret, nærmest peberagtig. Ingefær indeholder 2-3 procent æteriske olier, blandt andet gingerol, som er skarp og krydret i smagen.

Hvis du koger ingefær (f.eks. til ingefærshots), bliver smagen mindre kraftig og forvandler sig til en mere sød aroma, dog stadig krydret. Dette sker, fordi gingerolen fra den friske ingefær ændrer sig til zingerone.

Tørret ingefær er derimod dobbelt så krydret og kraftig som frisk ingefær. Dette skyldes en forvandlingsproces af gingerol i tørringsfasen.

Hvordan bruger man ingefær?

Den friske rod skrælles og rives eller snittes fint og bruges meget i asiatisk mad. Frisk ingefær kan være smagsgiver i marinader, saucer og supper med fisk, kød og grønsager. Ingefær fås også som krydderi, enten hel ingefær eller som pulver.

De hele, tørrede ingefærknolde kan krydre en lage, fx syltede græskar eller syltede frugter. Pulveret - stødt ingefær - bruges meget i bagværk, men det kan ikke erstatte den friske ingefær i kød- og grøntsagsretter, for det har ikke samme smagsintensitet. Stødt ingefær indgår ofte i karryblandinger.

Ingefær, der er syltet i sukkerlage, kan bruges til desserter og kandiseret som slik. Eddikesyltet ingefær er fast tilbehør til japansk sushi. Ingefær bruges også til ingefærshots, i te og som kosttilskud. I England har man to kendte ingefærprodukter, nemlig sodavanden, ginger ale, og julekagen, ginger bread. I Amerika bruges ingefær i mange desserter og kager.

Vigtig note om husblas

Ingefær indeholder et proteinspaltende enzym, zingibain. Det kan udnyttes til at mørne kød med. Men brug ikke ingefær i desserter, som skal stivnes med husblas, for her vil zingibain nedbryde husblassen, så desserten flyder ud.

Opbevaring af frisk ingefær (kort sigt)

Ingefærknolde kan holde sig i køleskabet i flere uger. Du kan også vælge at skrælle knoldene og fryse dem ned i passende portioner.

Botanik

Ingefær har en kraftig stængel og lancetformede grønne blade, der ligner irisblade. I toppen af stænglen kommer en blomst. Men det er de underjordiske, knoldede jordstængler, der anvendes i maden og i naturmedicin. Knoldene er 2-3 cm tykke og høstes, når planten er et par år gammel. Knoldene renses, vaskes og tørres i solen, inden de er klar til brug.

Fun Fact

Det latinske navn for ingefær, zingiber, betyder noget i retning af form som et gevir, hvilket hentyder til, at knoldene godt kan ligne geviret på en kronhjort.

Formodede virkninger og næringsindhold

Brugen af ingefær, især som et sundhedsfremmende middel, bliver mere og mere populært i de vestlige lande, selvom det endnu ikke er anerkendt som værende et effektivt lægemiddel, da der stadig mangler en del veldokumenterede beviser og undersøgelser på ingefærens reelle virkning på kroppen. Ingefær har en interessant blanding af vitaminer og mineraler.

Næringsindhold (pr. 100g)

Per 100 gram ingefær, får man blandt andet:

• Jern: 0,6 mg
• Calcium: 16 mg
• Magnesium: 43 mg
• Vitamin B6: 0,2 mg
• Vitamin C: 5,0 mg
• Vitamin E: 0,3 mcg

5 Formodede Virkninger (Ikke videnskabeligt bevist)

Selvom ingefær ikke har godkendte effekter som lægemiddel, har den været brugt i asiatisk naturmedicin i tusindvis af år, hvilket indikerer potentiale. Her er 5 formodede, men ikke videnskabeligt godkendte, virkninger:

1. Ingefær mod kvalme & søsyge: Ingefær har i visse undersøgelser vist at kunne lette kvalmefornemmelser, bl.a. pga. phytonæringsstoffer.
2. Ingefær som anti-inflammatorisk-middel: Den anti-inflammatoriske virkning formodes at kunne virke mod inflammatoriske tilstande i muskler, led og i hjernen (potentielt migræne).
3. Naturligt Gigtmiddel: Den formodede anti-inflammatoriske effekt kan måske have en effekt på gigtpatienter, men der er ikke forskning, der bakker dette op.
4. God mod sygdom?: Ingefær har vist, at det kan virke slimløsende og derfor kan være effektivt mod den "klump", der ofte sidder i halsen, når man er ved at blive syg.
5. Genopliv din sexlyst med Ingefær: I Asien bruges ingefær for at forbedre potensen og fertiliteten, især for mænd.

