Sådan vurderer du en bogs værdi

At vurdere en bog handler om at bedømme dens værdi eller kvalitet. Men hvad betyder 'værdi' egentlig, når vi taler om litteratur? Svaret er ikke entydigt, for vurderingen afhænger i høj grad af den, der vurderer, og vedkommendes forestillinger om, hvad litteratur er, og hvilke formål den skal eller bør opfylde. Der findes ikke én objektiv sandhed om en bogs kvalitet, men snarere forskellige perspektiver og kriterier, man kan anlægge.

Disse forskellige vurderingsmåder kan opdeles i flere hovedtyper, selvom de i praksis ofte blandes. For at forstå en bogs potentielle betydning og gennemslagskraft er det nyttigt at kende til disse forskellige tilgange til litterær vurdering.

Vurdering ud fra forfatteren: Biografisme og Autenticitet

En måde at vurdere et litterært værk på er at se det som et 'menneskeligt dokument'. Her opfattes værket som et udtryk for ophavsmanden, og det tolkes og vurderes ud fra viden om forfatteren og hans eller hendes livsomstændigheder. Denne tilgang, kendt som biografisme, har en tendens til at vurdere et værk højt, hvis det rummer påviselige spor af digterens psyke og den situation, værket blev til i. Hovedkriteriet her er autenticitet – at værket føles ægte og sandt i forhold til forfatterens oplevelser eller personlighed.

Et eksempel på denne type vurdering findes i Hans Brix' analyse af Blichers 'Eneboeren paa Bolbjerg'. Brix anerkender, at Blicher måske har forsømt at udarbejde sin plan til fuld sandsynlighed, men mener, at værket alligevel ikke kan regnes for ringe, fordi Blicher har 'skænket det alt for meget af sit Eget'. Brix fremhæver Blichers 'bitre Livskundskab', 'stærke Sørgmodighed', hans kendskab til naturen og hans evne som fortæller – alt sammen elementer, der knyttes direkte til forfatteren selv og hans indre og ydre verden. Selvom planen ikke er perfekt, er værkets værdi funderet i dets ægthed som udtryk for Blicher.

Et nyere eksempel, der også kan ses i lyset af forholdet mellem værk og digter, er Villy Sørensens praksis i 'Digtere og Dæmoner' fra 1956, hvor han udforsker digteres psyke og liv i relation til deres værker.

Vurdering ud fra læseren: Affektionsværdi og Brugsværdi

En anden tilgang til vurdering knytter sig til forholdet mellem værket og modtageren – altså læseren. Her stilles spørgsmål som: 'Hvad siger dén bog mig?' eller 'Hvad kan jeg bruge den bog til?' Det bedste værk er i dette perspektiv det, som vækker læserens egne erindringer, eller hvis erfaringsverden læseren er fortrolig med. Følelsen af genkendelse – 'Det var præcis sådan, det var!' – er central.

Værkets værdi er her lig med dets affektionsværdi – den personlige, følelsesmæssige betydning det har for læseren. Men den modtagerorienterede vurdering behøver ikke at være snævert privat. Værdi kan også forstås som 'værdi for en bestemt læsergruppe', for eksempel læsere på et bestemt udviklingstrin. Spørgsmålet om 'brugsværdi' handler mere om, hvorvidt bogen behandler de problemer, læseren tumler med, og om den tilbyder indsigt eller redskaber. Et eksempel på en vurdering af den art kunne være knyttet til artiklen om Tendens, hvor man vurderer en bog ud fra dens relevans for aktuelle samfundsproblemer eller personlige udfordringer.

Vurdering ud fra budskabet: Ideologi og Tendens

En tredje type vurdering tager stilling til værkets livstolkning eller, mere snævert, værkets budskab, idé eller tendens. Disse kaldes ofte ideologiske vurderinger, fordi de bygger på et bestemt sæt af overbevisninger eller et verdenssyn. Eksempler på sådanne vurderinger er talrige gennem litteraturhistorien:

• Kristne moralisters fordømmelse af erotisk litteratur baseret på deres moralske og religiøse normer.
• Borgerlige kritikeres afvisning af socialistisk 'tendenslitteratur', fordi den tjener en politisk sag, de er uenige i.
• Marxistiske kritikeres bedømmelse af værker ud fra kravet om 'realisme', forstået som at værket skal virke for socialismen i sit perspektiv.

I disse tilfælde vurderes bogen primært ud fra, om dens indhold stemmer overens med eller understøtter en bestemt ideologi eller et bestemt budskab. Værkets kunstneriske form kan være sekundær i forhold til dets indholdsmæssige orientering.

Vurdering ud fra værkets form: Æstetik og Nykritik

Den sidste hovedtype af vurdering bedømmer værket som et selvberoende kunstnerisk objekt. Her fokuseres der på værkets form, struktur og interne sammenhæng – ikke primært på forfatterens liv, læserens følelser eller værkets budskab i sig selv. Nykritikken, en indflydelsesrig litteraturvidenskabelig retning, praktiserede en analyse, der mundede ud i æstetiske vurderinger. Ifølge Nykritikken opfylder det 'gode' værk krav om helhed, kompleksitet (forstået som indre spænding og flertydighed) og intensitet.

