Kevin: Mysteriet bag massakren

Lionel Shrivers roman fra 2003, "Vi bliver nødt til at tale om Kevin" (på engelsk: "We Need to Talk About Kevin"), og den efterfølgende filmatisering, har efterladt læsere og seere med dybe, ubehagelige spørgsmål. Kernen i historien er Kevin Khatchadourian, en ung mand, der begår en grusom

massakre

på sin skole, men romanen er ikke så meget en beretning om selve forbrydelsen, som den er en udforskning af årsagerne, dynamikken i en dysfunktionel familie og især moderen Evas desperate forsøg på at forstå, hvad der gik galt. Historien er fortalt udelukkende fra Evas perspektiv gennem en række breve til hendes mand, Franklin, hvilket straks introducerer temaet om en

upålidelig fortæller

og opfordrer os til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad vi læser.

Eva Khatchadourian opgiver sin succesrige karriere som rejseforfatter for at blive mor, men finder hurtigt, at moderskabet ikke er den idylliske oplevelse, hun måske (eller måske ikke) havde forestillet sig. Fra fødslen er Kevin en vanskelig baby, der græder utrøsteligt, når han er sammen med Eva, men er rolig og medgørlig i sin fars arme. Dette mønster fortsætter ind i barndommen: Kevin er trodsig, stædig og åbenlyst antagonistisk over for sin mor, men charmerende og lydig over for sin far. Eva opfatter denne forskel som bevidst og manipulerende fra Kevins side, som om han aktivt forsøger at drive en kile ind mellem hende og Franklin.

Hvem er Kevin? En gådefuld personlighed

Fra en tidlig alder udviser Kevin adfærd, der foruroliger Eva dybt. Han nægter at lære at bruge toilettet, til trods for at Eva er overbevist om, at han er fysisk i stand til det. Denne kamp kulminerer i en episode, hvor en frustreret Eva kaster ham op ad væggen og utilsigtet brækker hans arm. Dette øjeblik bliver et vendepunkt; Kevin bruger hændelsen til at manipulere Eva, truende med at fortælle Franklin sandheden, hvis hun ikke gør, som han siger. Over for Franklin påstår Kevin, at han faldt ned fra puslebordet, mens Eva hentede vådservietter. Eva forsøger at påtage sig skylden, men Franklin afviser det og siger, at hun ikke kan holde øje med ham hvert sekund. Ironisk nok, kort efter denne hændelse, bliver Kevin pludselig renlig, hvilket Eva tolker som endnu et bevis på hans beregnende natur – han gjorde det kun, da det passede ham, eller måske for at stoppe hendes forsøg på at træne ham.

Eva mistænker, at Kevin har

psykopatiske træk

eller en anden form for forstyrrelse, men Franklin afviser hendes bekymringer som overreaktioner fra en mor, der aldrig rigtig ønskede børn, eller som simpelthen ikke forstår drenge. Han ser Kevins adfærd som normal, måske bare lidt genert eller misforstået. Denne uenighed skaber en dyb kløft i ægteskabet.

I teenageårene bliver Kevins interesser mere foruroligende. Han bliver dygtig til bueskydning, en færdighed der senere bliver dødelig. Han viser en morbid fascination af skoleskyderier og massemordere og synes at dyrke en outsider-identitet, der provokerer andre. Et eksempel på hans manipulerende adfærd er, da han, sammen med et par kammerater, anklager deres dramalærer for seksuelt misbrug – en anklage Eva er overbevist om, at Kevin har orkestreret.

Forholdet til moderen: En kamp

Hele romanen/filmen er præget af den intense og ofte fjendtlige relation mellem Eva og Kevin. Eva føler en konstant modvilje fra sin søn, næsten fra fødslen. Han afviser hendes forsøg på at knytte bånd, som da han nægter at sige "mor" eller lege med hende. Eva indrømmer over for Kevin, at hun føler vrede og afsky over for ham – et øjeblik Franklin overhører med skuffelse.