Mange undersøgelser viser, at man bør tage ingefær seriøst som naturlægemiddel, og fremtiden kan måske bringe flere dokumenterede beviser.

Anbefalet indtag og mulige bivirkninger

Hvor meget ingefær kan jeg indtage dagligt?

Der er umiddelbart ikke nogen studier, der kritisk har efterforsket doseringen af ingefær. Dog anbefales det ikke at spise mere end 2 gram ingefær per kilogram kropsvægt per dag. Du kan derfor indtage en hel del ingefær om dagen, før det anses som overdosis.

Tager du ingefær som kosttilskud, varierer doseringen ofte mellem 1-6 kapsler/tabletter dagligt, alt efter behov. Det er vigtigt at følge en læges anvisninger angående kosttilskud.

Bivirkninger ved ingefær

Som udgangspunkt har ingefær ikke nogle bivirkninger, når det indtages i passende mængder. De bivirkninger, der er konstateret, er meget milde i graden af sure opstød, mavesmerter samt kvalme.

Ingefær og graviditet

Ved for høj indtagelse af ingefær under graviditet har forsøg på rotter vist, at der er en øget chance for abort og fosterskader. Der er dog intet galt i at spise ingefær i naturlige mængder igennem maden. Hvis du vil benytte dig af kosttilskud med ingefær under din graviditet, skal du altid rådføre dig ved egen læge inden.

Frisk vs. Tørret Ingefær

Ofte stillede spørgsmål om ingefær

Hvordan ser frisk ingefær ud?

Frisk ingefær er en knudret, hård og træagtig rodknold. Den har lys beige hud og er lysegul indeni. Den vokser under jorden på plantens stængler.

Hvordan smager frisk ingefær?

Den har en citrusagtig, skarp, krydret og næsten peberagtig smag og duft. Smagen kommer primært fra stoffet gingerol.

Hvor stammer ingefær fra?

Ingefær er en tropisk plante, der stammer fra Asien. Den har været brugt i Kina og Indien i mere end 3.000 år og dyrkes i dag primært i asiatiske og afrikanske lande.

Hvordan bruger man ingefær?

Frisk ingefær skrælles og rives eller snittes fint. Den bruges i asiatisk mad, marinader, saucer, supper, te, shots og som tilbehør til sushi. Tørret ingefær bruges i bagværk og karryblandinger. Kandiseret eller syltet ingefær bruges i desserter.

Hvor længe kan frisk ingefær holde sig?

Frisk ingefær kan holde sig i køleskabet i flere uger. Alternativt kan den skrælles og fryses ned i passende portioner for længere opbevaring.

Kan man dyrke ingefær i køkkenhaven?

Nej, ingefær er en varmekrævende tropisk plante (behov for 20-30°C) og tåler ikke direkte sollys, hvilket gør frilandsdyrkning i Danmark næsten umulig. Dyrkning indendørs eller i drivhus anbefales.

Hvor meget ingefær kan jeg indtage dagligt?

Der er ingen fast anbefaling, men et forslag er ikke mere end 2 gram per kilogram kropsvægt per dag. For kosttilskud bør man følge produktets anvisning eller rådføre sig med en læge.

Hvad er ingefær godt for?

Ingefær anses for at have flere formodede fordele, herunder at kunne lindre kvalme, virke anti-inflammatorisk, potentielt hjælpe mod gigt, virke slimløsende ved sygdom og traditionelt bruges til at forbedre potensen. Det er vigtigt at bemærke, at disse virkninger ikke er videnskabeligt godkendt som lægemiddel.

Kunne du lide 'Dyrk Ingefær Hjemme: En Komplet Guide'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Læsning.