Ældre tiders genre-æstetik, for eksempel repræsenteret ved J.L. Heiberg, hører også hjemme i denne sammenhæng. Her blev værket vurderet ud fra foruddefinerede normer for forskellige genrer; et episk indslag i et drama kunne for eksempel blive bedømt som en kunstfejl, fordi det brød med dramaets formelle regler.

Tom Kristensen beskriver I.A. Richards' eksperiment med Miltons digt 'On the Morning of Christ’s Nativity' som et eksempel på denne tilgang, der understreger formens betydning. Richards erstattede ordene med nonsens for at isolere rytmen og spurgte, om rytmen alene var smuk. Eksperimentet viser, at skønheden ikke kun ligger i isolerede elementer som rytme eller lydvirkninger, men i 'samspillet mellem mening, følelse, rytme og klang' – det er helheden, der er afgørende. Ved at understrege helheden frakender Richards de 'dilettantiske kritikere' deres 'objektive kriterier', der fokuserer for snævert på enkelte formelle aspekter.

Overlap og kompleksitet i praksis

I praksis er det ofte svært at skelne disse forskellige vurderingsnormer så skarpt. Meget ofte vurderes et værk ud fra en kombination af flere normer. For eksempel kan et værks snævre politiske tendens kritiseres både ud fra en ideologisk norm (hvis kritikeren har en anden overbevisning) og ud fra en æstetisk norm: Værket synder ved sin ensidighed mod kravet om kompleksitet. Ligeledes kan affektionsværdi eller personlig brugsværdi gå i ét med ideologisk værdi; en læser kan finde særlig værdi i et værk, der bekræfter vedkommende i sin politiske eller religiøse overbevisning.

Den reelle vurdering af en bog er altså en kompleks proces, hvor forskellige kriterier vægtes og blandes, ofte ubevidst. En kritiker kan starte med en formel analyse, men lade sig påvirke af værkets budskab eller tendens. En læser kan primært søge affektionsværdi, men alligevel anerkende værkets æstetiske kvaliteter eller dets historiske autenticitet.

Sammenligning af vurderingsmåder

Denne tabel viser de ideelle typer, men som nævnt er blandingsformer reglen snarere end undtagelsen.

Ofte stillede spørgsmål om bogvurdering

Er der en 'bedste' måde at vurdere en bog på?

Nej, der er ikke én universelt 'bedste' måde. Den mest relevante vurderingsmåde afhænger af formålet med vurderingen. En litteraturforsker kan have fokus på æstetik og helhed, en almindelig læser på affektionsværdi og brugsværdi, og en kritiker kan blande flere tilgange. For en dybdegående forståelse af en bog er det ofte mest frugtbart at anlægge flere forskellige perspektiver.

Er vurdering altid subjektiv?

Til en vis grad ja, da den afhænger af den vurderendes perspektiv og kriterier. Selv æstetiske vurderinger, der fokuserer på værkets formelle kvaliteter, indebærer en subjektiv fortolkning. Dog kan man stræbe efter at gøre sin vurdering så transparent og velbegrundet som mulig ved at gøre rede for, hvilke kriterier man anvender.

Kan en bog have høj værdi ud fra ét kriterium, men lav ud fra et andet?

Absolut. En bog kan for eksempel have stor autenticitet som et udtryk for forfatterens liv, men mangle æstetisk helhed. Omvendt kan et formfuldendt værk mangle personlig affektionsværdi for en given læser. Dette understreger netop, at 'værdi' er mangefacetteret.

Hvordan påvirker tidens ånd bogvurderinger?

Tidens herskende ideologier, æstetiske normer og læsevaner har stor indflydelse. Hvad der blev anset for god litteratur i én periode (f.eks. baseret på genre-normer) kan vurderes anderledes i en anden periode (f.eks. baseret på krav om kompleksitet eller politisk tendens). Vurderingskriterier er ikke statiske.

Konklusion

Vurderingen af en bogs værdi er en nuanceret og ofte kompleks proces. Den kan tage udgangspunkt i forfatterens liv og værkets autenticitet, læserens personlige oplevelse og affektionsværdi, værkets budskab og tendens, eller værkets formelle og æstetiske kvaliteter som en helhed. I praksis blandes disse tilgange ofte, og den 'bedste' vurdering afhænger af det perspektiv, man vælger at anlægge. At være bevidst om disse forskellige vurderingsmåder kan berige ens egen læsning og forståelse af, hvorfor forskellige bøger værdsættes på forskellige måder.

Kunne du lide 'Sådan vurderer du en bogs værdi'? Så tag et kig på flere artikler i kategorien Litteratur.