Et af de mest diskuterede øjeblikke er, da en syg Kevin pludselig viser sin mor ømhed. Han kaster op, Eva gør rent og trøster ham, og da hun læser for ham om aftenen, putter han sig ind til hende og tillader hende at ae hans hår og kysse ham. Dette er det eneste tidspunkt, han viser hende nogen form for kærlighed. Spørgsmålet opstår: Betød dette, at han i virkeligheden elskede hende hele tiden og blot lod som om resten af tiden? Historien giver ikke et klart svar. Det kan være et øjebliks sårbarhed fra hans side, et sjældent glimt af en anden side, eller måske endnu en form for manipulation, bevidst eller ubevidst. Det er en del af historiens

tvetydighed

, der tvinger læseren/seeren til selv at fortolke.

Kevins kommentar om den brækkede arm – at det var det "mest ærlige" Eva nogensinde gjorde – kan tolkes som et udtryk for hans opfattelse af sin mor. Måske så han hende som falsk, anstrengt eller reserveret, og det øjeblik af ukontrolleret frustration var det eneste tidspunkt, hun lod sin sande, ufiltrerede natur komme frem. Det er et forstyrrende kompliment, der siger mere om hans egen fordrejede syn på ærlighed end om hendes intentioner.

Kevin, faderen og Celia

Franklin, i modsætning til Eva, ser det bedste i Kevin. Han er overbevist om, at hans søn er normal, bare misforstået, og at Evas negativitet forværrer situationen. Han køber Kevin en bue og pil som legetøj, senere en rigtig bue, der utilsigtet forsyner Kevin med redskabet til hans forbrydelser.

Familiens dynamik ændrer sig med fødslen af Celia, Evas og Franklins andet barn. Celia er alt, hvad Kevin ikke er – nem at omgås, kærlig og knyttet til Eva. Dette skaber en ny spænding. Kevin udviser konsekvent grusomhed over for Celia, binder hende, angriber hende med en støvsuger, og verbalt nedgør hende. Eva er overbevist om, at Kevin er jaloux på Celias forhold til hende.

Den mest skæbnesvangre episode involverer afløbsrens. Eva bruger en kaustisk afløbsrens til at fjerne en blokering. Senere, mens Kevin passer Celia, sker der en ulykke, hvor Celia får afløbsrens i øjet og bliver blind på det ene øje. Eva er øjeblikkeligt overbevist om, at Kevin med vilje er skyld i hændelsen. Franklin nægter at tro på hende og beskylder hende for at have ladet den farlige væske stå fremme. Denne episode bliver dråben; Franklin beder om skilsmisse og har til hensigt at få fuld forældremyndighed over Kevin. Kevin overhører denne samtale og bemærker, at han selv er "konteksten" for deres diskussion.

Massakren og efterspillet

Historien kulminerer på Kevins 16-års fødselsdag. Om morgenen dræber han Franklin og Celia med sin bue og pil i deres hjem, inden han tager i skole. Der bruger han cykellåse, som han for nylig har købt online, til at fange syv klassekammerater, en cafeteriamedarbejder og en lærer i skolens gymnastiksal, hvor han begår sin

massakre

med buen. Eva ankommer til skolen midt i kaosset og ser Kevin blive arresteret. Han ser på hende og smiler – et foruroligende billede af hans tilsyneladende mangel på anger.

Efter

massakren

lever Eva et isoleret liv, foragtet af samfundet. Hendes hus og bil bliver vandaliseret, og hun bliver konfronteret og overfaldet. Hun tager et simpelt job og besøger regelmæssigt Kevin i fængslet. Deres samtaler er sparsomme og anspændte. Romanen slutter på toårsdagen for massakren, dagen før Kevin fylder atten og skal overføres til et voksenfængsel. Eva stiller endelig spørgsmålet, der har plaget hende: Hvorfor gjorde han det? Kevins svar er lige så kryptisk som hans karakter: "Jeg troede, jeg vidste det engang. Nu er jeg ikke så sikker." I et sjældent øjeblik af kontakt omfavner Eva sin søn. Han besvarer ikke krammet fuldt ud, men afviser det heller ikke. Eva erkender, at trods alt, hvad han har gjort, elsker hun sin søn og venter på hans løsladelse.

Fiktion eller virkelighed?

Et hyppigt spørgsmål er, om "Vi bliver nødt til at tale om Kevin" er baseret på en sand historie. Svaret er klart: Nej, det er en

fiktiv roman

. Forfatteren, Lionel Shriver, har udtalt, at romanen blev skrevet på et lavpunkt i hendes karriere og blev afleveret kort efter angrebene den 11. september 2001. Hun troede, at en historie om "en vanskelig dreng og hans tvetydige forhold til sin mor" ville virke irrelevant i det politiske klima. Romanen trækker inspiration fra virkelige skoleskyderier, der har fundet sted i USA, men plottet, karaktererne og de specifikke begivenheder er opdigtede. Eva Khatchadourian, Kevin, Franklin, Celia og massakren er alle produkter af Shrivers fantasi.

Spørgsmålet om diagnose og fortolkning

Hvilken mental sygdom havde Kevin? Dette spørgsmål plager både Eva og læseren. Romanen og filmen giver *ikke* en officiel klinisk diagnose. Eva mistænker

psykopatiske træk

, en mangel på empati og samvittighed. Da Eva tager en ung Kevin til lægen på grund af hans modvilje mod at tale, nægter lægen, at han er autistisk, da han ikke udviser andre træk associeret med autisme. Historien undgår bevidst at sætte en klar medicinsk mærkat på Kevin. Dette er sandsynligvis for at bevare mystikken omkring hans motiver og for at fokusere på samspillet mellem natur (medfødt disposition) og opdragelse (familiemiljøet).

Nogle læsere og kritikere har fremsat teorier, der udfordrer Evas fortælling. De peger på Evas egen åbenlyse modvilje mod moderskabet, hendes kolde og utilnærmelige natur, og hendes potentielle psykiske problemer (nogle nævner muligheden for Munchausen by proxy-lignende adfærd, hvor en forælder skaber eller overdriver problemer hos et barn for opmærksomhed, selvom syndromet typisk handler om sygdomme, ikke adfærd). Ifølge disse teorier var Kevin måske ikke født ond, men blev formet eller forværret af Evas behandling og hendes rolle som en

upålidelig fortæller

, der farver alt til hendes fordel. De argumenterer for, at Evas negative forventninger til Kevin skabte en selvopfyldende profeti. Disse teorier er dog fortolkninger af læsere og er ikke eksplicit bekræftet i teksten, som netop trives i

tvetydighed

.

Historien er bevidst flertydig. Man kan se Kevin som en født psykopat, der fra begyndelsen var bestemt til at volde ødelæggelse, uanset hans opdragelse. Eller man kan se ham som et barn, der blev skadet og formet af et koldt, afvisende miljø, især af sin mors åbenlyse modvilje. Sandsynligvis er sandheden en kompleks blanding af begge, en skræmmende illustration af, hvordan medfødte tendenser kan interagere med miljømæssige faktorer på katastrofale måder.

Ofte Stillede Spørgsmål

• Var Kevin psykisk syg?

  Historien giver ingen officiel diagnose. Eva mistænker psykopatiske træk, men det forbliver usikkert, hvad der præcist lå bag hans adfærd. Nogle teorier peger på, at Evas egen adfærd spillede en stor rolle.

• Hvorfor var Kevin kærlig, da han var syg?

  Dette var et sjældent øjeblik af ømhed, det eneste af sin slags. Romanen/filmen forklarer ikke eksplicit hvorfor, eller om det var ægte. Det er et af mange tvetydige øjeblikke designet til at få læseren/seeren til at undre sig.

  

• Er historien baseret på virkelige begivenheder?

  Nej, "Vi bliver nødt til at tale om Kevin" er en

  fiktiv roman

  inspireret af virkelige skoleskyderier, men plottet og karaktererne er opdigtede.

• Hvad gjorde Kevin ved Celia?

  Eva er overbevist om, at Kevin med vilje forårsagede ulykken med afløbsrens, der gjorde Celia blind på det ene øje. Dette er dog baseret på Evas mistanke, ikke beviser, og Franklin troede ikke på det.

• Var Kevin autist?

  En læge afviste muligheden for autisme, da Kevin ikke udviste andre typiske træk. Evas mistanke om en forstyrrelse forbliver uafklaret.

"Vi bliver nødt til at tale om Kevin" er en dybt foruroligende og tankevækkende historie, der undgår nemme svar. Den tvinger os til at konfrontere ubehagelige spørgsmål om moderskab, ansvar, og det uforståelige onde. Ved at præsentere historien gennem en mulig

upålidelig fortæller

, opfordrer den os til at granske motiver, vurdere beviser og kæmpe med den uløselige

tvetydighed

omkring, hvem Kevin var, og hvorfor det utænkelige skete.

Kunne du lide 'Kevin: Mysteriet bag massakren'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.